Tillægsbevilling vedr. reguleringsordningen

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 18. maj 2004

J.nr. ØU 161/2004

3. Tillægsbevilling vedr. reguleringsordningen

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:

at der gives en tillægsbevilling på 63,1 mio. kr. i 2004 (jf. bilag 1) til udvalgene til finansiering af merudgiften på 0,67 pct. point som følge af reguleringsordningen pr. 1. april 2004.

at mindreforbruget i 2003 på 15,1 mio. kr. på Økonomiudvalgtes konto 6.51.3 (Pulje til uforudsete udgifter) overføres til 2004.

at der anvises kassemæssig dækning for udgiften i 2004 på Økonomiudvalgets konto 6.51.3 (Pulje til uforudsete udgifter).

RESUME

I KTO-forliget fra 2002 indgår en reguleringsordning, som skal sikre en nogenlunde parallel lønudvikling mellem det kommunale og private område.

Reguleringsordningen beregnes på grundlag af lønstigningstakter opgjort af Danmarks Statistik. Reguleringsordningen pr. 1. april 2004 opgøres på grundlag af forskellen i den faktiske lønudvikling mellem det kommunale og private arbejdsmarked i perioden august 2002 til august 2003.

Den faktiske lønudvikling er af Danmarks Statistik opgjort til 4,9 pct. for det kommunale område og 3,7 pct. for det private område.

Af følgende tabel fremgår beregningen af størrelsen på reguleringsordningen pr. 1. april 2004:

Beregning af reguleringsordningen
Kommunal lønudvikling	4,9 pct.
Fradrag for reguleringsordning 2003	2,13 pct.
Kommunal lønudvikling i alt	2,77 pct.
Fratrukket privat lønudvikling	3,7 pct.
Forskel mellem kommunal og privat lønudvikling	0,93 pct.
Tidsjustering (1. august 2002- 1. april 2004)	0,07 pct.
Justeret forskel	0,86 pct.
Udmøntning (80 % af justeret forskel)	0,69 pct.

Når reguleringsordningen beregnes skal reguleringsordningen fra forrige år fratrækkes på det kommunale område, før lønudviklingen kan sammenlignes med det private område.

Reguleringsordningen var i 2003 på 2,13 pct., og lønudviklingen på det kommunale område fratrukket værdien heraf er 2,77 pct. Forskellen er således 0,93 pct. point.

Herefter justeres forskellen for aftalte forbedring i perioden mellem opgørelses- og udmøntningstidspunkt (1. august 2002 – 1. april 2004), og den justerede forskel under hensyntagen hertil udgør 0,86 pct.

80 pct. af forskellen udmøntes i reguleringsordningen, hvilket betyder, at reguleringsordningen pr. 1. april 2004 udmønter 0,69 pct.

Reguleringsordningen er i KTO-forliget skønnet til 0,02 pct. Der er således tale om en merudmøntning på 0,67 pct. point. pr. 1. april 2004.

I budget 2004 er lønudgifterne budgetteret til 12,6 mia. kr. Da merudmøntningen kun har ¾ års virkning svarer de 0,67 pct. point. til 63,1 mio. kr.

Det foreslås, at merudgifterne til løn i 2004 finansieres af Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter. Dette er kun muligt såfremt, at Borgerrepræsentationen godkender at mindreforbruget i 2003 på Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter overføres til budget 2004.

Reguleringsordningens effekt i budget 2005 og frem vil blive indarbejdet i udvalgenes rammer inden fremsættelsen af det endelige budgetforslag.

En forhøjelse af balancetilskuddet som følge af reguleringsordningen forventes at indgå i kommuneforhandlingerne om kommunernes økonomi, da reguleringsordningen er med til at øge kommunernes udgifter ligesom fx pris- og lønudvikling. Balancetilskuddet er et tilskud som medvirker til at bringe balance i kommunernes udgifter og indtægter. Størrelsen af balancetilskuddet fastsættes i forlængelse af forhandlingerne omkring ændringer i kommunernes serviceniveau mv. Indtil resultatet af kommuneforhandlingerne er kendt medio juni, er der derfor usikkerhed om kommunerne kompenseres i 2005.

