3-11-98 Økonomiudvalget: Dagsorden

3-11-98 Økonomiudvalget: Dagsorden Dagsorden for mødet tirsdag den 3. november 1998, kl. 15.00-18.00 på udvalgsværelse F. 1. Meddelelser fra overborgmesteren. 2. Proceduren ved besættelse af stillingen som administrerende direktør under Miljø- og Forsyningsudvalget. (Ø291/98)[#291] 3. Pilotundersøgelse af den nuværende lokaleanvendelse og lokalebehovet de kommende år på Østerbro. (Ø280/98)[#280] 4. Lån til behandling af alkoholproblemer. (Ø292/98)[#292] 5. Forslag om at rette henvendelse til Fødevareministeriet om indførelse af næringsbrev til alle, der forhandler fødevarer. (Ø294/98)[#294] LUKKET DAGSORDEN. 6. Salg af en ejendom (Ø178/98) 7. Sag om udtalelse. Materialet udsendt i forbindelse med ØU´s møde den 27. oktober 1998 (Ø290/98) 8. Sag om samarbejde. Materialet eftersendes. (Ø293/98) ----------- 9. Eventuelt. I henhold til lov om kommunernes styrelse, § 20, stk. 3, underskrives beslutningsprotokollen efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. J.nr. Ø291/98 Vedrørende proceduren ved besættelse af stillingen som administrerende direktør under Miljø- og Forsyningsudvalget. Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller med henblik på besættelse af stillingen som administrerende direktør under Miljø- og Forsyningsudvalget, at Økonomiudvalget godkender, - at den neden for beskrevne procedure iværksættes, og herunder - at den forventede fremtidige struktur for forvaltningen lægges til grund for det videre arbejde. Resumé Forslaget indebærer, at stillingen som administrerende direktør under Miljø- og Forsyningsudvalget slås op på grundlag af den forventede fremtidige struktur i forvaltningen, og at følgende procedure følges i forbindelse med stillingens besættelse: · Der nedsættes et ansættelsesudvalg bestående af 3 medlemmer af Økonomiudvalget. · Der nedsættes en høringsgruppe bestående af ledelses- og medarbejderrepræsentanter for Kommunen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen. · Høringsgruppen fremlægger sin anbefaling af kandidat(er) over for ansættelsesudvalget, der fremlægger høringsgruppens anbefaling samt egen indstilling om kandidat for Økonomiudvalget. · Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen. · Et af ansættelsesudvalget valgt konsulentfirma bistår i processen. Sagsbeskrivelse Baggrund Stillingen som administrerende direktør under Miljø- og Forsyningsudvalget er efter Niels Arne Gadegaards fratræden i maj dette år ledig til besættelse. Opslag af stillingen har afventet den undersøgelse, der på borgmesterens foranledning er foretaget af PA Consult om forvaltningens struktur, organisering mv. Borgerrepræsentationen har i forbindelse med godkendelsen af den overordnede struktur i Kommunens øvrige forvaltninger tiltrådt, at fastlæggelsen af strukturen i Miljø- og Forsyningsforvaltningen afventede besættelsen af stillingen som administrerende direktør. PA Consults rapport foreligger nu. Der er herefter grundlag for en beskrivelse af den forventede fremtidige struktur med henblik på rekruttering af den rette person til at stå i spidsen for forvaltningen. Borgerrepræsentationen vælger i henhold til tjenestemandsvedtægten - efter indstilling af Økonomiudvalget – den administrerende direktør. Der er ikke pt. fastlagt rammer for den procedure, der går forud herfor, ved besættelsen af stillinger som administrerende direktør. Forslag til beskrivelse af den forventede fremtidige struktur. Miljø- og Forsyningsforvaltningen varetager forsyningsopgaverne vedrørende el, varme, gas, vand, afløb og affald samt myndighedsopgaver vedrørende miljø, vand og affald samt – i overensstemmelse med regeringens beslutning herom – indtil medio 1999: levnedsmidler. Hertil kommer ansvaret for Københavns Kommunes ejerdele i 18 forskellige virksomheder og organisationer såsom forbrændingsanlæg, deponeringsanlæg, spildevandsanlæg samt samarbejder inden for energi- og vandområdet. Opgaverne varetages af følgende institutioner: Københavns Belysningsvæsen, Københavns Vand, Miljøkontrollen og Levnedsmiddelkontrollen. Det forventes, - at der i løbet af 1999 vil blive indgået virksomhedskontrakter med henholdsvis Belysningsvæsenet, Københavns Vand og Miljøkontrollen, og - at en række ude fra kommende ændringer vil påvirke Elkraft-området, herunder