Københavns Kommunes erhvervs- og vækstpolitik

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at den samlede erhvervs- og vækstpolitik for Københavns Kommune godkendes, jf. bilag 3,
2. at plan for opfølgning på erhvervs- og vækstpolitikken (årshjul) godkendes.

Økonomiudvalget besluttede den 26. august 2014 at sende udkast til en samlet erhvervs- og vækstpolitik i høring. Politikken har efterfølgende været i en bred offentlig høring, herunder hos Københavns Erhvervsråd, deltagere på kommunens erhvervskonference i juni 2014, erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer, universiteter, lokaludvalgene, kommuner og region m.fl. Der er desuden afholdt fem virksomhedsdialogmøder med fokus på særlige områder i politikken. De modtagne høringssvar og opsamling på dialogmøderne er vedlagt i bilag 1 og sammenfattet i vedlagte notat som bilag 2.

I denne indstilling skal Borgerrepræsentationen godkende den endelige erhvervs- og vækstpolitik, herunder indsatsområder og resultatmål. Borgerrepræsentationen skal også godkende proces for opfølgning (årshjul).

På baggrund af høringen, dialogmøder og drøftelser med Københavns Erhvervsråd er erhvervs- og vækstpolitikken tilrettet. Af større ændringer kan nævnes:

• Styrkepositioner: Københavns og regionens styrkepositioner, for eksempel inden for det grønne, sunde og kreative område, er uddybende beskrevet.
• Fokusering: Større fokus på Københavns grønne profil og social bæredygtighed. Der er tilføjet et 4. overordnet mål om erhvervslivets bidrag til bæredygtighed og særskilt afsnit om bæredygtigt arbejdsmarked med indsatser og resultatmål.
• Innovation i samspil: Større fokus på at understøtte partnerskaber om innovation mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder.
• Resultatmål: Der er tilføjet konkrete og ambitiøse resultatmål under hvert af politikkens hovedområder i stedet for de mere uforpligtende indikatorer i det første udkast.
• Handleplan: Der er udarbejdet forslag til en handleplan for erhvervs- og vækstpolitikken, som beskriver konkrete indsatser til at realisere politikkens resultatmål.

Erhvervs- og vækstpolitikken er kommunens vision og ramme for et erhvervsvenligt København. Den er svaret på, hvordan byen og hovedstadsregionen skal imødegå den tiltagende internationale konkurrence og samtidig udnytte byens kæmpe potentiale for at skabe vækst, beskæftigelse, livskvalitet og bæredygtighed. Politikken indeholder fire overordnede mål for erhvervs- og vækstudviklingen frem til 2020. Målene realiseres gennem en todelt indsats. På den ene side styrkes fire rammebetingelsesområder (f.eks. erhvervsservice, byudvikling m.v.) til gavn for alle virksomheder. På den anden side sættes fokus på særlige erhvervs- og vækstfremmeinitiativer inden for to områder, vækst i eksisterende virksomheder og tiltrækning af udenlandske virksomheder. Erhvervs- og vækstpolitikkens opbygning er illustreret i figuren nedenfor.

Inden for hvert af hovedområderne beskrives konkrete indsatsområder og resultatmål. Forslag til politikken er vedlagt som bilag 3 og en oversigt med indsatsområder og resultatmål som bilag 4.

Fire rammebetingelsesområder
Erhvervs- og vækstpolitikken styrker og udvikler virksomhedernes rammebetingelser markant, så det bliver nemt, gennemskueligt og attraktivt at drive forretning i København. Den sætter fokus på 4 områder: 

• Bæredygtig udvikling og attraktiv by.
• Erhvervsservice og omkostninger.
• Uddannelse og beskæftigelse.
• Bæredygtig arbejdsmarked.

Velfungerende rammebetingelser er en vigtig forudsætning for at skabe vækst og velfærd i København og hovedstadsregionen. Det indebærer blandt andet at styrke servicekulturen, sikre en effektiv og gennemskuelighed sagsbehandling, forventningsafstemme og gå i dialog med virksomhederne for eksempel omkring kompetencebehov for medarbejdere. Det indebærer også at fastholde en attraktiv og grøn by, herunder styrke fremkommelighed i byen, samt sikre miljømæssige og sociale hensyn på arbejdsmarkedet, så flere borgere får mulighed for at få et job, praktik- eller læreplads. Rammebetingelserne er områder, hvor kommunen enten har myndighedsansvar eller direkte har mulighed for at påvirke udviklingen.

To særlige indsatsområder
Politikken indeholder to særlige områder målrettet hovedstadsregionens styrkepositioner, og som derfor ligeledes er prioriterede arbejdsområder i Greater Copenhagen samarbejdet:  

• Innovativ efterspørgsel og vækst i eksisterende virksomheder.
• Internationalisering og internationale bysamarbejder.

Som landets hovedstad har Københavns Kommune en særlig rolle både i forhold til at implementere Greater Copenhagen samarbejdet og udvikle konkrete samarbejdsmuligheder med byer i hele landet, som kan styrke den samlede erhvervs- og vækstudvikling. Politikken sætter derfor fokus på at indgå og udvikle konkrete partnerskaber og klyngesamarbejder med virksomheder, universiteter, regionale aktører (f.eks. Copenhagen Capacity) og andre byer i Danmark. Formålet er at finde innovative løsninger på byernes udfordringer, tiltrække vækst, investeringer og arbejdspladser, og derigennem fastholde den høje livskvalitet og byudvikling i København og resten af landet. Virksomheder skal have mulighed for at afprøve og teste løsninger i byen, og kommunen skal understøtte vækst og innovation gennem sin indkøbskraft og udbud. Det gælder for eksempel inden for det grønne område (f.eks. løsninger inden for energi, vand, affald og bæredygtig byudvikling) og sundhed (f.eks. løsninger inden for telesundhed, rehabilitering) m.fl.  

