Renovering af parkeringsanlæg under samt omlægning af Israels Plads Syd - Udsat - (Bygge- og Teknikudvalget)
Renovering af parkeringsanlæg under samt omlægning af Israels Plads Syd - Udsat - (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 17. december 2002
J.nr. ØU 320/2002
14. Renovering af parkeringsanlæg under samt omlægning af Israels Plads Syd - Udsat - (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Københavns Kommune involverer sig økonomisk i renoveringen Israels Plads' sydlige del i forbindelse med statens planlagte renovering af det underliggende parkeringsanlæg
at der reserveres et beløb på 7,5 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg) i 2004 til dækning af kommunens del af omkostningerne til renovering af pladsens overflade
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 20. november 2002
Anbefalet.
Sven Milthers (F), Jens Johansen (F) og Mikkel Warming (Ø) tog forbehold.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, i det forudsættes, at der indgås aftale med Freja A/S, hvori det tilsikres, at Københavns Kommune har tidsubegrænset brugsret til overfladearealet".
Økonomiudvalgets beslutning den 10. december 2002
Udsat.
Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.
Ø og F tog forbehold.
Behandling: Til Borgerrepræsentationen.
RESUME
Freja Ejendomme A/S planlægger at iværksætte en gennemgribende renovering af statens parkeringsanlæg under Israels Plads. Renoveringen omfatter etablering af en ny vandtæt membran på oversiden, hvilket indebærer, at den nuværende pladsbelægning skal brydes op. I den forbindelse har Freja Ejendomme A/S spurgt forvaltningen, om kommunen vil medvirke økonomisk til en fornyelse af pladsen .
På baggrund af, at denne del af pladsen er nedslidt, og set i lyset af torvehalsplanerne for pladsens nordlige del foreslår forvaltningen, at kommunen involverer sig økonomisk i en renovering af Israels Plads Syd med henblik på at tilvejebringe en ny og tidssvarende plads.
Kommunens bidrag til pladsfornyelsen i forbindelse med ejerens udskiftning af taget på det underliggende parkeringsanlæg foreslås at være på ¼ af den samlede vurderede omkostning på 25-30 mio. kr. svarende til ca. 7,5 mio. kr. Forvaltningen foreslår, at kommunens bidrag til renoveringen er betinget af, at Freja Ejendomme A/S afsætter et tilsvarende beløb, samt at de sidste 15 mio. kr. tilvejebringes via eksterne bidrag. Endvidere foreslås kommunes bidrag betinget af, at Freja ved salg af p-kælderen kræver den istandsat indenfor 3 år, således at kommunen kan få udnyttet dette anlæg bedst muligt. Freja Ejendomme A/S er indstillet herpå.