Økonomiske rammer for udvalgenes budgetbidrag 2006 og budgetoverslag 2007-2009

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 18. januar 2005

 

 

 

J.nr.             ØU 32/2005

 

 

2.                   Økonomiske rammer for udvalgenes budgetbidrag 2006 og budgetoverslag 2007-2009

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget:

 

anmoder udvalgene om at udarbejde budgetbidrag 2006 for det efterspørgselsstyrede serviceområde og det rammebelagte drifts- og anlægsområde indenfor nedenstående beløb, samt at udvalgene indsender bidraget til Økonomiforvaltningen senest 2. maj 2005

 

1.000 kr. i 2006-pl
Borgerrådgiver	5.116
Revisionen	20.140
Økonomiudvalget	1.019.800
Kultur- og Fritidsudvalget	954.608
Uddannelses- og Ungdomsudvalget	4.412.497
Sundheds- og Omsorgsudvalget	3.793.315
H:S	5.747.839
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget	6.998.814
Bygge- og Teknikudvalget	1.200.071
Miljø- og Forsyningsudvalget	123.120
I alt	24.275.321

 

anmoder udvalgene om at udarbejde budgetbidrag 2006 på de efterspørgselsstyrede overførsler og finansposterne samt, at udvalgene indsender bidraget til Økonomiforvaltningen senest 2. maj 2005

 

tiltræder, at udvalgenes budgetbidrag følger de retningslinier og krav, der er anført i bilag 1, herunder kravene til den nye budgetmodel

 

anmoder udvalgene om at fremsende ønskelister til hhv. anlægs- og driftsudvidelser til budgetforslaget, sammen med budgetbidraget senest 2. maj 2005, jf. skabelonerne som udsendes til forvaltningerne sammen med Indkaldelsescirkulæret

 

tiltræder, at de økonomiske konsekvenser af eventuelle ændringer som følge af kommunalreformen i 2006 for udvalgene korrigeres i henhold til DUT-principperne, jf. s. 21 og s. 28

 

bemyndiger Økonomiforvaltningen til at udmelde justeringer af de udmeldte rammer når der er en ny befolkningsprognose for 2006 (forventes ultimo marts 2005)

 

anmoder Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om at udarbejde en redegørelse om budgetbehovet på området for døgnforanstaltninger som beskrevet i indstillingen senest 1. juni 2005

 

anmoder Uddannelses- og Ungdomsudvalget om at udarbejde en redegørelse om budgetbehovet vedrørende undervisning på døgnanbringelsesområdet, som beskrevet i indstillingen senest d. 1. juni 2005

 

anmoder Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen om i samarbejde med Økonomiforvaltningen at udarbejde en rapport, der beskriver udgiftsbehovet på gymnasieområdet i 2006. Rapporten skal være udarbejdet senest 1. juni 2005

 

anmoder udvalgene om at redegøre for, hvilke budgetanalyser, som er gennemført med henblik på at bidrage til realiseringen af omstillingsbidraget

 

anmoder udvalgene om at tydeliggøre, hvordan der er tilvejebragt midler udover omstillingsbidraget til omprioritering fra nyanlæg og løbende drift til vedligeholdelse

 

anmoder udvalgene om at indarbejde grønne budgetmål i budgetforslaget, som fremsendes til ØU d. 2. maj 2005, med forbehold for den politiske behandling af MFUs indstilling "Grønne budgetter i Københavns Kommune" (MFU273/2004)

 

RESUME

I nærværende indstilling fastsættes de økonomiske rammer, som udvalgene skal udarbejde budgetbidrag 2006 indenfor.  Udvalgenes rammer fremgår af s.1.

Forudsætningerne for udarbejdelsen af budgetrammerne for udvalgene er:

·        Uændret skatteprocent på 32,1 pct. i perioden 2006-2009

·        Forsat gældsafvikling på 226 mill. kr. hvert år

·        Gennemførelse af en årlig omstilling på 200 mill. kr.

Det er Økonomiforvaltningens skøn, at kommunens økonomi i 2006 vil udvise et negativt økonomisk råderum på ca. -193 mio. kr. Der forventes også at være et negativt økonomisk råderum i 2007, men et positivt råderum i 2008. I udgiftsfremskrivningen for perioden indgår en realvækst i serviceudgifterne på 0,2 pct. i 2006 og en realvækst på -0,8 pct. og -0,8 pct. for henholdsvis 2007 og 2008.

Der er dog en række usikkerheder i beregningen af det økonomiske råderum. Disse vedrører blandt andet fastsættelsen af tilskud/udligning, samt et eventuelt balancetilskud. Endvidere er der betydelig usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af overførslen af skattevæsenet til staten. Fra 2007 er der betydelig usikkerhed som følge af kommunalreformen og ændringer i udligningssystemet. Kommunens muligheder for at skabe balance på kort sigt er principielt enten at sætte skatten op, reducere gældsafdraget, øge omstillingsbidraget, udsætte anlægsudgifter eller ved at tilvejebringe engangsindtægter.

I 2006 træder den nye budgetmodel i kraft. Dette indebærer blandt andet, at der på en række større udgiftsområder vil blive afsat midler i forhold til aktiviteten på området, samt at udvalgene skal synliggøre priser og mængder i budgetforslaget. De nye krav til udvalgenes budgettering i den nye budgetmodel er gennemgået i indstillingen, bilag 1. Det fremgår, at udvalgene anmodes om ikke må flytte midler fra anlæg til drift.

Udvalgenes rammer i 2006 er baseret på vedtaget budget 2005 korrigeret for beløbsændringer som følge af beslutninger i Borgerrepræsentationen, tekniske korrektioner, pris- og lønfremskrivning, demografikorrektioner samt omstillingsbidrag.

Endelig bemærkes det at DUT-korrektioner mv. som følge af kommunalreformen ikke er indarbejdet, men at en eventuel Folketingsbeslutning om at staten overtager en væsentlig del af skattevæsenets opgaver fra 1. juli 2005, vil skulle korrigeres i både budget 2005 og budgetforslaget for 2006.

 

SAGSBESKRIVELSE

Denne indstilling er opdelt i fire dele:

1. Kommunens udgifter, indtægter og råderum 2006-2009

2. Forudsætninger for udvalgenes budgetrammer og indtægter

3. Kommunens indtægter i 2006

4. Kommunalreformen, intern struktur og budget 2006

5. Budgetprocessen

 

En mere detaljeret gennemgang af udvalgenes økonomiske rammer samt kravene til udarbejdelse af budgetbidrag 2006 kan findes i bilag 1 og materialesamlingen til den nye budgetmodel.

 

 

DEL 1 Kommunens udgifter, indtægter og råderum 2006-2009

Økonomiforvaltningen har på baggrund af Finansministeriets Økonomiske redegørelse fra december 2004 foretaget en foreløbig vurdering af kommunens økonomiske situation i 2006. Det skal her understreges, at der er tale om et tidligt skøn behæftet med en betydelig usikkerhed. En række forhold, herunder fastlæggelse af kommunens andel af tilskud og udligning, fastsættelsen af et evt. nyt balancetilskud samt udviklingen i de konjunkturbestemte udgifter, vil således først blive afklaret frem mod juli 2005.

