Redegørelse vedr. principper for DUT-kompensation til udvalgene

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 18. januar 2005

J.nr. ØU 25/2005

1. Redegørelse vedr. principper for DUT-kompensation til udvalgene

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget,

at nærværende redegørelse tages til efterretning.

RESUME

Økonomiforvaltningen blev på BR-mødet d. 9. september 2004 bedt om en redegørelse for kommunens principper for DUT-kompensation til udvalgene. BR's ønske om en redegørelse var et resultat af en diskussion i BR af DUT-reguleringen af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme som følge af muligheden for at opkræve gebyr for danskuddannelse hos selvforsørgende deltagere.

I redegørelsen fremgår det, at DUT-kompensationen til fagudvalgene i dag sker på baggrund af en konkret vurdering af, om den statslige kompensation skal overføres direkte til de berørte udvalgs budgetter, eller om der skal gives kompensation på baggrund af det faktiske udgiftsbehov i kommunen. Det sidste kan være tilfældet, når det faktiske udgiftsbehov afviger væsentligt fra den statslige DUT-kompensation, opgjort ud fra objektive kriterier og med pålidelige data.

Økonomiforvaltningen foreslår, at der fremadrettet gennemføres følgende ændringer:

- Der indføres en fast praksis for DUT, hvor de faktiske udgifts- eller indtægtsmæssige ændringer som udgangspunkt anvendes i DUT- kompensationen til udvalgene.

- I sager hvor staten ikke giver midler til nye indsatser, og hvor der ikke er et lovgivningsmæssigt krav om en bestemt ydelse, eller i sager hvor den københavnske "målgruppe" er væsentligt større end kommunens andel af DUT, kan DUT-kompensationen til fagudvalgene afvige fra den faktiske udgift.

- I mindre sager, som har nye, udgiftsmæssige virkninger for kommunen, fordeles statens DUT-kompensation i stedet videre til forvaltningerne. Mindre sager omfatter sager, hvor Københavns Kommunes udgifter ifm. DUT-sagen er mindre end 2 mio. kr.

- Der udarbejdes hvert år en konkret indstilling til ØU og BR om alle DUT-sagerne. De større sager, hvor kommunens udgifter er større end 2 mio. kr., beskrives konkret og med konkrete beregninger af de faktiske udgifts- eller indtægtsmæssige virkninger.

- Hvis der samlet er en mer- eller mindreudgift i budgetåret for kommunen som helhed som følge af den samlede statslige DUT-regulering, fordeles denne på udvalgene i forbindelse med budgetprocessen for det efterfølgende budgetår. Dette indebærer at en samlet mer- eller mindreudgift for kommunen i DUT-reguleringen, som forelægges ØU og BR i august 2005, viderefordeles til udvalgene i budgetrammerne for 2007. Som fordelingsnøgle anvendes den forholdsmæssige fordeling af omstillingsbidraget på udvalgene.

- De udgiftsmæssige konsekvenser af opgaveflytninger som led i strukturreformen underlægges en selvstændig proces, som Økonomiforvaltningen vil komme med et oplæg til på et senere tidspunkt.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

DUT-processen

Forhandlingerne om de økonomiske konsekvenser af nye lovtiltag mm. forløber hvert år fra oktober til primo maj mellem fagministeriet, Finansministeriet og de kommunale parter. De berørte fagforvaltninger i København inddrages løbende i denne proces og bidrager bl.a. med input til kommunens høringssvar på DUT-sagerne. Dette sikrer, at fagforvaltningerne orienteres om bl.a. de økonomiske forudsætninger, der lægges til grund for nye regelsæt mm., samtidigt med at forvaltningernes faglige ekspertise indgår i kommunens forhandlinger med fagministerierne.

Når kommunens DUT-kompensation fra staten er fastlagt i Lov- og Cirkulæreprogrammet (LCP) primo maj, drøfter Økonomiforvaltningen de økonomiske konsekvenser af DUT-sagerne med de berørte fagforvaltninger. Resultatet af forvaltningernes drøftelser indarbejdes i budgetforslaget og fremlægges efterfølgende for ØU og BR til godkendelse.

Fremover vil Økonomiforvaltningen udarbejde en årlig indstilling om DUT-sagerne til ØU. Forud for indstillingen drøfter ØKF med fagforvaltningerne i hvilke DUT-sager kommunens udgifter eller indtægter er større end 2 mio. kr., og hvad baggrunden herfor er i hver af de pågældende sager. Disse drøftelser finder sted umiddelbart efter, at de statslige DUT-reguleringer er fastlagt. Forvaltningerne skal ikke indarbejde konsekvenser af LCP-programmet, før ØU har tiltrådt indstillingen om DUT-kompensation i august.

ØU's beslutning i DUT-sagerne indarbejdes i budgetforslaget, som efterfølgende behandles af BR.

