Københavns Kommunes grønne regnskab 2003

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 18. maj 2004

 

 

 

J.nr.             ØU 163/2004

 

 

2.                   Københavns Kommunes grønne regnskab 2003

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller at,

·        Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at Københavns Kommunes grønne regnskab 2003 tages til efterretning.

 

 

RESUME

Kommunens grønne regnskab for 2003 omfatter Københavns Kommune som virksomhed. Regnskabet fokuserer i år på serviceområderne idrætsanlæg og plejehjem. Derudover redegøres der for status på to tværgående emner miljøledelse og indkøb - begge områder har stor betydning for kommunens miljøarbejde.

Københavns Kommunes grønne regnskab for 2003 indeholder derudover en beskrivelse af status på miljøområdet samt en beskrivelse af kommunens forbrug af el, vand og varme.

For at få et mere langtidsholdbart koncept, som styrker resultatsiden og sikrer mulighed for sammenligninger årene imellem, lægger regnskabet for 2003 sig op af reglerne for lovpligtige grønne virksomhedsregnskaber.

Som tidligere år er kommunens grønne regnskab udarbejdet i samarbejde med forvaltningerne.

Københavns kommunes grønne regnskab for 2003 viser, at der er kommet en øget fokus miljøet. Der er blandt andet flere institutioner, som arbejder med økologi, og flere institutioner er blevet miljøcertificeret.  

De væsentligste udfordringer for en fortsat udvikling af miljøarbejdet i kommunen er, at der udvikles et bedre datagrundlag for eksempel inden for affaldssortering og at der fastlægges flere målsætninger for miljøindsatsen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Kommunens grønne regnskab 2003 omfatter Københavns Kommune som virksomhed.

Formålet med regnskabet er at:

·        dokumentere status og resultater for vedtagne beslutninger på miljøområdet

 

·        dokumentere og synliggøre forvaltningernes og institutionernes miljøpåvirkning og ressourceforbrug samt fremdrift af iværksatte miljøaktiviteter

 

·        at forbedre Københavns Kommunes beslutningsgrundlag og skabe grundlag for handling både på det centrale og decentrale niveau.

 

Regnskabet skal dokumentere og kommunikere kommunens miljøarbejde, herunder vise kommunen som en ansvarlig servicevirksomhed, der "fejer for egen dør". Samtidig skal regnskabet være med til at drive miljøarbejdet fremad.

I år har regnskabet ændret struktur og lagt sig op af reglerne for lovpligtige grønne virksomhedsregnskab er. Ændringen betyder, at der i langt højere grad end tidligere sættes fokus på de politiske fastsatte miljømål samt at der udarbejdes en systematisk resultatopfølgning år for år. Med den nye struktur er der endvidere skabt grundlag for et genkendeligt koncept, som kan videreføres i de kommende år. Det er herudover i tråd med kommunens ønske om, at regnskabet skal medvirke til, at kommunen fremstår som en ansvarlig servicevirksomhed, der har fokus på miljøarbejdet.

"Dogme 2000 for kommuner og miljø", der er et tværgående miljøsamarbejde mellem fem kommuner, afspejler sig igen i år i regnskabet (BR 262/01). Dels vises resultatet af årets Dogme-revision, dels indeholder regnskabet alle indikatorer besluttet i dogmesamarbejdet, dog undtaget nøgletal for genanvendelse og trafik. Der arbejdes på at få udviklet disse indikatorer og datagrundlag i de kommende år.

Status på miljøområdet

Københavns Kommune har vedtaget en række mål og planer på miljøområdet, herunder for Københavns Kommune som virksomhed.

Målene er bl.a. besluttet som et led i det såkaldte "Dogme 2000 samarbejde". Københavns Kommune gennemgik i slutningen af 2003 den tredje Dogmerevision. Revisionen viser, at der er fremdrift på en del områder, eksempelvis vedrørende økologisk kost, den lokale forankring og miljøcertificering. Alle emner som også berøres i det grønne regnskab 2003.

I forhold til kommunen som virksomhed er der sket fremskridt i den økologiske omstilling, hvor kommunen har forpligtet sig til, at 75 pct. af maden i kommunale køkkener og kantiner på sigt skal være økologisk. I alt 15 døgninstitutioner har på mindre end et år bevæget sig fra en økologiprocent på 15 til 55 (økologiprocenten opgøres som en procentdel af køkkenernes samlede fødevareindkøb opgjort i kilo). For de 150-200 daginstitutioner, der er i gang med at omlægge til økologi, er der stigninger i økologiprocenten for både vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner.

I 2003 blev der også taget hul på miljøcertificeringen af flere institutioner i Københavns Kommune. Der er fortsat lang vej til kommunens mål om, at samtlige forvaltninger og institutioner i Københavns Kommune skal være miljøcertificeret. I 2003 blev den fælles indkøbsenhed og Vej og Park miljøcertificeret og ved årsskiftet 2003/04 blev også Københavns Kommunens Kursuscenter certificeret. Det betyder, at fire institutioner er miljøcertificeret og 37 institutioner er i gang med at indføre miljøledelse.

De kommunale institutioner har - på lige fod med byens øvrige virksomheder – pligt til at kildesortere deres affald i en række fraktioner som fx papir, pap, glas, elektronik, farligt affald. For at finde ud af hvor mange fraktioner kommunes institutioner sorterer i, er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen viser, at mange institutioner sorterer deres affald. Det er desværre ikke muligt at fastslå, hvor store mængder af affald, der indsamles, da affaldet fra mange af kommunens institutioner bliver indsamlet sammen med affald fra de omkringliggende erhvervs- eller beboelsesejendomme. Der kan derfor ikke på nuværende tidspunkt laves en særskilt opgørelser for de kommunale institutioner.   

