Sikker By: Oplæg til Budget 2015 samt afrapportering på effekt og evidens

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at status for Sikker By programmet samt budgetmateriale vedrørende Sikker By til budgetforhandlingerne for 2015 tages til efterretning (bilag 1),
2. at afrapportering på effekt og evidens, herunder rangeringen af udvalgte Sikker By indsatser jf. løsningsafsnittet samt bilag 2 med underbilag a-c tages til efterretning,
3. at styregruppen for Sikker By forud for budgetforhandlingerne for 2016 udarbejder en fornyet rangering af Sikker By-indsatser, som Økonomiforvaltningen forelægger Økonomiudvalget, jf. løsningsafsnittet og bilag 2,
4. at kriteriet for at indgå i effekt- og evidensafrapporteringen ændres, jf. løsningsafsnittet og bilag 2.

Budget 2015; status og budgetønsker

Center for Sikker By udarbejder forud for budgetforhandlingerne et samlet notat til Økonomiudvalget med status på Sikker By programmets fire effektmål og oversigt over Sikker By budgetønsker.

Afrapportering på effekt og evidens

Styregruppen for Sikker By skal jf. ØU 18/6-2013 og i lighed med 2013 forelægge Økonomiudvalget en rangering af udvalgte Sikker By-indsatser med udgangspunkt i målopfyldelse og anvendelse af evidensbaserede metoder. Følgende indsatser indgår i rangeringen:

• Aktiviteter, der udløber i 2014, og hvor der søges om genbevilling med budget 2015.
• Aktiviteter, der indgår i Sikker By-effektmodellen.

Økonomiudvalget forelægges endvidere 4. afrapportering på indsatser i Sikker By effektmodellen.

Budget 2015; status og budgetønsker

Sikker By programmets nuværende effektmål gælder for perioden 2010-2014. Den aktuelle afrapportering er dermed en samlet afrapportering for den pågældende periode. Et opdateret Sikker By program behandles i Økonomiudvalget på samme møde som denne indstilling.

Målopfyldelsen for perioden 2010-2014 opsummeres nedenfor og er uddybet i bilag 1.

Effektmål 1: En stigning i trygheden i København; antallet af områder med behov for markant eller intensiveret indsats i Tryghedsindekset falder med minimum 50 %.

Tryghedsindeks 2014 viser, at der i lighed med Tryghedsindeks 2013 er 5 områder i Københavns Kommune, der har et markant eller intensiveret indsatsbehov. Effektmålet er dermed opnået. Nedenstående tabel viser udviklingen siden 2009. 

Tryghedsindekset forelægges Økonomiudvalget særskilt d. 12. august 2014.

Effektmål 2: Lavt niveau af personfarlig eller alvorlig kriminalitet; andelen af 14-25-årige i kommunen, der sigtes for personfarlig eller alvorlig kriminalitet, skal fastholdes på niveau med eller nedbringes i forhold til gennemsnittet for de 4 største kommuner.

Målet skal vise, om Københavns Kommune formår at ændre kriminalitetsudviklingen relativt i forhold til befolkningsudviklingen og i forhold til landets største kommuner samlet set. Andelen af 14-25-årige, der sigtes for personfarlig eller alvorlig kriminalitet er faldet kontinuerligt siden 2011 for både København og de øvrige kommuner, og faldet mellem 2012 og 2013 er størst for København. København ligger dog fortsat over gennemsnittet. Målet er dermed ikke nået.

Effektmål 3: Exit-programmet; minimum 60 % af alle 18-25-årige, som har gennemført exit-forløb, er inden for en periode på 2 år efter forløbets afslutning ikke dømt for alvorlig eller personfarlige kriminalitet. 29 % af de borgere, der gennemfører programmet, er et år efter udskrivning ikke sigtet eller dømt for alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Effektmålet er dermed ikke nået.

Effektmål 4: Ingen institutioner eller serviceydelser skal lukke ned ved episoder med uro eller krise i et område. I 2013 var der 283 lukkedage som følge af uro. Målet er dermed ikke nået, men antallet af ikke-planlagte lukkedage er mere end halveret i forhold til 2012, hvor første måling fandt sted.

Forvaltningerne har udarbejdet 7 budgetnotater vedrørende Sikker By til budgetforhandlingerne for 2015. Notaterne fremgår nedenfor og kan findes i bilag 1. De vedrører alle videreførelse af eksisterende indsatser, som udløber i 2014. Budgetnotatet vedr. videreførsel af og udvidet formål for akutpuljerne fremgår ikke af tabellen, da det forudsætter overførsel af midler fra 2014 til 2015, men ikke særskilt finansiering. I tabellen indgår endvidere forslag til videreførsel af mentorordninger for udsatte børn og unge. Budgetnotat og –behov hertil udestår.

Sikker By budgetforslag 2015, 1.000 kr., 2015 pl.

*Den maksimal mulige pointscore er 20

** SOF = Socialforvaltningen, BIF = Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, KFF = Kultur- og Fritidsforvaltningen, ØKF = Økonomiforvaltningen

Afrapportering på effekt og evidens

Center for Sikker By har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet nedenstående rangering af indsatser. Styregruppen for Sikker By har efter drøftelse med et rådgivningspanel bestående af eksterne eksperter godkendt rangeringen.

