Dagsorden
Økonomiudvalget 14.12.99

Dagsorden Økonomiudvalget 14.12.99 kl. 15.00 - 18.00 i udvalgsværelse F, 2. sal. Indstillinger fra Økonomiforvaltningen 1. Fordelingsnøgle for effektiviseringsbidraget i 2001-2004. (ØU 329/1999)[#329] 2. Redegørelse om demografimodel. (ØU 335/1999)[#335] 3. Redegørelse for udvalgenes initiativer til begrænsning af anlægsudgifterne. (ØU 331/1999)[#331] 4. Udmøntning af vedligeholdelsespuljen i 2000. (ØU 332/1999)[#332] 5. Udtalelse om eventuel ændring af vederlagsbekendtgørelsen. (ØU 336/1999)[#336] 6. Københavns Kommunes pensionsbyrde for tjenestemænd. (ØU 334/1999)[#334] 7. LUKKET DAGSORDEN: Salg af ejendomme. (ØU 333/1999) 8. Udvidelse af aktiviteterne i Den Brune Kødby. (ØU 330/1999)[#330] 9. Redegørelse for igangsætning af kommune- og lokalplanarbejde for "Prøvestenen". (Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget) (ØU 340/1999)[#340] Indstillinger fra de stående udvalg 10. Udmøntning af pulje til oprydning af forurenet jord på daginstitutionsområdet. (Miljø- og Forsyningsudvalget) (ØU 337/1999)[#337] Forslag fra medlemmerne 11. Forslag fra Lars Hutters: Redegørelse vedrørende ansættelse af H:S-direktionen. (ØU 338/1999) 12. Forslag fra Lars Hutters: Redegørelse for Københavns Kommunes aftaler med Arbejdernes Ligkistemagasiner A/S. (ØU 339/1999) Meddelelser fra overborgmesteren og eventuelt. 13. Meddelelser fra Overborgmesteren. 14. Eventuelt. J.nr. ØU 329/1999 Fordelingsnøgle for effektiviseringsbidraget i 2001-2004. INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget beslutter at fordele effektiviseringsbidraget i 2001-2004 efter model C, hvor de konkurrenceudsatte og omkostningsregulerede virksomheder er holdt ude af fordelingsnøglen og det samlede sparemål. RESUME I 2000 er fordelingen af effektiviseringsbidraget fastlagt som et gennemsnit af samtlige modeller, jf. Økonomiudvalgets beslutning af 26. januar 1999. I fordelingen indgår således samtlige udgiftsområder. De virksomheder i kommunen, som er konkurrenceudsatte, er udsat for et krav om effektivisering fra markedet. Samtidig pålægges visse af kommunens virksomheder fra statslig side krav om at tilpasse omkostningerne. Disse virksomheder indgår imidlertid også i fordelingen af den årlige effektivisering på 218 mill. kr. (2000 p/l-niveau), svarende til 224 mill. kr. i budget 2001. Formålet med den årlige effektiviseringspulje er bl.a. at sikre fortsat fokus på omkostningerne ved opgaveløsningen i kommunen. De konkurrenceudsatte og omkostningsregulerede virksomheder kan dermed siges at være udsat for en dobbelt effektivisering. Økonomiforvaltningen indstiller derfor, at Økonomiudvalget beslutter at holde de konkurrenceudsatte og omkostningsregulerede virksomheder ude af fordelingsnøglen og det samlede effektiviseringsbidrag, således at det samlede effektiviseringsbidrag i budgetforslaget for 2001 bliver 207 mill. kr. SAGSBESKRIVELSE Fordeling i 2000 Borgerrepræsentationen har besluttet at videreføre den årlige effektivisering på 218 mill. kr. (2000 pris- og lønniveau) i perioden 2001-2003, svarende til 224 mill. kr. i 2001. I budget 2000 er fordelingen af effektiviseringsbidraget fastlagt ud fra model 5, som er et gennemsnit af de øvrige modeller Økonomiforvaltningen lagde frem, hvilket Økonomiudvalget besluttede på mødet d. 26. januar 1999. Princippet i fordelingen er, at samtlige udgiftsområder indgår i fordelingen. Herudover er det et princip, at udmøntningen af effektiviseringsbidragene foregår i udvalgene. Effektivisering af kommunale virksomheder I fordelingen af effektiviseringsbidraget indgår som nævnt samtlige udgiftsområder. Formålet med effektiviseringsbidraget er at sikre fortsat fokus på omkostningsniveauet i kommunens produktion samt at tilvejebringe midler til omprioritering mellem udvalgene. Enkelte af kommunens virksomheder, eller dele heraf, fungerer imidlertid allerede i dag på markedsvilkår, hvorved der sker en tilpasning af virksomhedernes omkostningsniveau i forhold til prisfastsættelsen på markedet. Dette gælder Rådgivende Ingeniører og Arkitekter (RIA) samt dele af KommuneTeknik København (KTK). For andre af kommunens virksomheder gælder, at der er fastsat bestemmelser om tilpasning af omkostningsniveauet fra statslig side, således at virksomhederne pålægges at effektivisere driften årligt. Dette gælder for Københavns Energi (KE). Disse virksomheder er dermed allerede udsat for et effektiviseringskrav og bør derfor udgå af fordelingsnøglen. De kommunale virksomheder, som på denne vis nedbringer omkostninger/priser vil medvirke til at mindske de øvrige forvaltningers omkostninger. Alternativ fordeling af effektivisering Økonomiforvaltningen har, til drøftelse af fordelingen af effektiviseringsbidraget i 2001, beregnet 2 alternative fordelingerne til den vedtagne fordelingsnøgle. De alternative fordelingsnøgler i tabel 1 tager, ligesom den vedtagne, udgangspunkt i Økonomiudvalgets beslutning om, at effektiviseringsbidraget skal fordeles via et gennemsnit af de drøftede modeller (jf. Økonomiudvalgets beslutning af 26. januar 1999). Model A Model A er den fordeling, som Økonomiudvalget valgte at anvende ved udarbejdelsen af budget 2000. Modellen er som nævnt et gennemsnit af de øvrige modeller og er beregnet på baggrund af udgifterne i budget 1998. I modellen indgår alle udgiftsområder. Model B Model B er, som model A, beregnet på baggrund af budget 1998. I modellen indgår ikke udgifterne vedrørende Københavns Belysningsvæsen og udgifterne til RIA. KTK indgår kun med 27 pct. i beregningsgrundlaget, svarende til den andel af virksomheden, som ikke er konkurrenceudsat. I modellen er altså korrigeret for de konkurrenceudsatte og omkostningsregulerede virksomheder, som kan siges at være udsat for dobbelt effektivisering. Model C I model C er fordelingen af effektiviseringsbidraget beregnet på samme måde som i model B. Det samlede sparemål er imidlertid reduceret med ca. 17 mill. kr. svarende til de konkurrenceudsatte og omkostningsregulerede virksomheders andel af det samlede sparemål. Tabel 1: Alternativer til fordeling af effektiviseringsbidraget Mill. kr. Model A Model B Model C Revisionen -0,3 -0,3 -0,3 Økonomiudvalget -9,1 -9,8 -9,0 HT -3,9 -4,1 -3,8 Kultur- og Fritidsudvalget -8,1 -8,8 -8,2 Uddannelses- og Ungdomsudvalget -32,6 -35,0 -32,3 Sundheds- og Omsorgsudvalget -37,8 -40,8 -37,7 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget -60,6 -65,5 -60,6 Bygge- og Teknikudvalget -16,0 -16,8 -15,6 Miljø- og Forsyningsudvalget -21,7 -6,1 -5,7 BR-kommunen i alt -189,9 -187,3 -173,1 Forsøgsbydelene -34,2 -36,8 -34,0 - delegerede områder -2,5 -2,7 -2,5 - områder, selvstændig varetagelse -31,7 -34,1 -31,5 Kommunen i alt -224,1 -224,1 -207,1 Note: Det samlede effektiviseringsbidrag i 2000 er fremskrevet til 2001 p/l-niveau. For at kunne beregne en fordelingsnøgle, der er et gennemsnit af de øvrige modeller, har Økonomiforvaltningen genberegnet alle de drøftede modeller på Økonomiudvalgets møde d. 26. januar. I bilag 1 er vist genberegningen af samtlige modeller, samt de forudsætninger, som beregningerne er foretaget på. Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget vælger model C til fordeling af effektiviseringsbidraget i perioden 2001-2004. Økonomi Høring Indstillingen er sendt til høring i forsøgsbydelene med høringsfrist den 13. december 1999. Andre konsekvenser Bilag Bilag 1: Beregningsgrundlag og principper for fordelingsnøgler Kurt Bligaard Pedersen /Lau Svendsen-Tune J.nr. ØU 335/1999 Redegørelse om demografimodel. INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager redegørelsen om demografisk betingede udgifter til efterretning. RESUME Den 8. december 1998 behandlede Økonomiudvalget demografimodellen for år 2000. I overensstemmelse med den tidsplan for budget 2001 som Økonomiudvalget godkendte tirsdag den 23. november 1999 har Økonomiforvaltningen, i samarbejde med de berørte fagforvaltninger, udarbejdet nærværende indstilling om demografi i budget 2001. Nærværende indstilling er bygget op på samme måde som demografimodellen for år 2000, der blev præsenteret for Økonomiudvalget i december 1998, jf. ovenstående. Udgangspunktet for demografimodellen er, at befolkningssammensætningen i Københavns Kommune løbende ændres. Siden slutningen af firserne har der været en betydelig vækst i antallet af børn i daginstitutionerne. Denne vækst afspejler sig nu i en markant stigning i antallet af børn i den undervisningspligtige alder. Samtidig har der gennem en årrække været et fald i antallet af borgere over 67 år. Dette fald forventes at fortsætte helt frem til år 2009. Udviklingen betyder, at skal serviceniveauet over for borgerne fastholdes, fordrer befolkningsudviklingen, alt andet lige, en omfordeling af ressourcerne mellem de enkelte serviceområder. Dette er baggrunden for den demografimodel, som Økonomiforvaltningen anvender. Modellen beregner behovet for flytning af ressourcer i takt med den ændrede befolkningssammensætning (en demografimodel). Modellens udgangspunkt er den forventede ændring i befolkningen fordelt på aldersgrupper samt de gennemsnitlige enhedsomkostninger, der indgår i budgettet for år 2000. Det betyder samtidig, at modellen ikke tager højde for eventuelle ønsker om løft i serviceniveauet eller andre udgifter, der ikke er indregnet i budget 2000. Fordelen ved at anvende en demografimodel er, at de enkelte forvaltninger får reguleret udgiftsrammerne for de mer- eller mindreudgifter, som forvaltningen har som konsekvens af den ændrede befolkningssammensætning. Samtidig giver en udmelding allerede i indkaldelsescirkulæret udvalget en længere planhorisont. I forhold til demografimodellen for 2000 er der foretaget enkelte ændringer: Ændringer i forhold til demografimodellen for år 2000 På ældreinstitutionsområdet er der i dette års model anvendt vægtede udgifter pr. boligtype. Vægtene er bestemt ud fra hvor store de relative enhedsomkostninger er til den enkelte boligtype. F.eks. er prisen for en plads på et daghjem kun halvdelen af prisen på plejebolig. Modellen omfatter plejeboliger, beskyttede boliger, aflastningsboliger samt dagforanstaltninger for hjemmeboende pensionister. Herudover omfatter området driftsudgifter til servicearealer i forbindelse med ældreboliger. Samtidig ønsker Sundhedsforvaltningen at benytte de senest tilgængelige dækningsgrader på ældreinstitutionsområdet, hvorfor der er taget udgangspunkt i dækningsgraderne i uge 40 i 1999. På anlægsområdet er folkeskoleudgifterne taget ud af demografimodellen. Det skyldes den flerårsaftale om anlægsudgifterne på området, der er indgået som en del af vedtagelsen af budget 2000. Aftalen fastlægger anlægsudgifterne på området frem til og med år 2003. Bilag 1. til vedlagte indstilling indeholder en oversigt over de forslag, der er kommet fra fagforvaltningerne, som Økonomiforvaltningen ikke har medtaget i modellen. Tidsplan De ændringer i forvaltningerne og bydelenes rammer, som befolkningsudviklingen giver anledning til, vil blive udmeldt i indkaldelsescirkulæret til budgettet for år 2001. I begyndelsen af april år 2000 udmeldes korrigerede rammer, når der er udarbejdet en befolkningsprognose, der indeholder det faktiske befolkningstal pr. 1. januar år 2000. SAGSBESKRIVELSE 1. Generelt om demografimodellen Et centralt element i kommunens budgetprocedure er den tidlige udmelding af næste års budget-rammer. I lighed med tidligere år, vil der i indkaldelsescirkulæret for budgetåret 2001 blive lagt op til, at forvaltningernes rammer korrigeres for: · Effektiviseringsbidraget · Engangsudgifter i budgettet for 2000 · Befolkningsudviklingen (demografi) · Ændringer som følge af nye love, bekendtgørelser og lignende (DUT) · Pris- og lønfremskrivning Den endelige prognose for den demografiske udvikling i år 2001 foreligger ultimo marts 2000. Det betyder, at fremskrivningen i Indkaldelsescirkulæret vil bero på de samme befolkningsforudsætninger som budget 2000. Der vil derfor blive fremsendt en korrektion i de udmeldte rammer, når den endelige befolkningsprognose foreligger. Når forvaltningernes rammer korrigeres for den demografiske udvikling skyldes det, at befolkningssammensætningen i Københavns Kommune løbende ændres. Befolkningsudviklingen i år 2001 viser for Københavns Kommune en markant stigning i antallet af børn i den undervisningspligtige alder. Samtidig er der for kommunen som helhed et samlet fald i antallet af borgere over 67 år, herunder også et fald i antallet af borgere over 85 år. Udviklingen betyder, alt andet lige, en mindre efterspørgsel efter f.eks. ældreinstitutioner, mens der er en voksende efterspørgsel på eksempelvis folkeskole- og fritidshjemsområdet. For at beregne de mindre- og merudgifter på de enkelte serviceområder, der er konsekvensen af denne udvikling, har Økonomiforvaltningen udarbejdet en demografimodel. ./. Økonomiforvaltningen har drøftet demografimodellen med Sundhedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. En række af forslagene fra forvaltningerne er indarbejdet i modellen. De forslag fra forvaltningerne, som ikke indgår i demografimodellen, er beskrevet og kommenteret i bilag 1. 1.1. Målet med en demografimodel Fordelen ved at anvende en demografimodel er, at den enkelte forvaltning allerede tidligt i budgetprocessen får vished om de rammekorrektioner, der er affødt af den demografiske udvikling. Det giver de enkelte udvalg mulighed for at tilrettelægge planlægning på et mere sikkert grundlag. Demografimodeller er en anerkendt metode til at regulere de demografisk betingede ændringer i kommunernes udgifter. Frederiksberg Kommune har udarbejdet en lignende model og Kommunernes Landsforening opfordrer sine medlemskommuner til at gøre det samme. 1.2. Tidshorisont Demografimodellen beregner de demografisk betingede ændringer i behovet for serviceydelser fremadrettet. Det betyder, at stigningen i behovet i år 2001 er beregnet på baggrund af den forventede ændring i antallet af borgere, der er i målgruppen for serviceydelsen, i perioden fra 1.1.2001 til 1.1.2002. 2. Beskrivelse af demografimodellen Demografimodellen omfatter følgende rammebelagte områder: · Daginstitutioner · Folkeskoler · Sygesikring · Gymnasier/HF · Døgnanbringelse · Hjemmepleje · Ældreinstitutioner Alle beregningerne er baseret på de senest tilgængelige oplysninger om forbrug af ressourcer hentet i det vedtagne budget for 2000, hos Danmarks Statistik og i de enkelte forvaltninger. Oplysningerne om den forventede demografiske udvikling er udarbejdet af Københavns Kommunes Statistiske Kontor. Beregningen af udviklingen i befolkningstallet er baseret på et gennemsnit af den faktiske udvikling i kommunen i de seneste fire år. Demografimodellen kan anvendes dels til at beskrive udgiftsændringer for Københavns Kommune som helhed, dels til at beskrive demografisk betingede udgiftsændringer i de fire forsøgsbydele. Modellen beregner ændringer i udgifterne, der skyldes ændringer i antallet af personer i målgruppen. Det betyder samtidig, at modellen ikke tager højde for udgiftsændringer som følge af en adfærdsændring eller f.eks. en stigende/faldende andel af to-sprogede. Det skal bemærkes, at prognoserne hver især kan indeholde fremskrivninger for flere forvaltninger, herunder også forsøgsbydelene. Således vedrører fremskrivningen på folkeskoleområdet tre forskellige forvaltninger. Det er Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (udgifter til lærerløn og undervisningsmidler m.m.), Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (kommunallægen) og Sundhedsforvaltningen (børnetandplejen). Dele af opgaverne er udlagt til forsøgsbydelene. Modellen beregner udgiftsændringer på de enkelte serviceområder, hvis kommunen fastholder det nuværende serviceniveau over for den enkelte befolkningsgruppe. Eksempler på et fastholdt serviceniveau er samme antal daginstitutionspladser pr. 100 børn i børnehavealderen eller samme mængde ressourcer til hjemmehjælp pr. ældre. Demografimodellen er en relativ simpel model, der tager udgangspunkt i gennemsnitsudgifterne i budgettet for år 2000. Det betyder blandt andet, at udgifterne ved udmøntningen af den konkrete aktivitet godt kan variere fra det beløb udgiftsrammen for udvalget er ændret med. Modellen anvendes med andre ord til at fastlægge den samlede ramme, hvorimod det er op til det enkelte udvalg at foretage prioriteringen inden for rammen. Målet med demografimodellen er at sikre udvalgene mulighed for at planlægge på et sikkert grundlag. Det betyder samtidig, at der som udgangspunkt ikke vil blive efterreguleret, hvis den faktiske befolkningsudvikling ikke svarer til den prognose, der fremkommer i marts år 2000. 2.1 Opdeling i henholdsvis drifts- og anlægsudgifter Demografimodellen er opdelt i to dele. Første del omhandler de demografisk betingede ændringer i driftsudgifterne. Anden del af modellen vedrører ændringer i anlægsudgifterne. Udgangspunktet er, at det er alene de serviceområder, hvor anlægsudgifterne er størst, der er omfattet af modellen. Det er daginstitutions- og folkeskoleområdet. Folkeskoleområdet indgik i demografimodellen for år 2000, men er imidlertid taget ud i modellen for år 2001. Det skyldes den flerårsaftale om anlægsudgifterne på området, der er indgået som en del af vedtagelsen af budget 2000. Aftalen fastlægger anlægsudgifterne på området frem til og med år 2003. 2.2 Ændringer i modellen i forhold til sidste år I forhold til den demografimodel, der blev anvendt i budgetlægningen i forbindelse med budget 1999, er der i nærværende model foretaget en række justeringer: · På ældreinstitutionsområdet er der i dette års model anvendt vægtede udgifter pr. boligtype. Vægtene er bestemt ud fra hvor store de relative enhedsomkostninger er til den enkelte boligtype. F.eks. er prisen for en plads på et daghjem kun halvdelen af prisen på en plejebolig. Modellen omfatter plejeboliger, plejehjemslignende ældreboliger, plejehjemslingnende beskyttede boliger, aflastningsboliger samt dagforanstaltninger for hjemmeboende pensionister. Herudover omfatter området driftsudgifter til servicearealer i forbindelse med ældreboliger. · På anlægsområdet er folkeskoleudgifterne taget ud af demografimodellen. Det skyldes den flerårsaftale om anlægsudgifterne på området, der er indgået som en del af vedtagelsen af budget 2000. Aftalen fastlægger anlægsudgifterne på området frem til og med år 2003. 