De grønne regnskaber (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
De grønne regnskaber (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 18. juni 2007
J.nr. ØU 216/2007
7. De grønne regnskaber (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Københavns Kommunes Grønne
Regnskab og Københavnernes Grønne Regnskab for 2006 forelægges til godkendelse.
Endvidere præsenteres forslag til nyt koncept for fremtidig miljørapportering.
INDSTILLING OG
BESLUTNING
Teknik- og
Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at Københavnernes Grønne Regnskab 2006 godkendes,
jf. bilag 1 Teknik-
og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget
og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 2. at Københavns Kommunes Grønne Regnskab 2006 godkendes,
jf. bilag 2 3. at det godkendes, at der udarbejdes nyt koncept for
miljørapportering for Københavns Kommune med udgangspunkt i de i bilag 3
beskrevne anbefalinger for nyt koncept. |
PROBLEMSTILLING
"Københavnernes
Grønne Regnskab" gør status over miljøtilstanden i byen København, og
regnskabet for 2006 er som udkast vedlagt som bilag 1. "Københavns Kommunes
Grønne Regnskab" gør status over miljøarbejdet i virksomheden Københavns Kommune
2006 er som udkast vedlagt som bilag 2.
Københavnernes Grønne Regnskab
Københavnernes
Grønne Regnskab (KGR) viser udvikling for udvalgte, overordnede miljømål i
København på de områder, hvor der er tilgængelige og egnede data. Her kan man
læse om københavnernes og virksomhedernes forbrug af ressourcer, om trafikken,
vandkvaliteten i havnen og søerne, om det grønne i byen og om væsentlige aktiviteter
i det forgangne år. KGR er offentliggjort siden 1996. Center for Miljø er
ansvarlig for udarbejdelsen af KGR.
KGR
2006 viser, at indenfor områderne københavnernes adgang til de grønne områder
og vandkvaliteten i Københavns Havn og de indre søer går det fremad, men på det
længere sigt er der stadigvæk store udfordringer. Endvidere er stadigvæk mange
københavnere udsat for et højt støjniveau og dårlig luftkvalitet, hovedsageligt
stammende fra trafikken i byen, hvor den stigende trafikmængde opvejer
tiltagene med partikelfiltre og støjdæmpning.
Københavns Kommunes Grønne Regnskab
Københavns Kommunes Grønne Regnskab (KKGR) viser udviklingen
i miljøarbejdet i virksomheden Københavns Kommune. Her kan man læse om
fremdriften med at nå kommunens interne mål om reduktion i energiforbrug,
indførelse af miljøledelse, økologiske fødevarer, miljøbevidste indkøb mv. KKGR
er offentliggjort siden 1998 og organiseret som et projekt med Økonomiforvaltningen
som projektejer og Teknik- og Miljø
forvaltningen som projektleder. KKGR 2006 viser et fortsat fald i forbruget af el, vand og
varme. Også udviklingen i antallet af omlagte institutioner til økologi og økologiprocenten
er positiv. Derimod er udviklingen i antallet af medarbejdere under certificeret
miljøledelse et område, der kræver større fokusering.
Det indstilles, at
Københavnernes Grønne Regnskab 2006 og Københavns Kommunes Grønne Regnskab 2006
godkendes.
Nyt koncept for miljørapportering
Det er svært at få
overblik over de forskellige miljørapporteringer og deres indbyrdes sammenhæng,
og det er svært at skabe sig et overblik over den samlede indsats på miljøområdet.
Det viser undersøgelsen "Københavns grønne
regnskaber – holdningsundersøgelse", der er vedlagt i bilag 3 og beskriver
problemområder og løsningsforslag nærmere.
Der er derfor i et
samarbejde med kommunikationsrådgivningsfirmaet Operate A/S udviklet et nyt
koncept for en samlet miljørapportering for Københavns Kommune, som fremover
foreslås at få titlen "Københavns Miljøregnskab".
Konceptet
for en ny miljørapportering er udarbejdet på baggrund af en større høringsproces
med flere interessenter samt en vurdering af "best practise" inden for såvel offentlig
som privat miljørapportering. Det er forventningen at et nyt samlet koncept for
miljørapportering for Københavns Kommune, som virksomhed og som geografisk område,
vil give et mere klart billede af det miljøarbejde, som kommunen initierer. Endvidere vil
samlingen af de to grønne regnskaber betyde en forbedret kommunikation i forhold
til de forskellige interessenter; politikere, borgere og forvaltninger.
Det nye koncept vil
knytte miljørapporteringen endnu tættere op mod kommunens mål og aktiviteter på
miljøområdet og dermed blive brugt som et styringsværktøj for miljøarbejdet.
Det indstilles, at
det nye koncept for miljørapporteringen godkendes, så der i 2008 og frem
udgives én samlet miljørapport for Københavns Kommune. Miljørapporteringens
sammenhæng med Agenda 21 og andre miljøplaner er nærmere beskrevet i bilag 4.
Der vil i efteråret
2007 blive fremlagt en særskilt indstilling om den fremtidige miljørapportering
og den fremtidige organisering af arbejdet med at indsamle data.
Der er i dag
væsentlige mangler i dataindsamlingen. Det forventes, at disse problemer kan
afhjælpes i forbindelse med en ny organisering omkring miljørapporteringen.
ØKONOMI
I
forbindelse med indstillingen om den fremtidige organisering af arbejdet med at
indsamle data og opstille den fremtidige miljørapporteringen vil det blive
indstillet, at ansvaret for opgaven samlet placeres i Teknik- og
Miljøforvaltningen, og at der flyttes budgetmidler vedr. KKGR fra
Økonomiudvalget til Teknik- og Miljøudvalget.
VIDERE PROCES
-
BILAG
- Oversigt over politisk behandling
1.
Prøveprint af Københavnernes Grønne Regnskab 2006
2.
Prøveprint af Københavns Kommunes Grønne Regnskab 2006
3.
Københavns grønne
regnskaber – holdningsundersøgelse
4. Notat om sammenhæng mellem Københavns Miljørapportering,
Agenda 21 Plan status og årlig opfølgning på Miljømetropolen – Vores Vision CPH
2015