Mødedato: 17.08.2004, kl. 15:00

Indstilling om besvarelse af revisionsprotokollat nr. 2/2003

Indstilling om besvarelse af revisionsprotokollat nr. 2/2003

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 17. august 2004

 

 


J.nr. ØU 261/2004

 

3. Indstilling om besvarelse af revisionsprotokollat nr. 2/2003

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget tiltræder, at nedenfor angivne sagsbeskrivelse kan afgives som høringssvar på Revisionsdirektoratets Revisionsprotokollat nr. 2/2003 vedrørende revisionen af Skatteankenævnssekretariatets virksomhed for perioden 1. september 2003 til 31. december 2003.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. august 2004

Godkendt med bemærkning om at Økonomiudvalget senere skal have en redegørelse om de initiativer, der er blevet iværksat på baggrund af Revisionsdirektoratets protokollat.

 

 

Behandling: -

 

 

RESUME

Revisionsdirektoratet har fremsendt revisionsprotokollat nr. 2/2003 vedrørende revisionen af Skatteankenævnssekretariatets virksomhed for perioden 1. september 2003 til 31. december 2003.

 

Revisionsdirektoratet har bedt om, at evt. bemærkninger til det fremsendte protokollat er udvalgsbehandlet og fremsendt til Revisionen senest den 20. august, hvorefter Revisionen fremsender det endelige protokollat vedrørende revisionen af Skatteankenævnssekretariatets virksomhed for perioden 1. september 2003 til 31. december 2003 til behandling i Borgerrepræsentationen.

 

Det fremgår af det modtagne protokollat, at Revisionsdirektoratet konkluderer, at Skatteankenævnssekretariatets aktiviteter er udført i overensstemmelse med den indgående aftale mellem sekretariatet og Told- og Skattestyrelsen.

 

Revisionen har dog bemærkninger til 1) Sekretariatets målopfyldelse og 2) Formalisering af aftale med Københavns Skatte- og Registerforvaltning om IT-leverance.


 


Til top