3. Demografisk betingede ændringer i driftsudgifterne 3.1 Daginstitutioner På daginstitutionsområdet omfatter modellen vuggestue, dagpleje, frit valg ordning, børnehave, fritidshjem, privatskole skolefritidsordning (SFO) og fritidsklub. I beregningen af de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen indgår dækningsgraden for hver institutionstype. Dækningsgraden er andelen af børn, der modtager et givet pasningstilbud. F.eks. forventes 75 pct. af de børn, der er fyldt 7 år 1. januar 2001, at gå i fritidshjem i år 2001 (jf. tabel 3.1). Væksten i antallet af børn i målgruppen ganges med dækningsgraden og nettodriftsudgifterne pr. plads. Demografimodellens udgangspunkt er alene den forventede ændring i befolkningssammensætningen i år 2001. Heri indgår f.eks. ændringen i antallet af 1 og 2 årige, dækningsgraden i daginstitutionerne for denne børnegruppe samt de gennemsnitlige enhedsomkostninger, der indgår i budgettet for 2000. Det betyder samtidig, at modellen ikke tager højde for ændringer i efterspørgslen efter daginstitutionspladser som konsekvens af eksempelvis konjunkturudviklingen i løbet af år 2000. Berørte forvaltninger Udgifterne på daginstitutionsområdet er fordelt på følgende forvaltninger: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: vuggestue, dagpleje, frit valg ordningen og børnehaver. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: fritidshjem, privatskole SFO og fritidsklubber. Forsøgsbydelene: vuggestue, dagpleje, frit valg ordningen, børnehave, fritidshjem, privatskole SFO og fritidsklubber. Data og metode I modellen anvendes de forventede dækningsgrader primo år 2000, som de er indarbejdet i det vedtagne budget for år 2000 fra henholdsvis Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Tabel 3.1 Dækningsgrader på daginstitutionsområdet - primo 2000 (1 til 13 årige) I beregningen af de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen indgår dækningsgraden for hver institutionstype. Dækningsgraden opgøres som andelen af børn, der modtager et givet pasningstilbud. F.eks. forventes 93 pct. af de børn, der er fyldt 4 år 1. januar 2001, at modtage et dagpasningstilbud (jf. tabel 3.1). I henhold til oplysninger fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventes de børn på henholdsvis 1 og 2 år, der modtager et dagpasningstilbud, at være fordelt med gennemsnit 86 pct. i vuggestue og 12 pct. i dagpleje. Hertil kommer, at 2 pct. af de børn mellem 1 og 2 år, der benytter et dagpasningstilbud, forventes at anvende frit valg ordningen. Blandt de 3 til 5 årige forventer Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at 98 pct. af de børn, der modtager et dagpasningstilbud, vil være i børnehave, mens de resterende 2 pct., af børnene i dagpasning, forventes at blive passet under frit valg ordningen. Nettodriftsudgifterne er bruttodriftsudgifterne fraregnet nettoforældrebetalingen. Udgifterne pr. plads er beregnet på baggrund af oplysninger fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Nettoforældrebetalingen er daginstitutionstaksten fratrukket indtægtsbestemte reduktioner i forældrebetalingen, sociale fripladser og søskenderabat. For skoleåret 1999/2000 betaler Københavns Kommune et tilskud på 6.633 kr. pr. elev, der går i privatskole SFO. Beløbet er fastsat af Staten. 3.2 Folkeskoler Målgruppen for modellen på folkeskoleområdet er børn i den skolepligtige alder, bosiddende i Københavns Kommune. Heri indgår børn, der modtager normalundervisning, børn der får specialundervisning efter folkeskolelovens §20.1, børn der får vidtgående specialundervisning efter folkeskolelovens §20.2. Hertil kommer de børn, der går i privatskole. I beregningen af de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen indgår · antallet af undervisningstimer pr. klasse. · en gennemsnitlige løn pr. folkeskolelærer, børnehaveklasseledere og børnehaveklasseassistenter. · udgifterne til undervisningsmaterialer pr. yderligere elev i folkeskolen. · det kommunale bidrag til privatskoler. · udgifter til elevkørsel m.m. · udgifterne til børnetandpleje og skolelæge. Der udregnes en gennemsnitsudgift pr. elev. Udgiftselementerne lægges sammen og ganges med ændringen i det elev/børnetal, der er målgruppen for serviceydelsen, jf. nedenstående. Berørte forvaltninger Udgifterne på folkeskoleområdet er fordelt på følgende forvaltninger: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: undervisningsudgifter til normal- og specialundervisning efter folkeskolelovens § 20.1 og § 20.2, materialer, elevkørsler, bygningsudgifter m.m. og tilskud til privatskoler. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: skolelæger. Sundhedsforvaltningen: børnetandplejen, herunder specialtandplejen. Forsøgsbydelene: undervisningsudgifter til normalundervisning og specialundervisning efter folkeskolelovens paragraf 20.1, materialer, elevkørsler, bygningsudgifter m.m. og tilskud til privatskoler, skolelæger og børnetandplejen, dog ikke specialtandplejen. Data og metode Modellen består af en række delmodeller, der hver især beskriver udgiftsudviklingen inden for et enkelt område: Normalklasser Andelen af børn, der går i henholdsvis normal- og specialklasse efter folkeskolelovens § 20.1 udgør i henhold til oplysninger fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 70,12 pct. af det samlede børnetal mellem 6 og 14 år. Normalklasserne har en klasseafhængig lektionstildeling. 1. klassetrin 23 lektioner 2. klassetrin 23 lektioner 3. klassetrin 23 lektioner 4. klassetrin 25 lektioner 5. klassetrin 25 lektioner 6. klassetrin 27 lektioner 7. klassetrin 27 lektioner 8. klassetrin 29 lektioner 9. klassetrin 29 lektioner Lektionstildelingen pr. klasse suppleres med: · Elevtalsafhængig lektionstildeling: Til antallet af elever over 12 elever pr. klasse tildeles et antal lektioner pr. elev. I skoleåret 1998/99 svarer ressourcerne til dette formål, i gennemsnit, til 0,182 lektion pr. elev i folkeskolen. · Til behovstimer og særlige timer anvendes der, i gennemsnit, i overensstemmelse med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens timefordelingsmodel 0,037 lektion pr. elev i folkeskolen. · Til specialundervisning efter folkeskolelovens § 20.1 anvendes der 0,298 lektion pr. elev i folkeskolen. · Til tosprogede elever anvendes der 0,684 lektion pr. elev pr. uge. En opgørelse fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen fra 1. september 1999 viste, at 28,8 pct. af folkeskoleeleverne i Københavns Kommune er to-sprogede. Antallet af undervisningslektioner pr. uge omregnes til undervisningstimer pr. år. Der er 40 undervisningsuger pr. skoleår, og der er tillagt ressourcer til vikardækning. I modellen er det forudsat, at det gennemsnitlige antal undervisningstimer pr. lærer er 623,7 timer pr. skoleår, mens der for vikarer er forudsat 750 årlige timer. Der er regnet med en gennemsnitsløn for en folkeskolelærer på 288.000 kr. Udgifterne pr. budgetår er fordelt med henholdsvis (5/12) og (7/12) skoleår. Det skyldes, at hvert skoleår er fordelt over 2 budgetår (5 måneder fra august til december og 7 måneder fra januar til juli i det følgende år). Når det samlede timetal er beregnet, herunder også behovstimer og timer til to-sprogede tillægges der vikarressourcer. Antallet af poster til vikarer udgør 5,3 pct. af antallet af poster til undervisning m.m. Tildelingen af ressourcer til folkeskolen er i overensstemmelse med den timefordelingsmodel, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 5. marts 1998. Børnehaveklassen Undervisningsressourcen pr. elev, der går i børnehaveklasse, er opgjort som undervisningslektioner (U-tid) pr. elev. Antallet af elever i børnehaveklassen opgøres ud fra antallet af 5 årige. Elever i børnehaveklassen får 1,57 lektioner pr. elev. pr. uge. Lektionerne er fordelt med 0,89 lektion til børnehaveklasseledere og 0,68 lektion til børnehaveklasseassistenter. Lønudgiften hertil i 2000 svarer i henhold til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens beregning til 16.500 kr. pr. elev. 10. klasser Antallet af elever i 10. klasse opgøres ud fra antallet af 15 årige. I modellen regnes der, i henhold til oplysninger fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, med at 31,3 pct. af de 15 årige fortsætter i 10. klasse. Elever på dette klassetrin får 1,5 lektion pr. elev pr. uge. Efterskoler I henhold til oplysninger fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen går 14,0 pct. af de 15 årige på efterskole. Udgiften pr. elev, der modtager denne undervisningstype er 25.611 kr. pr. elev. Brobygningsforløb Elever i 10. klasse får tilbud om et brobygningsforløb, der sigter på at forberede dem på uddannelsesvalg efter folkeskolen. Udgiften pr. elev i 10. klasse er 3.900 kr. Vidtgående specialundervisning (§ 20.2) Antallet af elever, der får vidtgående specialundervisning, udgør i skoleåret 1999/2000, i henhold til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens oplysninger, 1,87 pct. af de 6 til 15 årige i Københavns Kommune. En elev, der modtager vidtgående specialundervisning, får i henhold til oplysninger fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i gennemsnit 8,80 lektioner pr. uge i skoleåret 1999/2000. Når det samlede timetal til den vidtgående specialundervisning er beregnet tillægges der vikarressourcer. Antallet af poster til vikarer udgør 5,31 pct. af antallet af poster til undervisning m.m. Herudover indeholder modellen 14.950 kr. pr. barn til praktisk medhjælp, 14.400 kr. til kørsel af elever, der modtager vidtgående specialundervisning og 1.476 kr. pr. barn til særlige hjælpemidler, herunder f.eks. FM-udstyr til tunghøre og særlige hjælpemidler til blinde og svagtseende børn. Undervisningsmidler Udgifterne til undervisningsmidler beregnes ud fra væksten i antallet af elever, der modtager henholdsvis normal, special- og vidtgående specialundervisning i folkeskolen (jf. ovenstående gennemgang). Væksten i elevtallet i folkeskolen ganges med 1.146 kr. til undervisningsmaterialer pr. år pr. ny elev. I ovenstående beregning er de i alt 5 mill. kr., der blev afsat i en særlig pulje til undervisningsmidler i folkeskolen i år 2000, ikke indregnet. Det skyldes, at det er et engangsbeløb, der ikke videreføres i rammerne til budget 2001. Udgifter til elevkørsel. I modellen indgår der udgifter til elevkørsel, hjemmeundervisning, skolepsykologisk rådgivning (PPR), bøger på skolebiblioteker, bogkøb på centeret for undervisningsmidler, billedskolen og musikskolen m.m. på 1.929 kr. pr. år pr. elev i folkeskolen. Heraf vedrører de 736 kr. udgifter til elevkørsel, hjemmeundervisning, bøger på skolebiblioteker og musikskole, der alle er opgaver, der er udlagt til forsøgsbydelene. Bygningsudgifter Hertil kommer udgifter til el, vand og varme på i alt 1.665 kr. pr. elev og øvrige bygningsudgifter på i alt 3.872 kr. pr. elev. I de øvrige bygningsudgifter er der indregnet udgifter til hærværk, indbrud, forsikring, rengøring, ejendomsskatter, renovation og vagt. Privatskoler Andelen af børn, der går i privatskole, udgør i henhold til oplysninger fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 20,3 pct. af det samlede elevtal i Københavns Kommune i skoleåret 1998/99. Væksten i antallet af børn, der går i privatskole beregnes som en andel af væksten i det samlede elevtal. Hver ekstra privatskoleelev ganges på den sats for det kommunale tilskud til privatskoler som staten har fastsat. For skoleåret 1999/2000 er tilskuddet på 25.185 kr. pr. elev. Kommunallæger Udgifterne til kommunallæger beregnes ud fra væksten i antallet af børn i den undervisningspligtige alder med bopæl i Københavns Kommune. Væksten i børnetallet ganges med en enhedsomkostning på 118 kr. pr. barn. Elever, der modtager vidtgående specialundervisning efter folkeskolelovens § 20.2, vejer med vægten 5, svarende til en udgift på 590 kr. pr. år pr. elev. Kommunallægen skal behandle alle børn, der går i skole i Københavns Kommune. Børnetandpleje Udgifterne til børnetandpleje er delt op i henholdsvis en normal- og specialtandpleje. I overensstemmelse med budgettet for 2000 er der i demografimodellen indregnet 655 kr. pr. barn mellem 0 og 17 år til normaltandpleje. Til specialtandpleje er der regnet med 653 kr. pr. år. pr. barn mellem 10 og 17 år. Til børn mellem 0 og 17 år med et særligt behov for specialtandlægebehandling, herunder problemer med bidfunktionen, er der indregnet 24 kr. pr. barn mellem 0 og 17 år. 3.3 Sygesikring I henhold til Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge samt Lov om tilbud om gratis vaccinationer mod visse sygdomme, skal der på sygesikringsområdet tilbydes profylaktiske undersøgelser og vaccinationer til børn. De demografisk betingede merudgifter hertil er indregnet i demografimodellen. Berørte forvaltninger Udgifterne til sygesikring vedrører: Sundhedsforvaltningen. Data og metode I henhold til Sundhedsforvaltningens beregninger er udgiften pr. barn pr. år i år 2000 til vaccination og lægeundersøgelse opgjort som følger: Børn på 0 år: 1.646 kr. Børn på 1 år: 680 kr. Børn på 2 år: 240 kr. Børn på 3 år: 214 kr. Børn på 4 år: 240 kr. Børn på 5 år: 268 kr. Børn på 12 år: 119 kr. Udgiften pr. barn ganges på væksten i antallet af børn i det enkelte aldersinterval. 3.4 Gymnasier og HF Gymnasie- og HF-området omfatter dels det almindelige gymnasium, dels den internationale studentereksamen, der kan tages på Nørre Gymnasium. På HF-området er der i Københavns Kommune både et to- og et treårigt uddannelsesforløb. Udgifterne til de berørte uddannelser ganges med antallet af unge, der har mulighed for at søge optagelse på en af uddannelserne (basisårgangene) og den andel af eleverne i basisårgangen, der søger på gymnasier (gymnasiefrekvensen). Berørte forvaltninger Udgifterne på gymnasie- og HF-området vedrører: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Data og metode For gymnasiernes vedkommende er en basisårgang udregnet som 63,2 pct. af de 15 årige, 33,8 pct. af de 16 årige og 3,0 pct. af de 17 årige. På HF-området er en basisårgang beregnet som 33,3 pct. af de 16 årige, 35,6 pct. af de 17 årige, 20,7 pct. af de 18 årige og 10,4 pct. af de 19 årige. I skoleåret 1999/2000 gik 43,1 pct. af en basisårgang i Københavns Kommune i gymnasiet, mens andelen på HF var 15,0. Udgifterne pr. gymnasieelev/HF-elev pr. år er i henhold til oplysninger fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 52.149 kr. pr. skoleår for elever, der går på gymnasiet/HF i Københavns Kommune. Udgiften til en gymnasie/HF-elev, der går uden for kommunen er 59.973 kr. 50,1 pct. af gymnasieeleverne og 40,0 pct. af HF-eleverne modtager undervisning i Københavns Kommune. Den resterende del går uden for kommunen. 3.5 Døgnanbringelse af børn og unge Døgnanbringelsesområdet omfatter forebyggende foranstaltninger for børn og unge, døgninstitutioner, døgnpleje m.m. Hertil kommer udgifter til undervisning af børn, der er anbragt uden for Københavns Kommune. Døgnplejen omfatter familiepleje, kost/efterskoler, hybler/værelser, skibsprojekter og socialpædagogiske opholdssteder mv. I beregningen af de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen indgår anbringelsesfrekvensen for børn og unge. Anbringelsesfrekvensen er andelen af børn i en aldersgruppe, der i løbet af et kalenderår er anbragt uden for eget hjem. Væksten i børnetallet ganges med anbringselsesfrekvensen for børn i det givne aldersinterval. Den procentvise ændring i antallet af anbringelser ganges med nettodriftsudgifterne på konto 5.20 (døgnpleje), 5.21 (forebyggende foranstaltninger) og 5.23 (døgninstitutioner for børn og unge) under "Foranstaltninger for børn og unge" og i forsøgsbydelene. Folkeskoleudgifterne på døgnanbringelsesområdet, konto 3.01, reguleres alene med den procentvise ændring i antallet af døgnanbragte børn mellem 6 og 17 år. Berørte forvaltninger Udgifterne på døgnanbringelsesområdet vedrører: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Forsøgsbydelene. Data og metode Anbringelsesfrekvenserne er oplyst af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Frekvenserne vedrører 1. januar 1998. De beregnede frekvenser vedrører hele Københavns Kommune. · 0 til 5 årige har en anbringelsesfrekvens på 1,0 pr. 100 børn · 6 til 10 årige har en anbringelsesfrekvens på 2,4 pr. 100 børn · 11 til 14 årige har en anbringelsesfrekvens på 5,5 pr. 100 børn · 15 til 17 årige har en anbringelsesfrekvens på 9,2 pr. 100 børn · 18 til 19 årige har en anbringelsesfrekvens på 3,8 pr. 100 børn Modellen er baseret på ens gennemsnitsomkostninger pr. anbringelse. Der skelnes med andre ord ikke mellem ophold på døgninstitution eller f.eks. familiepleje. Udgifterne til forebyggende foranstaltninger fremskrives ligeledes efter samme nøgle som anbringelsesfrekvenserne. 3.6 Hjemmepleje Hjemmeplejeområdet omfatter plejeforanstaltninger i hjemmet, herunder hjemmehjælp og hjemmesygepleje samt hjælpemidler og boligindretning. Som mål for forbruget af hjemmehjælp anvendes Danmarks Statistiks oplysninger om det gennemsnitlige timeforbrug pr. borger i Københavns Kommune i uge 15 i 1999. Den procentvise ændring i antallet af hjemmehjælpstimer ganges med nettodriftsudgifterne på den del af konto 5.32 (pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede), der vedrører hjemmeplejeområdet og på konto 5.54 (hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, befordring og pasning af døende) i hver af de to berørte udvalg og i forsøgsbydelene. Berørte forvaltninger Udgifterne på hjemmeplejeområdet er fordelt på følgende forvaltninger: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: hjælpemidler, boligindretning, hjemmesygepleje og hjemmehjælp til under 67 årige. Sundhedsforvaltningen: hjælpemidler, boligindretning, hjemmesygepleje og hjemmehjælp til over 67 årige. Forsøgsbydelene: hjælpemidler og boligindretning og hjemmehjælp og hjemmesygepleje for både over- og under 67 årige. Data og metode En opgørelse fra Danmarks Statistik fra 15. uge i 1999 viste et gennemsnitligt timeforbrug pr. borger i Københavns Kommune på: n 0 til 66 årige gennemsnitlig bruger 1,30 timer om året. n 67 til 79 årige gennemsnitlig bruger 33,11 timer om året. n 80+ årige gennemsnitlig bruger 110,98 timer om året. Modellen på hjemmehjælpsområdet beskriver udviklingen i udgifterne til såvel hjemmehjælp, hjemmesygepleje som hjælpemidler på baggrund af forbruget til hjemmehjælp. Når modellen ikke er mere detaljeret skyldes det mangel på statistiske oplysninger. 