Mødedato: 18.05.2004, kl. 16:00

Støtte til opførelse af 72 almene boliger til 288 unge (fælles 4'ere) i Ørestad City - "Signalhuset" (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Støtte til opførelse af 72 almene boliger til 288 unge (fælles 4'ere) i Ørestad City - "Signalhuset" (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 18. maj 2004

 

 


J.nr. ØU 159/2004

 

7. Støtte til opførelse af 72 almene boliger til 288 unge (fælles 4'ere) i Ørestad City - "Signalhuset" (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  godkende projekt til opførelse af 72 almene boliger i Ørestad City, der mærkes som ungdomsboliger og udlejes til 288 unge

at  bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån, andel af ungdomsboligbidrag samt kommunal grundkapital på 7 pct. af anskaffelsessummen, hvortil der anvises kassemæssig dækning under Plan & Arkitekturs budget på funktion 8.24.5 (indskud i Landsbyggefonden), og

at  bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen under forudsætning af, at der ikke er væsentlige ændringer i forhold til det foreliggende.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsen-tationen anbefaler,

at  der overføres 10,6 mio. kr. (2004 p/l) til Plan & Arkitekturs budget på funktion 8.24.5 til opførelse af 72 almene boliger i Ørestad City. Der anvises kassemæssig dækning under Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 boligpolitisk strategiplan (puljen "Flere boliger til unge"- fælles 4´ere).

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 2004

Anbefalet.

Bygge- og Teknikforvaltningen oplyste, at projektets anskaffelsessum ikke er 19.380 kr./m2 som anført i indstillingen, idet den er steget til ca. 20.100 kr./m2.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. maj 2004

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

På baggrund af Københavns Kommunes udbud i 2003 af byg- og driftsherreopgaven til opførelse af ungdomsboliger i Ørestad City har KPC-BYG A/S som bygherre og Lejerbo som driftsherre fremsendt skema A-ansøgning om støtte i henhold til lov nr. 626 af 30. juni 2003 med senere ændringer om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. til opførelse af 288 almene ungdomsboliger i Ørestad.

Projektet, der andrager 8.131 m2 bruttoetageareal, er udviklet af Nobel Arkitekter A/S i samarbejde med Lejerbo og KPC, og er placeret i Ørestad City på nordsiden af Arne Jacobsens Allé, nær indkøbscentret Field's og metrostationen. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 309 "Ørestad City Nord" og er beliggende i underområde V bestående af den sydlige halvdel af byparken og byggefelterne mellem parken og Arne Jacobsens Allé.

Der opføres 72 basisboliger på ca. 110 m2 boligareal excl. fællesareal, der indrettes med 4 værelser á ca. 12 m2 samt to toilet/bad-rum og fælles opholdsrum med køkken og garderobeareal. I bygningens stueetage tænkes indrettet ca. 200 m2 med fællesareal, vaskeri, café og servicefunktioner. Det er forudsat, at basisboligen typisk udlejes til 4 unge i bofællesskab som en "fælles 4'er", men boligerne er indrettet fleksibelt, således at de også kan bebos af andre grupper, fx gæstelærere eller familier. Samtlige boliger mærkes dog som udgangspunkt som ungdomsboliger.

Projektets anskaffelsessum er ved skema A beregnet til 157.578.000 kr. inkl. moms, hvoraf det kommunale grundkapitallån udgør 7 pct., svarende til 11.030.460 kr.

Finansieringen af det kommunale grundkapitallån til opførelse af 72 almene boliger i Ørestad City, sker via den boligpolitiske strategiplan – dels via Økonomiudvalgets budget, bevillingen Økonomiske forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (puljen "Flere boliger til unge"- fælles 4´ere) med 10,6 mio. kr. (2004 p/l), dels for så vidt angår de resterende 0,4 mio. kr. via puljen afsat til almene familieboliger under Bygge- og Teknikudvalget. 

Kommunens garantiforpligtelse udgør ca. 41 mio. kr.

Der ydes tillige ungdomsboligbidrag, hvoraf kommunen godtgør staten 20 pct. svarende til ca. 240.700 kr. årligt.

Huslejen for et værelse i en "fælles 4'er" udgør ca. 24.310 kr. årligt, svarende til 2.026 kr. om måneden eller 884 kr. pr. m2 pr. år, ekskl. varme.

Det bemæ rkes, at boligarealet i det foreliggende projekt overskrider almenboliglovgivningens grænse på maksimalt 110 m2 pr. bolig i gennemsnit inkl. fællesarealer.  Plan & Arkitektur har derfor aftalt med projektets arkitekt og bygherre, at projektet bearbejdes, således at arealbestemmelserne i almenboligloven overholdes.


 


Til top