 

De generelle forudsætninger for kommunens økonomi for 2006-2009 kan opdeles i faktorer på indtægts- og udgiftssiden:

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommunens indtægter

• Uændret skatteprocent på 32,1 pct.
• Provenu fra indkomstskatter, tilskud og udligning er budgetteret på baggrund af Finansministeriets Økonomiske redegørelse fra december 2004 samt KLs skønnede vækstrate for udskrivningsgrundlaget for 2007-2009
• Balancetilskud er beregnet ud fra KLs opgørelse korrigeret for konsekvenser af de nye skøn for skatten mv. i Finansministeriets redegørelse fra december, idet der er forudsat parallelitet i forhold til amterne samt en realvækst på 0 pct.,
• Provenu fra grundskyld er budgetteret med udgangspunkt i det gældende loft samt forventningen til udviklingen i grundværdierne

 

 

 

 

Kommunens udgifter

• Effekter af tidligere budgetvedtagelser og beslutninger truffet af Borgerrepræsentationen, som har virkning i årene 2006-2008
• Gennemførelse af et årligt omstillingsbidrag på 200 mio. kr.
• De efterspørgselsstyrede serviceområder er korrigeret for den senest kendte udvikling i demografien (prognose fra april 2004)
• Pris- og lønfremskrivning for perioden 2006-2009 bygger på KLs skøn, idet der anvendes en prisfremskrivning på 1,9 pct. og en lønfremskrivning på 4,1 pct. Den sammenvejede pris- og lønfremskrivning er opgjort til 3,4 pct.
• Fortsat gældsafvikling på 226 mio. kr. om året i perioden 2006-2009

 

 

 

Kommunens råderum 2006-2009

Med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger – de mere specifikke forudsætninger er gennemgået i Del 2 - er Økonomiforvaltningens skøn, at kommunens i 2006 får et negativt økonomisk råderum på ca. 193 mio. kr. Der forventes ligeledes et negativt økonomisk råderum i 2007, mens der forventes et positivt råderum i 2008. I udgiftsfremskrivningen for perioden indgår en realvækst i serviceudgifterne på 0,17 pct. i 2006 og en realvækst på -0,76 pct. og -0,82 pct. for henholdsvis 2007 og 2008.

 

 

Væksten i Serviceudgifterne

Det er på nuværende tidspunkt forventningen, at regeringen vil fastholde målsætningen om maksimalt 0,7 pct. vækst i de offentlige udgifter fra 2004-2006 og 0,5 pct. vækst fra 2006-2010. For kommunerne var den aftalte vækstramme 0,5 pct. i 2005, hvilket formentlig også vil gælde fra 2006. Sidste år indgik det i Københavns Kommunes forhandlingsresultat med regeringen, "at væksten i serviceudgifterne bør holdes inden for den gennemsnitlige vækst i amter og kommuner som helhed under hensyntagen til Københavns opgavesammensætning." En vækst på 0,5 pct. i Københavns Kommunes serviceudgifter i 2006 svarer til ca. 126 mio. kr.

 

Udvalgene kan gennem deres budgetlægning påvirke væksten i serviceudgifterne. F.eks. kan omflytning af midler mellem drifts- og anlægsbevillinger påvirke væksten, da anlægsudgifter ikke indgår i beregningen af serviceudgifterne. Udvalgene anmodes derfor om at være opmærksomme på problemstillingen, som er knyttet til væksten i serviceudgifterne, i udvalgets prioriteringsfase.

 

Økonomiudvalget anmoder ligeledes udvalgene om ikke at flytte midler fra anlæg til drift.

 

Gældsafdraget i budgetforslaget

Det er i budgetoverslagsårene 2007-2009 forudsat, at kommunens årlige afdrag på gælden er 226 mio. kr. Endvidere er indarbejdet konsekvenser for afdrag og renter af udskillelsen af Københavns Energi (BR603/04).

 

 

Mulighederne for at sikre balance i økonomien

Denne foreløbige og usikre opgørelse af det økonomiske råderum i 2006 giver anledning til at overveje, hvordan et eventuelt negativt økonomisk råderum kan imødegås. Økonomiforvaltningen kan i den forbindelse anføre 5 muligheder for at sikre balance mellem udgifter og indtægter i 2006, nemlig at:

1.   Hæve skatteprocenten

2.   Reducere gældsafdraget

3.   Udskyde anlægsudgifter

4.   Øge omstillingsbidraget

5.   Tilvejebringe engangsindtægter

 

De fem muligheder er uddybet i nedenstående:

 

Ad 1 Hæve skatteprocenten

Københavns har i både 2003 og 2004 s ænket skatten med 0,1 procentpoint. Kommunens skatteprocent er 0,5 pct. lavere end landsgennemsnittet. I Københavns Kommunes forhandlingsresultat med regeringen indgår, at "Københavns Kommune har tilkendegivet, at der med de nuværende økonomiske forudsætninger for kommunen ikke er grundlag for at ændre beskatningen i 2005." Regeringen har i forhold til det udmeldte skattestop tilkendegivet, at kommuner, som har sat skatten ned efter indførelse af skattestoppet, også senere har mulighed for at hæve skatten tilsvarende uden sanktioner, såfremt kommunens økonomiske situation nødvendiggør dette. Det er i budgetoverslagsårene forudsat, at kommunens skatteprocent er uændret 32,1 pct. En skattestigning på 0,1 pct. i Københavns Kommune vil medføre et merprovenu på ca. 68,5 mio. kr.

 

Ad 2 Reducere gældsafdraget

Københavns Kommune har siden midten af 90'erne arbejdet målrettet på at nedbringe kommunens finansielle gæld. Gældsreduktionen har betydet en årlig rentebesparelse på ca. 630 mio. kr. i forhold til 1995 og har været prioriteret til serviceforbedrende tiltag.

En reduktion af gældsafdraget kan på lang sigt være en dårlig investering, idet renteudgifterne reducerer de økonomiske ressourcer, som er til rådighed ved tilvejebringelse af den kommunale service.

 

Ad 3 Udskyde anlægsudgifter

I budgettet for 2005 er der afsat 2,1 mia. kr. til anlæg. En økonomisk ubalance vil kunne imødegås gennem udskydelse af planlagte anlægsudgifter. På lang sigt er denne løsning ikke holdbar, idet der skabes en stigende ubalance mellem de afsatte anlægsmidler og det opgjorte anlægsbehov. Det vil derfor på længere sigt være nødvendigt at foretage varige driftsbesparelser for at frigøre ressourcer til nødvendige anlægsarbejder.

 

Ad 4 Øge omstillingsbidraget

Omstillingsbidraget udgør i 2006 samlet 200 mio. kr. Det er i budgetoverslagsårene 2007-2009 forudsat, at der fortsat tilvejebringes et årligt omstillingsbidrag på 200 mio. kr. gennem omstilling og effektivisering af den kommunale service. En økonomisk ubalance vil kunne imødegås ved at øge det årlige omstillingsbidrag. Et øget omstillingsbidrag vil alt andet lige skabe et større pres på driftsopgaverne i den kommunale service. Derved kan man risikere, at der skabes en ubalance mellem de afsatte økonomiske ressourcer og det politisk fastlagte kvalitetsniveau.

 

Ad 5 Tilvejebringe engangsindtægter

Man kan også vælge at forøge engangsindtægterne, f.eks. ved at sælge ud af kommunens aktiver. Imidlertid vil dette kun tilvejebringe balance i det enkelte budgetår, og har derudover den effekt at værdien af kommunens samlede aktiver reduceres.

 

DEL 2 Forudsætninger for udvalgenes budgetrammer i 2006

Økonomiforvaltningen og fagforvaltningerne har siden sommeren 2004 arbejdet med at konkretisere indholdet af den nye budgetmodel. ØU har fået forelagt og tiltrådt en række indstillinger herom i løbet af efteråret (ØU244/04, ØU375/04 og ØU327/04).

I materialesamlingen - som kan fås ved henvendelse til Økonomiforvaltningen, jf. afsnittet om bilag i indstillingen - er de detaljerede (tekniske) principper bag budgetmodellen gennemgået.

 

Med den nye budgetmodel lægges der op til fire overordnede bevillingsområder:

-        Efterspørgselsstyrede serviceområder

-        Efterspørgselsstyrede overførsler

-        Rammebelagte områder

-        Anlæg

 

ØU har tiltrådt de principper, som gælder for de nye bevillingsområder, samt placeringen af kommunens serviceområder på bevillingstyper. (ØU327/2004). Eventuelle ændringer i placeringen for 2007 og frem skal besluttes af Økonomiudvalget.