3.7 Ældreinstitutioner Ældreinstitutionsområdet omfatter plejeboliger, plejehjemslignende ældreboliger, plejehjemslingnende beskyttede boliger, beskyttede boliger, aflastningsboliger samt dagforanstaltninger for hjemmeboende pensionister. Herudover omfatter området driftsudgifter til servicearealer i forbindelse med ældreboliger. Som mål for forbruget af ældreinstitutioner er anvendt Sundhedsforvaltningens oplysninger om antallet af personer i de enkelte aldersintervaller, der har ophold på en ældreinstitution i uge 40 i 1999. Dette er de seneste sammenlignelige tal på tværs af kommunen. Ændringen i antallet af personer, der forventes at opholde sig på en døgninstitution for ældre ganges med den gennemsnitlige pladspris i år 2000. I forhold til demografimodellen for budget 2000 er datoen for dækningsgraden ændret fra primo året til ultimo året. På ældreinstitutionsområdet er der i demografimodellen til budget 2001 anvendt vægtede udgifter pr. boligtype. Vægtene er bestemt ud fra hvor store de relative enhedsomkostninger er til den enkelte boligtype. F.eks. er prisen for en plads på et daghjem kun halvdelen af prisen på plejebolig. Prisen på en beskyttet bolig er 40 pct. af udgifterne til en plejehjemsplads. Modellen omfatter plejeboliger, beskyttede boliger, aflastningsboliger samt dagforanstaltninger for hjemmeboende pensionister. Herudover omfatter området driftsudgifter til servicearealer i forbindelse med ældreboliger. Pladsprisen er beregnet på grundlag af nettodriftsudgifterne på den del af konto 5.32 (pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede), der vedrører ældreinstitutionsområdet og på konto 5.34 (plejehjem og beskyttede boliger), i de berørte udvalg og i forsøgsbydelene divideret med antallet af ældre med ophold på en ældreinstitution. Berørte forvaltninger Udgifterne på ældreinstitutionsområdet vedrører: Sundhedsforvaltningen. Forsøgsbydelene. Data og metode Den demografiske fremskrivning sker på baggrund af den andel af Københavns Kommunes befolkning, der havde ophold på en ældreinstitution i uge 40 i 1999. I beregningen af de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen indgår andelen af borgere, der havde ophold på en ældreinstitution i uge 40 i 1999. Andelen af de 0 til 59 årige er opgjort som en samlet gruppe. For aldersgrupperne 60 til 98 år er andelen opgjort på et-årsintervaller. Borgere på 99 år eller derover er opgjort som en samlet gruppe. Modellen indeholder f.eks. følgende vægtede andele af borgere med ophold på en ældreinstitution: · for 0 til 59 årige er andelen 0,1 pct. · for 80 årige er andelen 6,8 pct. · for 90 årige er andelen 30,1 pct. 3.8 Handicappede Handicapområdet omfatter handicappede brugere af såvel dag- som døgnforanstaltninger. Berørte forvaltninger Udgifterne på handicapområdet vedrører: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Data og metode Den seneste opgørelse af ressourceforbruget til handicapområdet er ressourcetællingen fra 1998. Her fremgår det f.eks. at der er 945 handicappede brugere af en dag- eller døgnforanstaltning for handicappede, i aldersintervallet 50 til 59, i 1998. Det giver en dækningsgrad på 2 pct. Den gennemsnitlige enhedsomkostning pr. handicappet er af Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen beregnet til 201.784 kr. i år 2000. 4. Demografisk betingede ændringer i anlægsudgifterne 4.1 Daginstitutionsområdet Udgifterne på daginstitutionsområdet omfatter anlæg af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og fritidsklubber. Der er ikke anlægsudgifter til henholdsvis dagpleje, frit valg ordningen og privatskole SFO. Berørte forvaltninger Udgifterne til anlæg af daginstitutioner vedrører følgende forvaltninger: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: vuggestuer og børnehaver. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: fritidshjem og fritidsklubber. Data og metode Udgifterne til anlæg af daginstitutioner beregnes ud fra dækningsgraderne. Dækningsgraderne er de forventede dækningsgrader primo 2000, som de indgår i budgettet for 2000 for henholdsvis Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Tabel 4.1. Dækningsgraderne på daginstitutionsområdet - primo år 2000 (1 til 13 årige) I beregningen af de samlede udgifter til anlæg er der korrigeret for, at i alt 14 pct. af de børn, der er mellem 1 og 2 år, der modtager et dagpasningstilbud er i dagpleje eller i frit valg ordningen. Her er der ingen anlægsudgifter. Udgifterne pr. plads er beregnet i overensstemmelse med budgettet for år 2000: Vuggestueplads 219.985 kr. Børnehaveplads 115.905 kr. Fritidshjemsplads 85.000 kr. Fritidsklubber 56.430 kr. Økonomi - Høring Redegørelsen er sendt i høring i forsøgsbydelene. Bilag Bilag 1: Oversigt over de forslag fra forvaltningerne, der ikke er indarbejdet i demografimodellen. Kurt Bligaard Pedersen /Pernille Vange J.nr. ØU 331/1999 Redegørelse for udvalgenes initiativer til begrænsning af anlægsudgifterne. INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter redegørelsen RESUME Økonomiudvalget besluttede i maj 1999 at indkalde redegørelser fra udvalgene om initiativer til begrænsning af anlægsudgifterne. Udgifterne til anlæg er steget med ca. 9 pct. i 2000 i forhold til 1999, men forventes at falde i de kommende år. Omvendt er vedligeholdelsesudgifterne faldet med ca. 7 pct. i 2000 i forhold til 1999. Det fremgår af udvalgenes redegørelser, at der ikke kan ses væsentlige initiativer til at begrænse anlægsudgifterne i de kommende år. Anlægsmidler kan bruges til at imødegå pres på kommunens økonomi, da reduktion af anlægsmidlerne ikke påvirker kommunens service på kort sigt. I indstillingen beskrives tre forskellige metoder til at prioritere anlægsudgifterne; udskydelse af anlæg, prioritering af udgiftsområder samt oprettelse af en central anlægspulje. I indstillingen beskrives også, hvordan vedligeholdelses- og anlægsudgifter kan tilrettelægges i et langsigtet perspektiv, hvis der er økonomisk rum til det. Vedligeholdelsesudgifterne kan prioriteres ved at gennemføre vedligeholdelsesplaner, som Kulturministeriet har gjort. I indstillingen anbefales, at der afsættes midler til udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner for kommunens bygninger fra puljen til ekstraordinær vedligeholdelse. SAGSBESKRIVELSE Økonomiudvalget besluttede på mødet d. 18. maj 1999 at anmode samtlige udvalg om at udarbejde en redegørelse om initiativer til begrænsning af anlægsudgifterne. Indkaldelsen af redegørelserne skal både ses i sammenhæng med et eventuelt behov for ar regulere udgiftsniveauet i budgetforslag 2001, såfremt der er ubalance i kommunens økonomi, og mulighederne for at tilrettelægge anlægs- og vedligeholdelsesudgifterne i et mere langsigtet perspektiv under hensyntagen til kommunens økonomiske råderum. I indstillingen redegøres først for udviklingen i kommunens anlægs- og vedligeholdelsesudgifter, og der gives et kortfattet resumé af udvalgenes afgivne redegørelser. Endelig diskuteres mulighederne for at tilrettelægge anlægs- og vedligeholdelsesudgifterne i et mere langsigtet perspektiv. Kommunens anlægs- og vedligeholdelsesudgifter I det følgende redegøres for kommunens samlede anlægs- og vedligeholdelsesudgifter. Fremstillingen er baseret på "Redegørelse for udviklingen i kommunens anlægs- og vedligeholdelsesudgifter", som blev forelagt Økonomiudvalget d. 18. maj 1999. Redegørelsen er opdateret til vedtaget budget 2000. I figur 1 er angivet: · kommunens samlede skattefinansierede anlægsudgifter · de demografisk betingede anlægsudgifter (dvs. anlæg som følge af flere børn) · anlægsudgifter i budgetforliget 2000 I 2000 udgør de skattefinansierede anlægsudgifter 719 mill. kr. hvilket svarer til en vækst på 36 pct. i forhold til 1997 og en vækst på 9 pct. i forhold til 1999. Figur 1: Kommunens skattefinansierede anlægsudgifter 1993-2003 (2000 p/l-niveau) Forskellen mellem de samlede anlægsudgifter i 2000 og effekten af budgetforliget/demografi er ca. 280 mill. kr. Af de 280 mill. kr. udgør puljerne i Økonomiudvalget 113 mill. kr., mens der er afsat ca. 15 mill. kr. til grundkøb og kvarterløft. I Sundheds- og Omsorgsudvalget er afsat 11 mill. kr. til ombygning af SOSU-skolen samt 5 mill. kr. til servicearealer. I Miljøkontrollen er der afsat 30 mill. kr. til oprensning af grunde og til lossepladser. I Bygge- og Teknikudvalget er der afsat 49 mill. kr. til Vej og Park. I Kultur- og Fritidsudvalget er der afsat 7 mill. kr. til biblioteker. Endelig er der 50 mill. kr. i Uddannelses- og Ungdomsudvalget samt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Vedligeholdelsesudgifterne forventes at udgøre 487 mill. kr. i 2000, hvilket svarer til et fald på ca. 7 pct. i forhold til 1999. Figur 2: Kommunens skattefinansierede vedligeholdelsesudgifter 1993-2003 (2000 p/l-niveau) Sammenfattende kan det konkluderes, at tendensen med stigende anlægsudgifter og faldende vedligeholdelsesudgifter er fortsat i 2000. Udvalgenes redegørelse for initiativer til begrænsning af anlægsudgifterne Udvalgenes redegørelser kan kort sammenfattes til følgende: Økonomiforvaltningen fremhæver, at anlægsudgifterne primært vedrører puljer, som fastsættes i forbindelse med budgetbehandlingen. Desuden er fremhævet, at puljerne primært anvendes til fagforvaltningernes behov gennem forelæggelse af sager for Borgerrepræsentationen. Kultur- og Fritidsforvaltningen bemærker, at omfanget af egentlige nye anlægsaktiviteter i forvaltningen er forholdsvis ringe. Den største del af anlægsudgifterne vedrører vedligeholdelse. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bemærker, at udvalgets udgifter til anlæg, bortset fra specialundervisningen, er baseret på den demografiske efterspørgsel, dvs. primært udviklingen i elevtallet. Hertil kommer imidlertid, at forvaltningen overvejer, hvorvidt leje/leasing-modeller kan bruges til at lette presset på udgifterne. Endelig nævner forvaltningen, at udgifterne kan reduceres ved at fremme samtænkning af faciliteter som f.eks. idrætsanlæg, biblioteker og fritidshjem med ombygningerne af skolerne. Sundhedsforvaltningen bemærker, at det fremtidige anlægsniveau primært vil afhænge af Borgerrepræsentationens beslutninger i forbindelse med forelæggelse af handleplan for kapacitetsreduktioner. I planen vil der således blive taget stilling til, hvordan kapacitetsreduktionerne skal indhentes gennem henholdsvis lukninger/ombygninger af utidssvarende plejehjem. Forvaltningen bemærker endvidere at finansieringen af ombygningerne kun i beskedent omfang påvirker kommunens anlægsudgifter. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har alene redegjort for de udgifter, som vedrører anlæg på dagpasningsområdet, hvorimod anlægsudgifter på f.eks. hjemløseområdet ikke er behandlet. I forbindelse med anlæg på dagpasningsområdet bemærker forvaltningen, at et differentieret servicetilbud, som f.eks. privat pasning, kan medvirke til at begrænse anlægsudgifterne. Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer, at udgifterne til byfornyelse vil ligge på det i budget 2000 aftalt niveau i perioden 2000-2003, men bemærker samtidig at udnyttelsen af midlerne undersøges i foråret 2000. På de øvrige områder vurderes, at den primære mulighed for at begrænse udgifterne vil være at tiltrække ekstern finansiering, f.eks. gennem brug af BOT-modellen eller tilskud fra fonde/private. Miljø- og Forsyningsforvaltningen bemærker, at begrænsninger af anlægsudgifterne på hvile-i-sig-selv-områderne ikke vil bidrage til at øge kommunens økonomiske råderum, mens der for de rammebelagte områder ikke er tale om særligt omfangsrige anlægsudgifter. Økonomiforvaltningens bemærkninger til redegørelserne Økonomiforvaltningen skal bemærke, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen overvejelser om anvendelse af leje/leasingmodellen skal sammenholdes med målsætningen om, at afvikle kommunens gæld. Leje/leasingmodellen vil ligge bindinger på kommunens økonomi i fremtiden, som kan sammenlignes med låneoptag. Den fremtidige tilrettelæggelse af anlægs- og vedligeholdelsesudgifterne I "Redegørelse om udviklingen i kommunens anlægs- og vedligeholdelsesudgifter" konkluderede arbejdsgruppen, at der er tre centrale hensyn at afveje ved tilrettelæggelsen af kommunens fremtidige anlægs- og vedligeholdesudgifter. 1. kommunens samlede økonomiske råderum 2. prioritering mellem serviceområder 3. mest service for skattekronerne Hensynet til kommunens samlede økonomiske råderum dækker hovedsageligt over målsætningen om, at kommunens indtægter skal svare til kommunens udgifter. Dette betyder, at anlægsniveauet kan tilrettelægges under hensyntagen til kommunens økonomiske råderum, således at anlægsinvesteringerne kan reduceres i år med pres på økonomien, mens anlægsudgifterne omvendt kan udvides i år med større råderum. Prioriteringen mellem serviceområder afspejler, at der kan opstå behov for at standse opdriften i anlægsudgifterne. En vej hertil er at prioritere vækst på enkeltområder ved reduktion af udgifter på andre områder. Mest service for skattekronerne afspejler, at kommunen som servicevirksomhed konstant bør overveje, hvorvidt ressourcerne anvendes på mest optimal vis. De tre hensyn står ikke alene i vurderingen af udviklingen af anlægsudgifterne, men er centrale, når kommunens råderum afvejes mod anlægsønskerne. Såfremt kommunens økonomiske råderum indsnævres i de kommende år kan der opstå behov for at tilpasse anlægsniveauet med henblik på at skaffe balance imellem kommunens indtægter og udgifter. Udskydelsen af anlægsinvesteringer blev bl.a. foretaget i rammeudmeldingen ved budgetforslag 2000, hvor 10 pct. af samtlige anlægsudgifter blev udskudt. Undtaget herfra var imidlertid udgifter til byfornyelse, som Økonomiudvalget valgte at friholde for udskydelsen. Ved afslutningerne af regeringsforhandlingerne, hvor kommunens økonomi var endelig kendt, blev de udskydte anlægsmidler tilbageført, da der herefter var råderum til at gennemføre investeringerne. Anlægsmidler Anlægsmidlerne er særligt velegnede til at imødegå ændringer i kommunens økonomiske råderum, da ændringer af anlægsudgifterne ikke, på kortere sigt, vil medføre mærkbare ændringer i kommunens service. Dog kan fremrykning af anlægsudgifter medføre øgede driftsudgifter i de efterfølgende år. Dette afhænger imidlertid af typen af anlæg. Ved en eventuel reduktion af anlægsudgifterne bør imidlertid også indgå betragtninger om anlægsudgifternes forskellige karakter. Således er de anlægsudgifter, der betinges af væksten i børnetallet mere følsomme overfor reduktioner end de øvrige anlægsudgifter. Reduktioner af anlægsudgifterne behøver således ikke at blive fordelt jævnt over samtlige udgiftsområder, men kan afspejle prioriteringer om bevarelse af investeringsniveauet på f.eks. børn- og ungeområdet, mens andre områder nedprioriteres. Der kan opstilles tre forskellige modeller, som kan anvendes, hvis kommunens økonomi er i ubalance. I model 1 gennemføres en generel udskydelse af anlæg, som svarer til den udskydelse, der blev gennemført i foråret 1999. Her tog udskydelsen udgangspunkt i, at anlægsmidlerne blev reduceret med 10 pct. Som nævnt besluttede Økonomiudvalget at friholde et enkelt område, byfornyelse, for udskydelse af anlægsinvesteringer. I model 2 oprettes en central anlægspulje, hvor samtlige anlægsmidler samles. Undtaget herfra er imidlertid prioriterede områder, f.eks. demografisk betingede udgifter og effekter af budgetvedtagelser. De resterende midler, som i budget 2000 svarer til 207 mill. kr. udmøntes først, når der er overblik over kommunens samlede økonomi. Hvis kommunens økonomi er i ubalance kan modellen kan således medføre, at den resterende anlægspulje formindskes. Omvendt vil et overskud i kommunens økonomi også kunne indgå i anlægspuljen, der således udvides. I model 3 gennemføres, ved en ubalance i kommunens økonomi, en samlet vurdering af behovet for at reducere anlægsmidlerne. Anlægsmidlerne udmeldes herefter til forvaltningerne efter princippet om, at de prioriterede områder/effekter af budgetvedtagelser har første prioritet. De resterende anlægsmidler fordeles efterfølgende forholdsmæssigt til udvalgene. I model 3 udmeldes anlægsmidlerne således til udvalgene, mens de i model 2 bevares i den centrale pulje. Vedligeholdelsesudgifterne Det vil principielt også være muligt at ændre på vedligeholdelsesudgifterne for at skabe balance i kommunens økonomi. Af "Redegørelse om udviklingen i Kommunens anlægs- og vedligeholdelsesudgifter" fremgår imidlertid, at vedligeholdelsesudgifterne er faldet med ca. 14 pct. i perioden 1993-1998. En reduktion af vedligeholdelsesudgifterne vil derfor, på relativt kort sigt, sandsynligvis medføre mærkbare ændringer i standarden af kommunens bygningsmasse. Desuden vil en reduktion af vedligeholdelsesudgifterne på længere sigt medføre en udhuling af kommunens formue i fast ejendom. Omvendt kan en udvidelse af kommunens økonomiske råderum give plads til, at der fastlægges langsigtede planer for indsatsen med at vedligeholde kommunens ejendomme. I udgangspunktet kunne et udvidet økonomisk råderum således skabe plads til at reservere dele af råderummet til en ekstraordinær vedligeholdelsesindsats. En langsigtet plan for vedligeholdelse vil imødegå pludseligt opståede behov for ekstraordinær vedligeholdelse, som kan skabe problemer med kommunens bygningsmasse og indsnævre det økonomiske råderum, fordi der skal bruges væsentlige midler hertil. Langsigtede planer vil også sikre kommunens formue i fast ejendom. Planerne kan bl.a. produceres på samme måde som de, der anvendes af Kulturministeriet. På baggrund af et pilotprojekt fra 1993 har Kulturministeriet søgt at styrke indsatsen for vedligeholdelse af deres statsinstitutioner. Formålet med ministeriets vedligeholdelsesplaner er at undgå, at mindre skader udvikler sig til større og mere ressourcekrævende skader, hvilket forventes at resultere i lavere udgifter til vedligeholdelse samt udjævning af de enkelte års udgifter. Ved at iværksætte mere forebyggende og ensartet vedligeholdelse og ved at inddrage vedligeholdelsesplanerne i budgetlægningen for en 5-årig periode vurderes det på baggrund af pilotprojektet, at der kan opnås besparelser på op til 15-20 pct., primært fordi de store omkostninger til oprettelsen af omfattende skader undgås. Udgangspunktet for Kulturministeriets metode er udarbejdelsen af et såkaldt normtal for hver enkelt institutionsbygning (se bilag 1.). Dette normtal - der udtrykkes som kr/m2-institutionsareal - danner baggrunden for udgifterne til bygningernes fremtidige vedligeholdelse. En række faktorer påvirker omfanget af en bygnings fremtidige vedligeholdelse (f.eks. byggemåde, materialevalg, brugsbelastning og alder), hvorfor normtallet ikke kan fastsættes generelt, men må fastsættes efter et individuelt skøn fra en byggesagkyndig. Den første fase i planlægningen af vedligeholdelsesudgifterne er meget intensiv, idet de enkelte bygninger dels skal registreres og kategoriseres, dels skal de tilstandsvurderes, inden normtallet kan fastsættes. Hvis Kulturministeriets metode til planlægning af