SAGSBESKRIVELSE

Reguleringsordningen

I overenskomstforliget på det kommunale område indgår en reguleringsordning, som skal sikre en nogenlunde parallel lønudvikling mellem det kommunale og private område.

Den reguleringsordning, som indgår i mæglingsforslaget (KTO-forliget 2002) pr. 1. april 2004 er beregnet på baggrund af skøn over lønudviklingen i perioden august 2002 til august 2003. Skønnet over den kommunale lønudvikling er baseret på dels den aftalte lønudvikling (KTO-forlig) og dels den historisk konstaterede reststigning (forskel melle m aftalt og konstateret lønudvikling).

Reststigningen er på det kommunale område – ligesom på statens – skønnet til 0,80 pct. point.

Når Danmarks Statistik har opgjort den faktiske lønudvikling, beregnes lønstigningerne fra reguleringsordningen. Lønstigningerne fra reguleringsordningerne kan derfor blive større eller mindre end skønnet i KTO-forliget.

I perioden august 2002 til august 2003 er i henhold til KTO-forliget 2002 aftalt lønstigninger på 5,23 pct. (inkl. merudmøntning på 0,70 pct. fra reguleringsordningen pr. 1. april 2003), og den forventede lønudvikling på det kommunale område i perioden udgør ca. 6,0 pct. inklusiv skønnet for reststigningen.

Den faktiske lønudvikling for hele den kommunale sektor er af Danmarks Statistik opgjort til 4,9 pct., og er således 1,1 pct. point under det forventede. Lønudviklingen på det private område er opgjort til 3,7 pct., hvilket er 0,2 pct. point lavere end skønnet.

Af følgende tabel fremgår beregningen af størrelsen på reguleringsordningen pr. 1. april 2004:

Beregning af reguleringsordningen
Kommunal lønudvikling	4,9 pct.
Fradrag for reguleringsordning 2003	2,13 pct.
Kommunal lønudvikling i alt	2,77 pct.
Fratrukket privat lønudvikling	3,7 pct.
Forskel mellem kommunal og privat lønudvikling	0,93 pct.
Tidsjustering (1. august 2002- 1. april 2004)	0,07 pct.
Justeret forskel	0,86 pct.
Udmøntning (80 % af justeret forskel)	0,69 pct.

Når reguleringsordningen beregnes skal reguleringsordningen fra forrige år fratrækkes på det kommunale område, før lønudviklingen kan sammenlignes med det private område.

Reguleringsordningen var i 2003 på 2,13 pct., og lønudviklingen på det kommunale område fratrukket værdien heraf er 2,77 pct. Forskellen er således 0,93 pct. point.

80 pct. af forskellen udmøntes i reguleringsordningen, hvilket betyder, at reguleringsordningen pr. 1. april 2004 udmønter 0,69 pct.

Reguleringsordningen er i KTO-forliget skønnet til 0,02 pct. point. Der er således tale om en merudmøntning på 0,67 pct. point. pr. 1. april 2004.

Merudmøntningen på 0,67 pct. medfører, at de generelle lønstigninger pr. 1. april 2004 øges tilsvarende, og dermed 0,67 pct. point mere end forudsat i den lønfremskrivning, som er lagt til grund for beregningen af udvalgenes rammer i 2004 og 2005. Dette giver en merudgift på 63,1 mio. kr. i 2004 og 86,7 mio. kr. i 2005.

Udvalgene vil pr. 1. april 2004 opleve en stigning på lønudgiften på 0,67 pct. som følge af reguleringsordningen uanset om der tilføres midler eller ej, idet de generelle lønstigninger øges svarende til merudmøntningen.

Opgørelsen af reguleringsordningen

Når reguleringsordningen opgøres kan størrelsen af reststigningen (forskellen mellem aftalt og konstateret lønudvikling) variere meget i forhold til hvilken periode der benyttes til opgørelsen.

