Mødedato: 17.05.2016, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Analyse af personhenførbare udgifter i Københavns Kommune

Se alle bilag

Der skal tages stilling til analyse af personhenførbare udgifter i Københavns Kommune forelægges Økonomiudvalget. 

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at Deloittes analyse af personhenførbare udgifter i Københavns Kommune tages til efterretning,

  2. at den videre proces for opfølgning på Deloittes analyse frem mod budget 2017 tages til efterretning.

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har som opfølgning på budgetaftalen for 2016 fået gennemført en kortlægning og analyse af personhenførbare udgifter i regnskab 2014 for Københavns Kommune. Deloitte har gennemført analysen. Økonomiudvalget fik forelagt foreløbige analyseresultater på budgetseminar i januar 2016. Økonomiudvalget forelægges nu den endelige analyserapport samt Velfærdsanalyseenhedens videre analysestrategi frem mod budget 2017.

Løsning

Nedenfor fremgår Deloittes hovedresultater af analysen af personhenførbare udgifter. Københavns Kommunes velfærdsforvaltninger samt Økonomiforvaltningen har bidraget til at kvalificere datagrundlaget. Det bemærkes, at forvaltningerne i Københavns Kommune ikke har været med til at opstille anbefalinger til videre indsatsstrategi, som Deloitte har opstillet i rapporten.
 
Hovedresultater fra analysen af personhenførbare udgifter
 
Fuldt overblik over ydelsesudgifter og fokus på borgersegmenter

Kortlægningen af personhenførbare udgifter i kommunens regnskab 2014 har resulteret i en samlet database, der muliggør et fuldt overblik over den ydelsesmæssige kompleksitet på tværs af 343.199 borgere, som alle har modtaget en velfærdsydelse i 2014.

Samarbejdet med de involverede forvaltninger – Børne- og Ungeforvaltningen, Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt Kultur- og Fritidsforvaltningen - om at henføre konkrete udgifter til enkeltpersoner har resulteret i et samlet datagrundlag på 25,9 mia. kr., svarende til 90,7 procent af den relevante udgiftsbase i regnskabet. Blandt de 343.199 ydelsesmodtagere er 46 procent af udgifterne koncentreret hos 10 procent af borgerne.

Analysen har sat fokus på 7 udvalgte segmenter, som i alt repræsenterer 60.217 borgere eller 17,5 procent af ydelsesmodtagerne. Formålet er at beskrive grupper af borgere med relativt komplekse behov, som kan påvirkes med den rette tværgående indsatsstrategi.

76.112 borgere modtager ydelser fra mere end én forvaltning

76.112 borgere modtager ydelser fra mere end én forvaltning. Dette er på den ene side en naturlig konsekvens af den specialisering og arbejdsdeling, der er mellem kommunens forvaltninger. Fra et borgerperspektiv kan det imidlertid skabe en kompleks kontaktflade for den borger, der står med et sammensat behov – særligt i betragtning af, at en del af disse borgere vil være relativt ressourcesvage. Fra et effektivitetshensyn kan der endelig være grund til for udvalgte borgergrupper at undersøge nærmere, om det er muligt for borgeren at absorbere de forskellige indsatser, borgere modtager synkront fra flere forskellige forvaltninger.

Høje ydelsesudgifter er ikke lig med kompleksitet i behov

De mest udgiftskrævende borgere har typisk ikke de organisatorisk mest komplekse behov. Disse borgere er således i høj grad modtagere af varige botilbud i Socialforvaltningen og med få andre ydelser.

Den organisatoriske kompleksitet er derimod markant blandt ydelsesmodtagere, der samlet modtager cirka 150.000-200.000 kr. i løbet af 2014. Dette segment er blandt de 5,1-10 pct. mest udgiftskrævende borgere i Københavns Kommune.
Her er der for en stor gruppe borgere tale om kombinationen af beskæftigelsesrettede ydelser i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og socialfaglige indsatser i Socialforvaltningen. En anden større gruppe er de udsatte børn, der modtager specialiserede tilbud i både Børne- og Ungdoms­forvalt­ningen og Socialforvaltningen. Endelig er der en gruppe ældre, hvis sammensatte plejebehov involverer Sundheds- og Omsorgs­forvaltningen og Socialforvaltningen.
 
