Forslag til investeringspuljen, som indgår i overførselssagen 2019/2020
Med denne indstilling fremlægges fem tværgående investeringsforslag til Økonomiudvalgets godkendelse med henblik på, de indgår i udmøntningen af investeringspuljen ved overførselssagen 2019/2020 og et tværgående effektiviseringsforslag til Økonomiudvalgets godkendelse. Økonomiudvalget orienteres derudover om de indkomne forvaltningsspecifikke investerings- og innovationsforslag og om det samlede træk på investeringspuljerne, såfremt forslagene udmøntes ifm. overførselssagen.
Alle forslag lever op til kriterierne for at få midler fra investeringspuljerne. De tværgående forslag er godkendt af kredsen af administrerende direktører.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at det godkendes, at nedenstående tværgående investeringsforslag indgår i forhandlingen om midler fra investeringspuljen afsat for 2020, jf. bilag 2.
- Affaldssensorer
- Belysningspakke 2c
- Identificering, afmelding og gendrift af kommunens inaktive pc’er
- Flytning og modernisering af Københavns Kommunes it-infrastruktur
- Øget indsats på indhentning af indtægter for Københavns Kommune
2. at det tværgående effektiviseringsforslag "Konsolidering af fælles SMS-gateway i Københavns Kommune" godkendes, jf. bilag 2,
3. at det tages til efterretning, at vedlagte indkomne investerings- og innovationsforslag fra fagudvalgene indgår i forhandlingerne om midler fra investeringspuljerne i forbindelse med overførselssagen, jf. bilag 3, bilag 4 og bilag 5.
Problemstilling
Investeringspuljerne skal sikre, at den nødvendige omstilling i kommunen sker på baggrund af intelligente effektiviseringer frem for simple besparelser. Det blev med Budget 2020 besluttet at videreføre strategien for smarte investeringer i velfærden, og der blev afsat 450 mio. kr. i investeringspuljerne til implementeringsudgifter vedrørende effektiviseringsstrategien for 2021. Heraf er 20,0 mio. kr. afsat til innovationspuljen, hvor 10 mio. kr. er reserveret til overførselssagen og de sidste 10 mio. kr. til budgetforhandlingerne.
Investeringsforslag og innovationsforslag fremlægges i forbindelse med overførselssagen og budgetforhandlingerne. Investeringspuljerne udmøntes således to gange årligt.
I 2019 var der flere investeringspuljeansøgninger end midler i puljen, og det blev besluttet i forhandlingerne om Budget 2020 at udmønte 7,1 mio. kr. af investeringspuljen for 2020. Det betyder, at der samlet set resterer 442,9 mio. kr. i investeringspuljerne til udmøntning i 2020, jf. tabel 1.
Der er i alt indkommet seks tværgående forslag til Økonomiudvalgets godkendelse forud for overførselssagen. Fem forslag er investeringsforslag, dvs. at de forudsætter midler fra investeringspuljen i udmøntningen ved overførselssagen 2019/2020. Derudover er der indkommet et effektiviseringsforslag, der ikke kræver midler fra investeringspuljen. De tværgående investeringsforslag og effektiviseringsforslaget kan bruges til at indfri udvalgenes effektiviseringsmåltal.
Økonomiforvaltningen har været i dialog med forvaltningerne omkring forslagene med henblik på at sikre enighed om effektiviseringspotentialerne. Forslagene fremgår af bilag 2.
De indkomne forvaltningsspecifikke forslag skal godkendes i fagudvalgene. Økonomiudvalget skal tage til efterretning, at de indgår i forhandlingerne om midler fra investeringspuljerne i forbindelse med overførselssagen.
Kultur- og Fritidsudvalget behandler sine investeringsforslag den 10. marts 2020, Børne- og Ungdomsudvalget den 11. marts 2020 og Sundheds- og Omsorgsudvalget den 12. marts 2020. Såfremt udvalgene afviser et eller flere af disse forslag, vil de ikke indgå i forhandlingerne om udmøntning af investeringspuljerne og opgørelsen af investeringspuljerne tilrettes i et rettelsesblad til indstillingen.
Løsning
Økonomiforvaltningen har i alt modtaget seks tværgående forslag, heraf fem tværgående investeringsforslag og et tværgående effektiviseringsforslag til Økonomiudvalgets godkendelse, jf. tabel 1. Derudover har Økonomiforvaltningen modtaget 29 forvaltningsspecifikke investeringsforslag og fem innovationsforslag, som er vedlagt til Økonomiudvalgets orientering.
Blandt de 40 indkomne forslag, søger 34 forslag om midler fra investeringspuljerne og fem forslag søger om midler fra innovationspuljen med henblik på at indgå i forhandlingerne om udmøntning af investeringspuljerne ifm. overførselssagen jf. bilag 5.