 

Fsva. budgetlægningen i forbindelse med den nye budgetmodel er kravene hertil gennemgået i bilag 1. Økonomiforvaltningen skal særligt fremhæve, at "Indtægter og udgifter, som med høj grad af sandsynlighed må antages at blive aktuelle for kommunen, skal indgå i budgettet "(Den kommenterede styrelseslov, § 38). Udvalget skal således tage højde for alle ændringer i årets løb. Derudover skal budgetforslaget være realiserbart. Det betyder, at udvalgets opgaver skal kunne løses inden for budgetforslagets ramme, som udmeldt af Økonom iudvalget.

 

Økonomiforvaltningens forslag til udvalgenes nettodrifts- og anlægsrammer fremgår af Tabel 1:

 

Tabel 1: Sammensætningen af udvalgenes rammer

1.000 kr.	Efterspørg-selsstyrede Service-områder	Ramme-belagte områder	Anlæg	Korrektioner mv.	P/L	Omstillings-bidrag	Ramme 2006
Borgerrådgiver	0	5.115	0	-1	104	-102	5.116
Revisionen	0	20.134	0	-3	419	-410	20.140
Økonomiudvalget	0	757.660	-26.491	289.095	13.683	-14.147	1.019.800
Kultur- og Fritidsudvalget	0	727.253	48.200	168.636	21.283	-10.764	954.608
Uddannelses- og Ungdomsudvalget	3.179.952	878.227	317.306	-10.617	88.839	-41.210	4.412.497
Sundheds- og Omsorgsudvalget	3.329.680	476.183	12.050	-58.334	76.688	-42.952	3.793.315
H:S	0	5.523.276	0	36.444	188.118	0	5.747.839
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget	2.473.396	4.269.199	190.983	-9.139	143.570	-69.195	6.998.814
Bygge- og Teknikudvalget	0	941.531	419.814	-163.250	21.146	-19.170	1.200.071
Miljø- og Forsyningsudvalget	0	-1.095.434	1.152.350	65.822	2.432	-2.050	123.120
I alt	8.983.027	12.503.145	2.114.212	318.653	556.284	-200.000	24.275.321

 

Opgørelsen af udvalgenes rammer i 2006 er baseret på:

a. Efterspørgselsstyrede serviceområder

b. Rammebelagte områder

c. Anlæg

d. Korrektioner

e. Pris- og lønfremskrivning

f. Omstillingsbidrag.

 

Principperne bag a-f, samt eventuelle specifikke bemærkninger hertil, beskrives i de følgende afsnit. De enkelte udvalgs rammer er beskrevet fremgår af bilag 1.

 

a) Efterspørgselsstyrede serviceområder

De efterspørgselsstyrede serviceområder er områder, hvor udgifterne i høj grad er afhængige af befolkningsudviklingen i kommunen. Flere indbyggere (i den relevante alder) indebærer derfor højere udgifter, og færre indbyggere indebærer lavere udgifter på disse områder, alt andet lige.  

Borgerrepræsentationen fastsætter serviceniveauet og omkostninger på det efterspørgselsstyrede serviceområde – som på alle øvrige bevillingsområder – og i forbindelse med budgetmodellen fastsættes enhedspriser og dækningsgrader.

Økonomiudvalget har tiltrådt, at følgende principper skal være opfyldt, for at et område kan budgetlægges som et efterspørgselsstyret serviceområde (ØU 327/2004):

-         Udgiftsbehovet afhænger af udviklingen i befolkningstallet for ydelsens målgruppe

-         Området er karakteriseret ved, at udviklingen i målgruppen udløser flere eller færre udgifter, og at udgifter herudover kun udløses ved en politisk beslutning

-         Det er muligt at følge op på den faktiske ydelsespris og den leverede service

 

I den nye budgetmodel budgetlægges følgende områder som efterspørgselsstyrede serviceområder i 2006:

-         Dagpasning

-         Fritidshjem og klubber

-         Folkeskolen og specialundervisningstilbud

-         Hjemmepleje (ældre)

-         Ældreinstitutioner

-         Børnetandpleje

-         Sundhedspleje

 

Nedenstående Tabel 2 viser priser, mængder og budget for de efterspørgselsstyrede serviceydelser i henholdsvis vedtaget budget 2005 og indkaldelsescirkulæret for budget 2006. Det skal bemærkes, at de beregnede ydelsespriser og mængder typisk er sammenvejede, dvs. beregnet på baggrund af flere delydelser med forskellige priser og mængder.

Tabel 2: Priser og mængder i hhv. vedtaget budget 2005 og Indkaldelsescirkulære 2006

Ydelse	VB 2005			IC2006
	Pris1)	Mængde2)	Budget  (1.000 kr.)	Pris1)	Mængde2)	Budget (1.000 kr.)
Folkeskole	52.859	43.097	2.278.078	53.207	44.069	2.344.753
Specialundervisning	278.075	888	246.930	280.082	908	254.320
Fritidshjem og klubber	25.218	25.971	654.943	25.182	26.522	667.886
Plejeboliger	258.536	7.321	1.892.635	262.825	7.150	1.879.135
Hjemmepleje	23.274	56.826	1.322.583	23.390	56.060	1.311.218
Tandpleje	481	238.054	114.461	469	243.437	114.099
Daginstitutioner	79.020	30.519	2.411.616	79.235	30.849	2.444.323
Sundhedspleje	717	86.164	61.780	719	87.829	63.175
1) Priserne er i 05-pl.
2) Enheden varierer fra ydelse til ydelse - antal personer i målgruppen, antal elever, antal pladser eller antal besøg.

 

For ydelserne folkeskole, specialundervisning, fritidshjem og klubber samt hjemmepleje er mængden antallet af personer i målgruppen. For plejeboliger og daginstitutioner er mængden antallet af pladser. For tandpleje og sundhedspleje er mængden antallet af besøg.

Priserne er udarbejdede af Økonomiforvaltningen i samarbejde med fagforvaltningerne. Enhedspriserne er baseret på vedtaget budget 2005, mens marginalpriserne er baseret på faktiske oplysninger om fordelingen mellem faste og variable udgifter. Det samlede budget på de efterspørgselsstyrede serviceområder fås ved at multiplicere de beregnede enhedspriser med mængderne på de enkelte områder.

Beregningen af priser og mængder er foreløbige, og vil blive kvalitetssikret og evt. revideret frem mod indarbejdelsen af effekterne af den nye befolkningsprognose primo april.

 

Mængderne påvirkes af befolkningsudviklingen fra 2005 til 2006, som fremgår af figur 2.

 

Figur 2: Den procentvise vækst i forskellige aldersgrupper i 2006

 

Den foreløbige befolkningsprognose viser, at der for Københavns Kommune er en stigning i antallet af småbørn samt børn i den undervisningspligtige alder. Derimod er der et fald i antallet af ældre borgere fra 65-85 år, mens antallet af 85+ årige stiger marginalt. Tabel 3 viser udviklingen i befolkningstallet i Københavns Kommune opgjort i antal personer.

 

Tabel 3: Befolkningsprognoser 2005 og 2006 pr. 1. januar

Aldersgruppe	1. januar 2005	1. januar 2006	Forventet befolkningstilvækst i 2006
0-5 år	37.624	38.053	429
6-16 år	45.247	46.323	1.076
17-64 år	362.309	363.215	906
65-84 år	46.766	46.026	-740
85+	10.915	10.800	18
I alt	502.861	504.417	1.689

 

Konsekvensen af befolkningsudviklingen er, at Familie- og Arbejdsmarkesudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget tilføres hhv. 56,2 mio. kr. og 59,1 mio. kr. i budgetforslaget for 2006, mens Sundheds- og Omsorgsudvalgets budge t reduceres med 62,3 mio. kr.

