Mødedato: 18.03.2014, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Første behandling af Økonomiudvalgets budgetbidrag 2015

Se alle bilag

Den 5. maj 2014 skal Økonomiforvaltningen (ØKF) aflevere Økonomiudvalgets (ØU) samlede budgetbidrag for 2015. Under førstebehandlingen af budgetbidraget skal ØU drøfte ØKFs udkast til den første del af budgetbidraget for 2015.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at udvalgsafsnittet, bevillingsoversigten og takstbilag, der tilsammen udgør Økonomiudvalgets budgetbidrag for 2015 (bilag 1-3), drøftes.


2. at Økonomiudvalget tager opgørelsen over Økonomiforvaltningens forslag til forvaltningsspecifikke effektiviseringer (bilag 4) til efterretning.

Problemstilling

Budgetforslag 2014

ØU godkendte den 28. januar 2014 rammerne for udvalgenes budgetbidrag for 2015 og budgetoverslagsårene 2016-18.

Ifølge tidsplanen skal ØKFs budgetbidrag afleveres senest den 5. maj 2014, hvorefter budgetbidraget vil indgå i kommunens samlede budgetforslag for 2015.

ØKF har på denne baggrund igangsat arbejdet med ØUs budgetbidrag for 2015.

Løsning

Budgetforslag 2015

ØUs førstebehandling af budgetbidrag 2015 består af en drøftelse af

  • Udvalgsafsnit (bilag 1),
  • Bevillingsoversigten (bilag 2),
  • Takstbilag (bilag 3),
  • Oversigt med effektviseringsforlag (bilag 4).

Når ØU den 29. april 2014 skal andenbehandle budgetbidraget for 2015, forelægges ØU det samlede budgetmateriale, hvilket består af det endelige udvalgsafsnit, bevillingsoversigten, takstbilag, effektviseringsforslag og et notat om budgettering af finansposter.

Økonomi

ØUs økonomiske rammer er med indkaldelsescirkulæret blevet opjusteret med i alt 184 mio. kr. fra vedtaget budget 2014 på 2.794 mio. kr. til budgetforslag 2015 på i alt 2.978 mio. kr.

Opjusteringen fra vedtaget budget 2014 til budgetforslag 2015 på 184 mio. kr. skyldes:

a) Pris- og lønfremskrivning af rammerne med 20 mio. kr.

b) På anlægsrammen er investeringspuljen blevet opjusteret med 40 mio. kr., således der er 40 mio. kr. i puljen, som er afsat til at dække initialinvesteringer i forbindelse med effektiviseringsprojekter.

c) På rammen overførsler mv. er der oprettet en pulje til demografiregulering af kommunal medfinansiering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Socialforvaltningen som følge af, at der i niveauet for kommunal medfinansiering, der udmeldes af KL efter indgåelsen af Økonomiaftalen, ikke er taget højde for den demografiske udvikling. I alt er der afsat 35,5 mio. kr. i puljen.

d)     På servicerammen er der følgende væsentlige ændringer:

1. Der er afsat en pulje på 62 mio. kr. til løft af ældreområdet. Puljen udmøntes, når der foreligger en godkendt tildeling af midler fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold.

2. Budgettet til Movia er steget med 80 mio. kr., hvilket til dels skyldes ændret praksis for tilbagebetaling af acontobetalingen til Movia.

Endvidere er der en lang række større og mindre korrektioner, der medfører, at summen som nævnt bliver 184 mio. kr.

Det skal bemærkes, at vedtaget budget 2014 omfatter vedtaget budget 2014 for Københavns Ejendomme, som fra den 1. januar 2014 er flyttet fra Kultur- og Fritidsforvaltningen til ØKF. Samtidig indeholder vedtaget budget 2014 ikke vedtaget budget 2014 for Københavns Borgerservice, da Københavns Borgerservice fra den 1. januar 2014 er flyttet fra ØKF til Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Tabel 1: Økonomiudvalgets budgetramme i 2015 og overslagsårene 2016-2018.

1000. kr. (løbende priser)

2015

2016

2017

2018

Serviceudgifter

1.372.216

1.432.951

1.487.175

1.492.258

Anlæg

1.160.252

458.470

74.769

21.459

Overførsler mv.