Med et særligt regionalt partnerskab vil kommunen desuden understøtte, at vækstegnede virksomheder i Hovedstadsregionen tilbydes højtspecialiseret rådgivnings- og finansieringstilbud. Formålet er at accelerere vækst og arbejdspladser i eksisterende virksomheder. Politikken sætter også fokus på at tiltrække flere internationale virksomheder (eksempelvis hotelkæder), talenter og turister til byen, herunder styrke den fælles markedsføring af regionens løsninger.

Opfølgning og implementering af erhvervs- og vækstpolitikken
Det foreslås, at opfølgningen på politikken fremadrettet sker ved følgende tiltag:

• Fagudvalgene og Økonomiudvalget udarbejder halvårligt et samlet overblik til Borgerrepræsentationen med status på politikkens resultatmål (på de områder hvor der findes opdaterede data).   
• Københavns Erhvervsbarometer tager temperaturen på erhvervs- og vækstudviklingen via de seneste tal for politikkens mål og resultatmål, og kommunens erhvervsservice.  
• Handleplanen beskriver, hvordan politikken realiseres gennem centrale fyrtårnsindsatser og en oversigt med alle øvrige erhvervsindsatser. Handleplanen opdateres årligt.   
• Dialog med virksomhederne om resultater, prioritering og fokus i kommunens erhvervsindsats blandt andet gennem Københavns Erhvervsråd.
• Løbende dokumentation af resultater og effekter af konkrete indsatser.

Nedenfor er beskrevet det fremadrettede årshjul for erhvervs- og vækstpolitikken: 

Årshjul for erhvervs- og vækstpolitikken	Tidspunkt
Årlig måling af virksomhedernes tilfredshed med kommunens service og afrapportering på sagsbehandlingstider	jan-feb
København Erhvervsbarometer udkommer	april-maj
Københavns Erhvervsråd – 1. møde (drøfter erhvervsbarometer og nye indsatser)	april
Opfølgning på erhvervsindsatser og forslag til nye indsatser	marts-juni
Topmøde for Københavns Kommunes erhvervliv (inkl. 2. møde i Københavns Erhvervsråd)	juni
Opfølgning på resultatmål til Borgerrepræsentationen	juni
Budgetforhandlinger	aug-sep
Københavns Erhvervsråd – 3. møde (drøfter handleplan)	oktober
Fagudvalg og Økonomiudvalget beslutter justering af handleplan	nov-dec
Opfølgning på resultatmål til Borgerrepræsentationen	december

Opfølgningen skal sikre, at kommunens indsatser har den fornødne effekt og dermed fører til øget vækst, beskæftigelse og udvikling af Købehavn som en attraktiv og bæredygtig by. Som ansvarlig for den overordnede erhvervs- og vækstudvikling har Økonomiudvalget en central rolle i at følge op på politikkens mål og indsatser og drøfte prioriteringer og nye indsatser på tværs. Fagudvalgene har ligeledes en vigtig rolle i at følge op på de konkrete indsatser, som vedrører udvalgenes ressort.

Politikken er udarbejdet i fællesskab med en række fagudvalg og forvaltninger, som har ansvar for dele af kommunens erhvervsindsatser. Opfølgning på politikken er administrativt forankret i den fælles styregruppe mellem Økonomiforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen. I tilknytning til erhvervs- og vækstpolitikken er desuden udarbejdet en fælles plan for kommunikation med erhvervslivet. Formålet er at øget kendskabet og brandingen af København som erhvervsby, styrke dialogen med virksomhederne og sikre den rette servicekommunikation. 

Dagsordenspunkt 16: Københavns Kommunes erhvervs- og vækstpolitik

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. marts 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 10 stemmer mod 2. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, B, V og O.

Imod stemte: C og I.

Enhedslisten tog forbehold for sagens behandling i Borgerrepræsentationen.

 

Liberal Alliance videreførte sin protokolbemærkning fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 16. februar 2015 og Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 19. februar 2015:

"Liberal Alliance finder erhvervs- og vækstpolitikken uambitiøs og så gerne, at kommunen orienterer sig efter gode rammevilkår for erhvervslivet generelt, frem for at favorisere særlige brancher så som 'kreative og socialøkonomiske virksomheder'."

 

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance videreførte deres protokolbemærkning fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 23. februar 2015:

”Erhvervs- og vækstpolitikken er for uambitiøs. Et mål om blot 20.000 ekstra private arbejdspladser inden 2020 og er alt for beskedent, når befolkningstallet stiger med godt 10.000 personer om året. Der bør sættes mere målrettet og konsekvent ind på bedre fremkommelighed og bedre parkeringsforhold. Der bør ikke lukkes veje, vognbaner eller ske forringelse af parkeringsmulighederne. Fremkommelighed for turisterhvervene bør fremmes. Derudover bør omkostningsniveauet bringes ned for erhvervene, ikke mindst på affaldsområdet.”