Redegørelse vedr. principper for DUT-kompensation til udvalgene
Redegørelse vedr. principper for DUT-kompensation til udvalgene
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 18. januar 2005
J.nr. ØU 25/2005
1. Redegørelse vedr. principper for DUT-kompensation til udvalgene
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller til
Økonomiudvalget,
at nærværende redegørelse tages til
efterretning.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. januar 2005
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag til henholdsvis 4. og 5. pind i Økonomiforvaltningens forslag til nye principper for DUT-kompensation:
Æ1: At der i større sager (over 2 mio.), som behandles i Økonomiudvalg og Borgerrepræsentationen, sker høring af fagudvalgene.
Æ2: At afvigelser imellem bloktilskuddet og den faktiske udmøntning indgår i budgetdrøftelserne - og således ikke automatisk indregnes i omstillingsbidraget.
Æ 1 blev godkendt uden afstemning.
Der blev herefter begæret afstemning om Æ 2.
For stemte 2 medlemmer: Ø
Imod stemte 3 medlemmer: A og F
3 medlemmer undlod at stemme: B og V
Æ 2 blev dermed forkastet.
Redegørelsen blev herefter taget
til efterretning.
Behandling:-
RESUME
Økonomiforvaltningen blev på BR-mødet d. 9.
september 2004 bedt om en redegørelse for kommunens principper for
DUT-kompensation til udvalgene. BR's ønske om en redegørelse var et resultat af
en diskussion i BR af DUT-reguleringen af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets
ramme som følge af muligheden for at opkræve gebyr for danskuddannelse hos
selvforsørgende deltagere.
I redegørelsen fremgår det, at
DUT-kompensationen til fagudvalgene i dag sker på baggrund af en konkret
vurdering af, om den statslige kompensation skal overføres direkte til de
berørte udvalgs budgetter, eller om der skal gives kompensation på baggrund af
det faktiske udgiftsbehov i kommunen. Det sidste kan være tilfældet, når det
faktiske udgiftsbehov afviger væsentligt fra den statslige DUT-kompensation,
opgjort ud fra objektive kriterier og med pålidelige data.
Økonomiforvaltningen foreslår, at der
fremadrettet gennemføres følgende ændringer:
-
Der indføres en fast praksis for DUT, hvor de
faktiske udgifts- eller indtægtsmæssige ændringer som udgangspunkt anvendes i
DUT- kompensationen til udvalgene.
-
I sager hvor staten ikke giver midler til nye
indsatser, og hvor der ikke er et lovgivningsmæssigt krav om en bestemt
ydelse, eller i sager hvor den københavnske "målgruppe" er væsentligt
større end kommunens andel af DUT, kan DUT-kompensationen til fagudvalgene
afvige fra den faktiske udgift.
-
I mindre sager, som har nye, udgiftsmæssige
virkninger for kommunen, fordeles statens DUT-kompensation i stedet videre
til forvaltningerne. Mindre sager omfatter sager, hvor Københavns Kommunes
udgifter ifm. DUT-sagen er mindre end 2 mio. kr.
-
Der udarbejdes hvert år en konkret indstilling
til ØU og BR om alle DUT-sagerne. De større sager, hvor kommunens udgifter
er større end 2 mio. kr., beskrives konkret og med konkrete beregninger af de
faktiske udgifts- eller indtægtsmæssige virkninger.
-
Hvis der samlet er en mer- eller mindreudgift i
budgetåret for kommunen som helhed som følge af den samlede statslige
DUT-regulering, fordeles denne på udvalgene i forbindelse med budgetprocessen
for det efterfølgende budgetår. Dette indebærer at en samlet mer- eller mindreudgift
for kommunen i DUT-reguleringen, som forelægges ØU og BR i august 2005,
viderefordeles til udvalgene i budgetrammerne for 2007. Som fordelingsnøgle
anvendes den forholdsmæssige fordeling af omstillingsbidraget på udvalgene.
-
De udgiftsmæssige konsekvenser af
opgaveflytninger som led i strukturreformen underlægges en selvstændig proces,
som Økonomiforvaltningen vil komme med et oplæg til på et senere tidspunkt.