Mødedato: 17.09.2002, kl. 15:00

Lokalplanforslag "Grønrisvej" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Lokalplanforslag "Grønrisvej" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 17. september 2002


J.nr. ØU 229/2002

4. Lokalplanforslag "Grønrisvej" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at forslag til lokalplan "Grønrisvej" vedtages med henblik på offentliggørelse

at indsigelsesfristen sættes til 2 måneder

at offentliggørelsen annonceres i områdets lokalaviser

at vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af en planens hjemmeside, en lokal udstilling samt et borgermøde i form af et orienteringsmøde

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til ovennævnte lokalplanforslag hørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages med henblik på fælles offentliggørelse

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder

at offentliggørelsen annonceres i områdets lokalaviser

at vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af en planens hjemmeside, en lokal udstilling samt et borgermøde fælles med lokalplanforslaget

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 4. september 2002

Anbefalet

 

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

Lokalplanområdet ligger i den vestligste del af Kongens Enghave mellem boligkvarteret Musikbyen og grænsen til Valby bydel. Det består af et erhvervsareal samt arealer, der overvejende ejes af kommunen, og som anvendes til kolonihaver med helårsbeboelse, nyttehaver, en børneinstitution, en villa, en grøn stiforbindelse og parkering for Valby Idrætspark.

Størstedelen af området er omfattet af byplanvedtægt nr. 15, der fastlægger erhvervsarealet i den nordlige del af området til forretnings- og industrianvendelse, mens resten er fastlagt til offentlige formål.

Udarbejdelsen af lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg er foranlediget af en henvendelse fra Silm Fonden der ønsker at etablere en privat grundskole i ejendommen Stubmøllevej 35/Grønrisvej 2-4, der ligger i erhvervsområdet. Silm Fonden fik i december 2001 dispensation fra byplanvedtægten til etablering af skolen, men Naturklagenævnet tilsidesatte efter en klage dispensationen som ugyldig.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker desuden at etablere en boligbebyggelse på 10-11 små huse i den sydligste del af lokalplanområde ved Hammelstrupvej med tilskud til forsøg med boliger for særligt udsatte grupper. Bebyggelsen etableres som en almen boligafdeling under AKB. Grunden ejes af Københavns Kommune.

En realisering af disse 2 byggeønsker kræver, at byplanvedtægten ophæves ved tilvejebringelse af en lokalplan.

Haveforeningen Ny Kongens Enghave er en af de kommunalt ejede haveforeninger der er helårsbeboet og har status af "ikke varig" kolonihave. Der er brandsikkerhedsmæssige problemer forbundet med bebyggelsen, og med henblik på en byggelovsmæssig lovliggørelse samt en stillingtagen til haveforeningens fremtidige ejer- eller lejeforhold er det hensigtsmæssigt, at der nu tilvejebringes en lokalplan, der regulerer haveforeningen.

Der er også behov for planmæssigt at se erhvervsområdet i lyset af den kommende Ny Ellebjerg Station, der placeres, hvor Ringbanen, Køge Bugt-banen og regionaltog fra Roskilde til Kastrup mødes. Området får hermed en forbedret beliggenhed i forhold til det regionale banesystem, hvilket kan begrunde, at der her åbnes mulighed for arbejdsplads- og besøgsintensive funktioner som serviceerhverv med mulighed for offentlige formål og boliger.

Endelig ønskes en bebyggelses- og beplantningsmæssig opgradering af byrummet omkring den regionale vej Ellebjergvej blandt andet således, at der kan dannes en grøn byport til Kongens Enghave og grønne arealer mod nogle af de tilgrænsende boligkarreer.

Byplanvedtægtens område til offentlige formål fastlægges til et område til helårsboliger - bortset fra ejendommen, hvor Benediktegården ligger, der fastholdes til offentlige formål - i form af énfamiliehuse med mulighed for små boliger for særligt udsatte grupper. Der fastlægges en inddeling i lodder, og det muliggøres, at der kan ske en matrikulær udstykning hertil med vejadgang via eksisterende og nye stier. Det tilstræbes at fastholde det grønne præg.

Området mellem haveforeningen og Øresundsforbindelsens godsbane fastlægges til et grønt stiforløb.

Byplanvedtægtens forretnings- og industriområde er i Kommuneplan 2001 fastlagt til E1-områder, der må anvendes til lettere industri og serviceerhverv. Det tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 ændrer området fra E1-områder til S1-områder. S1-områder anvendes til serviceerhverv, som administration, liberale erhverv, erhvervs- og fritidsundervisning, grundskoleundervisning, håndværk og lignende, der kan indpasses i området. Der må normalt kun udøves virksomhed i forureningsklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 m til bolig og lignende). Samtidig hermed reguleres grænsen mellem et O2-område og et B1*-område ved Spontinisvej, idet en lille del af haveforeningen Ny Kongens Enghave hidtil har været placeret i et O2-område, hvor børneinstitutionen Benediktegården er beliggende. Ved reguleringen afgrænses O2-området ti l kun at omfatte Benediktegården, mens helårskolonihaverne placeres i B1*-området som resten af haveforeningen.

Miljøkontrollen har i sin udtalelse påpeget, at skorstenen på et autolakeri på Stubmøllevej 43 bør forhøjes, hvis der etableres en skole på Stubmøllevej 35/Grønrisvej 24, der ligger mindre end 100 m fra autolakereriet.

 

Til top