etableringen af den nordiske elbørs, der vil indebære nye vilkår for den nordiske elhandel, en gennemførelse af EU's indre marked for energi i dansk energilovgivning, en ny konkurrencelov og en skærpelse af miljøkravene på energiområdet. Med udgangspunkt i forvaltningens særlige karakter med store og komplekse driftsvirksomheder og myndighedsinstitutioner anbefales det i PA Consults rapport, at direktionen består af den administrerende direktør og institutionsdirektørerne. Herved sikres i følge PA Consult en smidig koordinering på tværs af institutionerne, lige som formidlingen mellem Miljø- og Forsyningsudvalget og de institutionsspecifikke opgaver bliver væsentligt simplere. Til støtte for direktionen og varetagelse af overordnede koordinerende opgaver – navnlig omkring den overordnede økonomiske styring - etableres som stabsfunktion et sekretariat. PA Consults forslag fremgår af bilag A og B. PA Consult gør opmærksom på, at anbefalingerne er baseret på den pt. gældende opgaveportefølje. Økonomiforvaltningen finder, at den administrerende direktør samt direktørerne for Københavns Belysningsvæsen, Københavns Vand og Miljøkontrollen på det nuværende grundlag bør være medlemmer af direktionen, idet der herved er taget højde for Levnedsmiddelkontrollens overførsel til staten. Samtidig finder man det imidlertid væsentligt, at fastlæggelsen af strukturen fremtidssikres i videst muligt omfang. Økonomichefen bør derfor allerede på nuværende tidspunkt indgå som medlem af direktionen. Dette understøttes af, at de nævnte virksomhedskontrakter formentlig vil blive indgået allerede i 2. halvår af 1999. Opslag af stillingen som økonomichef vil ske samtidig med opslaget af stillingen som administrerende direktør, men således at besættelse af stillingen som økonomichef først vil ske efter ansættelsen af den administrerende direktør. De budgetmæssige konsekvenser af etableringen af sekretariatet vil blive forelagt Borgerrepræsentationen særskilt. Forslag til proceduren ved besættelse af stillingen som administrerende direktør. Stillingen som administrerende direktør for Miljø- og Forsyningsforvaltningen er klassificeret på løntrin 53 ("gammel" lønramme 40). Det følger af tjenestemandsvedtægtens § 3, stk. 1, at tjenestemænd på det pågældende løntrin vælges af Borgerrepræsentationen efter indstilling af Økonomiudvalget. Hvis Borgerrepræsentationen ikke ønsker at vælge den, der er indstillet af Økonomiudvalget, gør Økonomiudvalget indstilling om valg af en anden. Dette gentages om fornødent, indtil valg har fundet sted. Samtidig med indstillingen skal Borgerrepræsentationen gøres bekendt med samtlige om den pågældende tjenestemandsstilling indkomne ansøgninger. Reglerne om varetagelse af medarbejderinteresser i forbindelse med ansættelser/forfremmelser er fastsat i "Rammebestemmelser om medarbejdernes medvirken ved ansættelse/forfremmelse i Københavns Kommune". Efter rammebestemmelserne sker medarbejderrepræsentanternes medvirken – efter en procedure fastlagt af samarbejdsudvalget – i et hensigtsmæssigt samarbejde med ledelsen, normalt i et ansættelsesudvalg. Disse regler tager ikke sigte på besættelse af stillinger som administrerende direktør. Det er derfor naturligt at finde en form, der passer til denne særlige situation. Det foreslås herefter, · at Økonomiudvalget nedsætter et ansættelsesudvalg bestående af overborgmesteren (som formand), borgmesteren for Miljø- og Forsyningsforvaltningen samt yderligere et medlem af Økonomiudvalget. · at der nedsættes en høringsgruppe bestående af · en ledelesesrepræsentant for Kommunen udpeget af og blandt de administrerende direktører, · en medarbejderrepræsentant blandt Kommunens medarbejdere udpeget af Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation, · to ledelsesrepræsentanter udpeget af Miljø- og Forsyningsforvaltningens borgmester blandt lederne i forvaltningen, og · to medarbejderrepræsentanter udpeget af og blandt medarbejderne i Miljø- og Forsyningsforvaltningens hovedsamarbejdsudvalg. · at ligestillingsperspektivet tilgodeses ved udpegning af såvel en mand som en kvinde til hvert af hvervene som repræsentant i høringsgruppen. Ansættelsesudvalget foretager – under respekt af ligestillingshensynet – den endelige sammensætning af gruppen. · at