Forslag til Kommuneplan 2015 - udsendelse i udvalgshøring

Se alle bilag

Forslaget til Kommuneplan 2015 – Den sammenhængende by – sætter rammerne for den fremtidige byudvikling i København som en udmøntning af Kommuneplanstrategi 2014 vedtaget i Borgerrepræsentationen den 11. december 2014.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at forslag til Kommuneplan 15 – Den sammenhængende by - sendes i høring i de politiske fagudvalg, lokaludvalgene samt Ældrerådet, Handicaprådet og Udsatterådet, med frist for bemærkninger fredag den 8. maj 2015.

Problemstilling

København oplever i disse år en stærk befolkningstilvækst, som forudses at fortsætte uændret i hele planperioden. I 2027 vil der være 100.000 nye københavnere, så byens indbyggertal stiger til ca. 680.000 indbyggere. Dette betyder, at der vil være behov for flere boliger. Der vil også være behov for flere jobs og kommunale services som skoler, biblioteker og idrætsanlæg. Det betyder også, at der vil komme flere brugere af byens grønne områder og kultur- og fritidsfaciliteter og at flere mennesker vil bruge byen i det daglige. Alt andet lige vil det også medføre et øget transportbehov i København og ind og ud af København. Samtidig med befolkningsvæksten skal byen også håndtere følgerne af klimaforandringer.

Løsning

Forslaget til Kommuneplan 2015 udfolder Kommuneplanstrategi 2014's vision om, at København skal danne rammen om det gode liv på et bæredygtigt grundlag med høj livskvalitet. Den høje livskvalitet som københavnerne nyder, udgør samtidig en vigtig del af grundlaget for at tiltrække nye arbejdspladser til glæde for byens borgere.

Grøn boligby

Den umiddelbart største udfordring, som kommuneplanen løser er at sikre, at der er et tilstrækkeligt boligudbud og et varieret boligudbud. Arealerne til byudvikling i rækkefølgeplanen rummer mulighed for at opføre 45.000 nye boliger. Med de konkrete rammeændringer i kommuneplanen sikres mulighed for 4.000 nye boliger, heraf forventeligt ca. 430 ungdomsboliger. Kommuneplanen inddrager ikke nye områder i rækkefølgeplanen (læs om rækkefølgeplanen side 82 – 83 i bilag 1), men fremrykker arealer fra 2. del af planperioden (perioden 2021 – 2027) til 1. del ( perioden 2015 – 2020), således at planlægning af disse områder kan ske fra vedtagelse af Kommuneplan 2015. Hermed kan de 45.000 boliger rummes inden for områderne, der er udlagt i planperioden. Se bilag 8 om boligbyggebehov og boligstørrelser.

For at muliggøre flere boligprojekter i byen, også på grunde og bygninger, som ellers kan være svære at bebygge, gøres reglerne om boligstørrelser mere fleksible, samtidig med at målsætningen om boliger af forskellig størrelse og dermed også pris fastholdes. Sammen med målet om 20 % almene boliger i byen og anvendelsen af de nye redskaber til at sikre almene boliger, betyder det, at de nye bydele afspejler resten af København og alle får mulighed for at bo i alle dele af byen. I alt muliggøres 750 almene boliger om året - i alt 9.000 frem mod 2027.

Sammenhængende by

Kommuneplanen understreger vigtigheden af, at byens udvikling og vækst kommer alle københavnere til gode. Kommuneplanens målsætning om 6.000 nye ungdomsboliger vil gøre det lettere for blandt andet unge at etablere sig i København. 10 % af de nye almene boliger i udviklingsområderne skal have en maksimal husleje på 3.200 kr./måneden, i henhold til kommunens aftale med de almene boligorganisationer, og med den nævnte målsætning om 20 % almene boliger i byen sikres en blandet by. Kommuneplanen vil fremme gode forbindelser mellem byens områder og at private og offentlige investeringer kommer borgerne til gavn på tværs af områderne. Som eksempel kan nævnes bedre forbindelser i form af nye vej-, cykel, og gangforbindelser samt kollektiv transport, som binder Tingbjerg-Husum bedre sammen med resten af København, som et led i en aftale mellem kommunen og de lokale boligorganisationer.

Kvalitet i byen

Udviklingen i byens rekreative grønne arealer skal ses i sammenhæng med den befolkningsmæssige udvikling. Udover den begrønning, der sker som følge af byomdannelsen og anlæg af grønne gårde i den eksisterende by, vil nye større offentlige grønne rekreative arealer kræve en finansiering, som ikke er en del af kommuneplanen. Kommuneplan 2015 sætter fokus på koordineringen af planlægning og finansiering. Som noget nyt indeholder kommuneplanen et kort med en principiel udpegning af arealkrævende investeringsbehov i 8 udviklingsområder, i såvel den eksisterende by som byudviklingsområderne. Det omfatter skoler, biblioteker, idrætsanlæg og anden infrastruktur som (sti-) broer og -tunneler, som vil blive nødvendige i forbindelse med byudviklingen. Som en del af Kommuneplan 2015 er der indarbejdet konkrete rammeændringer, der muliggør etablering af forskellige offentlige formål, som eksempelvis fornyelse af plejehjem på Sølund og ny skole på Artillerivej.

