Mødedato: 18.02.2020, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Modningsprojekt for stormflodssikring med Hvidovre Kommune

Se alle bilag

Før Borgerrepræsentationen kan tage stilling til en indstilling, skal Økonomiudvalgets erklæring om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, økonomiske forhold eller almindelige administrative forhold, indhentes, jf. Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk. 5.

I nærværende indstilling, skal Økonomiudvalget således alene tage stilling til den foreslåede erklæring i afsnittet "Indstilling".

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til et modningsprojekt for stormflodssikring mellem Københavns og Hvidovre Kommune, da et partnerskab mellem Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet gerne vil støtte modningsprojektet.

Tidligere beslutninger

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

  1. at godkende samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og Hvidovre Kommune om modningsprojekt for stormflodssikring ved Kalveboderne, jf. bilag 2,
  2. at Københavns Kommune modtager 0,9 mio. kr. fra Hvidovre Kommune i 2020 og Teknik- og Miljøudvalget på den baggrund gives en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,9 mio. kr. i 2020, jf. økonomiafsnittet,
  3. at Københavns Kommune modtager 1,5 mio. kr. fra et partnerskab mellem Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet i 2020, og Teknik- og Miljøudvalget på den baggrund gives en indtægtsbevilling på 1,5 mio. kr. og en udgiftsbevilling på 1,2 mio. kr. i 2020. Herudover gives der en udgiftsbevilling på 0,3 mio. kr. til Økonomiudvalget til betaling af fondsmoms, jf. økonomiafsnittet.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

Problemstilling

Af Københavns Kommunes aftale om Budget 2020 (Borgerrepræsentationen (BR) 31. oktober 2019) (A, B, F, V, Ø og Å) fremgår, at Københavns Kommune og Hvidovre Kommune skal indlede samarbejde om at stormflodssikre ved Kalveboderne mellem Avedøre Holme og Vestamager.

Partnerskabet ”Byerne og det stigende havvand” mellem Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet har i september 2019 meddelt, at projektet er udvalgt til at modtage støtte.

Der skal på den baggrund indledes et samarbejde og modtages i alt 2,4 mio. kr. (2,1 mio. kr. efter fondsmoms) fra partnerskabet ”Byerne og det stigende havvand” og fra Hvidovre Kommune til det indledende samarbejde.

Løsning

Stormflodssikring ved Kalveboderne vil være et væsentligt skridt til at sikre mod stormfloder fra syd, som er den mest presserende risiko, jf. anbefalingen i Københavns stormflodsplan fra 2017. Københavns Kommune og Hvidovre Kommune har modtaget tilsagn om støtte fra Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet til at sætte gang i modningen af en sammenhængende sikring ved Kalveboderne, som er nødvendig for begge kommuner. Der er i budgetaftalerne i både Københavns og Hvidovre Kommune sikret den påkrævede medfinansiering til modningsprojektet.

Københavns Borgerrepræsentation og Hvidovre Kommunalbestyrelse har i kraft af både Københavns Stormflodsplan 2017 og Risikostyringsplan for Køge Bugt peget på, at en såkaldt ”ydre sikring”, der forbinder diget omkring Vestamager med diget ved Avedøre Holmes østside, vil være at foretrække frem for en indre kystnær sikring, som i givet fald skal etableres langs kysten ud mod Kalveboderne og langs kajerne i Københavns Havn. Planerne om øer syd for Avedøre Holme skønnes ikke at ændre ved hidtidige vurderinger og beregninger for stormflodsindvirkning.

Modningsprojektet skal belyse en række forhold inden for teknik, jura, miljø, merværdi og finansiering. Resultatet af modningsprojektet vil udgøre en del af beslutningsgrundlaget for, om der skal udvikles konkrete forslag til en stormflodssikring. Der vil desuden være dialog med en bred kreds af interessenter.

To af de væsentligste forhold, som skal afklares, forventes at være i forhold til Natura 2000 og bidragsmodeller. Det er vigtigt at få afklaret, hvordan en stormflodssikring forenes med placeringen i Kalveboderne, der er et Natura 2000-område. Det er også centralt at få opstillet forslag til bidragsmodeller. Efter kystbeskyttelsesloven finansieres stormflodssikring gennem bidrag fra dem, der har nytte af sikringen. I urbane sammenhænge er der begrænset praksis med at opstille bidragsmodeller for stormflodssikring. Modningsprojektet skal afklare, hvem der kan komme til at afholde udgifterne til en stormflodssikring. Teknik- og Miljøforvaltningen inddrager Økonomiforvaltningen i arbejdet med forslag til bidragsmodeller.

Teknik- og Miljøforvaltningen forventer, at udvikling af en stormflodssikring vil forløbe over flere år for at finde den rette løsning. Efter modningsprojektet er fuldendt i 2020, skal der tages stilling til at udvikle konkrete forslag til sikring i 2021. Derefter vil der foregå projektering, myndighedsbehandling m.v., før en stormflodssikring kan anlægges. Kommunerne forventer, at en sikring tidligst kan være etableret om fem til otte år.

Økonomi

Projektet har estimerede driftsudgifter på 3,0 mio. kr. i 2020, hvoraf 1,5 mio. kr. (1,2 efter betaling af fondsmoms) kommer fra partnerskabet mellem Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet 'Byerne og det stigende havvand' og 0,9 kommer fra Hvidovre Kommune. Københavns Kommunes medfinansiering udgør således 0,9 mio. kr. De 0,9 mio. kr. fra Københavns Kommune blev afsat i Budget 2020 (Æ88).

Med denne indstilling skal der budgetteres med midlerne fra Hvidovre Kommune (0,9 mio. kr.) og Realdania (1,2 mio. kr. efter betaling af fondsmoms) og betalingen af fondsmoms på 0,3 mio. kr. (17,5 % af 1,5 mio. kr.). De bevillingsmæssige konsekvenser forbundet hermed fremgår af tabellen nedenfor:

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2020 p/l)

Varig?
ja/nej

2020

2.

TMU

1000 – Ordinær drift

0.52.80.1

I

-881

Nej

2.

TMU

1000 – Ordinær drift

0.52.80.1

U

881

Nej

3.

TMU

1000 – Ordinær drift

0.52.80.1

I

-1.500

Nej

3.

TMU

1000 – Ordinær drift

0.52.80.1

U

1.238

Nej

3.

ØU

Finansposter

7.65.87.7

U

262

Nej

I alt

-

-

-

-

0

-

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter ikke er indikeret med et fortegn. Øgede udgifter er indikeret uden fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, igangsættes modningsprojektet, som forventes afrapporteret til Teknik- og Miljøudvalget i slutningen af 2020.

 

Søren Wille                                        /Karsten Biering Nielsen

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at godkende samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og Hvidovre Kommune om modningsprojekt for stormflodssikring ved Kalveboderne, jf. bilag 2,
  2. at Københavns Kommune modtager 0,9 mio. kr. fra Hvidovre Kommune i 2020 og Teknik- og Miljøudvalget på den baggrund gives en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,9 mio. kr. i 2020, jf. økonomiafsnittet,
  3. at Københavns Kommune modtager 1,5 mio. kr. fra et partnerskab mellem Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet i 2020, og Teknik- og Miljøudvalget på den baggrund gives en indtægtsbevilling på 1,5 mio. kr. og en udgiftsbevilling på 1,2 mio. kr. i 2020. Herudover gives der en udgiftsbevilling på 0,3 mio. kr. til Økonomiudvalget til betaling af fondsmoms, jf. økonomiafsnittet.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 13. januar 2020

 

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. februar 2020.

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top