Status på opgørelse af udvalgenes bevillingsbinding til Koncernservice
Status på opgørelse af udvalgenes bevillingsbinding til Koncernservice
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 18. juni 2007
J.nr. ØU 232/2007
6. Status på opgørelse af udvalgenes bevillingsbinding til Koncernservice
Borgerrepræsentationen skal
tage stilling til eventuelle ændringer i udvalgenes bevillingsbinding og dermed
budgettet til Koncernservice, der blev besluttet den 19. april 2007 (BR
160/07).
I denne indstilling gives en
status på arbejdet med at opgøre disse ændringer, og der gives et svar på
spørgsmål rejst i forbindelse med behandlingen af budgettet for Koncernservice
i Økonomiudvalget.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen
indstiller til Økonomiudvalget, 1. at udvalget tager nærværende orientering til efterretning. Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. juni
2007 Indstillingen blev taget
til efterretning. |
PROBLEMSTILLING
Koncernservice startede som
kommunal virksomhed under Økonomiudvalget den 1. april 2007 i henhold til
Borgerrepræsentationens tidligere beslutning herom (BR 582/06). Koncernservice har
fra denne dato overtaget ansvaret for at udføre en række opgaver især på IT- og
økonomiområderne for de syv udvalg, og løser herudover opgaver, der tidligere har
været løst i Økonomiforvaltningens Center for Koncernservice.
Borgerrepræsentationen har
Bevillingsbindingen er siden
hen blevet gennemgået af KPMG med henblik på, at ØU den 19. juni skulle have
haft forelagt en indstilling om eventuelle ændringer i udvalgenes
bevillingsbinding til Koncernservice, som forudsat i BR 160/07.
Opgørelsen af udvalgenes
bevillingsbinding har imidlertid vist sig vanskeligere end først antaget. Der
er således stadig en række tværgående udeståender, der især vedrører telefoni,
licensudgifter samt IT-relaterede transaktions- og tilslutningsafgifter. Herudover
udestår afklaringen af en række forvaltningsspecifikke spørgsmål.
Efter drøftelse mellem de syv
forvaltninger og Koncernservice, herunder drøftelse i kredsen af administrerende
direktører, der fungerer som bestyrelse for Koncernservice, er det derfor
besluttet, at fortsætte arbejdet med at opgøre bevillingsbindingen frem til
ultimo august 2007.
ØU vil i forlængelse heraf på
mødet den 27./28. august 2007 til 1. behandlingen af budgetforslaget få
forelagt en indstilling om eventuelle ændringer i udvalgenes bevillingsbinding
til Koncernservice.
På ØU-mødet den 27. marts
blev der ved behandlingen af udvalgenes foreløbige bevillingsbinding til
Koncernservice rejst spørgsmål om, hvornår gevinsten ved oprettelsen af
Koncernservice vil vise sig.
Af vedlagte bilag 1 fremgår
blandt andet, at Koncernservice bidrager med 19 mio. kr. i råderum til kommunens
budget 2008. Tages der højde for tilbagebetaling af lån givet til
Koncernservice, vil der likviditetsmæssigt være et overskud fra 2009 og frem.
Hvis
effektiviseringsgevinsten bliver større end forudsat i business-casen i bilag
1, vil det likviditetsmæssige overskud fremkomme tidligere.
Koncernservice skal årligt
effektivisere med 5 pct. af budgettet for de tværgående opgaver.
LØSNING
Arbejdet med opgørelsen af
udvalgenes bevillingsbinding til Koncernservice fortsættes frem til ultimo august
2007.
ØKONOMI
Denne
indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.
VIDERE PROCES
ØU ventes ultimo august 2007
at få forelagt en indstilling med forslag til eventuelle ændringer til
udvalgenes bevillingsbinding.
Økonomiforvaltningen er
bemyndiget til at tilrette budgettet for Koncernservice, således at det kan
indgå i kommunens budgetforslag, der behandles i ØU den 27./28. august (BR
160/07).
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
- HØRING
BILAG
1. Effektiviseringsgevinster ved etablering af
Koncernservice
2. Materiale fra KPMG vedrørende opgørelsen af udvalgenes
bevillingsbinding. [Kan fås ved henvendelse til BR sekretariatet].