Af følgende tabel fremgår Danmarks Statistiks opgørelse af lønudviklingen i henholdsvis august og november:

Danmarks Statistiks opgørelser af årlig lønudvikling i perioderne august 2003 – august 2003 og november 2002 – november 2003
	August	November
Faktisk lønudvikling	4,9 pct.	5,8 pct.
Aftalt lønudvikling	5,2 pct.	5,6 pct.
Forskel (reststigning)	-0,3 pct. point	0,2 pct. point

I Danmarks Statistiks opgørelse af lønudviklingen i perioden august 2002 – august 2003 kan konstateres, at lønudviklingen i (amts)kommunerne har været 0,3 pct. point lavere end forudsat i det indgåede forlig (4,9-5,2 pct.), mod en forventet (positiv) reststigning på 0,8 pct. point. I opgørelsen baseret på perioden november 2002 – november 2003 er lønudviklingen til gengæld opgjort til 5,8 pct. I samme periode udgør den i KTO-forliget forudsatte lønudvikling 5,61 pct., hvilket giver en positiv reststigning på ca. 0,2 pct. i denne periode.

I periodens aftalte stigninger indgår 1,22 pct. i forlodsfinansiering til lokal løndannelse (afsat pr. 1.4.2003). En sandsynlig forklaring på den lave lønudvikling og udeblevne (positive) reststigning pr. august 2003 er, at det ikke er nået at udmønte alle disse midler.

Af lønudviklingen baseret på november 2002 – november 2003 er der til gengæld ikke noget der tyder på, at der er et underforbrug af Ny Løn i 2003, i forhold til det forudsatte, om end reststigningen er noget lavere end skønnet.

Såfremt beregningen af reguleringsordningen baseres på perioden november 2002 – november 2003 vil reguleringsordningen være på ca. -0,13 pct. svarende til ca. -12,2 mio. kr. Ved en uændret videreførsel af reguleringsordning vil lønstigningerne for november indgå i opgørelsen af reguleringsordningen for perioden august 2003 – august 2004. De i perioden august 2002 – august 2003 udeblevne lønstigninger vil således blive opfanget i den næstkommende opgørelse af reguleringsordningen.

Der er dog flere faktorer end Ny Løn som kan påvirke reststigningen, herunder ændringer i anciennitetsforhold, ændring i personalesammensætning på grupper mv. Det er dog meget sandsynligt, at det hovedsageligt er Ny Løn der påvirker lønudvikling baseret på forskellen i opgørelsen i henholdsvis august og november.

En anden problemstilling – som er knyttet til reguleringsordningen – er om Københavns Kommune risikerer at blive lønførende. Københavns Kommune kan risikere at blive lønførende såfremt, at kommunen i højere grad end i andre kommuner udmønter Ny Løn (som forudsat i KTO-forliget), samtidig med at kommunen er forpligtet til at udmønte de generelle lønstigninger som følge af reguleringsordningen.

I tabellen nedenfor er angivet lønstigningstakter for udvalgte kommuner, på grundlag af lønstatistikker fra det Fælleskommunale LønData kontor (FLD). Det bemærkes, at disse tal ikke kan sammenlignes med tallene fra Danmarks Statistik, grundet forskelle i opgørelsesprincipper.

Bruttoløn eksl. ekstra ordinært ansatte	Lønudvikling aug. 02 - aug. 03	Lønudvikling nov. 02 – nov. 03
Alle (amts)kommuner	4,7 %	5,6 %
København	4,6 %	5,6 %
Frederiksberg	4,4 %	5,1 %
Århus	4,7 %	5,6 %
Odense	5,5 %	6,0 %
Ålborg	4,8 %	5,9 %
Esbjerg	5,0 %	5,7 %
Randers	4,4 %	6,1 %

Kilde: LOPAKS, FLD.

Af tabellen fremgår, at lønudviklingen i København ligger på niveau med såvel lønudviklingen i de øvrige 6-by kommuner og Frederiksberg Kommune som hele landet. Herudover fremgår det, at lønudviklingen er højere i november end i august måned.

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra KTO, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har nyligt offentliggjort en undersøgelse af lønudviklingen og reststigningen i perioden februar 1998 til februar 2003. Undersøgelsens statistiske undersøgelser er forbundet med en vis usikkerhed, men det konkluderes, at der i perioden har været et merforbrug af midler på Ny Løn udover den i KTO-forligene aftalte lønudvikling.