Principper for DUT-kompensation til udvalgene i dag

Udgangspunktet for Økonomiforvaltningens drøftelser med fagforvaltningerne er i dag ud fra en konkret vurdering at fastlægge, om

1. den statslige kompensation skal overføres direkte til de berørte udvalgs budgetter, eller om

2. der skal gives kompensation på baggrund af det faktiske udgiftsbehov i kommunen.

Nedenfor er disse to kategorier beskrevet sammen med de særlige omstændigheder, der indgår i vurderingen af hvilken af de to kategorier, den enkelte sag falder indenfor.

DUT-sagerne lukkes oftest med et samlet resultat mellem ØKF og fagforvaltningen.

Den statslige DUT-kompensation overføres direkte

Ofte vil den statslige DUT-kompensation – såvel positiv som negativ – i dag blive overført direkte til det berørte fagudvalgs budget og dermed afspejle reguleringen af kommunens bloktilskud fra staten. Ud af forhandlinger om 60 DUT-sager i maj 2004 fik forvaltningerne i 33 tilfælde en kompensation i budgettet for 2005 præcist svarende til ændringer i Københavns Kommunes statstilskud som følge af DUT.

Et eksempel herpå er arbejdsmiljøreformen, som indgår i LCP 2003/04 under Beskæftigelsesministeriet. Arbejdsmiljøreformen har bl.a. den konsekvens, at Bedriftssundhedstjenesten (BST) udfases. BST hører under SOU's ressort, hvorfor SOU's budget nedskrives med 3,473 mio. kr. i 2005, med 7,013 mio. kr. i 2006 og med 7,003 mio. kr. i 2007, præcist svarende til Københavns andel af den statslige regulering af bloktilskuddet. Denne justering af SOU's budget indebærer, at SUF i 2005 og frem tilpasser sine aktiviteter svarende til bortfaldet af budgetposten til BST.

Lovændringen berører flere udvalg

Når flere udvalg berøres af samme DUT-sag, bliver videreførelsen af den statslige DUT-kompensation til udvalgsbudgetterne mere kompliceret. Dette er tilfældet på alle de områder, hvor en opgave internt i kommunen er delt mellem flere udvalg. I København er eksempelvis kontantydelser til boligsikring, hjemmeplejen mm. delt mellem SOU og FAU, ligesom dagpasning er delt mellem UUU og FAU. En DUT-sag kan også berøre flere udvalg, fordi lovændringen er af generel karakter (personale, IT, økonomistyring, mm.) eller har et tværsektorielt indhold.

I disse tilfælde vil ØKF's drøftelser med de berørte fagforvaltninger i dag ligeledes tage udgangspunkt i den statslige DUT-kompensation, fordi fastlæggelsen af kompensationen til hvert af de berørte udvalg ellers kan blive uhåndterbar. Drøftelserne med fagforvaltningerne vil herudover centrere sig om at finde den rette fordelingsnøgle for fordelingen af det statslige beløb mellem udvalgene.

Lovændringen medfører en ikke-obligatorisk opgave for kommunerne

Hovedparten af DUT-sagerne omhandler bindende regelsæt for kommunerne. I nogle sager medfører lovændringen imidlertid en ikke-obligatorisk opgave for kommunerne. Når der gives DUT-kompensation herfor, er det fordi, lovændringen medfører en ny forventning til kommunernes opgavevaretagelse. For ikke-obligatoriske opgaver, hvor den statslige kompensation ikke fuldt ud dækker de faktiske udgifter ved at gennemføre opgaven i København, betyder opgavens ikke-obligatoriske karakter, at den berørte forvaltning i dag kompenseres med ændringen i kommunens bloktilskud.

Et eksempel herpå er en handlingsplan fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor det anbefales at vedlægge vandampuller ved de sprøjtesæt, der udleveres til stofmisbrugere, for at undgå fysiske skader ved injektion med urent vand. Anbefalingen indebar en kompensation til København på 78.000 kr., som blev overført til SOU's budget. Kommunens faktiske udgifter ved at udlevere vandampuller er opgjort til 263.000 kr.

DUT-kompensation ud fra ændringer i de faktiske udgifter i København

Den del af DUT-kompensationen, positiv eller negativ, der tilfalder Københavns Kommune, udgør altid kommunens andel af bloktilskuddet – uanset den enkelte sags faktiske økonomiske konsekvenser for kommunen. I nogle tilfælde vil kommunen derfor blive overkompenseret for lovændringen, mens kommunen i andre tilfælde vil blive underkompenseret.

Hvis der er væsentlig forskel mellem ændringen i kommunens bloktilskud som følge af DUT og de faktiske udgiftsændringer, kan DUT-kompensationen til fagudvalget i sådanne tilfælde i dag ske på grundlag af de faktiske udgiftsændringer i Københavns Kommune. Det er en betingelse, at det faktiske udgiftsbehov kan opgøres ud fra objektive udgiftskriterier og med pålidelige data. Ud af forhandlinger om 60 DUT-sager i maj 2004 fik udvalgene i 14 tilfælde en kompensation i budgettet for 2005, der var større end ændringen i kommunens bloktilskud, og i 13 tilfælde fik udvalgene mindre.

