Mødedato: 17.03.2015, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Renovering af lokaler til socialt akuttilbud til borgere med sindslidelse

Se alle bilag
Socialudvalget har tidligere godkendt, at der skal etableres et socialt akuttilbud til borgere med sindslidelse på Griffenfeldsgade 44, 3. sal. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til finansieringen af renoveringen af lokalerne, som er nødvendige for etableringen.

Tidligere beslutninger

Socialudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1. at der i 2015 gives en anlægsbevilling på 1,473 mio. kr. (2015 p/l) til renovering og indretning af Griffenfeldsgade 44, 3. sal. Anlægsudgiften afholdes på Socialudvalgets bevilling Byggeri og modernisering af tilbud, funktion 5.38.50.3.,

2. at der i 2015 anvises dækning på 1,473 mio. kr. på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter funktion 8.22.05 (internt lån),

3. at Socialudvalgets bevilling til Borgere med sindslidelse, funktion 5.38.50.1. i 2016 reduceres med 1,511 mio. kr. (2015 p/l) (tilbagebetaling af internt lån).

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.

Økonomiudvalget har ingen bemærkninger for så vidt angår indstillingens ejendomsfaglige indhold. Der henvises i øvrigt til Københavns Ejendommes udtalelse, der er vedlagt som bilag.

Problemstilling

Socialudvalget godkendte den 17. december 2014, at der blev etableret et socialt akuttilbud til borgere med sindslidelse på Griffenfeldsgade 44, 3. sal. I forbindelse med indstillingen blev der godkendt en samlet løsning for driftsøkonomien, men der manglede en finansiering af anlægsmidler til renovering af lokalerne.

Socialforvaltningen indstiller til Socialudvalget, at anlægsbehovet på 1,473 mio. kr. dækkes via internt lån, som tilbagetales af anlægsmidler i Socialforvaltningen i samme budgetår. Finansiering af tilbagebetaling fremgår af løsningsafsnittet.

Årsagen til, at Socialforvaltningen låner midlerne nu, er at renoveringen af lokalerne skal igangsættes pr. 1. april for at indflytningen kan ske 1. juni. Indflytning 1. juni er en betingelse for at Socialforvaltningen kan modtage den statsstøtte til det sociale akuttilbud, som er nødvendig for at få driftsøkonomien til at hænge sammen.

Løsning

Etablering af socialt akuttilbud på Griffenfeldsgade 44
Etableringen af akuttilbuddet medfører, at der samles to eksisterende akuttilbud på Griffenfeldsgade, Valmuen på Sankt Hans Gade 19 samt Nattergalevej, der hver har 6 pladser. Derudover udvides der med 2 pladser.

Det sociale akuttilbud er en ny tilbudstype, der etableres som en forsøgsordning.  Akuttilbuddet vil være døgnåbent og uvisiteret. Formålet med akuttilbuddet er, at borgere fastholdes i egen bolig. Målgruppen er derfor borgere, der bor i eget hjem, men som er i en periode har behov for trygheden i at bo, hvor der er personale tilstede.  

Griffenfeldsgade 44, 3. sal er en kommunal bygning. I lejemålet har der tidligere været et botilbud til borgere med udviklingshæmning og lokalerne er derfor egnede og godkendt til døgnophold. Lokalerne har dog behov for renovering inden indflytning, da de fremstår ret nedslidte. Akuttilbuddet er indrettet med værelser, et par kontorer, opholdsrum og køkken, fire badeværelser samt en tagterrasse. Renoveringen vil bestå af maling af overflader, reparation af gulv samt opsætning af IT, telefoni, nøglesystem og personalelarmer.

Byggeri København forestår renoveringen af lokalerne. Udtalelse fra Byggeri København om økonomi og tidsplan fremgår af bilag 1.

Tilbetaling af lånet
Socialforvaltningen forventer at tilbagebetale lånet i 2016.

Socialforvaltningen anmoder Socialudvalget om at søge midlerne i overførselssagen. Socialforvaltningen har sammen med Københavns Ejendomme og Byggeri København identificeret Griffenfeldsgade 44, 3. sal som et prioriteret helhedsrenoveringsprojekt for døgntilbud i Socialforvaltningen. Udover at søge om de 1,473 mio. kr. som er minimum for at kunne renovere lokalerne, vil der også blive søgt om midler til en større helhedsrenovering af blandt andet vinduer og gulve.

Hvis budgetforslaget ikke finansieres i overførselssagen vil Socialforvaltningen skulle finde finansiering indenfor Socialudvalgets nuværende budgetramme, som en del af budget 2016 planlægningen.  

