Analyse af personhenførbare udgifter i Københavns Kommune
Der skal tages stilling til analyse af personhenførbare udgifter i Københavns Kommune forelægges Økonomiudvalget.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
-
at Deloittes analyse af personhenførbare udgifter i Københavns Kommune tages til efterretning,
-
at den videre proces for opfølgning på Deloittes analyse frem mod budget 2017 tages til efterretning.
Problemstilling
Økonomiforvaltningen har som opfølgning på budgetaftalen for 2016 fået gennemført en kortlægning og analyse af personhenførbare udgifter i regnskab 2014 for Københavns Kommune. Deloitte har gennemført analysen. Økonomiudvalget fik forelagt foreløbige analyseresultater på budgetseminar i januar 2016. Økonomiudvalget forelægges nu den endelige analyserapport samt Velfærdsanalyseenhedens videre analysestrategi frem mod budget 2017.
Løsning
Kortlægningen af personhenførbare udgifter i kommunens regnskab 2014 har resulteret i en samlet database, der muliggør et fuldt overblik over den ydelsesmæssige kompleksitet på tværs af 343.199 borgere, som alle har modtaget en velfærdsydelse i 2014.
Samarbejdet med de involverede forvaltninger – Børne- og Ungeforvaltningen, Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt Kultur- og Fritidsforvaltningen - om at henføre konkrete udgifter til enkeltpersoner har resulteret i et samlet datagrundlag på 25,9 mia. kr., svarende til 90,7 procent af den relevante udgiftsbase i regnskabet. Blandt de 343.199 ydelsesmodtagere er 46 procent af udgifterne koncentreret hos 10 procent af borgerne.
76.112 borgere modtager ydelser fra mere end én forvaltning
76.112 borgere modtager ydelser fra mere end én forvaltning. Dette er på den ene side en naturlig konsekvens af den specialisering og arbejdsdeling, der er mellem kommunens forvaltninger. Fra et borgerperspektiv kan det imidlertid skabe en kompleks kontaktflade for den borger, der står med et sammensat behov – særligt i betragtning af, at en del af disse borgere vil være relativt ressourcesvage. Fra et effektivitetshensyn kan der endelig være grund til for udvalgte borgergrupper at undersøge nærmere, om det er muligt for borgeren at absorbere de forskellige indsatser, borgere modtager synkront fra flere forskellige forvaltninger.
Høje ydelsesudgifter er ikke lig med kompleksitet i behov
De mest udgiftskrævende borgere har typisk ikke de organisatorisk mest komplekse behov. Disse borgere er således i høj grad modtagere af varige botilbud i Socialforvaltningen og med få andre ydelser.
I budgetaftalen for 2016 vedr. etablering af Velfærdsanalyseenheden blev det besluttet, at Økonomiudvalget ”…vil forud for forhandlingerne om budget 2017 få forelagt en første vurdering af behov for organisationsændringer”.
Denne gruppe består af flere undergrupper med socialfaglige behov (sindslidelse, misbrug, handicap etc.) og grupper med dobbelte diagnoser, som samtidig modtager beskæftigelsestilbud. Også i disse grupper kan der med fordel foretages en konkret vurdering af prioritering og udskydelse af de eksisterende ydelser.
Øvrige anbefalinger
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Relevante fagudvalg og Økonomiudvalget forelægges i august 2016 en indstilling om behovet for organisatoriske tilpasninger for de to segmenter i) udsatte familier samt ii) ledige med komplekse behov til brug for budget 2017. De første resultater af progressionsanalysen forelægges for relevante fagudvalg og Økonomiudvalget forud for budget 2017.
Derudover vil Velfærdsanalyseenheden frem mod budget 2018 udarbejde øvrige segmentanalyser som opfølgning på Deloittes analyse af personhenførbare udgifter.
Mikkel Hemmingsen / Bjarne Winge
Beslutning
Dagsordenspunkt 8: Analyse af personhenførbare udgifter i Københavns Kommune (2016-0210454)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. maj 2016
Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.