Et eksempel på en københavnsk overkompensation er lovændringer inden for landbrugssektoren som eksempelvis Bekendtgørelse om pelsdyrfarme fra 2003, hvor Københavns Kommune får en kompensation på 96.000 kr. Lovændringen giver ikke anledning til en regulering af Miljø- og Forsyningsudvalgets budget.< /span>

Med Folkeskolereformen i 2003 var der ligeledes et eksempel på en overkompensation af Københavns Kommune, idet kommunen bl.a. har relativt få folkeskoleelever sammenlignet med landsgennemsnittet. Der blev derfor aftalt en DUT-kompensation til UUU på 268.000 kr. i 2003 stigende til 17 mio. kr. i 2009. Københavns andel af den statslige kompensation er på 490.000 kr. i 2003 stigende til 28,4 mio. kr. i 2007. Kommunens endelige kompensation fra staten er ikke kendt længere frem end 2007.

Modsat er der en række områder, hvor København er blevet underkompenseret. Et eksempel er bekendtgørelse om renserier fra 2003, som medførte en kompensation til Københavns Kommune på 67.000 kr. i 2003. MFU fik en kompensation på 235.000 kr. i 2003 på baggrund af et relativt højt antal renserivirksomheder i kommunen.

Et andet eksempel på underkompensation er en lovændring fra 2002, hvor Socialministeriet overførte tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til boliglovgivningen. Hermed fik kommunerne mulighed for at opkræve en højere husleje for tidssvarende plejehjemspladser. SOU havde i 2002 ingen tidssvarende plejehjemspladser, hvorfor udvalgets budget blev friholdt fra den negative statslige DUT-kompensation. Kommunens bloktilskud blev reduceret med 3,9 mio. kr. i 2003 stigende til 8,6 mio. kr. i 2005 og frem på grund af lovændringen.

Eksemplerne viser, at princippet om i nogle tilfælde at bestemme DUT-reguleringen af fagudvalgets budget ud fra lovændringens faktiske økonomiske virkning for kommunen virker begge veje. Ud af de 60 DUT-sager i maj 2004 fik forvaltningerne i 14 tilfælde en kompensation i budgettet for 2005, der var større end den statslige kompensation, og i 13 tilfælde fik forvaltningerne en kompensation i budgettet for 2005, der var mindre end den statslige kompensation.

Københavns Kommune løser allerede opgaven

I nogle tilfælde løser Københavns Kommune allerede en opgave, der bliver obligatorisk for kommunerne ved en lovændring. Opgaven er da allerede finansieret i kommunens budget; men kommunen vil alligevel modtage en statslig DUT-kompensation som følge af lovændringen. Den københavnske andel af DUT-kompensationen vil i sådanne tilfælde tilfalde kommunekassen.

Et eksempel herpå er Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for døgnophold efter § 92 i Serviceloven fra 2003. Københavns Kommune havde allerede kvalitetsstandarder på dette område, hvorfor FAU ikke fik yderligere midler hertil, da kommunen fik 242.000 kr. til formålet i 2003 og 238.000 kr. fra 2004 og frem.

Øvrige omstændigheder

Området er omfattet af statens budgetgaranti

I nogle tilfælde er de økonomiske konsekvenser af en lovændring omfattet af statens budgetgaranti. Budgetgarantien indebærer, at staten foretager en efterregulering af kommunernes bloktilskud på baggrund af det faktiske forbrug på landsplan inden for et givent område. At et område er omfattet af budgetgarantien har ingen direkte effekt på kommunens incitamenter for udgiftspolitikken eller udgifter ved en lovændring. Derfor tages der ikke hensyn til, om et område er omfattet af statens budgetgaranti, når det afgøres hvilken af ovenstående kategorier, sagen falder indenfor.

DUT-indstillingen til ØU fremover

Økonomiforvaltningen foreslår, at der fremadrettet gennemføres følgende ændringer:

- Der indføres en fast praksis for DUT, hvor de faktiske udgifts- eller indtægtsmæssige ændringer som udgangspunkt anvendes i DUT- kompensationen til udvalgene.

- Hvis der samlet er en mer- eller mindreudgift i budgetåret for kommunen som helhed som følge af den samlede statslige DUT-regulering, fordeles denne på udvalgene i forbindelse med budgetprocessen for det efterfølgende budgetår. Dette indebærer, at en samlet mer- eller mindreudgift for kommunen i DUT-reguleringen, som forelægges ØU og BR i august 2005, viderefordeles til udvalgene i budgetrammerne for 2007. Som fordelingsnøgle anvendes den forholdsmæssige fordeling af omstillingsbidraget på udvalgene.

- De udgiftsmæssige konsekvenser af opgaveflytninger som led i strukturreformen underlægges en selvstændig proces, som der ikke tages stilling til med nærværende indstilling.

ØKONOMI

Ingen yderligere bemærkninger.

MILJØVURDERING

Ingen konsekvenser.

Erik Jacobsen

Bjarne Winge

Til top