Økonomi

Anlægsøkonomi
Anlægsbevillingen på 1,473 mio. kr. afholdes over Socialforvaltningens bevilling Byggeri og modernisering af tilbud, funktion 5.38.50.3 i 2015. Nedenfor fremgår de anlægsøkonomiske konsekvenser af indstillingen.

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling (nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr. (2015 p/l)

Varig?

1

SUD

3641 – Byggeri og Modernisering af tilbud

5.38.50.3.

-1.473

Nej

1

ØU

3170 – Købehavns Ejendomme anlæg

5.38.50.3.

1.448

Nej

1

ØU

3171 - Københavns Ejendomme, eksekvering af anlægssager

5.38.50.3.

25

Nej

I alt

 

 

0

 

Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling (nr. og navn)

Beløb i 1.000 kr.*

Varig (ja/nej)

2015

SUD

3641 – Byggeri og Modernisering af tilbud

3641 – Byggeri og Modernisering af tilbud

649

Nej

ØU

3641 – Byggeri og Modernisering af tilbud

3641 – Byggeri og Modernisering af tilbud

824

Nej

I alt

1.473

 

Tabel 3. Kategorisering af anlægsmidler

I t. kr. (2015 p/l)

I alt i 2015

Projektledelse i SOF (0,5%)

7

Projektledelse i ByK (1,7%)

25

Rådgiverydelse

99

Renovering

700

Montering og flytteudgifter

642

I alt

1.473

Tilbagebetaling af investeringen
Investeringen på 1,473 mio. kr. finansieres via et internt lån, som forrentes med 2,6 procent pr. år, og som tilbagebetales over 1 år (2016) ved en reduktion af Socialforvaltningens anlægsbevilling funktion 5.38.50.1 på 1,511 mio. kr. (2015 p/l) i 2016 jf. Tabel 4.

Tabel 4

 

 

 

 

 

 

 

(mio. kr. 2015 p/l)

2015

2016

 

Gæld primo

1,473

1,473

 

Rente 2,6 % p.a.

0

0,038

 

Gæld efter rentetilskrivning

1,473

1,511

 

Afdrag (reduktion af anlægsramme)

1,473

1,511

 

Gæld ultimo (efter afdrag)

0

0

 

Driftsøkonomi
Socialudvalget godkendte driftsøkonomien for det sociale akuttilbud i indstillingen den 17. december 2014. Driften er sammensat af et 3-årigt statstilskud, en sammenlægning af de eksisterende akuttilbud på Sankt Hans Gade og Nattergalevej og nedlukning af den eksisterende akuttelefon på Linnesgade.

Driftsøkonomien for de 6 herbergspladser dækkes af det samlede budget på 4,3 mio. kr., der blev finansieret i budget 2015 til de 20 herbergspladser. Der er afsat 215 t. kr. pr. plads svarende til 1,3 mio. kr.

Videre proces

Indstillingen skal sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Anette Laigaard                            / Katrine Bagge Thorball

Oversigt over politisk behandling

Socialforvaltningen indstiller til, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at der i 2015 gives en anlægsbevilling på 1,473 mio. kr. (2015 p/l) til renovering og indretning af Griffenfeldsgade 44, 3. sal. Anlægsudgiften afholdes på Socialudvalgets bevilling Byggeri og modernisering af tilbud, funktion 5.38.50.1.

2. at der i 2015 anvises dækning på 1,473 mio. kr. på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter funktion 8.22.05 (internt lån)

3. at Socialudvalgets bevilling til Byggeri og modernisering af tilbud, funktion 5.38.50.1. i 2016 reduceres med 1,511 mio. kr. (2015 p/l) (tilbagebetaling af internt lån)

Socialforvaltningen indstiller desuden til Socialudvalget at godkende,

4. at Socialforvaltningen udarbejder et budgetforslag til overførselssagen vedrørende finansiering af en helhedsrenovering af lokalerne på Griffenfeldsgade 44, 3. sal.

5. at såfremt budgetforslaget ikke imødekommes i overførselssagen skal Socialforvaltningen indarbejde tilbagebetalingen af midler i budgetlægning for 2016.

Økonomien fremgår under økonomiafsnittet.


Socialudvalgets beslutning i mødet den 25. februar 2015

Indstillingens 1. 2, og 3. at-punkt blev anbefalet overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Indstillingens 4. og 5. at-punkt blev godkendt.

Beslutning

Dagsordenspunkt 39: Renovering af lokaler til socialt akuttilbud til borgere med sindslidelse

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. marts 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top