vedligeholdelsesudgifterne skal overføres til kommunen, vil første forudsætning være en omfattende registrering af areal- og bygningsoplysninger for kommunens institutioner. Sammen med en tilstandsvurdering af den enkelte bygning vil denne registrering klargøre, hvilket behov for vedligeholdelse kommunens institutioner har, og dermed også det niveau som udgifterne til vedligeholdelse vil ligge på. Af bilag 2 fremgår de normtal for vedligeholdelse, som indgik i "Redegørelsen for udviklingen i Kommunens anlægs- og vedligeholdelsesudgifter". Skal planlægningen af vedligeholdelsesudgifterne virke efter hensigten, må normtallene for institutionernes vedligeholdelse indregnes i flerårsbudgetteringen, dog således at der i fastlæggelsen af det enkelte års udgifter til vedligeholdelse kan tages hensyn til kommunens samlede økonomiske situation. Det må dog formodes, at normtallet kan varieres i enkelte år, således at der i år med underskud i kommunens økonomi kan opereres med lidt lavere normtal, forudsat at disse opjusteres, når der er overskud i økonomien. Metoden kan således også bruges til at prioritere mellem vedligeholdelsesarbejderne, eksempelvis således at de institutioner, der trænger mest og har det højeste normtal, får flest penge til vedligeholdelse. Økonomiforvaltningen vil foreslå, at der af puljen til ekstraordinær vedligeholdelse afsættes midler til udvikling af en metode, der kan bruges til at sammenligne vedligeholdelsesstandarder på kommunens bygninger. Metoden vil tage udgangspunkt i de oplysninger om de kommunale institutioner, som allerede foreligger. På baggrund af de indsamlede oplysninger vil der kunne iværksættes et pilotprojekt, som har til formål at få udarbejdet standarder/normtal for vedligeholdelsesbehovet. Koordineringen af projektet varetages af en arbejdsgruppe med deltagelse af samtlige forvaltninger, mens den konkrete tilstandsvurdering i projektet forventes varetaget af rådgivende ingeniører/eksterne konsulenter. Projektgruppen forventes at afrapportere i august 2000. Økonomi Høring Andre konsekvenser Bilag Bilag 1: Notat om Kulturministeriets vedligeholdelsesplaner Bilag 2: Normtal for vedligeholdelse Redegørelser om initiativer til begrænsning af anlægsudgifter fra forvaltningerne/udvalgene Kurt Bligaard Pedersen /Lau Svendsen-Tune J.nr. ØU 332/1999 Udmøntning af vedligeholdelsespuljen i 2000. INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at der gives tillægsbevillingen til driftsbudgettet for 2000 på 53 mill. kr. til ekstraordinær bygningsvedligeholdelse af kommunens bygninger jf. nedenstående fordeling på bevillinger med kassemæssig dækning på Økonomiudvalget rådighedsbeløb, konto 6.51.3. – pulje til ekstraordinær bygningsvedligeholdelse. RESUME I budgettet for 2000 er afsat en pulje på 53 mill. kr. til ekstraordinær bygningsvedligeholdelse. Puljens formål er følgende: · udbedring af svampeskader på skoler og vedligeholdelsesopgaver på daginstitutioner i forbindelse med myndighedskrav · indhentning af det dokumenterede vedligeholdelsesefterslæb på skoleområdet · klargøring af grund på Holmen (4 mill.kr.) i forlængelse af beslutningen i budget 1999 om at etablere et idrætsanlæg på Holmen · udbedring af generelle indeklimaproblemer · ekstraordinære vedligeholdelsesopgaver på idrætsanlæg SAGSBESKRIVELSE Fra forvaltningerne er der modtaget forslag, der samlet indebærer udgifter i 2000 på 178,376 mill. kr. Forslagene fordeler sig således mellem forvaltningerne og bydelene: Figur 1: Fordeling af indkomne ansøgninger til puljen til ekstraordinær vedligeholdelse Note: Kultur- og Fritidsforvaltningen, Ejendomsdrift, indgiver ansøgninger på vegne af forsøgsbydelene parallelt med, at bydelene har mulighed for selv at indsende ansøgninger. Alle ansøgninger vedrørende bydelene er samlet under bydelene. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har tillige indgivet en ansøgning på 5 mill.kr. til fjernelse af kreosotholdige sveller, hvilket falder uden for puljens formål og derfor ikke er indregnet. Det samme gælder de uprioriterede ansøgninger fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, der i alt beløber sig til 93,1 mill.kr. Tabel 1: Ansøgningerne fordelt på formål, opgjort i mill.kr. Ansøgningens formål Beløb i mill. kr. Svampeskader og vedligeholdelsesefterslæb på skoler, herunder indeklimaproblemer 95,7 Svampeskader og vedligeholdelsesefterslæb på daginstitutioner og fritidshjem, herunder indeklimaproblemer 51,2 Vedligeholdelsesefterslæb på plejehjem 1,0 Idræts- og fritidsfaciliteter 24,9 Andre formål, herunder klargøring af Holmen-grunden 5,6 I alt 178,4 Udbedringerne af skolernes svampeskader har stået på over flere år. Således er der i både 1996, 1997, 1998 og 1999 givet bevillinger til tilsvarende formål, og det vil kunne forudses, at der også i de kommende år vil være et betydeligt behov for renovering på grund af svampeskader. I forhold til de foregående år er puljens størrelse blevet forhøjet fra oprindeligt 30 mill.kr. til nu 53 mill.kr. Baggrunden for denne forøgede indsats på vedligeholdelsesområdet er ikke mindst erfaringerne fra de hidtidige ansøgningsrunder, hvor ansøgningernes omfang langt oversteg puljens størrelse. Midlerne til ekstraordinær vedligeholdelse i 2000 foreslås udmøntet i overensstemmelse med principperne nævnt ovenfor, dvs. således at hovedparten af puljemidlerne går til udbedring af svampeskader på kommunens skoler og daginstitutioner, efterfulgt af udmøntning af midler til imødekommelse af det generelle vedligeholdelsesefterslæb, der er på skole- og daginstitutionsområdet. Økonomi Økonomiforvaltningen foreslår, at der gives en tillægsbevilling på driftsbudgettet for 2000 på 53 mill. kr. med kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets rådighedsbeløb, konto 6.51.3. Puljen foreslås udmøntet med den nedenstående fordeling på kriterier. Tabel 2: Puljeudmøntning fordelt på formål, opgjort i mill.kr. Ansøgningens formål Beløb i mill. kr. Svampeskader og vedligeholdelsesefterslæb på skoler, herunder indeklimaproblemer 29,65 Svampeskader og vedligeholdelsesefterslæb på daginstitutioner og fritidshjem, herunder indeklimaproblemer 10,83 Idræts- og fritidsfaciliteter 5,52 Klargøring af Holmen-grunden 4,00 Udarbejdelse af styringsredskab til vedligeholdelsesopgaven 3,00 I alt 53,00 Beløbet på 3 mill. kr. til udarbejdelse af styringsredskab til vedligeholdelsesopgaven foreslås bevilliget til udvikling af en metode, så man kan sammenligne vedligeholdelsesstandarder på kommunens bygninger. Med udgangspunkt i forvaltningernes oplysninger vedrørende institutionernes vedligeholdelse og vedligeholdelsesefterslæb, er formålet at få udarbejdet en metode, som på sigt vil kunne styrke indsatsen for vedligeholdelsen af de kommunale institutioner. På baggrund af det konstaterede behov vil der kunne iværksættes et pilotprojekt, hvor der udarbejdes standarder eller normtal for vedligeholdelsesbehovet i udvalgte kommunale institutionsbygninger. Såvel den metodemæssige udvikling som den konkrete tilstandsvurdering af de udvalgte institutionsbygninger vil kunne foretages af eksterne parter som fx rådgivende ingeniører, rådgivende arkitekter eller lignende. Koordineringen af projektet varetages af en arbejdsgruppe med deltagelse fra samtlige forvaltninger, og afhængigt af projektets konkrete omfang forventes en afrapportering i august 2000. Af nedenstående skema fremgår de foreslåede arbejder fordelt på budgetansvarlige institutioner. Tabel 3: Foreslået udmøntning, opgjort på bevillingsniveau Beløb i mill.kr. Konto-nr. Budgetansvarlig institution og formål 3,4 6.50.1 Ejendomsdrift: Renovering af bygning på Øresundsvej 4 pga. skimmelsvamp 2,1 0.30.1 Københavns Idrætsanlæg: Renovering af Vanløse Tribune, ventilationsanlæg 0,02 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Østerbro Bibliotek, udbedring af indeklima 5,52 Idræts- og Fritidsfaciliteter i alt 0,85 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Den integrerede institution Midtfløjene, udskiftning af vinduespartier 0,725 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Børnehaven Dortheasvej 75, Køkkenrenovering m.v. Påbud fra Arbejdstilsynet 0,24 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Københavns Kommunes Børnehave Klitmøllervej 69, køkkenrenovering. Påbud fra Arbejdstilsynet 0,275 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Københavns Kommunes Børnehave Sønder Boulevard 45, total køkkenrenovering. Påbud fra Levnedsmiddelkontrollen 0,03 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Københavns Kommunes Integrerede Institution Matthæusgade 3, udskiftning af tag til brandsikret materiale. Påbud fra Københavns Brandvæsen 0,14 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Københavns Kommunes Udflytterbørnehave Hedehi, køkkenrenovering 0,45 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Den Integrerede Institution Tølløsevej 34, diverse bygningsmæssige ændringer. Påbud fra Københavns Brandvæsen 0,09 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Børnehaven Hulgårds Plads 11, køkkenrenovering. Påbud fra Levnedsmiddelkontrollen 0,045 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Børnehaven i Haraldsgården, forbedring af indeklimaforhold i "Rumlepotte" 0,02 5.14.1 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Københavns Kommunes Integrerede Institution Lybækgade 15, forbedring af indeklimaforhold i "Rumlepotte" 0,06 6.50.1 Ejendomsdrift (KE): Daginstitution Rektorparken 22, etablering af sprinkleranlæg og branddøre. Myndighedskrav fra Københavns Brandvæsen 0,03 6.50.1 Ejendomsdrift (KE): Daginstitution Tranehavevej 19, etablering af branddøre. Myndighedskrav fra Københavns Brandvæsen 0,4 6.50.1 Ejendomsdrift (KE): Daginstitution Stubmøllevej 10, forbedring af akustiske forhold pga. myndighedskrav og indeklimaproblemer 0,7 6.50.1 Ejendomsdrift (KE): Daginstitution Hørdumsgade 51 og Wiinbladsgade 3, etablering af ventilation. Myndighedskrav 1,491 6.50.1 Ejendomsdrift (IN): Daginstitution Dosseringens Vuggestue, facaderenovering pga. vedligeholdelsesefterslæb og myndighedskrav 1,5 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Daginstitutionen Livjægergade 38, renovering af tag, facade og fundament pga. indeklimaproblemer 2,7 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Dr. Louisegården (6 daginstitutioner), renovering pga. skimmelsvamp og indeklimaproblemer 0,036 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Rosenvængets Sideallé 6, myndighedskrav vedr. gulv og køkken 0,115 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Daginstitution Gl. Kalkbrænderivej 11, myndighedskrav om oprettelse af køkken 0,38 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Daginstitution Kastelvej 62, etablering af flugtvej, ventilation og elevator 0,05 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Daginstitution Kertemindevej 10 etablering af ventilation pga. indeklimaproblemer 0,065 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Daginstitution Ryesgade 60, lovliggørelse af lokaler 0,08 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Daginstitution Ryesgade 62, renovering af ulovlige lofter og eternit på vægge, myndighedskrav 0,1 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Daginstitution Blegdamsgade 102, udbedring af fugtproblemer i kælder samt renovering af mineraluld 10,83 Svampeskader og vedligeholdelsesefterslæb på daginstitutioner og fritidshjem, herunder indeklimaproblemer i alt 3,9 3.01.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Skolen ved Sundet, fredet bygning, totalrenovering af klimaskærm. Påbud forventes fra Skov- og Naturstyrelsen 0,6 3.08.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Terrasserne, fredet bygning, Skov- og Naturstyrelsen har stillet krav om brandudgang 1,0 3.01.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Klostervængets Skole, svamp og indeklimaproblemer 1,0 3.07.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Strandparkskolen, svamp og indeklimaproblemer 2,5 3.01.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Enghave Plads Skole, svamp og indeklimaproblemer 1,05 3.01.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Jagtvejens Skole, fugtnedtrængning fra gårdbelægning til P-kælder 0,25 5.15.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Fritidshjemmet Klostervænget, fugtindtrængen 1,5 3.01.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Brønshøj Skole, fugt, svamp og indeklimaproblemer 0,6 3.01.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Alsgade Skole, fugt, svamp og indeklimaproblemer 0,5 3.01.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Tingbjerg Skole, indeklimaproblemer pga. nedfald af isoleringsmateriale 0,5 3.01.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Brønshøj Skole, klimaskærm (utætte vinduer) 0,5 6.50.1 Ejendomsdrift (V): Ålholm skole, vedligeholdelsesefterslæb på renovering af betongesimser. Nedstyrtningsfare 2,0 6.50.1 Ejendomsdrift (V): Ålholm skole, vedligeholdelsesefterslæb på tagrenovering 0,4 6.50.1 Ejendomsdrift (V): Vigerslev Allé Skole, renovering af mineraluldslofter (indeklimaproblemer) 0,5 6.50.1 Ejendomsdrift (V): Valby Skole, renovering af vinduer pga. svampeangreb 0,25 6.50.1 Ejendomsdrift (V): Valby Skole, etablering af ventilation i fysiklokale pga. indeklimaproblemer 0,7 6.50.1 Ejendomsdrift (KE): Bavnehøj Skole, vedligeholdelsesefterslæb på renovering af vinduer 0,1 6.50.1 Ejendomsdrift (KE): Bavnehøj Skole, etablering af ventilation i sløjdlokale pga. indeklimaproblemer 1,0 6.50.1 Ejendomsdrift (KE): Ellebjerg Skole, renovering af vinduer pga. vedligeholdelsesefterslæb 4,0 6.50.1 Ejendomsdrift (IN): Sjællandsgade Skole, retablering af råd- og svampeskader på taget af bygning 3 0,1 6.50.1 Ejendomsdrift (IN): Sjællandsgade skole, etablering af ventilation i fysiklokale med indeklimaproblemer 0,15 6.50.1 Ejendomsdrift (IN): Stevnsgade Skole, etablering af ventilation i fysiklokale med indeklimaproblemer 2,0 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Øster Farimagsgade Skole, renovering pga. skimmelsvamp 1,3 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Langelinieskolen, renovering pga. skimmelsvamp 3,5 6.50.1 Ejendomsdrift (IØ): Vibenhus skole, renovering af mineraluldslofter pga. indeklimaproblemer 29,65 Svampeskader og vedligeholdelsesefterslæb på skoler, herunder indeklimaproblemer i alt 4,0 3.01.1 og 3.41.1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: Klargøring af grund på Holmen. 2 mill.kr. til hhv. folkeskoleområdet og gymnasieskoler 3,0 6.50.1 Ejendomsdrift: Administrationsbygninger. Udarbejdelse af styringsredskab til vedligeholdelsesopgaven 53,0 I alt Høring Samtlige forvaltninger og forsøgsbydelene har haft lejlighed til at indmelde forslag til udmøntningen af puljen til ekstraordinær bygningsvedligeholdelse. Forslaget til udmøntning har været til høring i forvaltningerne. Høringssvar fra forsøgsbydelene vil foreligge ved sagens behandling i Borgerrepræsentationen. Andre konsekvenser - Bilag Bilag 1: Oversigt over indkomne ansøgninger til vedligeholdelsespuljen. Kurt Bligaard Pedersen /Tina Krøis J.nr. ØU 336/1999 Udtalelse om eventuel ændring af vederlagsbekendtgørelsen. INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at det over for Indenrigsministeriet udtales, at Københavns Kommune støtter en udvidelse af mulighederne for ydelse af vederlag til formænd for udvalg i henhold til § 17, stk. 4. RESUME I henhold til den gældende vederlagsbekendtgørelse kan der, for så vidt angår udvalg, der er nedsat i henhold til kommunestyrelseslovens § 17, stk. 4, alene ydes vederlag til formænd for evt. beskæftigelsesudvalg. Indenrigsministeriet er i gang med overvejelser om en eventuel udvidelse af denne adgang til at yde vederlag til også at omfatte formænd for andre udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 4, dog inden for en beløbsmæssig ramme. Denne er for Københavns Kommunes vedkommende 240 pct. af vederlaget til formanden for Borgerrepræsentationen (svarende til 1.710.708 kr.). Der afholdes inden for denne ramme i dag ydelse af vederlag til formanden for folkeoplysningsudvalget (71.279 kr.), formanden for børn og unge-udvalget (142.558 kr.) og næstformanden for børn og unge-udvalget (42.766 kr.). Indenrigsministeriet anmoder om en udtalelse om Københavns Kommunes opfattelse. Økonomiforvaltningen har på den baggrund forespurgt den enkelte forvaltning, om der under dennes ressort findes § 17, stk. 4-udvalg, hvor en udvidelse af adgangen til at yde vederlag efter forvaltningens opfattelse vil være relevant. Dette er generelt ikke tilfældet, idet man dog ikke kan udelukke det relevante i at yde vederlag til formanden for revisionsudvalget. Da tanken om udvidelse af mulighederne for ydelse af vederlag til formænd for § 17, stk. 4-udvalg i følge Indenrigsministeriets skrivelse er opstået på baggrund af et konkret behov, da det ikke kan udelukkes, at et sådant behov er til stede - eller i hvert fald kunne opstå - i Københavns Kommune, og da de økonomiske rammer ikke tilsigtes ændret i forbindelse med en udvidelse af adgangen, indstiller Økonomiforvaltningen imidlertid, at det meddeles Indenrigsministeriet, at Københavns Kommune støtter tanken om udvidelse af mulighederne for ydelse af vederlag til formænd for § 17, stk. 4-udvalg. SAGSBESKRIVELSE I henhold til den gældende vederlagsbekendtgørelse kan den enkelte kommunalbestyrelse i styrelsesvedtægten fastsætte bestemmelse om, at der ydes vederlag til formænd for stående udvalg, formanden for børn og unge-udvalget, formanden for folkeoplysningsudvalget og formanden for et eventuelt beskæftigelsesudvalg. I Københavns Kommune kan der endvidere ydes vederlag til næstformanden for børn og unge-udvalget. Summen af de pågældende vederlag kan for Københavns Kommunes vedkommende årligt højst udgøre 240 pct. af vederlaget til formanden for Borgerrepræsentationen, dog således at vederlaget til formanden for børn og unge-udvalget højst kan udgøre 20 pct., vederlaget til formanden for folkeoplysningsudvalget højst 10 pct. og vederlaget til næstformanden for børn og unge-udvalget højst 6 pct. af vederlaget til formanden for BR. Formændene for de stående udvalg i Københavns Kommune er imidlertid, for så vidt angår vederlag, omfattet af en anden bestemmelse i bekendtgørelsen, der indebærer, at de (pt.) oppebærer et vederlag svarende til lønnen på løntrin 53 for en tjenestemand i staten. Der afholdes således i Københavns Kommune inden for den nævnte sum på 240 pct. af vederlaget til formanden for Borgerrepræsentation (alene) vederlag til formanden for folkeoplysningsudvalget (71.279 kr.), formanden for børn og