Reguleringsordningens indretning indgår endvidere i de igangværende overenskomstforhandlinger med henblik på at få større budgetsikkerhed i lønudviklingen. Den bedste budgetsikkerhed opnås ved, at lønreguleringen baserer sig på lønudviklingen i et helt kalender år.

Af rapporten fremgår endvidere resultater af en KL undersøgelse af kommunernes budgettering i 2003. Undersøgelsen viser:

· at mere end halvdelen og op mod ¾-dele af 197 undersøgte kommuner har budgetteret med en lønfremskrivning, der overstiger budgetvirkningen af KTO-forliget, og

· at 159 af de undersøgte kommuner har budgetteret med forlodsfinansieringen (afsætte midler til Ny Løn) og 22 med mere.

På grundlag af ovenstående er der intet der tyder på, at Københavns Kommune er lønførende, endsige at øvrige kommuner i landet ikke anvender midler på Ny Løn som forudsat. Men reststigningen har som nævnt – som det også konkluderes i undersøgelsen – været aftagende de sidste par år.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 vil reguleringsordningen blive et tema i forhandlingerne.

Håndtering af reguleringsordningen i 6-byerne og Frederiksberg kommune

Økonomiforvaltningen har undersøgt, hvordan de øvrige kommuner i 6-by samarbejdet og Frederiksberg Kommune håndterer merudmøntning fra reguleringsordningen.

Følgende er oplyst om håndtering af reguleringsordningen i 2003 og 2004:

· I Århus Kommune er der et års forsinkelse på lønrammerne dvs. at en merudgift til reguleringsordningen først udmeldes i det efterfølgende år. Århus Kommune gør ikke noget aktivt i forhold til reguleringsordningen med mindre institutionerne henvender sig. Tidligere års erfaringer har vist, at institutionerne selv har afholdt merudgiften som følge af reguleringsordningen.

· I Odense Kommune har institutionerne fået en tillægsbevilling til finansiering af merudmøntningen som følge af reguleringsordningen i både 2003 og 2004.

· I Ålborg Kommune har institutionerne fået en tillægsbevilling til merudmøntningen i 2004. I 2003 skulle institutionerne selv finansiere merudmøntningen som følge af reguleringsordningen.

· I Esbjerg Kommune er reguleringsordningen endnu ikke drøftet. I 2003 blev reguleringsordningen håndteret ved en tillægsbevilling.

· I Randers Kommune er der endnu ikke truffet en beslutning om finansieringen af reguleringsordningen i 2004. Det indstilles dog, at institutionerne selv finansierer merudmøntningen. I Randers Kommune blev merudmøntningen i 2003 kompenseret ved en tillægsbevilling. I Randers Kommune skal der dog altid anvises kompenserende besparelser tilsvarende tillægsbevillingen.

· Frederiksberg Kommune har p.t. ikke taget stilling til håndteringen af reguleringsordningen i 2004. Sidste år valgte Frederiksberg Kommune, at institutionerne selv skulle afholde merudgiften inden for lønrammen.

Københavns Kommune valgte i 2003 – ligesom Odense-, Esbjerg- og Randers Kommuner – at give udvalgene en tillægsbevilling til finansiering af merudmøntningen. I modsætning til Århus-, Ålborg- og Frederiksberg Kommuner som valgte, at lade udvalgene selv finansiere merudmøntningen inden for deres budgetramme. Frederiksberg Kommune tilføjede, at udvalgene kompenseres året efter via PL - fremskrivningen.

Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet en politisk beslutning i alle 6-byerne og Frederiksberg om, hvordan reguleringsordningen skal finansieres i 2004.

Faktisk budgetvirkning af reguleringsordningen

I KTO-forliget indgår udover de generelle lønstigninger pr. 1. april 2004 en "reservation" af midler på 0,40 pct. point til decentral anvendelse (forlodsfinansiering af Ny Løn). Såfremt der ikke lægges lønmidler ud til udvalgene til afholdelse af merudmøntningen på 0,67 pct. point., skal lønudgiften afholdes inden for udvalgenes rammer. Det risikeres herved, at det er midlerne til Ny Løn som må holde for eller øvrige serviceudgifter hvis Ny Løn er udmøntet.