 

Ultimo marts/primo april 2005 forventer Københavns Kommunes Statistiske Kontor at have en ny befolkningsprognose klar. Med udgangspunkt i marginalpriserne i den nye budgetmodel vil udvalgenes budgetrammer blive korrigeret i forhold hertil. Endelig bemærkes at der med den nye budgetmodel indføres efterregulering på de efterspørgselsstyrede serviceområder, jf. nedenfor.

 

Mulighed for efterregulering af de efterspørgselsstyrede serviceområder

På de efterspørgselsstyrede serviceområder vil der, på baggrund af en politisk beslutning i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, kunne ske en efterregulering af budgettet i budgetåret, såfremt mængde/aktivitets-forudsætningen i budgetlægningen viser sig ikke at holde, og såfremt kommunens økonomiske situation giver mulighed herfor.

 

Der er ikke afsat en bufferpulje til efterregulering i budget 2006, men der er mulighed for at udmønte midler til efterregulering i 2006 fra puljen til uforudsete udgifter. Såfremt der fremover viser sig en systematisk finansiel belastning af kommunens økonomi i udmøntningen af midler til efterregulering, indarbejdes der i de fremtidige budgetter en bufferpulje til efterregulering.

 

Første sag vedrørende en eventuel efterregulering forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i april 2006.

 

b) Rammebelagte områder

De rammestyrede områder er områder, hvor der er mulighed for politisk at fastlægge både serviceniveauet og aktiviteten.

 

BR fastsætter serviceniveauet og omkostninger på det rammestyrede område – som på alle øvrige bevillingsområder – og i forbindelse med budgetbidraget skal udvalgene oplyse om priser og mængder på området.

 

ØU har besluttet at følgende principper bør derfor være vejledende for, at et område kan budgetlægges som rammestyret område:

-         Udgiftsbehovet afhænger direkte af den politiske prioritering af området

-         Det er mulighed for områdepolitisk prioritering indenfor en given budgetramme

-         Der skal kunne følges op på udgift/serviceniveau og aktivitet

 

I den nye budgetmodel budgetlægges følgende områder som rammestyrede udgifter (ØU327/2004):

-         Idræts- og kulturtilbud

-         Socialt udsatte grupper

-         Aktivering

-         Daghøjskoler og EGU

-         Integrationsprogrammer

-         Vedligeholdelse af veje 

-         Administration

-         Puljer

-         Byfornyelse

-         Drift af ejendomme

-         Skolepsykologer

 

Ovenstående liste er ikke udtømmende, idet alle områder, som ikke hører under efterspørgselsstyrede serviceområder, efterspørgselsstyrede overførsler og anlæg, hører under det rammebelagte område.

Opgørelsen af de rammebelagte områder tager udgangspunkt i vedtaget budget 2005, korrigeret for de områder som nu er placeret på enten de efterspørgselsstyrede serviceområder eller overførsler. I forhold til budget 2005 skal man være opmærksom på, at en række områder ikke længere er omfattet af demografireguleringen, men er placeret på det rammebelagte område. Det drejer sig for Uddannelses- og Ungdomsudvalget om Skolepsykiatrisk Center, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, forskellige servicetilbud og -foranstaltninger som eksempelvis skolekoncerter, tolkebistand og modersmålsundervisning, specialpladser i fritidshjem og -klubber, Go-kart Banen og andre særlige tilbud til klubbørn, samt handicappede voksne og hjemmepleje under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Disse områder vil fremover være en del af den almindelige politiske prioritering, såfremt områderne skal tilføres midler i forhold til befolkningsudviklingen.

 

Det bemærkes, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i 2006 forventer, at udvalgets integrationsindtægter fra refusionshjemtagning på 5.60 reduceres med 60-75 mio. kr. i 2006. Der var ligeledes et fald i integrationsindtægterne i 2005, hvor ØU besluttede at overføre forventede merindtægter fra integration i budget 2004 på 52,9 mio. kr. til budgetrammen for 2005. (ØU69/2004). Området er på linie med de tidligere budgetår placeret under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets rammebelagte område.

 

Områder på det rammebelagte område med særstatus: Aktivering, børnefamilier med særlige behov og gymnasieområdet

Det fremgik af indstillingen "Indfasningsplan til den ny budgetmodel" (ØU375/-2004), at døgnanbringelses- og gymasieområdet skulle håndteres på særlig vis. Derfor anmoder Økonomiudvalget:

o       Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om at fremlægge en økonomisk status på området Børnefamilier med særlige behov med henblik på at sikre et tidligt fokus på området og grundlagt for den politiske prioriterig. Uddanelses- og Ungdomsudvalget supplerer denne status med en redegørelse vedrørende undervisning på døgnanbringelsesområdet

o       Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen om i samarbejde med Økonomiforvaltningen at udarbejde en rapport, der beskriver udgiftsbehovet på gymnasieområdet i 2006

Omtalte rapporter skal være udarbejdet senest 1. juni 2005 således, at en eventuel mer- eller mindreudgift kan indgå i de politiske prioriteringer af Budget 2006.

Der er afsat en pulje under ØU til evt. udmøntning i forlængelse af redegørelserne. Puljens størrelse vil blive revideret i forbindelse med den nye befolkningsprognose. Skønnet fsva. Uddannelses- og Ungdomsudvalget er foreløbige, og vil blive revideret frem mod den nye befolkningsprognose i april. 

 

Fsva. aktiveringsområdet indgik ved budgetvedtagelsen for Budget 2005 at:

 

"Budgetteringen af aktiveringsområdet i den nye budgetmodel bør sikre, at der er fornuftige incitamenter til fortsat at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere bl.a. gennem aktivering." (BR369/04)

 

 

Fsva. placeringen af området i budgetforslaget for 2006 placeres hele aktiveringsområdet på det rammebelagte område. For området gælder således de generelle principper det rammebelagte område, dog med tilføjelse af en ny reguleringsmekanisme, som kobler aktiveringsområdet med udgifterne til kontanthjælp, jf. tekstboks 1. 

 

 

 

 

 

c) Anlæg

Anlægsudgifter er kendetegnet ved, at styringsopgaven er en tværgående prioritering af kommunens anlægsbehov.

 

Den politiske mulighed for styring af anlægsudgifterne består således af:

·        fastsættelse af størrelse af en fælles anlægspulje

·        tværgående prioritering af anlæg

·        sikre fornøden bevillingsmæssig dækning for planlagte og påbegyndte anlægsprojekter. Prioriteringen af de fælles anlægsmidler skal derfor ofte ske med en flerårig profil for udgifterne

 

Opgørelsen af anlægsudgifterne tager udgangspunkt i anlægsudgifterne i vedtaget budget 2005.

Det bemærkes, at den fælles anlægspulje, som er et element i den nye budgetmodel, først træder i kraft fra budget 2007.

Ændringerne som følge af Børneplanen fremgår af nedenstående afsnit.

 

Børneplanen

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2004 er udgifterne til realiseringen af Børneplanen i årene 2005-2007 indarbejdet i udvalgenes rammer. De samlede anlægsudgifter i 2006 udgør ca. 339 mill. kr. og indgår for såvel Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget som Uddannelses- og Ungdomsudvalget i udvalgets anlægsramme.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anmodes om, som en del af budgetbidraget, at indarbejde en oversigt over økonomien i børneplanen, dvs. en ajourført oversigt af oversigten i vedtaget budget 2005, jf. (BR369/2004).

 

d) Korrektioner

I beregningen af udvalgenes rammer indgår korrektioner, som fø lge af beslutninger i Borgerrepræsentationen i forbindelse med tidligere budgetvedtagelser. Dette kan både være korrektioner, som er indarbejdet i tidligere budgetter i løbet af budgetprocessen, tekniske korrektioner til tidligere budgetforslag samt budgetaftaler.

