Mødedato: 17.04.2007, kl. 15:15

Helhedsplan for Urbanplanen (Teknik- og Miljøudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Se alle bilag

Helhedsplan for Urbanplanen (Teknik- og Miljøudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Økonomiudvalget< /p>

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 17. april 2007

 

 

 

J.nr.             ØU 114/2007

 

 

10.                Helhedsplan for Urbanplanen (Teknik- og Miljøudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)

 

 

 

Godkendelse af helhedsplan for Urbanplanen ifm. Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje og bevilling af kommunal medfinansiering.

 

BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

at helhedsplanen for Urbanplanen godkendes (bilag 1)

 

Økonomiforvaltningen indstiller overfor Økonomiudvalget,

At Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for udvalgenes budgetrammer."

 

 

PROBLEMSTILLING

Boligorganisationen 3B har i samarbejde med Københavns Kommune udarbejdet en foreløbig helhedsplan for Urbanplanen og har fået et midlertidigt støttetilsagn fra Landsbyggefonden.

Borgerrepræsentationen skal godkende helhedsplanen og står ved sin godkendelse inde for, at den foreslåede løsning (helhedsplanen) er egnet til at afhjælpe boligafdelingens problemer.

Sundheds- og Omsorgsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget skal godkende den kommunale medfinansiering.

 

LØSNING

Helhedsplanen har fokus på øget beskæftigelse og fremme af social lighed i sundhed og uddannelse, der samlet set skal igangsætte og fastholde en positiv udvikling i Urbanplanen. Helhedsplanen er en videreudvikling af den indsats, der er foregået i Urbanplanen med etablering af Partnerskabet.

Indsatsen har udgangspunkt i det lokale sekretariat, og der er søgt etableret stærke samarbejdsrelationer, eksempelvis med Københavns Universitet Amager, Dyvekeskolen, Copenhagen Living Lab, Ørestad Nord Gruppen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt Teknik- og Miljøforvaltningen.

Hvis helhedsplanen godkendes, igangsætter det lokale sekretariat tre indsatser: lokal beskæftigelse, sundhed og motion, unge og læring. For hvert indsatsområde etableres en følgegruppe bestående af de involverede parter.

 

ØKONOMI

Urbanplanen har fået midlertidigt støttetilsagn på 5.630.000 kr. fra Landsbyggefonden og krav om medfinansiering på minimum 3.482.500 kr. Medfinansieringen kan komme fra boligorganisation, kommune og andre puljer.

Projektet løber i årene 2007, 2008, 2009.

Projektet er medfinansieret med følgende midler:

Boligorganisationen 3B: 1.927.000

Sundheds- og Omsorgsudvalget (MOVE): 261.000

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget: 2.400.000 i form af to årsværk i tre år

Sundhedsstyrelsen (Mere Lighed i Sundhed): 1.905.000

 

I alt 6.493.000 kr., heraf kommunal medfinansiering 4.566.000 kr.

Projektets samlede medfinansiering overstiger således Landsbyggefondens minimumskrav til medfinansiering med i alt 863.000 kr. Årsagen er, at den kommunale medfinansiering er bundet i faste indsatser knyttet til de enkelte forvaltningers ressortområder.

 

VIDERE PROCES

Der skal udarbejdes helhedsplaner for de 10 hovedprojekter, Landsbyggefonden har givet foreløbigt støttetilsagn gennem 600 mio. kr. puljen. De 10 helhedsplaner vil blive forelagt Borgerrepræsentationen i tre omgange

·        Urbanplanen forelægges BR den 19. april 2007

·        Tingbjerg, Gravervænget/Møllerlodden og Telemarksgadekvarteret forventes forelagt BR den 31. maj 2007

·        Haraldsgadekvarteret, Ågården/Prater, Fra Hærværk til netværk, Lundtoftegade, Akacieparken og Mjølnerparken forventes forelagt BR den 30. august 2007.

 

Helhedsplan for Urbanplanen

Helhedsplanen for Urbanplanen skal forelægges Teknik- og Miljøudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, samt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Efter godkendelse i Borgerrepræsentationen sendes helhedsplanen til Landsbyggefonden. Når Landsbyggefonden har godkendt helhedsplanerne, kan projekterne sættes i gang.

 

BILAG

Øvrige bilag:

1.      Helhedsplan fra Urbanplanen

2.      Medfinansiering fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Politisk behandling:

3.      Notat af 18. januar 2007.

4.      Notat af 5. januar 2007

5.      Notat af 18. december 2006

6.      BR 14. juni 2006 (377/06)

7.      Oversigt over politisk behandling

 

 

Hjalte Aaberg                                                                Jesper Fisker

                                                                

Morten Binder                                                             

 

 

Til top