Mødedato: 17.12.2002, kl. 15:00

Ansøgning om støtte til fortsat udbygnings med bo-, omsorgs- og værestedstilbud til hjemløse, psykisk syge, stofmisbrugere m.fl. fra den ved 2002-Satspuljeforlig afsatte pulje til socialt udsatte grupper (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Ansøgning om støtte til fortsat udbygnings med bo-, omsorgs- og værestedstilbud til hjemløse, psykisk syge, stofmisbrugere m.fl. fra den ved 2002-Satspuljeforlig afsatte pulje til socialt udsatte grupper (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 17. december 2002

 

 


J.nr. ØU 340/2002

 

13. Ansøgning om støtte til fortsat udbygnings med bo-, omsorgs- og værestedstilbud til hjemløse, psykisk syge, stofmisbrugere m.fl.  fra  den ved 2002-Satspuljeforlig afsatte pulje til socialt udsatte grupper (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationens anbefaler,

 

at der søges om tilskud til de i Udbygningsforslag A anførte aktiviteter vedrørende etablering og drift af skæve boliger og støtte- og kontaktpersoner. De omhandlede aktiviteter indebærer ved forankring efter projektperiodens ophør årlige merudgifter på i alt 7.870.000 kr. Merudgiften på 7,87 mill. kr. vil ikke kunne finansieres indenfor den eksisterende ramme på området, men det forventes at Københavns Kommune vil opnå en forhøjelse af bloktilskuddet fra staten som følge af at satspuljemidler gradvist overføres til bloktilskudspuljen. Ansøgning til Socialministeriet vil ske med forbehold for Borgerrepræsentationens efterfølgende godkendelse af iværksættelse af de konkrete projekter, og herunder tager principiel stilling til hvorledes de økonomiske konsekvenser skal finansieres i de efterfølgende år.

 

at Borgerrepræsentationen tilkendegiver en positiv indstilling til at en kommunal videreførelse af projekterne efter tilskudsperiodens ophør forudsætter en forhøjelse af budgetrammen med det beløb, som en forhøjelse af bloktilskuddet ikke dækker.

 

at der søges om tilskud til udbygningsforslag B under forudsætning af, at der under forhandlingerne med Socialministeriet opnås tilsagn om varigt, 100 pct. tilskud til Københavns kommune. De i Udbygningsplan B indeholdt forslag har som udgangspunkt samme prioritet, men er med den nuværende finansieringsmodel fravalgt på grund af de økonomiske konsekvenser. De varige driftsudgifter til forslagene i udbygningsforslag B udgør 40,8 mill. kr.

 

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 27. november 2002

Kontorchef Jørgen Rybirk og fuldmægtig Bodil Vedel deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"at Økonomiudvalget ingen bemærkninger har til, at der søges tilskud til de i indstillingen nævnte aktiviteter.

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget afholder anlægs- og driftsudgifter forbundet med indstillingen indenfor udvalgets egen budgetramme i såvel indeværende som kommende budgetår. I det omfang kommunen får tildelt DUT-midler til indsatsen over bloktilskuddet vil dette kunne indgå i den DUT-sag, som Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen skal behandle."

 

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

 

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Med henblik på forhandlinger om støtte fra Socialministeriets satspulje til socialt udstødte har

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet forslag til projekter, til en fortsat udbygning af indsatsen overfor socialt udsatte grupper.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i den forbindelse prioriteret indretning af særlige botilbud til målgrupper, som ikke på tilfredsstillende vis kan indpasses i de eksisterende bo- og omsorgstilbud, hhv. yngre alkoholdemente, yngre demente, psykisk syge stofmisbrugere og udviklingshæmmede m.fl. Derudover har man lagt vægt på, at skabe endnu flere varige boliger - bofællesskaber og skæve boliger - til mennesker, som på grund af sociale vanskeligheder ikke er i stand til at bo i egen bolig uden støtte og vejledning i dagligdagen.

 

Socialministeren har tilkendegivet, at Københavns kommune v/Familie- og Arbejdsmarkedsfor-valtningen samt de øvrige 4 største kommuner vil blive indkaldt til særskilt forhandling om udmøntning af et særligt rammebeløb indenfor satspuljen afsat til de 5 største kommuner. Københavns kommune vil i den forbindelse søge at nå frem til en speciel finansieringsaftale, som indebærer ændrede finansieringsbetingelser og/eller åbner op for nye finansieringskilder, således at Københavns kommunes finansieringsbidrag kan reduceres..

 

P.t. har socialministeriet lagt op til at midlerne efter projektperiodens ophør fordeles til kommunerne efter bloktilskudsreglerne. Dette er ikke tilfredsstillende for Københavns kommune, idet finansieringsmulighederne på sigt reduceres til 10 pct. af de samlede midler, mens behovet svarer til 20-25 pct. af behovet på landsplan.

 

De beskrevne projektforlags indebærer til sammen anlægsudgifter på 30,4 mill. kr. og årlige driftsudgifter på 54,5 mill. kr.  Mens Satspuljen til socialt udsatte åbner mulighed for 100 pct., finansiering af anlægs- og etableringsudgifter, forudsættes som udgangspunkt kommunal medfinansiering fra 3. projektår og fuld kommunal finansiering, hvis aktiviteten ønskes forankret når projektperioden ophører. Derfor anses projektansøgninger i den nævnte beløbsstørrelse for urealistisk, og derfor er ansøgningerne om tilskud delt op i et udbygningsforslag A og et udbygningsforslag B.

 

Udbygningsforslag A: Projektforslag, forudsat at der ikke opnås en ændring af finansierings-betingelserne og således kræver kommunal medfinansiering i projektperioden og kommunal finansiering ved aktiviteternes forankring. Ved forankring af det samlede udbygningsforslag A efter en treårig projektperiode, pådrager Københavns kommune sig en samlet årligt merudgift på 7.870.000 kr. Videreførelse af aktiviteterne efter tilskudsperiodens ophør forudsætter at Borgerrepræsentationen tilkendegiver en positiv indstilling til en forhøjelse af budgetrammen med det beløb, som en forhøjelse af bloktilskudspuljen ikke dækker.

 

Udbygningsforslag B: Yderligere projektforslag, forudsat at der opnås en aftale om et varigt tilskud til Københavns kommune eller andre permanente finansieringsmuligheder

 

Københavns kommunes tilsagn om gennemførelse af det enkelte projekt sker under forbehold for Borgerrepræsentationens positive tilkendegivelse af at merudgifter til kommunal medfinansiering og forankring efter projektperiodens ophør gives som et rammeløft.

 

Ønskelisten indeholder forslag om udbygning med 51 pladser i botilbud, herunder plejehjemslignende pladser til alkoholdemente, ældre stofmisbrugere psykisk syge hjemløse, psykisk syge med mentalt handicap og unge psykisk syge, som har et behov for pleje og særlig omsorg, 19 pladser i "skæve"/varige boliger, 30 akutpladser i natcafé, etablering af 4 nye åbne væresteder for yngre demente og psykisk syge samt et idrætshus med plads til 36 psykisk syge Til støtte for socialt udsatte i egen bolig eller bofællesskab foreslås desuden oprettet et korps af støtte- og kontaktpersoner for hhv. yngre demente og hjemløse og stofmisbrugere m.fl. , et beskæftigelsestilbud til yngre sindslidende samt et projekt med netværk-støtte til psykisk syges pårørende og familiearbejde.


 


Til top