Økonomiforvaltningen varetager sekretariatsfunktionen for såvel ansættelsesudvalg som høringsgruppe. · at et konsulentfirma bistår i processen. Konsulentfirmaet vælges af ansættelsesudvalget. · at Økonomiudvalget – på baggrund af oplæg fra konsulentfirmaet – godkender stillings- og kravsprofil samt annoncetekst. Økonomi - Høring Indstillingen er optaget på dagsordenen for Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 2. november 1998. Der vil på Økonomiudvalgets møde blive redegjort for eventuelle bemærkninger fra Miljø- og Forsyningsudvalgets møde. Andre konsekvenser - Bilag A: PA Consults forslag til direktionens sammensætning m/bemærkning. B: PA Consults forslag til sekretariatets fremtidige struktur. Kurt Bligaard Pedersen /Hans Simmelkjær J.nr. Ø280/98 Pilotundersøgelse af den nuværende lokaleanvendelse og lokalebehovet de kommende år på Østerbro. Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget bemyndiger Økonomiforvaltningen til at tage initiativ til at nedsætte en projektgruppe, der skal analysere lokaleanvendelsen og det fremtidige lokalebehov på Østerbro. I embedsmandsgruppen skal der være repræsentanter fra Uddannelses- og Ungdomforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Sundheds- og Omsorsforvaltningen, bydelsforvaltningen på Indre Østerbro samt Økonomiforvaltningen. Økonomiudvalget giver samtidig projektgruppen bemyndigelse til at anvende op til 0,5 mill. kr. fra fornyelsespuljen, i budgettet for 1999, til inddragelse af ekstern bistand. Der anvises kassemæssig dækning for beløbet på Økonomiudvalgets bevilling for 1999 (Diverse puljer), konto 6.51.1. Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget behandlede på sit møde tirsdag den 20. oktober et forslag om at købe Kryolitgrunden med henblik på at etablere en ny skole på Østerbro. På denne baggrund anmodede Økonomiudvalget de relevante forvaltninger – som et pilotprojekt – at igangsætte en analyse af den nuværende lokaleanvendelse og lokalebehovet i de kommende år på Østerbro. Heri vil indgå om et eventuelt behov for en ny folkeskole kan sammentænkes med lokalebehovet på daginstitutions- og ældreområdet. Erfaringerne fra pilotprojektet for Østerbro vil efterfølgende skulle sammenholdes med det samlede behov for ud- og nybygning på folkeskoleområdet i hele kommunen. Den endelige rapport vil, i forlængelse af budgetvedtagelsen, indgå i ajourføringen af Perspektivplanen. Projektgruppens arbejde skal være afsluttet i foråret 1999. Det tilstræbes, at gruppens overvejelser i så vid udstrækning som muligt søges medtænkt i forbindelse med udarbejdelsen af Handleplan 2000. ./. Udkast til kommissorium er vedlagt indstillingen. Økonomi - Høring Kommissoriet er parallelt med forelæggelsen for Økonomiudvalget sendt i høring i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt bydelsforvaltningen på Indre Østerbro. Andre konsekvenser - Kurt Bligaard Pedersen /Bjarne Winge Københavns Kommune BR Økonomiforvaltningen 4. kontor J.nr. Ø292/98 Lån til behandling af alkoholproblemer Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender og indstiller til Borgerrepræsentationen - at adgangen til at yde lån til behandling af medarbejdere med alkoholproblemer videreføres, - at det maksimale beløb, der kan udlånes til en medarbejder, forhøjes fra 50.000 kr. til 60.000 kr., og - at Økonomiforvaltningen kan foretage en regulering af beløbet i overensstemmelse med prisudviklingen. Resumé Der er gennemført en evaluering af ordningen vedr. adgang til at yde lån til medarbejdere med alkoholproblemer. Evalueringen viser, at der i 31 tilfælde er ydet lån til medarbejdere, at behandlingen i de fleste tilfælde har haft en positiv virkning, at de fleste af de behandlede fortsat er ansat i kommunen, og at forvaltningerne og bydelene ønsker ordningen fortsat. Økonomiforvaltningen indstiller på denne baggrund, at ordningen videreføres, samt at beløbsgrænsen fremover reguleres i overensstemmelse med prisudviklingen. Sagsbeskrivelse Borgerrepræsentationen vedtog i 1996 (BR 396/95 - BF 1996, p. 963 ff) - at der kan ydes et lån på op til 50.000 kr. til medarbejdere, der har så alvorlige alkoholproblemer, at en omkostningskrævende behandling skønnes at være nødvendig. Det var forudsat at problemet ikke kunne løses i det almindelige offentlige behandlingssystem, - at de daværende magistratsafdelinger fik adgang til at eftergive op til halvdelen af lånet, hvis det skønnedes, at behandlingen havde givet et tilfredsstillende resultat, og - at der skulle ske en evaluering efter 2 år. De 7 forvaltninger, de 4 bydele og Revisionsdirektorat er i den anledning blevet bedt om at besvare følgende spørgsmål : 1. I hvor mange tilfælde har ordningen været anvendt? 