Mødedato: 17.12.2002, kl. 15:00

Redegørelse for udvalgenes administrationsudgifter til beregning af omstillingsbidraget for 2004 - Udsat - (Behandles under eet med ØU 328, ØU 330, ØU 305, ØU 311 og ØU 331/2002)

Redegørelse for udvalgenes administrationsudgifter til beregning af omstillingsbidraget for 2004 - Udsat - (Behandles under eet med ØU 328, ØU 330, ØU 305, ØU 311 og ØU 331/2002)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 17. december 2002

 

 


J.nr. ØU 329/2002

 

3. Redegørelse for udvalgenes administrationsudgifter til beregning af omstillingsbidraget for 2004 - Udsat -  (Behandles under eet med ØU 328, ØU 330, ØU 305, ØU 311 og ØU 331/2002)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller

 

·               at Økonomiudvalget drøfter redegørelsen

 

Økonomiudvalgets beslutning den 10. december 2002

Udsat.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning: Udsat.

 

 

Behandling: Økonomiudvalget den 7. januar 2003.

 

 

RESUME

Økonomiudvalget har på mødet den 27. november 2002 i forbindelse med punkt 4 "Principper for budgetforslag 2004 og tidsplan for budgetproces 2004" (ØU 311/2002) stillet spørgsmål til beregningen af fordelingsnøglen for administration i omstillingsbidraget.

 

Grunden til at administration inddrages i beregningen af omstillingsbidraget er, at beregninger viser, at Københavns Kommunes udgifter på området er ca. 18 pct. højere end de tilsvarende udgifter i resten af landet.

 

I 2003 har udvalgene foretaget besparelser på administration på 27 mill. kr. Set i forhold til potentialet på 18 pct., svarer det til, at potentialet nu er reduceret til i størrelsesordenen 15 pct. I omstillingsbidraget for budgetforslag 2004 indgår administration med et måltal på 25 mill. kr. Det svarer til at Københavns merudgift i forhold til landsplan reduceres med yderligere 2-3 pct. til ca. 13 pct.

 

Udgiften til administration er opgjort for hvert enkelt udvalg. Fordelingen af administrationsudgifter på udvalg beregnes derfor som hvert udvalgs andel af de samlede administrationsudgifter i Københavns Kommune.

 

Økonomiforvaltningen har ved opgørelsen af administrationsudgifterne taget udgangspunkt i en metode udviklet af KL. Administrationsudgifterne er opgjort som lønudgiften til personale ansat i en række stillingskategorier.

 

De stillingskategorier der ligger bag beregningen af administrationsudgiften omfatter personale, hvor det er vurderingen, at personalet altovervejende udfører administrative funktioner.


 


Til top