Rådgivningspanelet havde overordnet følgende bemærkninger til metoden i effekt- og evidensarbejdet:

• Det er positivt, at der arbejdes med succeskriterier, de er motiverende for medarbejderne og skaber retning, men de bør systematiseres og opstillingen af effektmål bør kvalificeres. Fokuser på det væsentligste i effektafrapporteringen, så arbejdsbelastningen begrænses.
• Tidlige indsatser har stor forebyggende effekt og er billigere end senere indsatser.
• Indsatser, der virker på den større gruppe unge i mellemrisikogruppen, reducerer sandsynligvis den samlede kriminalitet mere, end indsatser for den tungeste gruppe. Scor derfor evt. mellemrisikofaktorerne højere.
• Screening er central for at afdække de individuelle problemkomplekser. En særlig udfordring på det kriminalpræventive område er ikke-diagnostiseret psykisk sygdom. I forlængelse heraf bør scoring af risikofaktorer ikke foretages ud fra en generel vurdering men med udgangspunkt i den specifikke målgruppe.  

Rådgivningspanelets bemærkninger vil indgå i den videre kvalificering af effektarbejdet.

Rådgivningspanelet kom endvidere med følgende inspirationspunkter til kommunens kriminalpræventive indsatser:

• Det primære forebyggelsesarbejde kan med fordel understøttes af elementer af ’aktiv ordensopretholdelse’, hvor kommunens medarbejdere er synligt til stede og aktivt viser, at orden i byen opretholdes og prioriteres.
• I det sekundære forebyggelsesarbejde har mentorordninger vist god effekt, når de fokuserer på at skabe relationer, støtter socialt op om udsatte børn/unge, bygger bro til uddannelse og beskæftigelse samt engagerer barnet/den unge i det frivillige liv.
• De tertiære indsatser i programmet har et relevant fokus. Der bør fokuseres på den unges motivation for at komme ud af kriminalitet, da beskyttelsesfaktorer som job og uddannelse ikke altid er en tilstrækkelig barriere mod ny kriminalitet. Koordination er særligt afgørende på det tertiære område, da der skal sættes hurtigt og helhedsorienteret ind, så snart den unge er motiveret.

Rangeringen er uddybet i bilag 2 med underbilag a-c. Sidst i bilag 2 fremgår en række opmærksomhedspunkter og metodiske forbehold i forhold til rangeringsarbejdet samt en uddybning af bemærkningerne fra rådgivningspanelet.

Farvemarkeringen afspejler aktiviteternes effektafrapportering, som uddybes i bilag 2c. Grøn er som minimum overvejende målopfyldelse, gul er delvis målopfyldelse, rød er begrænset eller ingen målopfyldelse.

* Beregnet som pris pr. afsluttet forløb hvor muligt, alternativt som pris pr. deltager pr. år.

** I 2013 indgik enhedsomkostningerne som et scoringskriterium. I tabellen er 2013-scoren korrigeret herfor, så den bliver sammenlignelig med 2014-scoren.

*** Højest mulige score: 20.

****TMF = Teknik- og Miljøforvaltningen, BUF = Børne- og Ungdomsforvaltningen,

Det bemærkes, at scoringen er en del af en tobenet strategi i Sikker By effektarbejdet. Det ene ben er scoringen af aktiviteterne i Sikker By programmet, som er målrettet Økonomiudvalget, det andet ben er det lokale arbejde i forvaltningerne med at indlejre perspektiverne i effektbaseret ledelse og udvikling i de enkelte aktiviteter.

Hidtil har kriteriet for at indgå i rangeringen været, at indsatsen indgik i Sikker By programmet og havde en kommunalt finansieret bevilling på mindst 0,5 mio. kr. For nogle indsatser har det været vanskeligt at dokumentere resultater og effekter, og det har ikke fungeret meningsfuldt for dem at indgå i effektarbejdet, ligesom afrapporteringerne har været mangelfulde. Fremadrettet foreslås det derfor, at kun de Sikker By indsatser, der har udviklet en tilstrækkelig kvalitet i deres effektarbejde, indgår.

Det er de enkelte fagforvaltninger der vurderer, om dokumentationsarbejdet i indsatserne har en tilstrækkelig kvalitet. Dog vil det blive forventet, at indsatser, der finansieres i budgetaftaler under Sikker By, har et tilstrækkeligt dokumentationsniveau til at kunne afrapportere på effekt og evidens. I forbindelse med den årlige afrapportering og rangering udarbejdes en liste over indsatser, der er ’godt på vej’ i effektarbejdet, herunder et forventet tidsperspektiv for, hvornår deres effektarbejde er modent til at indgå i effekt- og evidensarbejdet. Sikker By står løbende til rådighed for sparring omkring udvikling af effektafrapporteringerne, så det sikres, at effektarbejdet giver mening som kvalitetsudviklingsværktøj for de enkelte indsatser, samtidig med at det kan anvendes til kvalificeret afrapportering til det politiske niveau.

Frem mod budgetforhandlingerne for 2016 udarbejder styregruppen for Sikker By en fornyet rangering af Sikker By indsatser.  Forud herfor kvalificeres modellen yderligere jf. bilag 2 og 3. Et eksternt rådgivningspanel vil i lighed med i 2013 og 2014 blive bedt om at bistå styregruppen i forbindelse med rangeringen.

Status- og budgetnotatet indgår i budgetforhandlingerne for 2015.

Claus Juhl                           /Bjarne Winge

Dagsordenspunkt 12: Sikker by: Oplæg til Budget 2015 samt afrapportering på effekt og evidens

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. juni 2014

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.