2. Hvilke lånebeløb har der været tale om? 3. Er der sket hel eller delvis tilbagebetaling? 4. Hvilke resultater er opnået? 5. Er de pågældende medarbejdere stadig ansat? 6. Ønskes ordningen fortsat? 7. Er der øvrige bemærkninger, herunder ønsker om ændringer? Ad 1. I hvor mange tilfælde har ordningen været anvendt? Der har været 31 tilfælde, der fordeler sig således: Sundhedsforvaltningen 1 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 10 Miljø- og Forsyningsforvaltningen 9 Bygge- og Teknikforvaltningen 11 De øvrige forvaltninger, bydelene og Revisionsdirektoratet har ikke anvendt ordningen. Skønsmæssigt 10 tilfælde daterer sig fra før Borgerrepræsentationens vedtagelse i 1996. Ad 2. Hvilke lånebeløb har der været tale om? Beløbene varierer betydeligt, idet yderpunkterne er 12.000 kr. og 51.000 kr. De hyppigst forekommende beløb er ca. 15.000 kr. og ca. 38.000 kr. Ad 3. Er der sket hel eller delvis tilbagebetaling? Der er i helt overvejende grad sket hel eller delvis tilbagebetaling. Der er afskrevet 40.000 kr. dækkende to sager. I begge tilfælde er afskrivningen sket i forbindelse med dødsfald. Ad 4. Hvilke resultater er opnået? Det er i 18 tilfælde oplyst, at der har været en positiv virkning. I nogle tilfælde er dette spørgsmål ikke direkte besvaret, men der er henvist til, at det store flertal af de behandlede stadig er ansat , jf. nedenfor, hvilket kan tages som udtryk for et positivt resultat. Ad 5. Er de pågældende medarbejdere stadig ansat? Af de 31 behandlede er de 23 stadig ansat, 2 er døde, 1 er pensioneret, 1 er indstillet til afsked og 1 er fratrådt af "andre årsager". De sidste 3 er fratrådt af årsager, der ikke er oplyst. Ad 6. Ønskes ordningen fortsat? Næsten alle adspurgte har givet udtryk for, at de ønsker ordningen fortsat. Det gælder også de forvaltninger, der ikke har anvendt ordningen. Blandt begrundelserne for den positive opfattelse af ordningen skal nævnes : "ordningen … opleves som et positivt signal til ansatte om, at kommunen tager et medansvar for at løse et evt. alkoholproblem blandt ansatte og dermed viser, at kommunen som arbejdsgiver er villig til at påtage sig et socialt medansvar". I et andet svar hedder det: "Vi finder det særdeles vigtigt at have denne lånemulighed som en del af alkoholpolitikken". Ingen ønsker ordningen fjernet. Ad 7. Er der øvrige bemærkninger, herunder ønsker om ændringer? Der er ikke fremsat ønsker om ændringer. Der er peget på, at beløbsgrænsen kan blive et problem i fremtiden, og at der bør evalueres med f.eks. 2 års mellemrum. Der udtrykkes generel tilfredshed med udsigten til, at skatteministeren fremsætter et lovforslag, hvorefter det ikke vil have skattemæssige konsekvenser, at en arbejdsgiver yder tilskud til en medarbejders afvænningskur. -------------------------------------- På baggrund af de indkomme besvarelser er det Økonomiforvaltningens opfattelse, at ordningen bør fortsætte. Det foreslås, at lånegrænsen forhøjes til 60.000 kr. med adgang for Økonomiforvaltningen til at regulere i overensstemmelse med prisudviklingen. Hvis der ikke sker en forhøjelse, vil man kunne imødese flere situationer, hvor man støder mod loftet. Økonomi Udgifterne afholdes af forvaltningernes budget. Høring KFF er orienteret om indstillingen og har ikke bemærkninger. Andre konsekvenser …….. Bilag ……. Kurt Bligaard Pedersen Jan Tønners J.nr. Ø294/98 Punkt 9 15. oktober 1998 9. M 99/98 (M&FF´s j.nr. L1700-2/98) Forslag om at rette henvendelse til Fødevareministeriet om indførelse af næringsbrev til alle der forhandler fødevarer. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der rettes henvendelse til fødevareministeren med forslag om indførelse af næringsbrev for alle, der forhandler fødevarer, og at indstillingen videresendes til Økonomiudvalget til godkendelse og fremsendelse til fødevareministeren. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 19. oktober 1998: Tiltrådt med bemyndigelse til formanden for udvalget om at udarbejde et udkast til brev til Fødevareministeriet, som fremsendes sammen med indstillingen til Økonomiudvalget. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget beslutter, at der rettes skriftelig henvendelse til Fødevareministeriet i form af det vedlagte udkast til brev vedrørende indførelse af næringsbrev til alle, der forhandler fødevarer. RESUMÉ Levnedsmiddelkontrollen observerer i fødevareforretninger mange problemer, hvor de sædvanlige sanktionsmuligheder ved overtrædelser af fødevareloven ikke er tilstrækkelige. Det gælder især etniske forretninger, men også en række danske. Ved indførelse af næringsbrev til alle, der forhandler fødevarer, vil der dels kunne stilles uddannelseskrav for opnåelse af næringsbrevet, dels vil fratagelse af næringsbrev være et effektivt sanktionsmiddel overfor forretningsindehavere der vedvarende overtræder fødevarelovgivningen. SAGSBESKRIVELSE Levnedsmiddelkontrollen har i de senere år set et stigende antal problemer i etniske og en række danske forretninger med manglende mærkning af fødevarer og dårlig hygiejne i forretningerne. I starten af 1995 havde borgmesteren for magistratens 5. afdeling et møde med daværende sundhedsminister, hvor problemerne med de etniske forretninger var på dagsordenen. Ved mødet blev der bl.a. fremført forslag fra borgmesteren om obligatorisk hygiejneundervisning for alle, som beskæftiger sig med fødevarer. Forslaget blev senere udmøntet i en ændring af levnedsmiddelloven, hvor der indførtes obligatorisk hygiejneuddannelse for nyansatte over 18 år beskæftiget med tilvirkning af fødevarer, - altså en langt mere begrænset personkreds end i Københavns Kommunes forslag. Levnedsmiddelkontrollen har søgt at løse problemerne ved at vejlede indehaverne om de gældende regler for forhandling af fødevarer, og ved tilsyn i forretninger at gennemgå regler mundtligt med indehaverne. I de tilfælde, hvor vejledningen ikke har hjulpet, er der givet påbud og forbud i medfør af levnedsmiddellovgivningen. Uagtet at der nu igennem flere år er gjort en stor indsats fra Levnedsmiddelkontrollens side for at løse problemerne i de etniske forretninger, er der ikke sket nogen særlig forbedring af forholdene, tværtimod. De problemer, der kan konstateres i forretningerne er bla. manglende registreringer af nye ejere, dårlig renholdelse og orden, manglende mærkning af fødevarerne, ulovlige tilsætningsstoffer, ulovligt importerede varer, manglende overholdelse af kølekrav, ikke registrerede lagre, manglende certifikater og dokumentation for varernes oprindelse, manglende vilje til at efterkomme påbud og forbud. I indeværende år har Levnedsmiddelkontrollen indledt et samarbejde med Told og Skat og med Københavns Politi i særligt vanskelige sager samtidigt med, at kursen er skærpet overfor de forretningsindehavere, som gang på gang overtræder levnedsmiddellovgivningen. Der er til dato i år fremsendt 12 indstillinger til politiet om tiltalerejsning mod indehavere af etniske forretninger, heriblandt mod en indehaver som 2 gange før er idømt bøde for tilsvarende overtrædelser. Der er blevet beslaglagt og kasseret ca. 20 tons fødevarer og lukket 4 forretninger midlertidigt. Levnedsmiddelkontrollen må konstatere, at der stadigvæk er forretningsindehavere, som ikke vil overholde den danske fødevarelovgivning på trods af politianmeldelser, beslaglæggelse, kassation af varer og midlertidig lukning af forretninger, hvilket er de sanktioner, der er til rådighed i henhold til levnedsmiddelloven. Levnedsmiddelkontrollen mener, at det vil være en god ide, at (gen)indføre krav om næringsbrev til alle, som forhandler fødevarer. I dag er der indenfor fødevareområdet kun krav om næringsbrev til restauratører. Ved indførelse af næringsbrevet kan der skabes mulighed for at stille krav om hygiejneuddannelse mv. for at få et næringsbrev, og der kan skabes mulighed for at fratage forretningsindehavere deres næringsbrev ved gentagne eller grove overtrædelser af levnedsmiddelovgivningen. Som reglerne er nu, er der ikke mulighed for at fratage en person retten til at forhandle fødevarer, idet der alene er krav om, at vedkommende skal være registreret som indehaver. Ib Larsen / Anette Jon Jonsen