Der er ligeledes korrigeret i udvalgenes rammer som følge af de beslutninger, der er truffet i forbindelse med, at udvalgene har fået tillægsbevillinger til tidligere budgetter. Det skal dog bemærkes at der ikke er gennemført større tillægsbevillinger. Endvidere er der oprettet en række puljer, som er beskrevet i nedenstående.

 

 

Etablering af Ejendomsenheden

Borgerrepræsentationen traf i december 2003 beslutning om at etablere en fælles ejendomsenhed med virkning fra 1. januar 2006 (BR 589/03). Økonomiudvalget fik i december 2004 forelagt en indstilling om status for arbejdet med etablering af ejendomsenheden, herunder den fremtidige opgaveafgrænsning mellem forvaltningerne og ejendomsenheden (ØU 418/04).

 

Etableringen af ejendomsenheden betyder, at der skal flyttes løn- og vedligeholdelsesmidler mellem udvalgene. Der er imidlertid fortsat en række uafklarede forhold vedrørende fastlæggelse af de økonomiske rammevilkår for ejendomsenheden samt fastlæggelse af den huslejemodel, som skal regulere forholdet mellem ejendomsenheden som udlejer og forvaltningerne som lejere.

 

Der er på baggrund af indstillingen, som blev forelagt Økonomiudvalget i december 2004 indarbejdet foreløbige korrektioner i udvalgenes rammer, idet der vil ske en justering af disse i forbindelse med maj-indstillingen, hvor den endelige afklaring forventes foreligge. Den foreløbige overførsel af vedligeholdelsesmidler tager udgangspunkt i de gennemsnitlige udgifter baseret på regnskab 2002 og 2003. Disse udgifter er pl-fremskrevet, idet der er modkorrigeret for omstillingsbidragets andel af de samlede rammebelagte områder i vedtaget budget 2005.

 

Puljer afsat under Økonomiudvalget

Under Økonomiudvalget er der i 2006 endvidere afsat 442,4 mio. kr. til de centrale puljer, som er beskrevet i tekstboks 2.

 

 

 

e) Pris- og lønfremskrivning (P/L)

Den indarbejdede pris- og lønfremskrivning i budget 2006 bygger på KLs skøn, som er baseret på Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra maj 2004.

 

Budget 2006	Pris	Løn	Sammenvejet pl	Satsreguleringspct.
KL	1,9	4,1	3,41	2,12

1. Den sammenvejede pl er tilpasset KK's vægte i forhold til fordelingen mellem priser og løn.

2. Satsreguleringsprocenten er baseret på FM's seneste skøn i december- redegørelsen.

 

Prisudviklingen fra 2005-2006 forudsættes at være på 1,9 pct. Fsva. lønskønnet på 4,1 pct., knytter der sig dog en række usikkerheder til resultatet af hhv. overenskomstforhandlingerne og reguleringsordningen.

 

Den gældende overenskomst har kun virkning til den 1. april 2005, og KLs skøn for lønudviklingen er således beregningsteknisk. Da resultatet af den nye overenskomst ikke er kendt, foreslår Økonomiforvaltningen, at tilbageholde 1,5 pct. af lønfremskrivningen. Baggrunden herfor er, at overenskomsten ofte indeholder elementer, som belaster udvalgene i forskelligt omfang. Med henblik på at kunne imødekomme denne forskellige belastning udmøntes de 1,5 pct. først, når overenskomsten er kendt. Skønnet på de 1,5 pct. er fastsat på baggrund af tidligere års erfaringer. 

 

I KLs lønskøn indgår desuden en forventet størrelse af reguleringsordningen pr. 1. april 2006 på 0,5 pct. Reguleringsordningens formål er at sikre en nogenlunde parallel lønudviklingen mellem den private og kommunale sektor. I reguleringsordningen udmøntes således 80 p ct. af forskellen mellem lønudviklingen i den private og kommunale sektor. Såfremt reguleringsordningen fortsætter i sin nuværende udformning baseres opgørelsen af reguleringsordningen pr. 1. april 2006 på lønudviklingen i perioden august 2004 - august 2005.

 

Baggrunden for KLs høje skøn over reguleringsordningen i 2006 skyldes, at KL (og ARF) vurderer at rammerne for lønudviklingen i 2005 har været fastsat for lavt af Finansministeriet. Indtil den faktiske størrelse af reguleringsordningen er kendt, foreslår Økonomiforvaltningen at tilbageholde de 0,5 pct. i en pulje under Økonomiudvalget med henblik på senere udmøntning. 

 

På baggrund af de usikkerheder som knytter sig til den nye overenskomst og til størrelsen af reguleringsordningen, foreslår Økonomiforvaltningen at tilbageholde i alt 2,0 pct. ud af KLs samlede skøn for lønfremskrivningen på 4,1 pct.

 

Den sammenvejede pris- og lønfremskrivning på 3,4 pct. er beregnet ud fra den faktiske fordeling mellem løn og priser for Københavns Kommune i vedtaget budget 2005. I budgetoverslagsårene anvendes et skøn for en sammenvejet pris- og lønfremskrivning fra KL på 2,9 pct.

 

Skønnet for satsreguleringsprocenten er steget fra 2,0 pct. til 2,1 pct., hvilket øger udgifterne på de efterspørgselsstyrede overførsler i Budgetforslaget 2006 med 5,1 mio. kr. 

 

f) Omstillingsbidrag

Borgerrepræsentationen har i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2005 besluttet, at

"I perioden 2006-08 skal der fortsat tilvejebringes et årligt omstillingsbidrag på minimum 200 mio. kr. Økonomiforvaltningen skal udarbejde et oplæg om fordelingen af den fortsatte omstilling og omprioritering." (BR 369/2004)

Økonomiforvaltningen foreslår, at fordelingen af omstillingsbidraget i 2005 videreføres i budgetforslag 2006, dog med en enkelt korrektion vedrørende Borgerrådgiveren, som beskrives nedenfor. Der korrigeres for Københavns Skatte- og Registerforvaltning når kommunalreformen er vedtaget. Omstillingsbidraget fastholdes dermed på  200 mio. kr. Omstillingsbidragets fordeling på udvalg blev i budget 2005 politisk fastlagt.

 

Af Tabel 4 fremgår fordelingen af omstillingsbidraget i budgetforslag 2006 sammenholdt med fordelingen af omstillingsbidraget i 2005.

 

Tabel 4: Fordeling af omstillingsbidrag i 2005 og 2006

1.000 kr.	BF2005	BF2006	Forskel
Borgerrådgiver	0	102	102
Revisionsdirektoratet	410	410	0
Økonomiudvalget	14.154	14.147	-7
Kultur- og Fritidsudvalget	10.769	10.764	-6
Uddannelses- og Ungdomsudvalget	41.231	41.210	-21
Sundheds- og Omsorgsudvalget	42.974	42.952	-22
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget	69.231	69.195	-35
Bygge- og Teknikudvalget	19.179	19.170	-10
Miljø- og Forsyningsudvalget1	2.051	2.050	-1
Total	200.000	200.000	0
1) For MFU indgår kun den skattefinansierede del (Sekretariatet + Miljøkontrollen) af udvalgets samlede budget.

 

Korrektionen i forhold til omstillingsbidraget for budget 2005, skyldes at Borgerrådgiveren indarbejdes i omstillingsbidraget 2006. Dette skyldes, at Borgerrådgiveren fra og med Budget 2005 har status som bevillingsmæssig selvstændig enhed.

Ved udregning af Borgerrådgiverens omstillingsbidrag er Borgerrådgiveren forudsat at være sammenlignelig med Revisionsdirektoratet. Revisionsdirektoratets forhold imellem omstillingsbidrag i 2005 i forhold deres samlede budget (2 pct.) er derfor brugt til at fastsætte Borgerrådgiverens bidrag.

