Indstilling om besvarelse af revisionsprotokollat nr. 11/2003
Indstilling om besvarelse af revisionsprotokollat nr. 11/2003
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 17. august 2004
J.nr. ØU 260/2004
2. Indstilling om besvarelse af revisionsprotokollat nr. 11/2003
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget tiltræder at nedenfor angivne sagsbeskrivelse kan afgives som høringssvar på Revisionsdirektoratets Revisionsprotokollat nr. 11/2003 vedrørende revisionen af Skatte- og Registerforvaltningens regnskab for 2003.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. august 2004
Godkendt med bemærkning om at Økonomiudvalget senere skal have en redegørelse om de initiativer, som forvaltningen har iværksat på baggrund af Revisionsdirektoratets protokollat.
Behandling: -
RESUME
Revisionsdirektoratet har fremsendt revisionsprotokollat nr.11/2003 vedrørende Skatte- og Registerforvaltningens regnskab for 2003.
Revisionsdirektoratet har bedt om at evt. bemærkninger til det
fremsendte protokollat er udvalgsbehandlet og fremsendt til Revisionen senest
den 20. august, hvorefter Revisionen fremsender det endelige protokollat
vedrørende Københavns Kommunes Regnskab 2003 til behandling i
Borgerrepræsentationen.
Protokollatet indeholder en del anbefalinger, som forvaltningen tager til efterretning. Gennemførelsen heraf – herunder udarbejdelse af manglende eller ufuldstændige forretningsgangsbeskrivelser – vil dog blive udsat, indtil der er klarhed over opgavefordelingen mellem staten og kommunen efter statens overtagelse af den kommunale lignings- og inkassoopgave, der efter regeringens plan skal ske i løbet af 2005. Enkelte anbefalinger mv. er nærmere kommenteret nedenfor.
Skatte- og Registerforvaltningens forslag til høringssvar til
Revisionens fremsendte revisionsprotokollat fremgår af sagsbeskrivelsen
herunder, idet det skal bemærkes, at forvaltningens mulighed for at afgive
faktuelle bemærkninger til revisionsprotokollatet i juni måned ikke blev fuldt
ud udnyttet på grund af tidspres i den uge, der var afsat dertil. Det her
indstillede høringssvar vedrører derfor alene de væsentlige forhold, hvor Revisionen
enten har fremsat nye bemærkninger efter den faktuelle høring eller hvor
Skatte- og Registerforvaltningen fremsætter nye eller supplerende svar til
Revisionen. Uvæsentlige faktuelle bemærkninger er således efter omstændighederne
ikke medtaget.