Økonomien i de samlede indkomne forslag fremgår af tabel 1. Der er i alt ansøgt om 187,3 mio. kr. til udmøntningen ifm. overførselssagen 2019/2020, heraf 115,0 mio. kr. på service, 63,2 mio. kr. på anlæg og 9,1 mio. kr. på service til innovationspuljen.
Tabel 1. Status på investeringspuljerne samt tværgående og øvrige indkomne forslag
|
|||||||||||||||
Mio. kr. 2020 p/l |
Antal forslag |
Service- midler |
Anlægs- midler |
Innovation (service)* |
Effektivi- sering ved fuld indfasning (service) |
Effektivi- sering ved fuld indfasning (overførsler mv.) |
|
||||||||
Investeringspuljen 2020 |
105 |
317,9 |
10,0 |
|
|||||||||||
Tværgående investeringsforslag til godkendelse i nærværende indstilling, i alt |
5 |
19,6 |
38,9 |
10,6 |
7,9 |
|
|||||||||
-heraf Affaldssensorer |
1,2 |
|
0,3 |
|
|||||||||||
-heraf Belysningspakke 2c |
0,0 |
5,1 |
0,9 |
|
|||||||||||
-heraf Identificering, afmelding og gendrift af kommunens inaktive pc’er |
0,6 |
1,0 |
|
||||||||||||
-heraf Flytning og modernisering af Københavns Kommunes it-infrastruktur** |
9,7 |
29,6 |
4,7 |
|
|||||||||||
-heraf Øget indsats på indhentning af indtægter for Københavns Kommune |
8,1 |
4,2 |
3,6 |
7,9 |
|
||||||||||
Forvaltningsspecifikke investeringsforslag til orientering*** |
29 |
95,4 |
24,3 |
76,5 |
|
||||||||||
Investeringsforslag i alt |
34 |
115,0 |
63,2 |
87,1 |
7,9 |
|
|||||||||
Innovationsforslag i alt |
5 |
9,1 |
|
||||||||||||
Tværgående effektiviseringsforslag til godkendelse i nærværende indstilling Konsolidering af fælles SMS-gateway i Københavns Kommune |
1 |
|
|
0,3 |
|
||||||||||
Forslag i alt |
40 |
115,0 |
63,2 |
9,1 |
87,3 |
7,9 |
|
||||||||
*) Derudover er der reserveret 10 mio. kr. yderligere til budgetforhandlingerne for 2021. **) Der indgår grundinvestering på 6,1 mio. kr. |
|||||||||||||||
***) Der indgår grundinvestering på 1,1 mio. kr. |
|||||||||||||||
Forslagene fra Børne- og Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget afventer godkendelse i fagudvalgene. I bilagene er det markeret hvilke forslag, der afventer udvalgsgodkendelse. Økonomiudvalgets forvaltningsspecifikke investeringsforslag behandles ligeledes på Økonomiudvalgets møde den 17. marts 2020 i indstillingen ”Økonomiforvaltningens effektiviseringsforslag til Budget 2021”. Disse indgår i opgørelsen af investeringspuljerne til overførselssagen 2019/2020.
Periodisering af service og anlægsmidler
Tabel 2 og 3 viser, hvordan de ansøgte puljemidler fordeler sig på service og anlæg i de kommende år. Forslagene har serviceudgifter på i alt 124,1 mio. kr., heraf 62,7 mio. kr. i 2020, jf. tabel 2.
Tabel 2. Periodisering af servicemåltal
Mio. kr. i 2020 p/l |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
I alt |
Reserveret servicemåltal til investeringspuljen 2020 |
125,0 |
|
|
|
125,0 |
Investeringsforslag |
57,1 |
45,9 |
10,4 |
1,7 |
115,0 |
Innovationspuljeforslag (service) |
5,6 |
3,4 |
0,1 |
- |
9,1 |
Forslag i alt |
62,7 |
49,2 |
10,5 |
1,7 |
124,1 |
I tabel 3 fremgår periodisering af de ansøgte anlægsmidler. Forslagene har anlægsudgifter på i alt 63,2 mio. kr., heraf 28,2 mio. kr. i 2020.
Tabel 3. Periodisering af anlægsmåltal
Mio. kr. i 2020 p/l |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
I alt |
Reserveret anlægsmåltal til investeringspuljen 2020 |
65,0 |
- |
- |
- |
65,0 |
Investeringsforslag i alt |
28,2 |
25,6 |
9,4 |
|
63,2 |
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
I forbindelse med overførselssagen 2019/2020 vil de fagudvalgsgodkendte forslag indgå i forhandlingerne om udmøntning af midler fra investeringspuljerne for 2020. Udmøntning sker i forbindelse med vedtagelsen af overførselssagen, som behandles af Borgerrepræsentationen den 14. maj 2020.
Næste udmøntning af investeringspuljerne 2020 sker i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2021, hvor de resterende midler i investeringspuljen kan udmøntes.