Udvalgenes omstillingsbidrag er herefter korrigeret for Borgerrådgiverens omstillingsbidrag. Fordelingen mellem udvalg er således fastholdt. Der er ingen ændring i Revisionsdirektoratets omstillingsbidrag, da denne korrektion elimineres ved afrunding. 

 

Såfremt Borgerrådgiveren ikke pålignes et omstillingsbidrag, vil Økonomiforvaltningen indarbejde fordelingen fra vedtaget budget 2005.

 

Omstillingsbidraget skal udmøntes af udvalgene som varige besparelser. Den konkrete udmøntning udarbejdes af udvalgene som en del af budgetbidraget. Det forudsættes dog, at besparelserne ikke har service- eller udgiftsmæssige konsekvenser for opgaveløsningen i andre udvalg. Der skal være overensstemmelse mellem de i udvalgenes budgetbidrag afsatte beløb og de foreslåede servicemål.

 

Det skal bemærkes, at de budgetmidler der overføres fra fagudvalgene til ejendomsenheden i 2006, ikke kan anvendes til andre formål i Kultur- og Fritidsudvalget. Endvidere er udgangspunktet for etablering af ejendomsenheden, at effektiviseringsgevinster ved etablering af ejendomsenheden anvendes til indhentning af vedligeholdelsesefterslæbet på kommunens ejendomme (jf. BR 589/03).

 

Derudover er der som følge af politiske beslutninger, fokus på to områder i fbm. omstillingsbidraget for 2006, nemlig vedligeholdelse og budgetanalyser til intern omstilling, jf. nedenstående:

 

Fokus på vedligeholdelse

Ved vedtagelsen af budget 2005 blev det tiltrådt at:

"Københavns Kommune bruger mange ressourcer på bygningsvedligeholdelse i disse år. Der er dog fortsat behov for at opprioritere vedligeholdelsesindsatsen yderligere. På den baggrund vil der i budgetprocessen for 2006 indgå en prioriteringsrunde, hvor udvalgene tilvejebringer midler udover omstillingsbidraget til omprioritering fra nyanlæg og løbende drift til vedligeholdelse inden for udvalgets budgetramme." (BR369/04)

 

Økonomiudvalget anmoder derfor udvalgene om at tydeliggøre i budgetforslagene, hvordan der er tilvejebragt midler udover omstillingsbidraget til omprioritering fra nyanlæg og løbende drift til vedligeholdelse. Et sådant afsnit skal indgå i udvalgenes generelle udvalgsafsnit, jf. bilag 1.

 

 

Ad budgetanalyser i forvaltningerne i fbm. intern omstilling

Ved vedtagelsen af budget 2005 blev det endvidere tiltrådt at:

 

"For at gøre omstillingsbidraget mere målrettet skal forvaltningerne umiddelbart efter budgetvedtagelsen igangsætte nye budgetanalyser, som kan bidrage til realiseringen af omstillingsbidraget i fagudvalgene. Analyserne skal være afsluttet ultimo februar og afleveres til fagudvalgene, således at identificerede effektiviserings- og besparelsespotentialer kan indgå i udvalgenes budgetforslag for 2006." (BR369/04)

 

Økonomiudvalget anmoder derfor udvalgene om at redegøre for hvilke budgetanalyser, som er gennemført med henblik på at bidrage til omstillingsbidraget. Et sådant afsnit skal ligeledes indgå i udvalgenes generelle udvalgsafsnit, jf. bilag 1.

 

 

Øvrige bemærkninger

I de tre følgende afsnit er fremhævet 3 yderligere forhold vedrørende den nye budgetmodel, som ikke har direkte betydning for ovenstående rammeberegning:

-         budgetteringen af de efterspørgselsstyrede overførsler og finansposter

-         nye krav til udvalgenes produkter

-         den videre proces i forbindelse med den nye budgetmodel

 

Budgetteringen af de efterspørgselsstyrede overførsler og finansposterne

De efterspørgselsstyrede overførsler er områder, hvor der er begrænset mulighed for at styre ydelsens pris fx som følge af lovgivning.

 

Den politiske mulighed for styring af de efterspørgselsstyrede overførsler består af:

·        direkte eller indirekte påvirkning af antallet af modtagere (dækningsgraden), idet antallet af modtagere vil afhænge af bl.a. konjunkturudviklingen

 

Følgende principper skal derfor være opfyldt, for at et område kan budgetlægges som efterspørgselsstyrede overførsler:

·        Antallet af modtagere af en given ydelse følger objektive kriterier.

·        Udgiftsbehovet er trangsbestemt i forhold til den enkelte borger og/eller konjunkturbestemt i forhold til de økonomiske konjunkturer i kommunen. Der vil derfor ofte være en sammenhæng mellem de efterspørgselsstyrede overførsler og statens budgetgaranti

·        Der kan følges op på dækningsgraden/antallet af modtagere

·        Der kan indbygges en incitamentsstruktur for styringen

 

Fsva. overgangen fra de gamle bevillingstyper (lovbundne og rammebelagte områder) til de nye, har Økonomiforvaltningen udarbejdet nedenstående oversigt, som viser hvordan de tidligere lovbundne udgifter er placeret i den nye budgetmodel:

 

		VB 2005	Den ny budgetmodel
Udvalg	Bevilling	Lovbundent	EO (*)	Ramme
ØU	Lovbundne, pensioner	1.086.904	1.086.904	-
SOU	Pleje, service og boliger	55.550	-	55.550
	Praksissektoren	1.648.513	1.648.513	-
	Sikringsydelser	169.717	169.717	-
FAU	Lovbundent	3.731.518	3.605.035	126.483
BTU	Plan & arkitektur	40.535	-	40.535
Total	---	6.732.737	6.510.169	222.568

 (*) EO = Efterspørgselsstyrede Overførsler

 

Baggrunden for ovenstående, er at de efterspørgselsstyrede overførsler er opgjort efter følgende princip: Til de Efterspørgselsstyrede Overførsler regnes de områder, som hører under statens budgetgaranti, samt sygesikring, dog med undtagelse af den tidligere nævnte områder.

 

For de efterspørgselsstyrede overførsler (EO) og finansposterne udmeldes der ikke rammer. Ved budgettering heraf skal indregnes de forventede realændringer og prisstigninger. De efterspørgselsstyrede overførsler fremskrives med satsreguleringsprocenten.

 

Skønnet for satsreguleringsprocenten, jf. Økonomisk redegørelse fra Finansministeriet, december 2004, er steget fra 2,0 pct. til 2,1 pct. I forhold til budget 2005 øger dette udgifterne på de efterspørgselsstyrede overførsler i Budgetforslaget 2006 med 5,1 mio. kr. 

 

 

Nye krav til udvalgenes budgetmateriale

Den nye budgetmodel indebærer at kravene til, hvilke produkter udvalgene skal aflevere, ændres. Dette er mere detaljeret beskrevet i bilag 1. Særligt s kal det fremhæves, at det er en del af den nye budgetmodel, at der udarbejdes et ydelseskatalog, som beskriver de forskellige ydelser i kommunen, herunder priser og antal modtagere af tilbuddene. Ydelseskataloget er primært tænkt som et værktøj til BR og ØU, til prioritering af områder på tværs i kommunen samt til øget gennemsigtighed – det skal med andre ord anskueliggøre, hvad man får for pengene.

 

 

Den videre proces i forbindelse med den nye budgetmodel

ØU vedtog en indfasningsplan for den ny budgetmodel (ØU 375/04), som indebærer at den implementeres over to år, nemlig 2006 og 2007. Dette indebærer, at det er de efterspørgselsstyrede serviceområder og efterspørgselsstyrede overførsler som beskrives i ydelseskataloget i budget 2006. De forvaltninger, som ikke har ydelser under de to efterspørgselsstyrede bevillingsområder indfaser ydelser indenfor det rammebelagte område.