Kommunen har et mål om, at der skal være udformet en miljømæssige og bæredygtig indkøbspolitik. I 2003 blev kommunens indkøbspolitik revideret. En af de centrale ændringer i indkøbspolitikken er, at de fælles indkøbsaftaler fremover er obligatoriske for alle kommunens indkøbere. Centraliseringen af indkøbsaftalerne er generelt et løft for miljøet, da miljøhensyn systematisk inddrages indgåelse af alle indkøbsaftaler. Udfordringen bliver at få synliggjort en vares miljøvenlighed i varekataloget, så det i fremtiden bliver muligt i højere grad at se og måle, hvor miljøvenlige kommunens indkøb er.   

Ressourceforbruget

Kommunens ressourceforbrug svinger år for år. Elforbruget var i 2003 på 118 GWh, og er således stagneret i forhold til 2002. Varmeforbruget var i 2003 på 335 GWh, hvilket er en stigning på 5,2 procent i forhold til 2002. For vandforbruget er der sket en svag stigning på 0,8 procent i forhold til 2002.

Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på udsvingene i kommunens ressourceforbrug. Ressourceforbruget er graddag korrigeret, hvilket betyder at udsvinget i vejret ikke har nogen betydning for variationen i ressourceforbruget. Borgerrepræsentationen har ikke hidtil besluttet mål for reduktion i kommunens energi- og vandforbruget. Den kommende Agenda 21 plan, der for øjeblikket er i offentlig høring, indeholder konkrete mål for energi- og vandforbrug for kommunen som virksomhed (BR 232/04).

Plejehjemsområdet omfatter knap 60 kommunale og selvejende plejehjem og plejecentre – samlet set dækker det over 6500 plejeboliger og beskyttede boliger. Plejehjem står for 25 procent af kommunens samlede elforbrug, 20 procent af kommunens varmeforbrug og 31 procent af vandforbruget. Plejehjem har generelt et stort ressourceforbrug, og påvirker også miljøet via indkøb og vedligehold af grønne områder. Forbruget af el og vand på plejehjemsområdet er faldet og varmeforbruget er stagneret.

Det andet serviceområde i dette årsregnskab er idrætsanlæg. Idrætsanlæggene står for 9 procent af kommunens samlede elforbrug, 9 procent af varmeforbruget og 15 procent af vandforbruget. Idrætsanlæg har generelt et stort ressourceforbrug og påvirker også miljøet via indkøb og vedligehold af grønne områder.

Forbruget på idrætsanlæg er afhængig af, hvilke type af idrætsanlæg der er tale om. Elforbruget er samlet set faldet 2 procent i forhold til 2002, hvilket skyldes fokus på området og udskiftning af lysanlæg i nogle af sportshallerne. Vandforbruget er steget 15 pct. i forhold til 2002. Det skyldes især, at Vesterbro svømmehal er taget i brug igen efter renovering. Varmeforbruget er steget med 5 procent, hvilket ikke umiddelbart kan forklares.

Indenfor begge serviceområder har der vist sig store forskelle i forbruget af el, vand og varme mellem de enheder, som har det laveste forbrug, og de enheder der har det højeste forbrug. Forskellene skyldes delvist forskelle i bygningernes alder og stand, utætte vinduer, isolering mv. samt at nogle enheder på plejehjemsområdet har vaskerier, hvilket kræver store energi- og vandressourcer. Herudover vurderes en del af forskellen at skyldes, hvor bevidst institutionernes bestyrelse, ledelse og medarbejder arbejder med miljøforbedringer og ressourcebesparelser. Manglende målere - og dermed viden og bevidsthed om eget forbrug - kan være en del forklaringen på den store variation.

For begge serviceområder gælder, at gennemgangen at ressourceforbruget for 2003 har betydet, at der er kommet øget fokus på forbruget – herunder også på det datagrundlag, der ligger til grund for resultatet.

Distribution mv.

Regnskabet t rykkes i 2.500 eksemplarer og på svanemærket papir efter vedtagelsen af regnskabet i Borgerrepræsentationen. Frem til trykning af den endelige udgave kan der forekomme rettelser i tekst mv. af redaktionel karakter.

Regnskabet distribueres til Borgerrepræsentation og forvaltningerne samt til medarbejder på kommunens decentrale institutioner og til eksterne samarbejdspartnere.

Endvidere distribueres regnskabet til biblioteker og medborgerhuse for at informere københavnerne om, hvad Københavns Kommune som virksomhed gør på miljøområdet.

 

 

ØKONOMI

-

 

MILJØVURDERING

Københavns Kommune er en af de største virksomheder i regionen. Derfor er det væsentligt, at der er opmærksomhed på den kommunale virksomheds ressourceforbrug og miljøpåvirkning. Formålet med at udgive et grønt regnskab er at synliggøre hvilket ressourceforbrug og miljøpåvirkning kommunen giver anledning til. Derudover er det målet, at regnskabet gennem gode eksempler inspirerer og motiverer til yderligere ressource- og miljøforbedringer.

Selve udgivelsen af en publikation giver anledning til ressourceforbrug. Publikationen bliver derfor trykt af et lokalt trykkeri, der er miljøcertificeret, således at transport og de afledte miljøkonsekvenser mindskes.

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

Regnskabet har været sendt til høring i alle kommunens forvaltninger.

 

BILAG

Københavns Kommunes grønne regnskab 2003.

 

 

Erik Jacobsen

 

/ Bjarne Winge