unge-udvalget (142.558 kr.) og næstformanden for børn og unge-udvalget (42.766 kr.). Der vil således i tilfælde af en udvidelse af mulighederne for at yde vederlag til formænd for §17, stk. 4-udvalg være "plads" hertil inden for den økonomiske ramme, for så vidt angår Københavns Kommune. Fra Indenrigsministeriet er modtaget skrivelse af 5. november 1999. Det fremgår af denne, · at ministeriet på baggrund af en konkret henvendelse om mulighederne for at yde vederlag til formænd for kommunale Agenda 21-udvalg har overvejet, hvorvidt Agenda 21-udvalg blandt andet som følge af den arbejdsbyrde, der kan være forbundet med et formandshverv adskiller sig så væsentligt fra andre § 17, stk. 4-udvalg, at der kan være behov for at give mulighed for at yde vederlag til formænd for sådanne udvalg. · at prioriteringen af miljøspørgsmål generelt og indsatsen vedrørende Agenda 21 i særdeleshed efter ministeriets opfattelse kan tale for at indføre mulighed for at vederlægge formænd for kommunale Agenda 21-udvalg. · at tilsvarende hensyn efter ministeriets opfattelse kan gøre sig gældende for eventuelle kommunale ligestillingsudvalg, såfremt omfanget af arbejde forbundet med et formandshverv for et sådant udvalg adskiller sig væsentligt fra andre § 17, stk. 4-udvalg. · at Indenrigsministeriet endvidere er indstillet på at overveje muligheden for at give adgang til at vederlægge formænd for andre § 17, stk. 4-udvalg, såfremt tilsvarende forhold gør sig gældende. På den baggrund anmoder ministeriet til brug for de videre overvejelser om en udtalelse fra Københavns Kommune om, hvorvidt der – inden for de gældende beløbsmæssige rammer – bør gives mulighed for at vederlægge formænd for eventuelle Agenda 21-udvalg og ligestillingsudvalg eller andre nærmere angivne udvalg. Indenrigsministeriets skrivelse har været sendt til udtalelse i de enkelte forvaltninger med henblik på at få afdækket, om der under den enkelte forvaltnings ressort findes § 17, stk. 4-udvalg, hvor en udvidelse af adgangen til at yde vederlag efter forvaltningens opfattelse vil være relevant. Det fremgår af besvarelserne, at der pt. i Københavns Kommune findes følgende udvalg, der er nedsat i henhold til styrelseslovens § 17, stk. 4: · Revisonsudvalget · Det Rådgivende Integrationsudvalg · Valgudvalget · Udvalget til behandling af ansøgninger om tildeling af støtte fra kommunens udviklings- og arrangementspulje · Udvalget til behandling af klager over Folkeoplysningsudvalgets afgørelser · Udvalget vedrørende organisering af et fremtidigt ungdomsråd · Gymnasie- og HF-rådet · Fællesrådet for Folkeskolen · Rådet for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune. Formandsposten for en række af de nævnte udvalg bestrides pt. af vedkommende borgmester. Der er blandt disse ikke noget ønske om ydelse af særskilt vederlag. For visse udvalgs vedkommende gælder pt., at omfanget af arbejdet forbundet med et formandshverv ikke ville kunne begrunde ydelse af særskilt vederlag herfor. Der kan således på nuværende tidspunkt ikke konstateres et generelt behov i Københavns Kommune for yderligere ydelse af vederlag til formænd for § 17, stk. 4-udvalg, idet man dog ikke kan udelukke det relevante i at yde vederlag til formanden for revisionsudvalget Da tanken om udvidelse af mulighederne for ydelse af vederlag til formænd for § 17, stk. 4-udvalg i følge Indenrigsministeriets skrivelse er opstået på baggrund af et konkret behov, da det ikke kan udelukkes, at et sådant behov er til stede for et enkelt udvalgs vedkommende - eller i hvert fald kunne opstå - i Københavns Kommune, og da de økonomiske rammer ikke tilsigtes ændret i forbindelse med en udvidelse af adgangen, indstiller Økonomiforvaltningen imidlertid, at det meddeles Indenrigsministeriet, at Københavns Kommune støtter tanken om udvidelse af mulighederne for ydelse af vederlag til formænd for § 17, stk. 4-udvalg. ØKONOMI - HØRING Forvaltningerne. BILAG Indenrigsministeriets skrivelse af 5. november 1999. Kurt Bligaard Pedersen /Hans Simmelkjær J.nr. ØU 334/1999 Københavns Kommunes pensionsbyrde for tjenestemænd. INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager resultatet vedrørende størrelsen af Københavns Kommunes pensions- byrde på tjenestemandsområdet til efterretning, og at Økonomiudvalget beslutter, at pensionsforpligtelsen ikke afdækkes ved tegning af forsikring. RESUME I forbindelse med vedtagelsen den 8. oktober 1998 af budgettet for 1999 vedtog Borgerrepræsentationen, at der skulle gennemføres et analysearbejde med henblik på at skabe et overblik over udviklingen i kommunens udgifter til tjenestemandspensioner i de kommende år. Beslutningen byggede dels på en henstilling fra Revisionsudvalget om, "at Økonomiforvaltningen søger at tilvejebringe det fornødne statistiske materiale til beregningen af kommunens samlede fremtidige pensionsforpligtelser, herunder til brug for behandlingen af spørgsmålet om at dække kommunens pensionsforpligtelser ved tegning af forsikring", og dels Indenrigsministeriets påpegning af, at "ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner, afsnit 7.2 – side 6 skal garanti- og eventualrettighedsfortegnelsen indeholde oplysninger, der kan danne grundlag for en vurdering af kommunens samlede fremtidige pensionsforpligtigelser." Med henblik på at få belyst Kommunens økonomiske byrde vedrørende den aktuelle og fremtidige pensionsforpligtelse for tjenestemænd har en arbejdsgruppe i Økonomiforvaltningen med aktuar-mæssig bistand gennemført arbejdet. Arbejdet har været delt op i 3 faser: · en beregning af den samlede kapitaliserede pensionsbyrde for pensionerede og aktive tjeneste-mænd samt de opsatte pensionsrettigheder, i alt vedrørende 22.254 personer. I dette tal indgår de tjenestemandspensionister og aktive tjenestemænd under Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), der indtil oprettelsen af H:S den 1. januar 1995 arbejdede under Københavns Kommune, og som kommunen har pensionsforpligtelsen over for · spørgsmål om tegning af forsikring · de fremtidige perspektiver. 1. Den samlede kapitaliserede pensionsbyrde. Beregningerne viser, at den kapitaliserede værdi pr. 1. januar 2000 af samtlige nuværende pensioni-sters og aktive tjenestemænds pensionsrettigheder udgør i alt ca. 23,5 mia.kr. Kommunens udgift på ca. 23,5 mia.kr. fordeler sig således: · ca. 20 mia.kr. vedrørende tjenestemandsområdet · ca. 2 mia.kr. vedrørende de budgetmæssigt fastansatte (der på pensionsområdet følger tjeneste-mændene) · ca. 1.5 mia.kr. vedrørende H:S (tallet udgør den pr. 1. januar 1995 optjente pensionsforpligtelse for de aktive tjenestemænd og pensionister, der indtil denne dato henhørte under Københavns Kommune). 2. Spørgsmålet om tegning af forsikring. Såfremt kommunen ville afdække hele den pr. 1. januar 2000 optjente pensionsforpligtelse for de 3 grupper (pensionister, opsatte pensionsrettigheder og aktive tjenestemænd), skulle der ifølge aktuarens beregninger på en gang overføres et beløb på ca. 17 mia.kr. til et forsikringsselskab/en pensionskasse. Hertil kommer så de fremtidige løbende indbetalinger til selskabet af en aktuarmæssig beregnet forsikringspræmie vedrørende de aktive tjenestemænd. Indbetaling af et (kapitaliseret) engangsbeløb på 17 mia.kr. til et forsikringsselskab/en pensions-kasse er ikke muligt. Ved tegning af forsikring for den fremtidige pensionsforpligtelse for de ca. 7.500 aktive tjeneste-mænd skal der i givet fald indbetales et beløb på ca. 600 mio.kr. til at dække den årlige forsikringspræmie. Denne udgift til pensionsforsikring skal indbetales udover den i forvejen forekommende årlige udgift til de allerede pensionerede tjenestemænd på for tiden ca. 950 mio.kr.. Københavns Kommunes størrelse bevirker i øvrigt, at det som hovedregel kan betale sig at være selvforsikret. 3. De fremtidige perspektiver. a) DDet program, aktuaren har anvendt til beregning af den samlede pensionsbyrde, er installeret i Økonomiforvaltningen og kan i fremtiden løbende ajourføres og korrigeres under ændrede forudsætninger. Med programmet har Økonomiforvaltningen opnået mulighed for til enhver tid at skaffe sig et realistisk billede af pensionsbyrden, således at fx. økonomiske konsekvenser af ændringer i Pensionsvedtægten hurtigt kan beregnes. b) VVed beregningen af pensionsbyrden for de aktive tjenestemænd er der taget udgangspunkt i den optjente jubilæumsanciennitet, fordi den nøjagtige pensionsalderoptjening ikke kendes for denne gruppe. Der er nu igangsat et arbejde med henblik på at få registreret den nøjagtige pensionsalderoptjening for tjenestemændene og de budgetmæssigt fastansatte. Det påregnes derfor, at der ved beregning af pensionsbyrden fremover vil kunne indgå den konkret optjente pensionsalder. c) NNår arbejdet med at registrere pensionsalderen for de aktive tjenestemænd og budget-mæssigt fastansatte er tilendebragt, vil der være mulighed for at give hver enkelt tjenestemand/budgetmæssigt fastansat en (årlig) pensionsoversigt med angivelse af tjeneste-mandens/den budgetmæssigt fastansattes fremtidige forventede pension (under bestemte forudsætninger). d) PPå udvalgte områder har kommunen skiftet princip og er i forbindelse med priskalkulationer af indtægtsdækkede ydelser begyndt at sikre sig bidrag til og hensætte midler for aktive tjenestemænd til dækning af kommende pensionsudbetalinger. Det gælder i dag for · KKommune Teknik København (idet der dog her er tale om en gradvis tilpasning til det opgjorte overskudskrav) · SSkatte- og Registerforvaltningen (dog alene for de tjenestemænd, der er ansat til løsning af den indgåede kontrakt med staten om selskabsligning) · RRådgivende Ingeniører og Arkitekter og · LLynettefællesskabet. I forbindelse med etableringen af Københavns Energi er man langt i overvejelserne om tilsvarende, ligesom sådanne overvejelser fremover vil indgå ved andre lignende konstruktioner. SAGSBESKRIVELSE I forbindelse med vedtagelsen den 8. oktober 1998 af budgettet for 1999 vedtog Borgerrepræsentationen, at der skulle gennemføres et analysearbejde med henblik på at skabe et overblik over udviklingen i kommunens udgifter til tjenestemandspensioner i de kommende år. Beslutningen byggede dels på en henstilling fra Revisionsudvalget om, "at Økonomiforvaltningen søger at tilvejebringe det fornødne statistiske materiale til beregningen af kommunens samlede fremtidige pensionsforpligtelser, herunder til brug for behandlingen af spørgsmålet om at dække kommunens pensionsforpligtelser ved tegning af forsikring", og dels Indenrigsministeriets påpegning af, at "ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner, afsnit 7.2 – side 6 skal garanti- og eventualrettighedsfortegnelsen indeholde oplysninger, der kan danne grundlag for en vurdering af kommunens samlede fremtidige pensionsforpligtigelser." En nedsat arbejdsgruppe har med aktuarmæssig bistand gennemført arbejdet. Arbejdet har været delt op i 3 faser: · en beregning af den samlede kapitaliserede pensionsbyrde for pensionerede og aktive tjeneste-mænd samt de opsatte pensionsrettigheder, i alt vedrørende 22.254 personer. I dette tal indgår de tjenestemandspensionister og aktive tjenestemænd under Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), der indtil oprettelsen af H:S den 1. januar 1995 arbejdede under Københavns Kommune, og som kommunen har pensionsforpligtelsen over for · spørgsmål om tegning af forsikring · de fremtidige perspektiver. 1. Den samlede kapitaliserede pensionsbyrde. Aktuarens beregninger af den samlede kapitaliserede pensionsbyrde er sket på grundlag af de data, der pr. 1.juli 1999 har kunnet udtrækkes af lønsystemet. For de pensionerede tjenestemænd og de opsatte pensionsrettigheder er pensionsalderen kendt og har være lagt til grund. For de knapt 9.000 aktive tjenestemænd gælder, at deres optjente pensionsalder ikke kendes i systemet. For denne gruppe har aktuaren anvendt jubilæumsancienniteten som optjent pensionsalder De oplysninger, der har ligget til grund for beregningerne, er baseret på data vedrørende 3 kategorier: 9.616 pensionerede tjenestemænd, hvoraf H:S udgør 282, 3.927 opsatte pensionsrettigheder incl. H:S og 8.711 aktive tjenestemænd, hvoraf H:S udgør 1.306. I tallene indgår ikke folkeskolelærerne, idet der for denne gruppe gælder en særlig aftale med staten om refusion. Beregningerne viser, at den kapitaliserede værdi af samtlige nuværende pensionisters og aktive tjenestemænds kommende pensionsrettigheder pr. 1. januar 2000 udgør i alt ca. 23,5 mia.kr. Kommunens udgift på ca. 23,5 mia.kr. fordeler sig således: · ca. 20 mia.kr. vedrørende tjenestemandsområdet · ca. 2 mia.kr. vedrørende de budgetmæssigt fastansatte (der på pensionsområdet følger tjeneste-mændene) · ca. 1,5 mia.kr. vedrørende H:S (tallet udgør den pr. 1. januar 1995 optjente pensionsforpligtelse for de aktive tjenestemænd og pensionister, der indtil denne dato henhørte under Københavns Kommune). Når H:S indgår i opgørelsen skyldes det, at Københavns Kommunes økonomi er belastet af pensionsforpligtelsen overfor de tjenestemænd i H:S, som inden oprettelsen af H:S den 1. januar 1995 arbejdede i Københavns Kommune. Udgiften til tjenestemandspensioner deles mellem København Kommune og H:S i forhold til den del af den enkelte tjenestemands pensionsalder pr. 1. januar 1995, der er optjent i Københavns Kommune og den del af den pågældendes pensionsalder, der er optjent under ansættelsen i H:S efter 1. januar 1995. Den udgift, der er medregnet vedrørende H:S, er Københavns Kommunes andel af udgiften til pension for de tjenestemænd, der indtil 1. januar 1995 var enten pensionist eller ansat under Københavns Kommune. I den samlede pensionsudgift er indgået den beregnede udgift til egenpension, ægtefællepension og børnepension. De af aktuaren anvendte beregningsprincipper svarer til dem, forsikringsselskaberne og Finansstyrelsen anvender. Vedrørende definition af en tjenestemandspension og forudsætninger for beregningen af pensionsbyrden henvises til bilag 1. 2. Spørgsmål om tegning af forsikring. Årsagen til at kommuner af økonomiske grunde har valgt at afdække deres pensionsforpligtelser i et forsikringsselskab kan være, at · udgiften afholdes løbende under tjenestemandens ansættelse · det kan være økonomisk følsomt med udsving i udbetaling af pensioner pga. fx ekstraordinær afgang. Ifølge den aktuarmæssige beregning skulle der, såfremt kommunen ville afdække hele den pr. 1. januar 2000 optjente pensionsforpligtelse for de 3 grupper (pensionister, opsatte pensionsret-tigheder eller tjenestemænd) på en gang overføres et beløb på ca. 17 mia.kr. til et forsikrings-selskab/en pensionskasse. Hertil kommer så de fremtidige løbende indbetalinger til selskabet af en aktuarmæssig beregnet forsikringspræmie vedrørende de aktive tjenestemænd. Indbetaling af et (kapitaliseret) engangsbeløb på 17 mia.kr. til et forsikringsselskab/en pensions-kasse er ikke muligt. Ved tegning af forsikring for den fremtidige pensionsforpligtelse for de ca. 7.500 aktive tjeneste-mænd skal der i givet fald indbetales et beløb på ca. 600 mio.kr. til at dække den årlige forsikringspræmie. Beløbet er beregnet ud fra en gennemsnitsløn på 275.000 kr. årligt for en tjenestemand og en forventelig præmieprocent på mellem 25 og 30. Denne udgift til pensions-forsikring skal indbetales udover den i forvejen forekommende årlige udgift til pensionerede tjenestemænd på for tiden ca. 950 mio.kr.. Københavns Kommunes størrelse bevirker i øvrigt, at det som hovedregel kan betale sig at være selvforsikret. Til sammenligning skal oplyses, at store kommuner som Ålborg, Århus og Odense samt de "gamle FKKA-kommuner" (kommunerne beliggende omkring København) ikke har afdækket tjeneste-mændenes pension i et forsikringsselskab/en pensionskasse. 3. De fremtidige perspektiver. a) DDet program, aktuaren har anvendt til beregning af den samlede pensionsbyrde, er installeret i Økonomiforvaltningen og kan i fremtiden løbende ajourføres og korrigeres under ændrede forudsætninger. Med programmet har Økonomiforvaltningen opnået mulighed for til enhver tid at skaffe sig et realistisk billede af pensionsbyrden, således at fx. økonomiske konsekvenser af ændringer i Pensionsvedtægten hurtigt kan beregnes. b) VVed beregningen af pensionsbyrden for de aktive tjenestemænd er der taget udgangspunkt i den optjente jubilæumsanciennitet, fordi den nøjagtige pensionsalderoptjening ikke kendes for denne gruppe. Der er nu igangsat et arbejde med henblik på at få registreret den nøjagtige pensionsalderoptjening for tjenestemændene og de budgetmæssigt fastansatte. Det påregnes derfor, at der ved beregning af pensionsbyrden fremover vil kunne indgå den konkret optjente pensionsalder. c) NNår arbejdet med at registrere pensionsalderen for de aktive tjenestemænd og budgetmæsigt fastansatte er tilendebragt, vil der være mulighed for at give hver enkelt tjenestemand/budgetmæssigt fastansat en (årlig) pensionsoversigt med angivelse af tjenestemandens/den budgetmæssigt fastansattes fremtidige forventede pension (under bestemte forudsætninger). d) PPå udvalgte områder har kommunen skiftet princip og er i forbindelse med priskalkulationer af indtægtsdækkede ydelser begyndt at sikre sig bidrag til og hensætte midler for aktive tjenestemænd til dækning af kommende pensionsudbetalinger. Det gælder i dag for · KKommune Teknik København (idet der her dog er tale om en gradvis tilpasning til det opgjorte overskudskrav) · SSkatte- og Registerforvaltningen (dog alene for de tjenestemænd, der er ansat til løsning af den indgåede kontrakt med staten om selskabsligning) · RRådgivende Ingeniører og Arkitekter og · LLynettefællesskabet. I forbindelse med etableringen af Københavns Energi er man langt i overvejelserne om tilsvarende, ligesom sådanne overvejelser fremover vil indgå ved andre lignende konstruktioner. Resultatet. Resultatet af de aktuarmæssige beregninger, der fremgår af bilag 2, viser, at den årlige udgift til pensioner i de nærmeste 5-6 år er svagt faldende. I de følgende 10 år er der en meget svag stigning i udgiften. Det generelle billede er, at der først om 25 – 30 år vil være en markant ændring i nedadgående retning vedrørende kommunens årlige byrde på tjenestemandspensionsområdet. Aktuarens beregninger vises for perioden 2000 – 2030 samt årene 2050, 2075 og 2100. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - Bilag: Bilag 1: Definition af en tjenestemandspension og forudsætninger for beregningen af pensionsbyrden Bilag 2: Pensionsbyrden i tabelform Kurt Bligaard Pedersen Hans Simmelkjær J.nr. ØU 330/1999 Udvidelse af aktiviteterne i Den Brune Kødby. INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen drøfter forslagene fra Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Folkeoplysningssekretariatet og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om udvidelse af aktiviteterne i Den Brune Kødby, som de er beskrevet i sagsbeskrivelsen at Borgerrepræsentationen bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til i samarbejde med Økonomiforvaltningen at optage forhandlinger med Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger om en realisering af forslagene fra Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Folkeoplysningssekretariatet med udgangspunkt i, at en realisering af aktiviteterne ikke medfører merudgifter for kommunen. RESUME Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) har over for kommunen foreslået, at Den Brune Kødby udvides med en række aktiviteter (institutioner, parker og parkeringsanlæg). Folkeoplysningssekretariatet (FOS) er medforslagsstiller til etablering af én af institutionerne. Endelig har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen stillet forslag om at placere en daginstitution i Den Brune Kødby. Forvaltningerne bag nærværende indstilling har drøftet forslagene fra DGI, FOS og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og vurderer, at en realisering af forslagene vil give Den Brune Kødby et løft. På den baggrund foreslås det, at forslagene drøftes, samt at Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen bemyndiges til at optage forhandlinger med DGI om en realisering af forslagene fra DGI og FOS med udgangspunkt i at dette ikke medfører merudgifter for kommunen. Borgerrepræsentationen vil efter at forhandlingerne med DGI er afsluttet få forelagt en indstilling om forhandlingsresultatet. SAGSBESKRIVELSE 1) Baggrund Borgerrepræsentationen vedtog den 15. april 1999 (BR 136/99), at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget skal varetage administrationen af Den Brune Kødby (inkl. Øksnehallen) indtil de resterende bygninger er færdigrenoveret. Det blev på daværende tidspunkt forventet at ske medio 2002. Samtidig besluttede Borgerrepræsentationen at nedsætte en arbejdsgruppe på tre personer på forvaltningschefniveau, repræsenterende Kultur- og Fritidsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Det blev samtidig besluttet, at arbejdsgruppen senest den 1. april 2000 skal fremlægge forslag til fremtidig organisering af Den Brune Kødby til ikrafttrædelse, når renoveringen af Den Brune Kødby er tilendebragt. Kultur- og Fritidsforvaltningen varetager formandskabet. Under arbejdsgruppens overvejelser om den fremtidige organisering af Den Brune Kødby har Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) rettet henvendelse til Københavns Kommune med forslag om, at DGI-byens aktiviteter i Den Brune Kødby udvides. Folkeoplysningssekretariatet er medforslagsstiller til et af forslagene. På baggrund af ovenstående fremlægges nærværende indstilling, hvori forslagene fra DGI og FOS gennemgås og forvaltningernes vurdering af disse beskrives. Endelig belyses forslaget fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om placering af en daginstitution i Den Brune Kødby. 2) Forslagene fra DGI, FOS og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen DGI foreslår, at følgende aktiviteter placeres i Den Brune Kødby (kort over området vedlægges som bilag 1): a) Det internationale Akademi for Uddannelse og Demokrati (formålet med akademiet er primært at belyse samspillet mellem uddannelse og demokrati). DGI og FOS foreslår, at Akademiet kombineres med et forslag fra FOS om etablering af et Nationernes Hus. Det fælles forslag har fået arbejdstitlen Det Multikulturelle Aktivitetshus. b) Foreningsbiblioteket Danmark (formålet med biblioteket er at sikre en samling af materiale om foreningslivet i Danmark til udlån) c) Det nationale idrætsmuseum (formålet med museet er at oplyse om idrættens historie) Derudover foreslår DGI, at der etableres to parkområder i forlængelse af DGI-byen: a) Aktivitetspark (udendørs idrætsfaciliteter) b) Friluftspark (rekreativt område) Endelig foreslår DGI, at der etableres en underjordisk parkeringskælder til 220 biler med til- og frakørsel fra Ingerslevsgade. Forslagene fra DGI og FOS indebærer, at Københavns Kommune skal stille de tre bygninger i område E (børnekulturområdet) til rådighed for Det Multikulturelle Aktivitetshus, Foreningsbiblioteket Danmark og Det Nationale Idrætsmuseum. DGI foreslår, at udgifterne til indretning og drift af ovenstående finansieres af Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, fonde, DGI og andre idrætsorganisationer. I forhold til aktivitetsparken, friluftsparken og parkeringskælderen foreslår DGI, at Københavns Kommune overdrager Vestauranten og en anmærkningsfri grund (oprenset for eventuel forurenet jord) vederlagsfrit til DGI-byen, som derefter forpligtes til at etablere aktivitetsparken, friluftsparken og parkeringskælderen. DGIs beskrivelse af forslagene vedlægges som bilag 2. Sammenfatning af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens og Kultur- og Fritidsforvaltningens arbejdsgruppes rapport vedrørende integrationsindsats på kultur- og fritidsområdet, hvori Det Multikulturelle Aktivitetshus beskrives yderligere, vedlægges som bilag 3. *** Endelig har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen stillet forslag om, at der etableres en daginstitution i bygning 62 i Den Brune Kødby for at imødekomme efterspørgslen på dagpasningstilbud i Indre By. 3) Gennemgang og vurdering af forslagene Nedenfor gennemgås forslagene fra DGI, FOS og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. I den forbindelse har arbejdsgruppen vurderet forslagene med udgangspunkt i handlingsplanen for Den Brune Kødby. Arbejdsgruppen har drøftet forslagene med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen. Overordnet Overordnet vil en realisering af forslagene betyde, at Københavns Kommune skal stille tre bygninger i børnekulturområdet (område E) til rådighed for de tre foreslåede institutioner. Dermed skal der findes en ny placering til børnekulturområdet, herunder Teaterbutikken, som er placeret i to af de omtalte bygninger. Arbejdsgruppen vurderer med udgangspunkt i intentionerne i handlingsplanen for Den Brune Kødby, at det vil være nærliggende at søge børnekulturområdet – herunder Teaterbutikken – indpasset i et nyt fælles børne- og medborgerområde beliggende i det nuværende område for medborgeraktiviteter. Dette er det område i Den Brune Kødby, som ligger nærmest på Vesterbros boligkvarterer og som har direkte adgang fra det trafiksanerede Halmtorv. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen finder, at Teaterbutikken, der for tiden er placeret i bygningerne 70 (Tvillingehuset) og 72 udmærket kan placeres i bygning 66. Sidstnævnte bygning grænser op til det nuværende område for medborgeraktiviteter. Med en placering af Teaterbutikken i denne bygning vil det samlede børne- og medborgerområde dermed bliver udvidet i forhold til det nuværende område for medborgeraktiviteter. I forlængelse af ovenstående bemærkes det, at Borgerrepræsentationen med vedtagelsen af budget 2000 afsatte 0,5 mill. kr. til drift af en filial af medborgerhuset i Lyrskovgade i bygning 62. Arbejdsgruppen vurderer umiddelbart, at bygningerne 89 og 63 ligeledes kan anvendes af medborgerhuset. Bygning 89 kan anvendes som lager, mens bygning 63 på nuværende tidspunkt bliver renoveret med henblik på etablering af en café. Såfremt de stillede forslag bliver realiseret vil det betyde, at der i Den Brune Kødby er to bygninger tilbage, som ikke er disponeret. Det drejer sig om bygning 65 og 88, som ligger i det nuværende område for medborgeraktiviteter. Det Multikulturelle Aktivitetshus DGI har efter fremsendelse af ovennævnte forslag drøftet etableringen af Det internationale Akademi for Uddannelse og Demokrati med repræsentanter for FOS. Baggrunden herfor er, at en arbejdsgruppe under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, der har arbejdet med en kortlægning af eksisterende kultur- og fritidstilbud for flygtninge og indvandrere, som et yderligere tilbud, blandt andet har peget på det ønskværdige i etableringen af et multikulturelt aktivitetshus for danskere og indvandrere i for eksempel Den Brune Kødby. Dette ønske er fremkommet som følge af, at Dansk Flygtningehjælp siden 1993 har samlet de professionelle støttefunktioner for det frivillige integrationsarbejde i københavnsområdet i "Global House" på adressen Nørrebrogade 32. Efter integrationslovens ikrafttræden 1. januar 1999 er disse støttefunktioner for den frivillige indsats med aktiviteter på kultur- og fritidsområdet ophørt, og ansvaret for opgaven er overgået til Københavns Kommune. Drøftelserne mellem DGI og FOS har vist, at forslaget fra FOS med fordel kan integreres i Det internationale Akademi for Uddannelse og Demokrati. Projektet har fået fællesbetegnelsen Det Multikulturelle Aktivitetshus. Det fremlagte forslag om Det Multikulturelle Aktivitetshus vil i høj grad understøtte såvel de nuværende som fremtidige aktiviteter i området. Der kan således peges på åbenlyse muligheder for synergieffekter mellem det demokratiske foreningsliv i DGI-byen, uddannelserne i Måltidets Hus og Det Multikulturelle Aktivitetshus fokus på samspil mellem integration, demokrati og uddannelse. Samtidig vil der være en kobling mellem måltidets og idrættens sundhedsmæssige betydning. Endelig vil der muligvis kunne skabes baggrund for at etablere et fælles forskningsmiljø. Foreningsbiblioteket Danmark og Det nationale Idrætsmuseum Foreningsbiblioteket vil være åbent for alle, og vil fokusere særligt på det folkelige materiale inden for bøger, tidsskrifter, temahæfter, film og video. På samme måde – og i samspil med Foreningsbiblioteket – vil Idrætsmuseets samling af relevant historisk materiale, der belyser idrættens betydning som en kulturel faktor og et nationalt historisk samlingspunkt, anskueliggøre den folkelige danske foreningsmodel over for alle brugere af huset herunder også de brugere med anden national og kulturel baggrund, som benytter Det Multikulturelle Aktivitetshus. Forslaget har tillige været drøftet med Dansk Idrætsforbund (DIF), som tidligere har stået bag og medvirket i adskillige initiativer til etablering af et idrætsmuseum. DIF finder, at det foreliggende forslags flerkulturelle tilgang rummer en stor styrke, ligesom den geografiske lokalisering i Københavns midte i tilknytning til konkrete idræts- og kulturaktiviteter anses for ideel. DIF peger på vigtigheden af, at alle organisationer med interesse i idrætsmuseet bakker op om projektet, og at der etableres et samarbejde på tværs af det samlede projekt eventuelt i form af en styregruppe med repræsentanter fra alle implicerede. Parkområderne Aktivitetsparken til udendørs idræt og friluftsparken til rekreativt formål opfylder handlingsplanens anbefalinger om, at der etableres rekreative arealer i Den Brune Kødby. Parkområderne vil skabe en betydelig forbedring af Vesterbro borgernes adgang til lokale rekreative områder og fritidsaktiviteter. Samtidig vil de bidrage til, at flere lokale brugere bliver opmærksom på aktiviteterne i Den Brune Kødby og dermed motiveret til at opsøge de forskellige tilbud. Det er en forudsætning, at parkområderne indpasses med respekt for de bevaringsværdige omgivelser. Parkeringskælder Bygge- og Teknikforvaltningen har vurderet forslaget fra DGI om placering af en underjordisk parkeringskælder, som har følgende umiddelbare bemærkninger til forslaget: I planlægningen af den fremtidige trafikbetjening af DGI-Byen er der primært taget udgangspunkt i den gode kollektive trafikbetjening som følge af placeringen ved Københavns Hovedbanegård. En ændret vejprofil i Ingerslevsgade, hvor der bl.a. er etableret parkeringspladser, samt et ønske om i vid udstrækning at friholde de ubebyggede arealer for parkering, har medført, at anlægskravet til parkering på DGI-Byens grund er reduceret betragteligt i forhold til lokalplanens parkeringsdækning på 1 plads pr. 100 m2 etageareal. Reduktionen er sket mod tinglyst deklaration om deltagelse i parkeringsanlæg i kvarteret eller indbetaling til en eventuel kommunal parkeringsfond. Det har imidlertid i praksis vist sig – allerede inden DGI-Byen er fuldt udbygget – at de øvrige omkringliggende veje er belastet af parkerede biler med ærinde i Brune Kødby-området. Etablering af et underjordisk parkeringsanlæg i Den Brune Kødby er i overensstemmelse med bestemmelserne i den for området gældende lokalplan og vil være til gavn for alle aktiviteter i området, herunder også arrangementerne i Øksnehallen, ligesom det må forventes at reducere gadeparkeringen. Lokalplanen forudsætter, at ind- og udkørsel til et parkeringsanlæg med adgang til Ingerslevsgade sker via Staldgade. Samtidig forudsætter lokalplanen, at områdets ubebyggede arealer, inklusive parkerings- og tilkørselsarealer samt beplantning og belysning, skal anlægges efter en samlet godkendt plan med respekt for bevaringsværdierne og på en sådan måde, at de spiller sammen med de omgivende gader og pladser. Det skal endvidere bemærkes, at den påtænkte parkeringskælder skønnes at kunne rumme de anførte ca. 220 p-pladser, hvis den anlægges under hele det ubebyggede areal mellem DGI-Byens sydvestligste bygning, Tvillingehallen (bygning 70), Staldgade og Ingerslevsgade. Herved vil lokalplanens parkeringskrav kunne opfyldes. Daginstitution For at imødekomme et lokalt behov for etablering af yderligere vuggestue- og børnehavepladser kan der indrettes en daginstitution i bygning 62. Beliggenheden tæt ved Hovedbanegården betyder, at institutionen tillige vil være attraktiv for forældre med arbejde i Indre By. Beliggenheden i Brune Kødby skaber desuden gode forudsætninger for etablering af en institution, der aktivt inddrager det lokale kultur- og fritidsliv med udgangspunkt i børnefamiliernes behov. Ud over at give et pædagogisk pasningstilbud, vil institutionen kunne fungere som et kulturelt samlingssted, hvor forældrene kan mødes og hjælpe hinanden, få råd og vejledning om pædagogik og opdragelse samt søge information om forhold vedrørende opdragelse af børn, sundhed, ernæring m.m. Udvikling af disse tilbud kunne f.eks. ske i tilknytning til Foreningsbiblioteket, og i samarbejde med Det Multikulturelle Aktivitetshus vil der være mulighed for at gøre en særlig indsats for at introducere flygtninge- og indvandrerfamilierne til de danske daginstitutioner. Institutionens nære geografiske tilknytning til vandkulturhuset og DGI-byens øvrige idrætsaktiviteter, til Det Multikulturelle Aktivitetshus, Måltidets Hus og medborgerhuset vil give rige muligheder for projektorienteret pædagogik, hvor lokalområdets faciliteter og muligheder inddrages aktivt i det daglige pædagogiske arbejde. Beliggenheden vil skabe gode forudsætninger for at etablere en institution, der gør en særlig indsats indenfor et eller flere af Socialplanens særlige fokusområder fx "sundhed, økologi og ernæring", "integration og sprogstimulering" og "bevægelse og motorik ". I forlængelse af etableringen af en daginstitution kan der samtidig etableres en legeplads i det område som er inden for bygningerne i det nuværende område for medborgeraktiviteter. Denne legeplads vil både kunne anvendes af daginstitutionen, Teaterbutikken og indbyggerne på Vesterbro. Den daglige drift af institutionen kan varetages af én af de 7 foreninger, virksomheder eller organisationer, der har afgivet tilbud på driften og anlægget af en ny daginstitution i forbindelse med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens arbejde med indførelse af kontraktstyring. Samlet vurdering Det er forvaltningernes samlede vurdering, at en realisering af forslagene fra DGI, FOS og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil give Den Brune Kødby et løft samtidig med, at områdets høje arkitektoniske værdi fastholdes. Samtidig vil en placering af børnekulturområdet sammen med medborgerhusaktiviteterne medføre, at de aktiviteter som primært retter sig mod Vesterbros indbyggere er placeret tættere på beboelse end i det nuværende udlagte børnekulturområde, som er placeret i bunden af Den Brune Kødby. 