Kommunens bevillingsregler skal derudover revideres på baggrund af den nye budgetmodel. Økonomiforvaltningen vil sætte dette arbejde i værk efter udmeldelsen af Indkaldelsescirkulæret.

 

*

DEL 3 Indtægterne i budgetforslaget

På samme måde som kommunens udgifter er sammensat af flere forskellige komponenter, er indtægterne sammensat af:

- skatter

- tilskud og udligning

- efterregulering for valg af selvbudgettering i 2003

 

3.1 Skatter

I beregningen af provenuet fra indkomstskatterne forudsættes en uændret udskrivningsprocent på 32,1 pct. i 2006.

 

I beregningen af provenuet fra indkomstskatter har Økonomiforvaltningen taget udgangspunkt i det seneste endeligt opgjorte udskrivningsgrundlag fra 2002 for kommunen fremskrevet til 2006-niveau på følgende måde:

·           02-03: Vækst på baggrund af Told & Skat's seneste ikke endelige optælling af skattegrundlaget for 2003

·           03-06: Vækst på baggrund af Finansministeriets seneste skøn i december 2004 for udviklingen i udskrivningsgrundlaget for hele landet

I væksten i udskrivningsgrundlaget er korrigeret for beskæftigelsesfradraget og den midlertidige suspension i SP-bidraget.

Økonomiforvaltningen har mht. provenuet fra ejendomsværdiskatten taget højde for regeringens skattestop. Der gælder således, at provenuet fra ejendomsværdiskatten ikke kan stige, bortset fra bortfald af diverse rabatordninger i forbindelse med ejendomshandler. Finansministeriet har i december 2004 vurderet, at der på baggrund heraf vil være en vækst i provenuet fra ejendomsværdiskatten på landsplan på 1,9 pct. fra 2005 til 2006.

 

Økonomiforvaltningen har mht. grundskylden taget højde for, at regeringen har indført et loft over væksten i provenuet.

 

I 2006 afregnes kommunernes andel af selskabs- og fondsskatterne for 2003. Økonomiforvaltningen har beregnet Københavns Kommunes indtægt fra selskabsskatten på baggrund af kommunens endelige provenu som hjemstedskommune og viderefordelingsnøglen til filialkommuner fra sidste år. Fordelingsnøgle for 2003 kendes først i juni.

 

For de øvrige skatter og afgifter gælder, at de er baseret på de seneste skøn fra Skatte- og Registerforvaltningen.

 

 

3.2 Tilskud og udligning

I tilskuds- og udligningsordningerne indgår en række beløb som omfordeles internt mellem primær- og amtskommunerne og et direkte tilskud fra staten.

 

De overordnede fordelingsmetoder i ordningerne er:

 

1.   den kommunale andel af det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet og i hele landet

2.   forholdet mellem et beregnet kommunalt udgiftsbehov og et tilsvarende for hovedstadsområdet og hele landet

 

Økonomiforvaltningen har i beregningen af beskatningsgrundlaget for 2006 for hovedstadsområdet og hele landet taget udgangspunkt i de senest opgjorte beløb for 2002 og fremskrevet dem på tilsvarende måde som provenuet fra indkomsts katterne er fremskrevet, jf. ovenfor.

I beskatningsgrundlaget for Københavns Kommune indgår et skøn for den selvangivne indkomstskat 2006 baseret på det senest opgjorte beløb for 2002 fremskrevet på tilsvarende måde som provenuet fra indkomstskatterne, jf. ovenfor.  Ligeledes indgår Finansministeriets seneste skøn for væksten i ejendomsværdiskatten fra 05-06 og Skatteforvaltningens seneste skøn for de afgiftspligtige grundværdier. Dette svarer til den af staten anvendte metode ved beregningen af det statsgaranterede beskatningsgrundlag.

 

Økonomiforvaltningen har beregnet udgiftsbehovet for Københavns Kommune, hovedstadsområdet og hele landet på baggrund af de seneste demografiprognoser fra Københavns Kommunes Statistiske Kontor og Danmarks Statistik og udviklingen i de seneste års socialt betingede og aldersbetingede udgiftsbehov.

 

 

 

3.3 Efterregulering af valg af selvbudgettering i 2003

Københavns Kommune valgte at selvbudgettere indkomstskatter og ejendomsværdiskatter for budgetåret 2003. På baggrund af de seneste skøn har Økonomiforvaltningen beregnet, at kommunen får en negativ efterregulering for 2003 på 649 mill. kr. Det medfører at Københavns Kommune i tre rater i første kvartal i 2006, skal tilbagebetale staten 649 mill. kr.

KL forventer at kommunerne delvist kompenseres for efterreguleringerne gennem en forhøjelse af balancetilskuddet til kommuner og amter i 2006. På baggrund af KLs forventninger kan Københavns Kommunens andel af kompensationen udregnes til 340 mill. kr. Om der sker en kompensation afgøres ved kommuneforhandlingerne vedr. budget 2006, der ventes afsluttet i juni 2005.

Midlerne til efterregulering er reserveret i kommunens kasse.

 

 

3.4 Nye indtægtsskøn

De fremtidige skøn over udviklingen i kommunens indtægter forventes at foreligge på følgende tidspunkter:

 

·        Januar: Første skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlaget i 2003-2006 (Økonomisk Redegørelse, december 2004)

·        Maj: Nyt skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlaget i 2003-2006 (Økonomisk Redegørelse, maj 2005)

·        Juni: Foreløbig vurdering af provenuet fra tilskud og udligning (Finansministeriet i forbindelse med regeringsforhandlingerne)

·        Juli: Endelig udmelding af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og provenuet fra ejendomsværdiskat, selskabsskat og tilskud og udligning i 2006 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)  

 

 

*

 

 

Del 4 Kommunalreformen, intern struktur og budget 2006

Regeringen indgik i juni 2004 en aftale med Dansk Folkeparti om den fremtidige opgavefordeling i den offentlige sektor, kommunalreformen.

Den kommende kommunalreform vil betyde ændringer i kommunens opgavesammensætning, f.eks. når gymnasie- og skatteområdet overgår til staten.. Udgangspunktet for regulering af udvalgenes budgetter som følge af kommunalreformen vil principielt være de faktiske udgiftsmæssige konsekvenser for det enkelte udvalg, herunder korrektionen i andelen af omstillingsbidraget.

 

De væsentligste ændringer som følge af kommunalreformen har først økonomisk betydning fra budget 2007, men det forventes at en væsentlig del af skattevæsenets opgaver allerede overgår til staten pr. 1. juli 2005. I forbindelse med udmeldingen af udgiftsrammerne for 2006 er der ikke taget hensyn hertil, da de nærmere konsekvenser ikke er kendt på indeværende tidspunkt. Dette betyder, at der som udgangspunkt vil blive udarbejdet et budgetbidrag for Skattevæsenet for 2006 inden for de rammer som Økonomiudvalget har udmeldt inkl. bidrag til omstillingspuljen. Såfremt Folketinget beslutter, at staten overtager en væsentlig del af skattevæsenets opgaver, skal der korrigeres herfor både i budget 2005 og budgetforslag 2006 og i det samlede omstillingsbidrag. Dette vil ske som en DUT-korrektion, dvs. med en mindreudgift svarende til de faktiske konsekvenser, som er forudsat i budget 2005 og budgetforslag 2006 og en reduktion af kommunens statstilskud svarende til kommunens andel af DUT-korrektionen for landet som helhed.

 

Fsva. beskæftigelsesområdet, hvor kommunerne og AF flytter sammen, skal de nye jobcentre etableres senest 1. januar 2007. Etableringsomkostningerne kan imidlertid falde i 2006, og de eventuelle økonomiske konsekvenser heraf indarbejdes i budget 2006, når de er kendte.          

 

Mht. de øvrige økonomiske konsekvenser af kommunalreformen for Københavns Kommune, hænger disse i høj grad sammen med reformen af tilskuds- og udligningssystemet (finansieringsreformen).

