Mødedato: 18.06.2007, kl. 15:15

Godkendelse af ændring af ordensreglement for Fisketorvet Shopping Center

Se alle bilag

Godkendelse af ændring af ordensreglement for Fisketorvet Shopping Center

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 18. juni 2007

 

 

 

J.nr.             ØU 224/2007

 

 

14.                Godkendelse af ændring af ordensreglement for Fisketorvet Shopping Center

 

 

 

Økonomiudvalget skal godkende en ændring af ordensreglementet for Fisketorvet Shopping Center om rygning.

 

 

INDSTILLING OG Beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller,

1.      at Økonomiudvalget meddeler politidirektøren, at man ikke har bemærkninger til en ændring af ordensreglementet for Fisketorvet Shopping Center om, at rygning kun er tilladt i centrets restauranter og cafeer i henhold til skiltning.

2.      at Økonomiudvalget bemyndiger Økonomiforvaltningen til fremover at afgive høringssvar i tilsvarende sager.

 

 

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte den 18. januar 2001 (KFU 12/2001) et udkast til ordensreglement for Fisketorvet Shopping Center efter politivedtægten, nu ordensbekendtgørelsen.

Fisketorvets Shopping Center er pr. 1. august 2006 blevet røgfrit og derfor ønskes ordensreglementet ændret, således at det fremgår, at rygning kun er tilladt i centrets restauranter og cafeer i henhold til skiltning, jf. bilag 1.

Efter ordensbekendtgørelsens § 16 skal ordensbestemmelser for nærmere afgrænsede steder, hvortil der er offentlig adgang, godkendes af politidirektøren efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen, tidligere Kultur- og Fritidsudvalget, nu Økonomiudvalget, jf. styrelsesvedtægtens § 12, stk. 6.

 

 

Løsning

Københavns Politi har ikke bemærkninger til ændringen, jf. bilag 2, og Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget anbefaler ændringen af ordensreglement for Fisketorvet Shopping Center.

 

Økonomiforvaltningen foreslår endvidere, at høringssvar i tilsvarende sager fremover afgives af Økonomiforvaltningen.

 

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

 

Videre proces

Politidirektøren skal efterfølgende godkende ændringen.

 

 

Bilag

1.      Brev af 10. november 2006 fra Fisketorvet Shopping Center til Københavns Politi bilagt udkast til Fisketorvets ordensreglement.

2.      Brev af 2. januar 2007 fra Københavns Politi til Kultur- og Fritidsforvaltningen.

 

 

         Claus Juhl                                       

                     

                                                                           /Bjarne Winge

 

 

Til top