4) Den videre proces På baggrund af ovenstående indstiller forvaltningerne, at forslagene fra DGI, FOS og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen drøftes, samt at Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen bemyndiges til at forhandle med DGI om de nærmere betingelser for en realisering af forslagene til nye aktiviteter i området. I den forbindelse foreslås det, at forhandlingerne tager udgangspunkt i, at en realisering af forslagene ikke påfører kommunen merudgifter. Borgerrepræsentationen vil efter at forhandlingerne med DGI er afsluttet få forelagt en indstilling om forhandlingsresultatet. I den videre proces vil arbejdsgruppen desuden drøfte følgende forhold: Plan for den fortsatte renovering Borgerrepræsentationen har den 15. april 1999 defineret Den Brune Kødby som et beskæftigelsesprojekt og forudsatte i den forbindelse, at renoveringen af Den Brune Kødby skal være tilendebragt medio 2002. På nuværende tidspunkt mangler der at blive renoveret ca. 5.500 m2 ud af ca. 15.000 m2, hvortil kommer to bygninger i Den Grå Kødby, som skal indgå i Måltidets Hus. Det økonomiske opsving i København har medført, at antallet af ledige uden arbejdsløshedsforsikring, og dermed bistandsmodtagere på kontanthjælp, har været faldende gennem en længere periode. Dette har indflydelse på rekrutteringsgrundlaget i forbindelse med udførelse af aktiveringsprojekter. Det kan derfor vise sig nødvendigt at foretage en vurdering af, om Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen inden for beskæftigelsesområdet har kapacitet til at fuldføre de planlagte renoveringsopgaver og i givet fald, om det vil kunne ske inden for den af Borgerrepræsentationen forudsatte tidsramme. I lyset af de foreslåede ændringer af disponering af bygningerne i Den Brune Kødby, som følge af nærværende indstilling, vil der under alle omstændigheder skulle ske en ændret prioritering af rækkefølgen af de endnu ikke renoverede bygninger blandt andet med henblik på klargøring af bygning 66 til brug for Teaterbutikken og eventuel indretning af en daginstitution. I forlængelse af ovenstående bemærkes det, at det af indstillingen om organisering af Den Brune Kødby, som blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 15. april 1999, fremgår, at arbejdsgruppen primo 2000 vil orientere Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget om det igangværende renoveringsarbejde i form af en kort skriftlig redegørelse. Status for renovering og disponering af Den Brune Kødby vedlægges som bilag 4. Områdets administrative forankring I lyset af de fremsatte forslag er det naturligt tillige at overveje, hvorvidt administrationen af Den Brune Kødby hurtigere end først antaget skal placeres andet steds. Ved en gennemførelse af forslagene fra DGI, FOS og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil en meget stor del af områdets bygninger være disponeret til anvendelser, der ikke fordrer opbygning af nogen selvstændig organisation til at forestå administrationen. Der vil være behov for en varetagelse af elementære ejendomsadministrative opgaver for området som helhed. Disse opgaver kan umiddelbart placeres under Kultur- og Fritidsudvalget. De forskellige institutioner i området – Det Multikulturelle Aktivitetshus, Måltidets Hus, Øksnehallen, Medborgerhuset, Teaterbutikken mv. – vil selvstændigt varetage egne aktiviteter, og til koordinering af alle fælles initiativer og mere generelle forhold omkring Den Brune Kødby kan det være hensigtsmæssigt at nedsætte et brugerråd bestående af repræsentanter fra samtlige brugere, der kan rådgive Kultur- og Fritidsforvaltningen vedrørende områdets videre udvikling. Det bemærkes i forhold til ovenstående, at driften for Den Brune Kødby som helhed vurderes at blive neutral for Københavns Kommune. Heri ligger en forudsætning om, at Øksnehallens drift vil kunne hvile i sig selv. I den forbindelse vil arbejdsgruppen vurdere mulighederne for en eventuel bortforpagtning af Øksnehallen. Indtægterne herved forventes at kunne dække blandt andet Uddannelses- og Ungdomsudvalgets omkostninger ved Teaterbutikkens flytning. I henhold til et løseligt skøn udgør disse omkostninger 1,8 mill. kr. Ombygning af bygning 62 til daginstitution med 2-3 grupper med tilhørende legeplads på ca. 500 m2 skønnes at koste ca. 5 mill. kr. (ekskl. moms, inventar, honorarer, attester m.v.), der forudsættes finansieret inden for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetramme. Hertil kommer eventuelle udgifter til oprensning af forurenet jord, hvor legepladsen placeres. ØKONOMI - HØRING - ANDRE KONSEKVENSER - BILAG Bilag 1: Kort over området Bilag 2: Forslag fra DGI til aktivitetsudvidelser i Den Brune Kødby Bilag 3: Sammenfatning af rapport vedr. etablering af Det Multikulturelle Aktivitetshus Bilag 4: Status for renovering og disponering af Den Brune Kødby Udskrift af beslutningsprotokoller (nye bilag): Bilag 5: Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 10. november 1999 Bilag 6: Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 11. november 1999 Bilag 7: Bygge- og Teknikudvalgets møde den 24. november 1999 Ida Munk Peter Rasmussen Grethe Munk Jens Jacobsen Kurt Bligaard Pedersen J.nr. ØU 340/1999 Redegørelse for igangsætning af kommune- og lokalplanarbejde for "Prøvestenen". (Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget) INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen fremsætter nærværende redegørelse om iværksættelse af kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse samt lokalplan for Prøvestenen til Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets drøftelse. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 8. december 1999 Drøftedes. RESUME Københavns Havn har gennem en årrække arbejdet med planer om en større udvidelse af Prøvestenen, der har udviklet sig fra et havneområde udelukkende med losning, lagring og lastning af olie- og benzinprodukter (flydende bulk) til også at omfatte sten og grus mv. (tørbulk), idet disse funktioner flyttes hertil bl.a. fra Sydhavnen. Foruden de erhvervshavnemæssige funktioner omfatter Havnens ønsker en lystbådehavn på en ø umiddelbart syd for Prøvestenen i sammenhæng med planerne om en ny Amager Strandpark. Den sydlige del af nyopfyldningerne til Prøvestenen skal anvendes som bufferzone mellem de 2 funktioner, herunder til vinteropbevaring af lystbåde. Som opfyldningsmateriale forventes bl.a. anvendt forurenet jord, hvormed der samtidig tilgodeses et akut behov for nye deponeringsmuligheder i kommunen. Københavns Havns udvidelsesønsker forudsætter såvel lokalplan som kommuneplantillæg samt VVM-redegørelse. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Københavns Havn ønsker en havneudvidelse på ca. 41,5 ha, der primært skal anvendes til at udvikle Prøvestenen som et erhvervsmæssigt havneområde. En sådan havneudvidelse har været planlagt gennem flere år, og en del af den ønskede udvidelse muliggøres i Kommuneplan 1997. Den nordlige del af Prøvestenen skal fortsat anvendes til flydende bulk, og den sydlige del skal anvendes til et nyt havnerelateret erhvervsområde samt en bufferzone med grønne områder og serviceerhverv samt andre funktioner med tilknytning til en lystbådehavn med plads til 1.200 både, der etableres ved opfyldning syd for Prøvestenen. I København mangler der områder til placering af forurenet jord. For at finde egnede arealer til formålet er der gennemført en række forundersøgelser, som har omfattet områder ved Nordhavnen, Refshaleøen og Prøvestenen. De foreløbige undersøgelser er endt med, at der arbejdes videre med Prøvestenen som led i udvidelsen af havnen, hvor man bl.a. vil "genbruge" forurenet jord. Eksisterende forhold Prøvestenen rummer ca. 81 ha og ejes af Københavns Havn, jf. bilag A. På grund af den store vanddybde øst for Prøvestenen er den yderst velegnet til havn. Øen har udelukkende været anvendt til oplagring af olie og benzin, men som følge af faldende behov er olietankene på den sydlige del af Prøvestenen blevet fjernet, og arealerne blevet frigjort til andre formål, jf. også bilag B. Den sydlige del af Prøvestenen har således stået tom i længere tid, men i takt med at de øvrige havneområder i København har undergået en byomdannelse, er der flyttet havnerelaterede erhverv fra disse til den sydlige del af Prøvestenen, og der er planer om flere udflytninger hertil. Den nordlige del af Prøvestenen anvendes fortsat til oplagring af olie og benzin i tanke med en højde på op til ca. 25-30 m. Disse funktioner skal stadig finde sted her. Der er af sikkerhedsmæssige årsager ikke offentlig adgang til denne del af Prøvestenen. En dominerende virksomhed på den sydlige del af Prøvestenen er Sydhavnens Sten & Grus, der får deres råmaterialer tilført ad søvejen. Flere betonvirksomheder, der benytter Sydhavnens Sten & Grus som leverandør, er i færd med at etablere sig på Prøvestenen, herunder 4K Beton A/S, der flytter hertil fra Islands Brygge. H.J. Hansen Miljøsystem har netop fået tilladelse til at placere skrotvirksomhed på Prøvestenen. Københavns Havn har i 1998 fået foretaget en undersøgelse af trafikken til og fra havnen, herunder Prøvestenen, hvor der ved tællinger i april og oktober 1998 er registreret en døgntrafik på 600 lastbiler, 225 varebiler og 450 personbiler til og fra Prøvestenen. På grund af årstidsvariationer skønnes den gennemsnitlige lastbiltrafik i løbet af året at være noget højere. Biltrafikken er dermed væsentlig lavere end tidligere, dels som følge af omlægningerne i den danske energipolitik efter energikriserne i 1970'erne, dels på grund af at der for år tilbage blev etableret en ledning til flybrændstof ud til Kastrup Lufthavn, som transporterer en mængde svarende til ca. én lastbil hvert 5. minut, hvilket har betydet en reduktion på ca. 300 biler pr. døgn. Omgivelserne omkring Prøvestenen er mod nord præget af store tekniske anlæg, bl.a. Amagerværket og Amager Forbrænding, mod vest af det planlagte industriområde "Kløverparken" og af dominerende gasbeholdere og mod syd af de rekreative funktioner omkring Amager Strandpark. Planforhold Kommuneplan 1997 I Kommuneplan 1997 er Prøvestenen og et vandareal sydøst herfor udlagt til havneformål, H1*-områder, for hvilke gælder, at der må udøves virksomhed, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening stilles særlige beliggenhedskrav, jf. bilag C, henholdsvis at opfyldning kun kan ske som led i en samlet plan for Amagers østkyst. Der muliggøres en opfyldning på ca. 12 ha. Umiddelbart syd for Prøvestenen og langs Amager Strand, fastlægges et O1*-område, der reserveres til en fremtidig udvidelse af Amager Strandpark samt lystbådehavn. Etablering, herunder opfyldninger, kan kun ske som led i en samlet plan herfor. Kommuneplanmæssige overvejelser Den gældende kommuneplan forudsætter som nævnt, at der udarbejdes en samlet plan for udformningen af kysten fra Prøvestenen til Kastrup samt for de opfyldninger/reguleringer, der i den sammenhæng skal gennemføres i forbindelse med etableringen af udvidelsen af Prøvestens-øen og etableringen af den planlagte nye lystbådehavn og den nye fremskudte Strandpark. Bestemmelsen stammer fra Kommuneplan 1993, hvor man lagde til grund, at en udvidelse af det opfyldte areal på Prøvestenen ikke – retligt eller kystteknisk – må gøre det vanskeligt eller umuligt at gennemføre planerne om en udvidet Amager Strandpark. Siden har et særligt udvalg under Trafikministeriet i 1996 udgivet rapporten "Ny Amager Strandpark", hvori man bl.a. fremlægger resultatet af en række tekniske undersøgelser om den optimale udformning af en stabil kyststrækning i forhold til bølgeretninger og strømforhold på Amagers østkyst. Rapporten påviser – på baggrund af et omfattende materiale udarbejdet af Dansk Hydraulisk Institut, Vandkvalitetsinstituttet m.fl. – at det er kystteknisk muligt at udvide Prøvestenen samtidig med, at man etablerer en strandpark med en stabil sandstrand af god kvalitet. Rapporten angiver to alternative muligheder for en optimal udformning af kysten på et sådant projekt: Alternativ A, hvor stranden på kyststrækningens sydlige del er opbygget omkring tre pynter, og alternativ B, hvor stranden er opbygget omkring to pynter. Opfyldningen ved Prøvestenen og den nye lystbådehavn har den samme udformning i begge alternativer – svarende til det aktuelle projekt. Nord og syd for strandlinien foreslås etableret et reservoir i form af et uddybet område for at undgå tilsandingsproblemer i indsejlingerne til Sundby Sejlforenings bådehavn og ved Kastrup Lystbådehavn. Begge alternativer kan etableres som en "lagune-løsning", svarende til forholdene i Køge Bugt Strandpark, eller som en "grønning-løsning", hvor området mellem strand og land er fyldt op med jord, således at der fremkommer en stor grønning, der kan indrettes til forskellige fritidsformål. Det angives i rapporten, at havstrømmene i Øresund forventes at kunne holde eventuelle laguner fri for tang mv., uanset om man vælger alternativ A eller B. Strandparkudvalgets rapport udgør principielt et forslag til en sådan "samlet plan" for opfyldninger langs Amagers østkyst, som omtales i kommuneplanen. I det omfang Borgerrepræsentationen tiltræder, at rapporten skal lægges til grund for både afgrænsningen af opfyldningerne ved Prøvestenen inklusive den nye lystbådehavn og afgrænsningen af den fremskudte Amager Strandpark, vil kommuneplanens retningslinie for Amagers østkyst være opfyldt. Grundlaget for at udarbejde et kommuneplantillæg (og en lokalplan), der muliggør opfyldningen ved Prøvestenen, vurderes således at være tilstede under forudsætning af, at kommuneplantillægget (men ikke nødvendigvis lokalplanen) omfatter hele den omhandlede kyststrækning. Det foreslås på den baggrund, at der udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg, der både fastlægger rammerne for udvidelsen af Prøvestenen og dette områdes anvendelse til henholdsvis erhvervshavneformål og lystbådehavneformål og rammerne for udformningen af kysten mellem Prøvestenen og kommunegrænsen mod Tårnby Kommune. Der er netop sat et arbejde i gang med henblik på at udarbejde et forprojekt til Strandparken, herunder planerne for parkens nærmere indhold. For ikke at lægge unødige bindinger på dette arbejde, bør man i rammen for Strandpark-området angive, at kysten skal etableres i overensstemmelse med Strandparkudvalgets rapport i form af enten alternativ A eller alternativ B. Såfremt man allerede nu ønsker at vælge mellem alternativerne, vil forvaltningerne anbefale alternativ B. Der lægges i den sammenhæng vægt på, at i dette alternativ er den ene af de to strandlinier, der indgår, én lang sammenhængende strand med et udseende, som man kender fra andre Øresundskyster, og at denne strand er direkte eksponeret mod de fremherskende bølgeretninger, således at den vil få en noget bedre strandkvalitet end stranden i alternativ A. Alternativ B forventes herudover at give færre tanggener. For så vidt angår spørgsmålet, om man skal vælge en laguneløsning eller en grønning-løsning, skal det bemærkes, at Statens Luftfartsvæsen har gjort indsigelse mod laguneløsningen, fordi man frygter, at lagunerne vil tiltrække fugle, som vil øge kollisionsrisikoen mellem fugle og fly ved Kastrup Lufthavn. Det vil formentlig være muligt at indrette lagunerne, så de ikke tiltrækker de fuglearter, der udgør et problem for luftfarten, men spørgsmålet bør naturligvis belyses meget grundigt, før man i givet fald vælger at anlægge laguner. Det anbefales derfor, at man ikke tager stilling til lagunespørgsmålet i forbindelse med det aktuelle forslag til kommuneplantillæg. Spørgsmålet kan siden afklares i forbindelse med det videre arbejde med Strandparkens nærmere udformning og den nødvendige efterfølgende lokalplan. Anvendelsen af lettere forurenet eller forurenet jord i forbindelse med anlægsarbejderne er ikke et kommuneplanspørgsmål. Hvis der i forbindelse med opfyldningerne etableres et egentligt depot for stærkt forurenet jord ("giftigt og farligt" i lovens forstand), skal der dog udarbejdes kommuneplanretningslinier for anlægget, jf. nedenfor om VVM. Kommuneplantillægget skal endvidere forholde sig til mulighederne for at etablere bygninger eller konstruktioner, der overstiger 24 m, jf. de generelle rammebestemmelser for havneområder. Det betyder, at der skal indføjes særlige bestemmelser om eventuelle tanke, siloer, skorstene og kraner. VVM-redegørelse Erhvervshavnedelen af projektet er som et "større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe på over 1350 tons" (jf. bilag 1 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 551 af 28. juni 1999) omfattet af planlovens VVM-bestemmelser. Forslaget til kommuneplantillæg skal derfor ledsages af en VVM-redegørelse for dette anlæg. VVM-redegørelsen skal bl.a. indeholde en vurdering af anlæggets påvirkning af havmiljøet og indvirkning på kystlandskabet samt af landtrafikale konsekvenser. Hertil kommer, at lystbådehavnedelen og opfyldningerne til strandparken vurderes at være omfattet af samme bekendtgørelses bilag 2, der omhandler anlæg, hvor man skal foretage en nærmere vurdering af, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse (en såkaldt VVM-screening). Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at der er tale om et så omfattende indgreb i det eksisterende miljø på Amagers østkyst og i Øresund, at det udløser VVM-pligt. Såfremt en del af området indrettes til specialdepot for stærkt forurenet jord, skal dette delområde udlægges som deponi og underkastes en uddybende miljøkonsekvensvurdering i VVM-redegørelsen. Der skal derfor i tilknytning til forslaget til kommuneplantillæg for havneudvidelsen ved Prøvestenen og for Amager Strandpark udarbejdes en VVM-redegørelse. Da en stor del af arbejdet vedrører søterritoriet, vil man i den forbindelse tage kontakt til Trafikministeriet for at få afklaret, om ministeriet som repræsentant for statens overhøjhed på søterritoriet ønsker at stå for VVM-arbejdet, for så vidt angår dette område, eller om ministeriet ønsker at deltage i arbejdet på anden måde. Lokalplan Prøvestenen indgår i området omfattet af lokalplan nr. 177 "Københavns Havn", der fastlægger Prøvestenen til havneformål, herunder sådanne handels-, lager-, oplags-, transport-, værksteds- og industrivirksomheder med tilhørende administration og lignende, som efter kommunens skøn har naturlig tilknytning til havnen, f.eks. som følge af særligt behov for skibstransport. Lokalplanen er i sin tid tilvejebragt med henblik på at regulere placeringen af bilfærgeruter i Københavns Havn og har dermed, bl.a. for så vidt angår Prøvestenen, karakter af rammelokalplan. Større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder opfyldninger og nedrivninger, forudsætter derfor tilvejebringelse af supplerende lokalplan. Miljøforhold Prøvestenen er registreret som affaldsdepot (nr. 101-0001). Der er konstateret forurening fra tidligere og igangværende håndtering og oplag af olie samt forureningskomponenter af olie/benzinprodukter m.m. Der er forurenet i svær grad over store dele af øen – såvel jord som grundvand. Der meddeles løbende frigivelser til bygningsændringer mv. Prøvestenen (den nordlige del) er klassificeret som en klasse 7 virksomhed, hvorfra der anbefales en afstand på 500 m til miljøfølsomme områder. Fredningsforhold Størstedelen af Amager Strandpark er fredet. En del af Prøvestenen er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 12 og § 13 om beskyttelse af fortidsminder, og de nærmeste omgivelser er omfattet at samme lovs § 18 om beskyttelseslinien uden om et fortidsminde, jf. bilag B. Mod Amagersiden er kysten ved Prøvestenen omfattet af en 100 m strandbeskyttelseslinie, ligeledes i medfør af Naturbeskyttelsesloven. Havnegrænse Den ønskede havneudvidelse går ud over Københavns Havns nuværende havnegrænse, jf. bilag B. En udvidelse af denne kræver tilladelse fra Trafikministeriet. Deponeringskapacitet Den ønskede havneudvidelse på 41,5 ha kan rumme ca. 2,5 mio. m3 jord. Arealerne, der skal anvendes til lystbådehavn, må ikke opfyldes med forurenet jord, hvorfor der også skal anvendes en del ren jord til opfyldningerne. Det overvejes, at opfyldningerne inddeles i 3 afsnit, hvor der anvendes henholdsvis rent jord (klasse 1) til lystbådehavnen, lettere forurenet jord (klasse 2) til bufferzonen og forurenet jord (klasse 3) til deponering på arealerne til havnerelateret erhverv. I kommunen er der problemer med at finde arealer til deponering/rensning af kraftigere forurenet jord (klasse 4), men der forventes ikke deponering heraf på Prøvestenen. Københavns Havns ønsker Københavns Havns ønsker omfatter opfyldninger på ca. 41,5 ha samt en udvidelse af havnens grænser. Havnen har udarbejdet et udkast til lokalplanforslag med tilhørende redegørelse for Prøvestenen, hvoraf det fremgår, at Københavns Havn ønsker at udvikle Prøvestenen som et erhvervsmæssigt havneområde. Den nordlige del af Prøvestenen skal fortsat anvendes til flydende bulk. Den sydlige del inddeles i to, hvor den nordlige udnyttes til tør bulk, transport-, værksteds- og industrivirksomheder, og den sydlige, der adskilles fra erhvervshavnen af en vold, kan anvendes til et nyt bykvarter langs kanaler og vandfronter med mulighed for etablering af serviceerhverv, vinteropbevaring af både, offentligt tilgængelige grønne områder og anden anvendelse med offentlig adgang. Området skal fungere som bufferzone mellem erhvervshavnen og den lystbådehavn, der etableres ved opfyldning syd for Prøvestenen, jf. bilag D. Offentlig adgang til den sydlige del sikres ved etablering af særlige vej- og stiforbindelser. Københavns Havn ønsker i størstedelen af det havnerelaterede område, under hensyntagen til arealerne vest og syd herfor, en generel bygningshøjde på 24 meter med mulighed for, at tanke og siloer kan opføres i op til 50 m og skorstene og kraner i op til 70 m. Københavns Havn forudsætter, at vinteropbevaringsarealerne for lystbåde skal kunne bruges til parkeringspladser om sommeren. Den fremtidige trafik I de undersøgelser af bil- og lastvognstrafikken, som Københavns Havn fik foretaget i 1998, var der foretaget modelberegninger af den forventede trafik for et antal scenarier. I år 2000 og de første år herefter forventes lastbiltrafikken til og fra Prøvestenen at være 900 biler pr. døgn. I år 2010 forventes den række af de aktiviteter, som Københavns Havn ønsker på Prøvestenen, at være flyttet herud, hvorfor lastbiltrafikken forventes at stige til 2.000 biler pr. døgn. Ifølge undersøgelsen vil omkring halvdelen af lastbiltrafikken til og fra Prøvestenen køre over Langebro eller gennem en østlig havnetunnel, hvis en sådan etableres. Denne trafik vil benytte dele af det regionale vejnet (Vermlandsgade-Ved Stadsgraven-Amager Boulevard), hvor trafikmængderne i forvejen er så høje, at stigningen i trafikken til og fra Prøvestenen ikke vil være afgørende. Nærmest Prøvestenen på den østligste del af Prags Boulevard og Uplandsgade vil den øgede lastbiltrafik til og fra Prøvestenen i en situation, hvor der ikke er anlagt nogen havnetunnel, betyde en stigning i andelen af tung trafik på fem procentpoint. Da den forøgede trafik til og fra Prøvestenen hovedsageligt skyldes overflytning af aktiviteter til Prøvestenen fra andre dele af havnen, forventes den samlede trafikmængde i byen ikke at stige, men der kan forekomme lokale variationer – herunder sandsynligvis en mindre stigning i den samlede lastbiltrafik på Amager. Opfyldningen af Prøvestenen med ren og forurenet jord på i alt ca. 2,5 mio. m3 svarer til, at der i gennemsnit skal køre 500 lastbillæs til Prøvestenen hver dag i otte år. Dette vil føre til en forøgelse af lastbiltrafikken til og fra Prøvestenen på 1.000 biler pr. døgn, og at den trafik, som ifølge Københavns Havns undersøgelse forventes i 2010, stort set allerede vil forekomme fra det tidspunkt, hvor man begynder opfyldningen. Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer, at trafikken i forbindelse med opfyldningen vil følge nogenlunde samme mønster som trafikken til og fra Prøvestenen i øvrigt. Dog vil den del af trafikken, som kører ad det overordnede vejnet eventuelt være en anelse lavere, da udgangspunkterne for turene (byggepladserne hvorfra jorden hentes) må formodes at ligge mere spredt end målene for kørsel med tør bulk. Da udkørsel af jord til Prøvestenen kommer til at erstatte udkørsel af jord til andre steder i kommunen, vil der ikke ske en stigning i den samlede trafik i byen af denne årsag, men den store byggeaktivitet, som finder sted på Amager i de nærmeste år, vil kunne føre til, at en større andel af turene vil blive lokale ture på Amager. Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer, at der ikke vil være problemer med at afvikle den øgede trafik som beskrevet ovenfor. Der kan dog opstå sikkerhedsmæssige problemer i forhold til den krydsende fodgænger- og cykeltrafik mellem idræts- og fritidsarealerne på Kløvermarken og boligområderne syd for Prags Boulevard. En nøjere vurdering af disse problemer vil blive foretaget i det videre arbejde med lokalplanen. For at sikre, at trafikken til og fra Prøvestenen i så stort omfang som muligt følger det regionale vejnet eller andre hensigtsmæssige ruter, må det overvejes, om der ved miljøgodkendelse enten af aktiviteterne på Prøvestenen eller ved etablering af byggepladser kan stilles krav til, hvilke ruter der benyttes ved kørsel af jord til Prøvestenen. Ligeledes kunne det overvejes, om det var muligt ved miljøgodkendelser at stille krav, som kan fremme, at de samme køretøjer benyttes til kørsel med jord til Prøvestenen og kørsel med indskibet bulk fra Prøvestenen, eller om det på anden måde ville være muligt at fremme en sådan reduktion af trafikken. Rekreative værdier Et vigtigt formål i forbindelse med udvidelsen af Prøvestenen er at styrke de rekreative værdier. De rekreative arealer i bufferzonen samt lystbådehavnen skal udformes, herunder terrænmæssigt, med henblik på at skabe en smuk og harmonisk afslutning mod nord af den planlagte Amager Strandpark. Der er generelt problemer med at finde plads til autocampere i kommunen. Et muligt sted at placere disse kan være på Prøvestenen i bufferzoneområdet. En placeringsmulighed her vil blive drøftet i det videre planarbejde. Det umiddelbare behov for pladser til autocampere er ca. 500-600 pladser, hvilket svarer til ca. 40.000 m2. I dag er windsurfing en meget populær og accepteret idrætsgren. Windsurfing er imidlertid forbudt langs hele Amager Strandpark. Det bør derfor afklares, om windsurferne kan tilgodeses med en passende kyststrækning med lavt vand til start og landing langs den syd-østlige side af bufferzoneområdet, hvor der samtidig vil være mulighed for at reservere et areal for surfmateriel/bygning mv. Forslaget til kommuneplantillæg Der tænkes udlagt tre enkeltområder, der fra nord mod syd fastlægges til: · Erhvervshavneformål (H1*) med den særlige bemærkning, at der kan opføres tanke og siloer på op til 50 m og skorstene og kraner på op til 70 m samt at områdets anvendelse skal foregå inden for rammerne af den gennemførte miljøkonsekvensvurdering · Lystbådehavn (O1*) med den særlige bemærkning, at området skal etableres i overensstemmelse med angivelsen af kystlinien i Strandparkudvalgets rapport fra 1996 og med den gennemførte miljøkonsekvensvurdering. Der kan herudover gives mulighed for at anvende dele af området til autocamperplads · Strandpark (O1*) med den særlige bemærkning, at kystlinien skal etableres i overensstemmelse med ét af de to alternativer, der er angivet i Strandparkudvalgets rapport fra 1996 og med den gennemførte miljøkonsekvensvurdering Forslag til lokalplan Lokalplanen forudsættes at være en ny selvstændig plan, hvis formål vil være at fastholde området til havnerelateret erhverv og at muliggøre opfyldninger, herunder etablering af en lystbådehavn syd for Prøvestenen, og i relation hertil sikre en bufferzone med grønne arealer samt serviceerhverv med tilknytning til lystbådehavnen. Lokalplanen påregnes inddelt i 4 underområder, jf. bilag B. Område I anvendes til flydende bulk, hvortil der ikke er offentlig adgang. Område II anvendes til tør bulk samt transport-, værksteds- og industrivirksomheder. Område III anvendes som bufferzone, hvor der udlægges grønne arealer, pladser til vinteropbevaring af både samtidig med, at der muliggøres etablering af serviceerhverv med tilknytning til lystbådehavnen. Område IV anvendes til lystbådehavn. Bebyggelsesprocenten fastsættes til 110 for område I og område II kombineret med kubikmeterbestemmelser. Med hensyn til bygningshøjder vil det blive præciseret, hvor og efter hvilke principper der må opføres tanke, siloer, skorstene og kraner i op til 50 og 70 meters højde. Der skal i denne forbindelse tages hensyn til udsigten fra Amager Strandpark samt byens fremtræden mod vandet. Bestemmelser om afskærmende beplantninger og volde vil blive nærmere vurderet, mens bestemmelser om havnepromenader påregnes fastlagt i områderne III og IV. Endvidere skal principperne for bebyggelsens placering mv. bearbejdes nærmere i forbindelse med lokalplanlægningen. BILAG VEDLAGT Bilag A. Luftfoto af lokalplanområdet set mod nord Bilag B. Eksisterende og fremtidige forhold Bilag C. Kommuneplanens rammer Bilag D. Københavns Havns forslag til illustrationsplan Kurt Bligaard Pedersen Jens Jacobsen J.nr. ØU 337/1999 Udmøntning af pulje til oprydning af forurenet jord på daginstitutionsområdet. (Miljø- og Forsyningsudvalget) INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der gives en kapitalbevilling på 17 mio. kr. til undersøgelser af jordforureningen på de i bilag 1 og 2 nævnte vuggestuer og offentlige legepladser samt gennemførelse af afværgeforanstaltninger, jævnfør prioriteringsrækkefølgen vedtaget på Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 22. februar 1999, at der af dette beløb indtil den 1. september år 2000 reserveres 2,0 mio. kr. til afværgeforanstaltninger overfor akut opdagede jordforureninger på daginstitutioner og offentlige legepladser, at det reserverede beløb, såfremt det ikke er anvendt inden 1. september år 2000, kan anvendes i henhold til den vedtagne generelle prioriteringsrækkefølge, at forslag til gennemførelse af konkrete afværgeforanstaltninger skal forelægges Miljø- og Forsyningsudvalget til godkendelse, og at sagen videresendes til Økonomiudvalget i høring og til Borgerrepræsentationen til godkendelse. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 6. december 1999 Tiltrådt ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form." RESUME I Budget 2000 er der under Miljø- og Forsyningsudvalget afsat en pulje på 17 mio. kr. til oprensning af grunde primært rettet mod daginstitutionsområdet. På baggrund af bidrag fra kommunens øvrige forvaltninger og de fire forsøgsbydele har Miljø- og Forsyningsforvaltningen udarbejdet forslag til anvendelse af puljen. Det foreslås, at puljen anvendes til at gennemføre en undersøgelse af jordforureningen på de ca. 200 daginstitutioner og offentlige legepladser, nævnt i bilag 1 og 2, og på baggrund af undersøgelsen at foretage oprensning i en prioriteret rækkefølge, jævnfør "Strategi vedrørende håndtering af forurenet jord på områder, hvor anvendelsen til daginstitutioner, offentlige legepladser, dagplejemødre, skolehaver, m.m. har permanent karakter", vedtaget på Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 22. februar 1999. Efter ønske fra flere bydele foreslås det, at der reserveres et beløb på 2,0 mio. kr. til oprydninger af akut opdagede forureninger på eksisterende daginstitutioner eller offentlige legepladser. En betingelse for at et afværgeprojekt igangsættes er, at forureningens koncentration og institutionens følsomhed berettiger hertil. Såfremt det reserverede beløb ikke er disponeret pr. 1. september 2000, foreslås det at beløbet anvendes i henhold til den vedtagne generelle prioriteringsrækkefølge. Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at puljemidlerne kan medgå til udskiftning af creosotholdige jernbanesveller på legepladser i forbindelse med, at der skal ske oprensning af forurenet jord. Som anført i forslag til Budget 2000 afsættes to medarbejdere i Miljøkontrollen i forbindelse med den øgede indsats på området. Der er af bevillingen afsat 0,66 mio. kr. hertil. SAGSBESKRIVELSE I budgettet for 2000 er der afsat en pulje under Miljø- og Forsyningsudvalget på 17 mio. kr. til oprydninger, primært rettet mod daginstitutionsområdet. Miljø- og Forsyningsforvaltningens forslag til anvendelsen af puljen er udarbejdet på baggrund af et møde hos Miljøkontrollen den 2. november 1999, hvor kommunens forvaltninger og forsøgsbydele var inviteret, samt på baggrund af efterfølgende bidrag fra bydele og forvaltninger. På mødet den 2. november 1999 orienterede Miljøkontrollen om de politisk vedtagne prioriteringsprincipper for undersøgelser og afværgeforanstaltninger på daginstitutionsområdet. På mødet blev det oplyst, at undersøgelser af daginstitutioner og offentlige legepladser på tidligere fyld- og lossepladser og industrigrunde er afsluttet med udgangen af 1999, og at de værst forurenede vil blive prioriteret til oprydning i 2000 indenfor Miljøkontrollens årlige bevilling til oprydning på forurenede grunde. På denne baggrund foreslog Miljøkontrollen, at puljen som udgangspunkt anvendes i overensstemmelse med den politisk vedtagne prioriteringsrækkefølge. Det betyder, at det er eksisterende vuggestuer og offentlige legepladser, der vil blive prioriteret til undersøgelse og oprydning. Bidrag fra forvaltninger og forsøgsbydele Miljøkontrollen har efterfølgende modtaget bidrag til anvendelse af puljen fra Økonomiforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Indre Nørrebro Bydel, Indre Østerbro Bydel og Valby Bydel. Nedenfor er nævnt hovedpunkterne fra de enkelte bidrag. Økonomiforvaltningen Økonomiforvaltningen meddeler, at man er enig i, at puljen anvendes i henhold til Miljøkontrollens prioriteringsrækkefølge, herunder at puljen anvendes til oprydninger på bestående institutioner og ikke i forbindelse med anlæg af nye institutioner. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at der af puljen bevilges 5 mio. kr. til gennemførelse af år 2000 plandelen for udskiftning af creosotholdige jernbanesveller på en række daginstitutioners legepladser, og at de berørte arealer efterfølgende retableres. Kultur- og Fritidsforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at der i 2000 bevilges 575.000 kr. samt at der i 2001 bevilges 4,5 til 5,5 mio. kr. til oprensning af blyhagl på Københavns Skyttecenter. Indstillingen for 2000 på 575.000 kr. dækker udarbejdelse af projektforslag til et rodzoneanlæg for oprensning af blyhagl på skyttecentret. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at der fjernes creosotholdige jernbanesveller på fritidshjem og fritidsklubber. Udgiften er beregnet til 3,8 mio. kr. inklusiv retablering af terræn. Indre Nørrebro Bydel Indre Nørrebro kan tiltræde Miljøkontrollens prioriteringsrækkefølge for undersøgelser og oprydninger på daginstitutionsområdet. Endvidere pointeres det, at man i puljen bør afsætte et beløb, som kan søges af de enkelte forvaltninger og bydele, i tilfælde af pludseligt opståede udgifter i en daginstitution som følge af jordforurening, dog ikke i forbindelse med nyanlæg. Indre Østerbro Bydel Indre Østerbro Bydel kan tilslutte sig den overordnede strategi for undersøgelser og oprydninger på daginstitutionsområdet. Der anmodes om, at bydelens legepladser undersøges i løbet af 2000, og at puljen holdes åben overfor omprioriteringer i løbet af året. Valby Bydel Valby Bydel anbefaler, at den vedtagne prioriteringsrækkefølge for undersøgelser og oprydninger på daginstitutionsområdet følges, og at puljens midler alene anvendes til oprensning af forurenet jord. Valby Bydel ønsker endvidere, at der er en åbenhed i puljen, som sikrer, at der vil kunne ske en omprioritering i løbet af året, såfremt en grund erkendes forurenet i en grad, som gør den berettiget til oprydning i henhold til den generelle prioritering. Miljø- og Forsyningsforvaltningen er enig med Indre Nørrebro, Indre Østerbro og Valby bydel i, at der bør afsættes en reserve til oprydninger på akut opdagede forureninger. Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder, at anvendelsen af puljen til en generel udskiftning af creosotholdige jernbanesveller på legepladser vil falde uden for puljens formål. Det er derfor Miljø- og Forsyningsforvaltningens indstilling, at udskiftning af sveller kun finder sted i forbindelse med oprensning af forurenet jord. Endelig vurderes forslaget om at anvende puljemidler til oprensning af blyhagl på Københavns Skyttecenter at falde uden for puljens anvendelsesområde. Miljøkontrollens forslag til anvendelse af puljens midler Miljøkontrollen foreslår, at hovedparten af puljens midler i alt 14,34 mio. kr. anvendes til undersøgelser og oprydninger af jordforurening på forurenede vuggestuer og offentlige legepladser i henhold til den generelle prioriteringsrækkefølge. Det foreslås, at der udføres en forureningsundersøgelse på samtlige de af kommunens ca. 200 vuggestuer, hvor der er risiko for kontakt med eventuel forurenet jord på institutionens legeplads. I bilag 1 er vedlagt en fortegnelse over adresser på kommunens vuggestuer, der formodes at være diffust forurenede. I samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der administrerer de bemandede legepladser, er der endvidere udvalgt 8 legepladser, der formodes at være blandt de mest besøgte. I bilag 2 er vedlagt en fortegnelse over adresser på de udvalgte legepladser, fordelt på bydele. På grundlag af forureningsundersøgelser og risikovurderinger udføres oprydninger på de værst forurenede lokaliteter. De samlede udgifter til forureningsundersøgelsen vurderes at udgøre 3 – 4 mio. kr. Der vurderes derfor at kunne anvendes 10 – 11 mio. kr. af puljen til oprensningsopgaver på diffust forurenede vuggestuer og offentlige legepladser. Det foreslås endvidere at 2,0 mio. kr. af puljens midler gøres disponible for afværgeprojekter på daginstitutioner, hvor en pludselig opdaget forurening gør, at en oprydning bør prioriteres. Såfremt det reserverede beløb ikke er anvendt pr. 1. september år 2000, foreslås det at beløbet anvendes i henhold til den vedtagne generelle prioriteringsrækkefølge. Som anført i forslag til Budget 2000 afsættes to medarbejdere i Miljøkontrollen i forbindelse med den øgede indsats på området. Der medgår 0,66 mio. kr. af puljemidlerne hertil. Forurening og oprydning Forureningskomponenterne fra diffus forurening (forurening, der ikke skyldes punktkilder som tidligere lossepladser og industrigrunde) er typisk tungmetaller og PAH-forbindelser fra eksempelvis trafik. Formålet med oprydningerne er at hindre indtagelse og direkte hudkontakt med den forurenede jord. Oprydningerne vil som udgangspunkt bestå i en udskiftning af den øverste halve meter jord og udlægning af dokumenteret ren jord. Den rene jord adskilles fra den forurenede med signalnet. Såfremt der er sveller på de legepladser, der prioriteres til oprydning, vil disse blive udskiftet som en del af oprydningsprojektet. ØKONOMI Der kan anvises kassemæssig dækning under det på kontonr. 0.81.3, "Oprensning af grunde" afsatte rådighedsbeløb. ANDRE KONSEKVENSER Nej HØRING Der har været afholdt møde for samtlige forvaltninger og bydele i Miljøkontrollen den 2. november 1999, hvor udmøntningen af puljen blev diskuteret. Efterfølgende har samtlige forvaltninger og bydele haft lejlighed til at fremkomme med ønsker til udmøntningen af puljen. BILAG Bilag 1: Liste over vuggestuer der undersøges Bilag 2: Liste over offentlige legepladser der undersøges Niels Juul Jensen / Jens Balslev