De midler som er reserveret til Ny Løn i KTO-forliget, har ikke karakter af en juridisk forpligtelse til at hver kommune i landet skal afholde minimum svarende til det reserverede beløb. Men det må anses som en politisk forpligtelse, som tilkendegivet af parterne, heriblandt Københavns Kommune.

Det må dog anses for at være afgørende for at realisere fordelene ved Ny Løn, at der er midler til decentral anvendelse, hvilket da også var et hovedkrav ved overenskomstfornyelsen.

De lønstatistiske opgørelser fra november tyder på, at institutionerne i Københavns Kommune har disponeret de i 2003 reserverede midler til Ny Løn. Dertil kommer, at forlodsfinansieringen pr. 1. april 2004 er mindre end merudmøntningen fra reguleringsordningen. Hvis institutionerne selv skal finansiere merudmøntningen inden for deres budgetramme, skal udvalgene finde kompenserende besparelser.

ØKONOMI

Økonomiforvaltningen foreslår, at merudgiften til reguleringsordningen i budget 2004 på 63,1 mio. kr. finansieres af puljen til uforudsete udgifter.

Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter i 2004 er i Budget 2004 på 49,3 mio. kr. For at sikre, at størrelsen på Økonomiudvalgets Pulje til uforudsete udgifter i 2004 er tilstrækkelig til, at der kan anvises kassemæssig dækning for tillægsbevillingen på i alt 63,1 mio. kr., foreslås de uforbrugte midler fra Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter i 2003 overført til 2004. Mindreforbruget i 2003 er på 15,1 mio. kr., og puljen til uforudsete udgifter vil således efter overførslen udgøre 64,4 mio. kr.

Af følgende tabel fremgår beregningen af merudgiften som følge af reguleringsordningen på 0,67 pct. point samt fordelingen af udgiften på forvaltninger.

I 1000 kr. / 04-pl	VB04	Merudmøntning (0,67 pct.)	Effekt i 2004 (3/4)	Effekt i 2005 (05-pl)
Revisionen	18.312	123	92	126
Økonomiforvaltningen¹	425.818	2.853	2.140	2.939
Kultur- og Fritidsforvaltningen	381.558	2.556	1.917	2.633
Sundhedsforvaltningen	2.834.454	18.991	14.243	19.561
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen	2.929.392	19.627	14.720	20.216
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen	4.985.942	33.406	25.054	34.408
Bygge- og Teknikforvaltningen	931.116	6.238	4.679	6.426
Miljø- og Forsyningsforvaltningen	59.728	400	300	412
	12.566.320²	84.194	63.146	86.720

1. Borgerrådgiverfunktionen udskilles til en selvstændig enhed i 2005, således bevillingen ikke længere ligger under Økonomiforvaltningen.

2. I den samlede lønsum fra 2004 er fratrukket barselsfonden, forsikringer samt lønudgifter til det lovbundne område i FAF og det indtægtsfinansierede område i MFU.

I budget 2004 er lønudgifterne budgetteret til 12,6 mia. kr. Merudmøntningen på 0,67 pct. point. svarer i 2004 således til 84,2 mio. kr. Da merudmøntningen kun har ¾ års virkning svarer de 0,67 pct. point. til 63,1 mio. kr. i budget 2004.

Det foreslås, at merudgifterne til løn i 2004 finansieres af Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter (Fælles anlægspuljer, konto 6.51.3).

Merudmøntningen skal anvises til udvalgenes budgetter jf. bilag 1.

I budget 2005 betyder reguleringsordningen en merudgift på 86,7 mio. kr. som vil blive indarbejdet i udvalgenes rammer inden fremsættelsen af budgetforslaget for 2005.

MILJØVURDERING

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

1. Udmøntning af reguleringsordningen i 2004

Erik Jacobsen

/Bjarne Winge

Til top