Velfærdsanalyseenhedens videre analysestrategi frem mod budget 2017

I budgetaftalen for 2016 vedr. etablering af Velfærdsanalyseenheden blev det besluttet, at Økonomiudvalget ”…vil forud for forhandlingerne om budget 2017 få forelagt en første vurdering af behov for organisationsændringer”.

I samarbejde med relevante forvaltninger vil Velfærdsanalyseenheden frem mod budget 2017 udarbejde udvalgte analyser inden for de to borgersegmenter i) udsatte familier og ii) ledige med komplekse behov. Deloitte har peget på, at begge segmenter rummer et behov for en tværgående indsatsstrategi. Økonomiudvalget, og relevante fagudvalg, vil forud for budget 2017 få forelagt forvaltningernes og Velfærdsanalyseenhedens vurdering af behovet for organisatoriske tilpasninger for disse to segmenter, som derefter kan indgå som en del af budget 2017.
 
Helhedsindsats overfor de udsatte familier med fokus på at koordinere og reducere antallet af samtidige ydelser
Blandt de beskrevne segmenter er der særligt grund til at tilrettelægge en ændret indsats overfor de udsatte familier og herunder også den specifikke indsats rettet mod de udsatte børn. De udsatte familier har et ydelsesomfang og en kompleksitet i antallet af ydelser og involverede forvaltninger. Det samlede udgiftsniveau til udsatte familier er 1,9 mia. kr., svarende til en gennemsnitlig nettoudgift på ca. 364.000 kr. pr. familie.
 
Indsatsstrategi overfor ledige med komplekse behov
En anden indsatsstrategi kan oplagt tilrettelægges overfor gruppen af borgere med komplekse behov, som er på kanten af arbejdsmarkedet.

Denne gruppe består af flere undergrupper med socialfaglige behov (sindslidelse, misbrug, handicap etc.) og grupper med dobbelte diagnoser, som samtidig modtager beskæftigelsestilbud. Også i disse grupper kan der med fordel foretages en konkret vurdering af prioritering og udskydelse af de eksisterende ydelser.

Analyse af velfærdsydelser med progressionsformål
Velfærdsanalyseenheden vil endvidere frem mod budget 2017 udarbejde dels en kortlægning af velfærdsydelser med progressionsformål og dels en analyse af, om velfærdsydelserne på udvalgte områder har den tilsigtede effekt og skaber progression i borgernes livssituation fx tættere på beskæftigelse. Formålet med analysen er bl.a. en vurdering af progressionsydelsernes effekt set i forhold til udgiftsniveauet, herunder vurdering af, om der er potentiale for en mere effektiv indsats.

 Øvrige anbefalinger

Deloitte foreslår udover ovenstående hovedresultater, at de administrative udgifter forbundet med udredning, visitation, tildeling og opfølgning på ydelserne til borgerne analyseres nærmere. Dette har ikke været en del af Deloittes analysefokus. Samtidig foreslår Deloitte, at forvaltningerne udvikler og løbende deler centrale indikatorer som grundlag for tværgående indsatser.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Relevante fagudvalg og Økonomiudvalget forelægges i august 2016 en indstilling om behovet for organisatoriske tilpasninger for de to segmenter i) udsatte familier samt ii) ledige med komplekse behov til brug for budget 2017. De første resultater af progressionsanalysen forelægges for relevante fagudvalg og Økonomiudvalget forud for budget 2017.

Derudover vil Velfærdsanalyseenheden frem mod budget 2018 udarbejde øvrige segmentanalyser som opfølgning på Deloittes analyse af personhenførbare udgifter.

 

Mikkel Hemmingsen                        / Bjarne Winge

Beslutning

Dagsordenspunkt 8: Analyse af personhenførbare udgifter i Københavns Kommune (2016-0210454)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. maj 2016

Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.
Til top