 

Finansieringsudvalget vil i foråret 2005 begynde de endelige drøftelser af en reform af udligningssystemet. Lovforslaget om ændringer af udligningssystemet skal være klar til Folketingets åbning i oktober 2005. Når denne lov er tiltrådt vil den fremtidige kommunale finansieringsstruktur være på plads.

 

Der er betydelig risiko for at ændringerne i udligningssystemet vil forværre Københavns Kommunens økonomi.

 

Endelig er der i Økonomiudvalgets regi er der igangsat et arbejde, som skal danne grundlag for overvejelser om at ændre i ressortfordelingen. Det foreligger p.t. ikke en beslutning om at ændre i ressortfordelingen herunder en tidsplan for hvornår det skal ske. Eventuelle ændringer i ressortfordelingen allerede fra budget 2006 vil indebære, at der skal ske en ombrydning af budgettet for 2006. 

 

 

 

*

 

DEL 5 Budgetprocessen

Budgetprocessen er mere detaljeret beskrevet i bilag 1. De væsentligste tidspunkter er:

 

18. januar 2005	Økonomiudvalget behandler indstilling om principper og tidsplan for budgetprocessen 2006 samt fordeling af omstillingsbidrag. Økonomiudvalget træffer beslutning om: 1.      Udvalgenes økonomiske rammer. 2.      Bemyndigelse til Økonomiforvaltningen om at udmelde nye befolkningsprognoser, når disse foreligger (primo april).
25. januar 2005	Mulighed for fortsat behandling af de økonomiske rammer for 2006.
5. april 2005	ØU orienteres om nye budgetrammer som følge af ny befolkningsprognose
2. maj 2005	Sidste frist for udvalgenes indsendelse af budgetbidrag til Økonomiudvalget.
24. maj 2005	1. Økonomiudvalget behandler redegørelse om de indberettede budgetbidrag. 2. Økonomiudvalget bemyndiger Økonomiforvaltningen til at indarbejde tekniske korrektioner (DUT m.m.) på baggrund af forhandlingerne med regeringen om kommunens økonomi.
14. juni 2005	1.      Økonomiudvalget træffer beslutning om tekniske korrektioner (DUT m.m.) på baggrund af forhandlingerne med regeringen om kommunens økonomi. Det forudsættes, at Økonomiforvaltningen får bemyndigelse til at indarbejde de tekniske ændringsforslag over sommeren. 2.      Økonomiudvalget orienteres om forhandlingerne med regeringen.
9. august 2005	1.      Økonomiudvalget førstebehandler budgetforslaget for 2006. 2.      Økonomiudvalget førstebehandler H:S og HUR's budgetforslag 2006, og overgiver alle budgetforslagene til Borgerrepræsentationen.
18. og 22. august 2005	Borgerrepræsentationen førstebehandler kommunens, H:S og HUR's budgetforslag 2006.
20. september 2005	Økonomiudvalget andenbehandler kommunens budgetforslag 2006.
6. oktober 2005	Borgerrepræsentationen andenbehandler kommunens budgetforslag 2006.

 

 

Bemærkninger til tidsplanen

Med forbehold for at ØU og BR tiltræder de nye principper for kommunens DUT-kompensation til udvalgene, dvs. den kompensation, der ydes til budgetterne som følge af statslige ændringer i love og regler mv., beskrives konsekvenserne heraf i nedenstående. De nye principper for kommunens DUT- kompensation til udvalgene medfører en række ændringer, som er beskrevet i bilag 1.

Særligt skal her fremhæves følgende 2 ændringer i forhold til den hidtidige praksis:

-         Når kommunens DUT-kompensation fra staten er fastlagt i Lov- og Cirkulæreprogrammet (LCP) primo maj, udarbejdes der hvert år en konkret indstilling til ØU og BR om alle DUT-sagerne. De større sager, hvor kommunens andel af DUT-beløbet er større end 2 mio. kr., beskrives konkret og med konkrete beregninger af de faktiske udgifts- eller indtægtsmæssige virkninger

 

-         Hvis der samlet er en mer- eller mindreudgift i budgetåret for kommunen som helhed som følge af den samlede statslige DUT-regulering, fordeles denne på udvalgene i forbindelse med budgetprocessen for det efterfølgende budgetår. Dette indebærer at en samlet mer- eller mindreudgift for kommunen i DUT-reguleringen, som forelægges ØU og BR i august 2005, viderefordeles til udvalgene i budgetrammerne for 2007. Som fordelingsnøgle anvendes den forholdsmæssige fordeling af omstillingsbidraget på udvalgene

 

Udvalgene skal derfor ikke på nogen områder indarbejde konsekvenser af LCP-programmet for 2005/2006, før Økonomiudvalget har tiltrådt indstillingen om DUT-kompensation i august.

 

 

Ovennævnte indstilling om DUT-sagerne til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen udarbejdes af Økonomiforvaltningen i samarbejde med fagforvaltningerne.

 

 

Økonomiudvalget træffer normalt beslutninger om tekniske korrektioner og orienteres om forhandlingsresultatet med regeringen på et møde i slutningen af juni måned. Økonomiudvalget har i forbindelse med årets mødeplan besluttet at aflyse mødet den 21. juni. Økonomiforvaltningen har derfor indlagt i tidsplanen for budgetprocessen, at Økonomiudvalget orienteres om forhandlingerne med regeringen på det planlagte møde den 14. juni. På dette tidspunkt ventes regeringsforhandlingerne ikke at være afsluttet. Det kan derfor ikke udelukkes, at der vil blive behov for et ekstra møde i Økonomiudvalget i slutningen af juni.

 

 

Det skal endelig bemærkes, at Økonomiudvalget ifølge mødeplanen skal 1.behandle budget den 2. august, og at Borgerrepræsentationen skal 1.behandle budget den 11. + 15. august. I den fremlagte tidsplan er disse datoer ændret til hhv. 9. august og 18. + 22. august. Såfremt Økonomiudvalget ikke har bemærkninger hertil, vil Borgerrepræsentationens Sekretariat efterfølgende fremlægge en ny mødeplan for Borgerrepræsentationen med de reviderede datoer.

 

*

ØKONOMI

-

 

 

 

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

 

&nbs p;

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

 

 

HØRING

Indstillingen har været drøftet med forvaltningerne. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har tilkendegivet, at de mener, at Skolepsykiatrisk Center, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, forskellige servicetilbud og -foranstaltninger som eksempelvis skolekoncerter, tolkebistand og modersmålsundervisning, specialpladser i fritidshjem og -klubber, Go-kart Banen og andre særlige tilbud til klubbørn bør placeres på de efterspørgselsstyrede serviceområde og ikke det rammebelagte område. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har tilsvarende tilkendegivet, at de mener, at døgnanbringelses-, handicap- og hjemmeplejeområdet (i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) bør placeres på det efterspørgselsstyrede serviceområde.

 

 

 

BILAG

Bilag 1: Budgetbidrag 2006, bilag 1

Bilag 2: Pixi-bog vedr. ny budgetmodel

Bilag 3: Eksempel på udvalgsafsnit (herunder ydelseskatalog)

Bilag 4: Aktivitetsforudsætninger og nøgletal

 

Herudover er der udarbejdet

-         en materialesamling vedr. den nye budgetmodel

-         eksempler på ydelseskatalog fra forvaltninger

-         dokumentationsark vedr. priser og mænger på de efterspørgselsstyrede serviceområder.

Dette materiale er ikke vedlagt indstillingen, da det er af overvejende teknisk karakter, men kan fås ved henvendelse til Dorte Tofte Bertram, 33 66 21 64 eller Helle Palsgaard, 33 66 23 57. Materialet udsendes til forvaltningerne sammen med det af Økonomiudvalget vedtagne Indkaldelsescirkulære.

 

 

 

Erik Jacobsen

 

/ Bjarne Winge