Bæredygtig transport

Kommuneplanen fastholder den overordnede målsætning om, at 2/3 af væksten i trafikken skal være grøn. Dette er lykkes at nå de senere år og det skal fortsat understøttes gennem planlægningen. Større byudviklingsprojekter skal koordineres med udbygning af den rette infrastruktur. Det sker allerede i Nordhavn og i Ørestad. Ved at muliggøre fortætning i de stationsnære områder, som f.eks. det konkrete forslag om byggeri ved Nuuks Plads, understøttes den kollektive transport. Stationsnær placering af de arbejdspladser, som der kan opføres inden for 600 meter fra en station (ca. 33.000 arbejdspladser), giver potentielt en samlet reduktion af CO2-udslippet på 95.000 tons i løbet af planperioden. Kommuneplanen understreger vigtigheden af et sammenhængende cykelstinet, også ud af kommunen, som gør det mere attraktivt at cykle i København. Derudover indeholder kommuneplanen en mulighed for mere konkret at vurdere parkeringsbehovet i de enkelte projekter, ved at gøre parkeringsnormen mere fleksibel i tætbyen og byudviklingsområderne. Se bilag 6 om parkering.

Sammen om vækst og arbejdspladser

Kommuneplan 2015 udlægger tilstrækkelig arealer til, at byen har et varieret udbud af forskellige lokaliseringsmuligheder for forskellige slags erhverv. De kreative virksomheder er en vigtig del af den københavnske erhvervsstruktur. Kommuneplanen viderefører derfor de kreative zoner. For at bevare eksisterende erhvervsområder indføres en række kriterier for en konkret vurdering, før en eventuel omdannelse til f.eks. boliger. Et andet vigtigt element i at understøtte flere arbejdspladser i byen er at sikre, at københavnerne har de rette kvalifikationer til at være med til at skabe jobs og møde den efterspørgsel virksomhederne har på arbejdskraft. Derfor fortsætter kommuneplanen målsætningen om, at 95 % af hver årgang skal have en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse.

Klima og miljø

Kommuneplanen bygger på kommunens overordnede målsætning om at være CO2-neutral i 2025 til glæde for miljøet og københavnernes sundhed. Et nyt element i kommuneplanen er optagelsen af et kort over skybrudsløsninger. Kortet viser den overordnede principielle tilgang til sikringen af København, som en del af de centrale tiltag for at klimatilpasse byen, samtidig med, at byens rum kan gøres mere grønne og attraktive. Endvidere skal København sikres mod stormflod ved et ydre sikringsanlæg, der skal planlægges som en samlet løsning i koordinering med nabokommunerne. Endelig udpeges i kommuneplanen to alternative muligheder for placering af et eventuelt biogasanlæg (f.eks. mulighed for REnescienceanlægget) på Prøvestenen.

Greater Copenhagen

København er i tæt konkurrence med andre storbyer, især i Nordeuropa, om investeringer, turister og arbejdspladser. Dette er en regional, hvis ikke national problemstilling og derfor arbejder kommunen tæt sammen med de øvrige kommuner på begge sider af Øresund, og med regionerne for at udvikle konkurrenceevnen under paraplyen Greater Copenhagen. En vigtig del heraf er at sikre Københavns forbindelser til omverdenen i form af Københavns Lufthavn som et internationalt hub, nye infrastrukturprojekter som Ringstedbanen og Femern Bælt forbindelsen, og endelig sammen med nabokommunerne at udbygge nettet af supercykelstier og reducere trængslen på vejene, for at understøtte et velfungerende arbejdsmarked og uddannelsescentrum.

Økonomi

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af denne indstilling.

I forbindelse med forelæggelsen af forslaget til Kommuneplan 2015 med henblik på den offentlige høring, vil der samtidig blive forelagt en investeringsredegørelse, som vil belyse de kommunaløkonomiske konsekvenser af byudviklingen.

Videre proces

Med Økonomiudvalgets beslutning om at sende forslaget til Kommuneplan 2015 i intern høring, løber den intern høring frem til fredag den 8. maj 2015.

Til brug for lokaludvalgenes og Ældrerådets, Handicaprådets og Udsatterådets høringsprocesser, er der udarbejdet en skabelon (bilag 11), ifølge hvilken lokaludvalgene og rådende opfordres til at komme med konkrete ændringsforslag til kommuneplanen, som vedrører den pågældende bydel/rådets arbejdsområde.

Den fulde kommuneplan findes på http://kommuneplan.testkkms.kk.dk/, som er en foreløbig version af den kommende kommuneplanhjemmeside. Siden er således at betragte som et udkast, forud for behandlingen af kommuneplanforslaget i juni 2015.

Økonomiforvaltningen sammenfatter bemærkninger og forslag til ændringer i en hvidbog, der vedlægges endelig indstilling om kommuneplanforslaget til Økonomiudvalgets møde den 9. juni 2015 og Borgerrepræsentationens møde den 17. juni 2015.

Borgerrepræsentationen vedtog en række ændringsforslag til Kommuneplanstrategi 2014. De er besvaret i den Kommuneplan 2015 – Den sammenhængende by (bilag 1), på nær tre spørgsmål om, hvilke aktive valg byen og bystyret vil skulle foretage for at nå:

- Opfyldelsen af CO2-neutralitetsmålet

- Boliger til alle, og

- Den grønne udvikling af byen

Disse tre spørgsmål vil blive besvaret i forbindelse med det endelige forslag til Kommuneplan 2015 i juni 2015.