Mødedato: 18.01.2005, kl. 15:00

Økonomiske rammer for udvalgenes budgetbidrag 2006 og budgetoverslag 2007-2009

Økonomiske rammer for udvalgenes budgetbidrag 2006 og budgetoverslag 2007-2009

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 18. januar 2005

 

 


J.nr. ØU 32/2005

 

2. Økonomiske rammer for udvalgenes budgetbidrag 2006 og budgetoverslag 2007-2009

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget:

 

anmoder udvalgene om at udarbejde budgetbidrag 2006 for det efterspørgselsstyrede serviceområde og det rammebelagte drifts- og anlægsområde indenfor nedenstående beløb, samt at udvalgene indsender bidraget til Økonomiforvaltningen senest 2. maj 2005

 

1.000 kr. i 2006-pl

 

Borgerrådgiver

5.116

Revisionen

20.14 0

Økonomiudvalget

1.019.800

Kultur- og Fritidsudvalget

954.608

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

4.412.497

Sundheds- og Omsorgsudvalget

3.793.315

H:S

5.747.839

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

6.998.814

Bygge- og Teknikudvalget

1.200.071

Miljø- og Forsyningsudvalget

123.120

I alt

24.275.321

 

anmoder udvalgene om at udarbejde budgetbidrag 2006 på de efterspørgselsstyrede overførsler og finansposterne samt, at udvalgene indsender bidraget til Økonomiforvaltningen senest 2. maj 2005

 

tiltræder, at udvalgenes budgetbidrag følger de retningslinier og krav, der er anført i bilag 1, herunder kravene til den nye budgetmodel

 

anmoder udvalgene om at fremsende ønskelister til hhv. anlægs- og driftsudvidelser til budgetforslaget, sammen med budgetbidraget senest 2. maj 2005, jf. skabelonerne som udsendes til forvaltningerne sammen med Indkaldelsescirkulæret

 

tiltræder, at de økonomiske konsekvenser af eventuelle ændringer som følge af kommunalreformen i 2006 for udvalgene korrigeres i henhold til DUT-principperne, jf. s. 21 og s. 28

 

bemyndiger Økonomiforvaltningen til at udmelde justeringer af de udmeldte rammer når der er en ny befolkningsprognose for 2006 (forventes ultimo marts 2005)

 

anmoder Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om at udarbejde en redegørelse om budgetbehovet på området for døgnforanstaltninger som beskrevet i indstillingen senest 1. juni 2005

 

anmoder Uddannelses- og Ungdomsudvalget om at udarbejde en redegørelse om budgetbehovet vedrørende undervisning på døgnanbringelsesområdet, som beskrevet i indstillingen senest d. 1. juni 2005

 

anmoder Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen om i samarbejde med Økonomiforvaltningen at udarbejde en rapport, der beskriver udgiftsbehovet på gymnasieområdet i 2006. Rapporten skal være udarbejdet senest 1. juni 2005

 

anmoder udvalgene om at redegøre for, hvilke budgetanalyser, som er gennemført med henblik på at bidrage til realiseringen af omstillingsbidraget

 

anmoder udvalgene om at tydeliggøre, hvordan der er tilvejebragt midler udover omstillingsbidraget til omprioritering fra nyanlæg og løbende drift til vedligeholdelse

 

anmoder udvalgene om at indarbejde grønne budgetmål i budgetforslaget, som fremsendes til ØU d. 2. maj 2005, med forbehold for den politiske behandling af MFUs indstilling "Grønne budgetter i Københavns Kommune" (MFU273/2004)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. januar 2005

F stillede følgende ændringsforslag:

"at Økonomiforvaltningen udarbejder en særskilt indstilling vedrørende de 70 mill. i bortfaldne integrationsindtægter i 2006 og frem, hvor der tages konkret stilling til udmøntningen af sparekravet også ud fra en vurdering af integrationsbehovet."

Sagen blev drøftet og udsat til næste uges møde.

 

 

Behandling: Økonomiudvalget.

 

 

RESUME

I nærværende indstilling fastsættes de økonomiske rammer, som udvalgene skal udarbejde budgetbidrag 2006 indenfor.  Udvalgenes rammer fremgår af s.1.

Forudsætningerne for udarbejdelsen af budgetrammerne for udvalgene er:

·        Uændret skatteprocent på 32,1 pct. i perioden 2006-2009

·        Forsat gældsafvikling på 226 mill. kr. hvert år

·        Gennemførelse af en årlig omstilling på 200 mill. kr.

De t er Økonomiforvaltningens skøn, at kommunens økonomi i 2006 vil udvise et negativt økonomisk råderum på ca. -193 mio. kr. Der forventes også at være et negativt økonomisk råderum i 2007, men et positivt råderum i 2008. I udgiftsfremskrivningen for perioden indgår en realvækst i serviceudgifterne på 0,2 pct. i 2006 og en realvækst på -0,8 pct. og -0,8 pct. for henholdsvis 2007 og 2008.

Der er dog en række usikkerheder i beregningen af det økonomiske råderum. Disse vedrører blandt andet fastsættelsen af tilskud/udligning, samt et eventuelt balancetilskud. Endvidere er der betydelig usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af overførslen af skattevæsenet til staten. Fra 2007 er der betydelig usikkerhed som følge af kommunalreformen og ændringer i udligningssystemet. Kommunens muligheder for at skabe balance på kort sigt er principielt enten at sætte skatten op, reducere gældsafdraget, øge omstillingsbidraget, udsætte anlægsudgifter eller ved at tilvejebringe engangsindtægter.

I 2006 træder den nye budgetmodel i kraft. Dette indebærer blandt andet, at der på en række større udgiftsområder vil blive afsat midler i forhold til aktiviteten på området, samt at udvalgene skal synliggøre priser og mængder i budgetforslaget. De nye krav til udvalgenes budgettering i den nye budgetmodel er gennemgået i indstillingen, bilag 1. Det fremgår, at udvalgene anmodes om ikke må flytte midler fra anlæg til drift.

Udvalgenes rammer i 2006 er baseret på vedtaget budget 2005 korrigeret for beløbsændringer som følge af beslutninger i Borgerrepræsentationen, tekniske korrektioner, pris- og lønfremskrivning, demografikorrektioner samt omstillingsbidrag.

Endelig bemærkes det at DUT-korrektioner mv. som følge af kommunalreformen ikke er indarbejdet, men at en eventuel Folketingsbeslutning om at staten overtager en væsentlig del af skattevæsenets opgaver fra 1. juli 2005, vil skulle korrigeres i både budget 2005 og budgetforslaget for 2006.


 


Til top