445.229

552.103

666.906

677.239

I alt

2.977.697

2.443.524

2.228.849

2.190.956

 

I budgetforslaget er anlægsrammen i alt 1.160 mio. kr., servicerammen er i alt 1.372 mio. kr. og rammen til de efterspørgselsstyrede overførsler mv. er i alt 445 mio. kr.

Det er ØKFs vurdering, at drifts- og anlægsbudgettet samt budgettet til de efterspørgselsstyrede overførsler er retvisende i forhold til de forventede udgifter i 2015 og i overslagsårene 2016 til 2018.


Effektviseringer og besparelser
For at frigøre ressourcer til demografiregulering mv. samt nye prioriteringer i kommunen, skal der udarbejdes effektiviseringsforslag på de enkelte forvaltningers områder for i alt 300 mio. kr. i 2015 p/l. Hvorfor der skal udarbejdes forvaltningsspecifikke effektiviseringer for 240 mio. kr. inkl. stigende profiler fra tidligere års effektiviseringsforslag og tværgående effektiviseringer for 60 mio. kr.

Andelen af de forvaltningsspecifikke effektiviseringer for Økonomiforvaltningens Rådhusdel udgør 7,6 mio. kr. i 2015 og frem. På grund af stigende profiler fra effektiviseringer fra tidligere år skal ØKFs Rådhusdel finde forvaltningsspecifikke effektiviseringer for i alt 5,3 mio. kr. i 2015 og frem.

ØKF Rådhusdel har imidlertid derudover en række øvrige besparelser der skal finansieres. Dette vedrør den sidste bevillingsoverførsel til Koncernservice for samling af administrative opgaver (SAO), besparelse på Rådhusets tillægsaftale med Koncernservice samt ØKF’s andel til etablering af nyt økonomisystem (tabel 2).

Tabel 2: Samlet måltal for ØKF Rådhusdel

1.000 kr.

 2015-pl.

Måltal fra CFØ

-5.275

SAO

-30

Rådhusets tillægsaftale med Koncernservice

-664

Nyt økonomisystem

-205

Samlet måltal for ØKF Rådhus

-6.174

ØKF Rådhusdel skal således finde finansiering til effektiviseringer og besparelser på i alt 6,2 mio. kr. i 2015 og frem.  

ØKFs Rådhusdel har en målsætning om, at mindst 50 pct. af effektiviseringerne findes gennem produktivitetsforbedringer. Oversigten over ØKFs bruttoliste til effektiviseringer og besparelser i 2015 og frem fremgår af bilag 4. Samlet er der leveret effektiviseringsforslag for 11,9 mio. kr.  Forslagene vil til Økonomiudvalgets andenbehandling blive konkretiseret og revideret ift. Økonomiudvalgets bemærkninger.

Kontraktenhederne leverer ikke forslag til de forvaltningsspecifikke effektiviseringer, da de gennem den tværgående effektiviseringsstrategi skal levere ift. særskilte måltal. Københavns Ejendommes måltal er 5 mio. kr., og Koncernservice måltal er 25 mio. kr. 

Københavns Brandvæsen overskudsmål er på 1,4 mio. kr. Effektiviseringsforslaget ”Samlokalisering af vagtcentralerne i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen samt Københavns Brandvæsen” på 1,2 mio. kr. blev udskudt til 2015, hvorfor Københavns Brandvæsen mangler at finde 0,2 mio. kr. En kvalificering af overskudsmålet vil blive adresseret i juni indstillingen.

Videre proces

ØUs budgetbidrag vil indgå i den samlede behandling af kommunens budget. ØKF indarbejder forud for Økonomiudvalgets andenbehandling den 29. april 2014 eventuelle ændringer eller tilføjelser, der bliver vedtaget ved nærværende førstebehandling af Økonomiudvalgets budgetbidrag.



Claus Juhl                                                  /Bjarne Winge

Beslutning

Dagsordenspunkt 3: Første behandling af Økonomiudvalgets budgetbidrag 2015

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. marts 2014

Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet.

Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.

Til top