Indstilling om besvarelse af revisionsprotokollat nr. 2/2003
Indstilling om besvarelse af revisionsprotokollat nr. 2/2003
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 17. august 2004
J.nr. ØU 261/2004
3. Indstilling om besvarelse af revisionsprotokollat nr. 2/2003
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget tiltræder, at nedenfor angivne sagsbeskrivelse kan
afgives som høringssvar på Revisionsdirektoratets Revisionsprotokollat nr. 2/2003
vedrørende revisionen af Skatteankenævnssekretariatets virksomhed for perioden
1. september 2003 til 31. december 2003.
RESUME
Revisionsdirektoratet har fremsendt revisionsprotokollat nr. 2/2003
vedrørende revisionen af Skatteankenævnssekretariatets virksomhed for perioden
1. september 2003 til 31. december 2003.
Revisionsdirektoratet har bedt om, at evt. bemærkninger til det
fremsendte protokollat er udvalgsbehandlet og fremsendt til Revisionen senest
den 20. august, hvorefter Revisionen fremsender det endelige protokollat
vedrørende revisionen af Skatteankenævnssekretariatets virksomhed for perioden
1. september 2003 til 31. december 2003 til behandling i Borgerrepræsentationen.
Det fremgår af det modtagne protokollat, at Revisionsdirektoratet
konkluderer, at Skatteankenævnssekretariatets aktiviteter er udført i
overensstemmelse med den indgående aftale mellem sekretariatet og Told- og
Skattestyrelsen.
Revisionen har dog bemærkninger til 1) Sekretariatets målopfyldelse og
2) Formalisering af aftale med Københavns Skatte- og Registerforvaltning om
IT-leverance.
SAGSBESKRIVELSE
Revisionen har i det fremsendte Revisionsprotokollat nr. 2/2003 om revisionen
af Skatteankenævnssekretariats virksomhed for 2003 følgende bemærkninger, som
Skatteankenævnssekretariat hermed afgiver svar på:
Protokollatets punkt 6,
"Målopfyldelse"
· Revisionsdirektoratet anfører, at udkast til sagsfremstilling til skatteankenævnet skal forelægge inden 4 måneder i 60 % af sekretariatets klagesager, bortset fra sager hvor klager udtrykkeligt har anmodet om og fået udsættelse med klagens behandling, eller hvor skatteankenævnet finder det hensigtsmæssigt at sætte sagen i bero.
Revisionen konstateret, at ovennævnte krav ikke er opfyldt for perioden 1. september 2003 til 31. december 2003.
skatteankenævnssekretariatet skal bemærke, at den manglende målopfyldelse skyldes at sekretariatet pr. 1. september 2003 overtog en beholdning af ældre sager. Denne Beholdning er reduceret væsentligt således at målopfyldelse er sket for april og maj måned 2004 og forventes for resten af 2004.
Forløbet af klagebehandlingen rapporteres månedligt til Told- og skattestyrelsen.
Protokollatets punkt 7, "Formalisering
af aftale med Københavns Skatte- og Registerforvaltning om IT-leverance"
· Revisionen anfører, at sekretariatet anvender et journal- og sagsstyringssystem udviklet af edb-afdelingen i Skatte- og Registerforvaltningen og at der er indgået en mundtlig aftale med forvaltningen om fortsat anvendelse og servicering af dette system.
Aftalen er endnu ikke formaliseret i en skriftlig aftale.
Revisionsdirektoratet finder, at Skatteankenævnssekretariatet snarest bør få formaliseret aftaleforholdet om udførelse af ankenævnets IT-driftsopgaver og autorisationer i en skriftlig aftale med skatte- og Registerforvaltningens edb-afdeling.
Skatteankenævnssekretariatet bemærker, at der pågår forhandlinger herom. En aftale forventes indgået inden 1. august 2004.
ØKONOMI
_
MILJØVURDERING
-
ANDRE
KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
· Revisionsdirektoratets Revisionsprotokollat nr. 2/2003 vedrørende revisionen af Skatteankenævnssekretariat 2003.
· Skrivelse af 24. maj 2004 fra Revisionsdirektoratet
Erik Jacobsen
/
Per Andersen