Årsrapport om sygefravær 2014

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at tage Årsrapport om sygefravær 2014 til efterretning,

2. at forvaltningerne skal igangsætte yderligere lokale tiltag for at reducere sygefraværet,

3. at indskærpe overfor Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen at gøre en ekstra indsats for at nedbringe sygefraværet, da disse to forvaltninger ved indgangen til 2015 ligger omkring 2 dage fra årets måltal,

4. at det godkendes, at der gennemføres en analyse, der skal tilvejebringe mere viden om medarbejdernes sygefravær - herunder afdækning af årsager til sygefravær og betydning af alder, job, køn og uddannelse - og, at der på den baggrund formuleres en ny strategi for den tværgående sygefraværsindsats 2016-18, som forelægges Økonomiudvalget,

5. at anmode forvaltninger, der p.t. ikke har sygefraværsdata fra deres selvejende institutioner om at sikre, at disse fremover leveres og automatisk lægges over i kommunens ledelsesinformationssystem,

6. at det godkendes, at Økonomiforvaltningen sikrer, at der fremadrettet løbende kan leveres statistikker om fratrædelsesårsag til medarbejderes opsigelse.

Nedenstående tabel visser sygefraværet i 2013 og 2014 og afvigelsen i forhold til måltallet for 2014. Desuden vises måltallene for 2015, og hvor langt forvaltningen p.t. er fra årets måltal.

Igen faldende sygefravær, men større spredning mellem forvaltningerne
Efter et år med uændret sygefravær fortsætter Københavns Kommune nu tendensen med faldende sygefravær. Som det fremgår af Årsrapporten om sygefravær 2014 (bilag 1), faldt sygefraværet med 0,4 dag i 2014, og det ligger nu på 12,3 dag i gennemsnit pr. fuldtidsansat. Hermed er sygefraværet faldet 4,0 dag siden 2007, svarende til et fald på 25 %.

Sygefraværet faldt i seks af kommunens syv forvaltninger i 2014, og sygefraværet ligger lavt i den sidste forvaltning. Faldende sygefravær har været en udbredt tendens i kommunens syv forvaltninger i flere år, men forskellen mellem forvaltningerne med højest henholdsvis lavest sygefravær er blevet større. Spændet mellem forvaltningerne var i 2007 på 5,3 dag, og i 2014 er det oppe på 6,5 dag.

De fire forvaltninger, der i dag har det laveste sygefravær – KFF, ØKF, BIF og TMF – har nedbragt sygefraværet markant mere end de øvrige i perioden 2007 – 2014. Reduktionerne ligger på 35 % - 46 %. De tre store forvaltninger med de mange borgernære ydelser – SUF, BUF og SOF – har fortsat markant højere sygefravær, men de har også kun nedbragt det med 20-21 % Det positive er, at både BUF og SUF fortsætter en tendens med tydeligt faldende sygefravær, men sygefraværet i SOF har ligget nogenlunde uændret de sidste to år. 

Kommunen nåede ikke sit måltal, og der er langt igen for de fleste forvaltninger i forhold til måltallet for 2015
På trods af faldende sygefravær nåede kommunen ikke det fastsatte måltal, idet sygefraværet lå 0,6 dag højere end målet. Målet for 2015, der er det sidste år i den nuværende 3-årsperiode, er et sygefravær på 11,0 dag. Dette betyder, at ved indgangen til 2015 har ØKF og KFF et sygefravær, der er lavere end årets måltal, og BIF ligger kun 0,2 dag fra målet. Men ved indgangen til 2015 ligger BUF og SOF hele 2 dage fra deres måltal, og TMF og SUF ligger ca. 1 dag fra.

Næsten alle faggrupper havde lavere sygefravær i 2014 – men det steg markant for lærerne
13 ud af kommunens 15 største faggrupper havde lavere sygefravær i 2014 end året forinden. De mest markante fald ses blandt grupperne: brand-/ambulance (2,6 dag), køkken/rengøring (1,7 dag), pædagogmedhjælpere (1,2 dag), SOSU-personale (0,9 dag), specialarbejdere (0,9 dag), pædagoger (0,7 dag), socialrådgivere (0,7 dag), kontor/it (0,6 dag), omsorgs- og pædagogmedhjælpere (0,5 dag) og ergo- og fys. (0,5 dag).

Sygefraværet for det samlede undervisningspersonale – lærerne og børnehaveklasselederne – steg i perioden august-december 2014 med i alt 1,4 dag i forhold til tilsvarende periode året før, svarende til en stigning på 26 %.

Store serviceområder med lavere sygefravær
Flere af kommunens store service- og institutionsområder endte med lavere sygefravær i 2014. Dagpasningsområdet i BUF og hjemmeplejen i SUF fortsatte en markant faldende tendens, og har nu begge nedbragt sygefraværet 1,8 dag de seneste to år. Sygefraværet i hjemmeplejen i SOF faldt også i 2014, dog efter en lille stigning i 2013. Endelig skal idrætsområdet i KFF fremhæves for både et markant fald i 2014 og et lavt niveau – hvilket i øvrigt gælder hele kultur- og idrætsområdet.

I modsætning til den generelle tendens, steg sygefraværet markant for skolerne i 2014, især når der alene medtages undervisningspersonalet. Sygefraværet steg med 1,8 dag i 2014, og det er efter en stigning på 0,8 dag i 2013.

Mange faggrupper i KK har fortsat højere sygefravær end 6-by kommunerne og omegnskommunerne
SOSU-personalet, socialrådgiverne og omsorgs- og pædagogmedhjælperne har væsentligt højere sygefravær end øvrige faggrupper i Københavns Kommune. Dernæst kommer pædagoger og pædagogmedhjælpere. Desuden bør nævnes, at sygefraværet blandt erhvervsuddannelseseleverne ligger på hele 17,5 dag, hvilket markant over kommunens gennemsnit.

Eksternt benchmark viser, at det især er faggrupper, der er ansat i BUF, som har markant højere sygefravær i Københavns Kommune end gennemsnittet for øvrige 6-by kommuner, især hele dagpasningsområdet og undervisning. Faggrupper, der arbejder i SUF og SOF har også højere sygefravær i Københavns Kommune, eksempelvis SOSU-personalet, ergo- og fysioterapeuter og sygeplejersker samt socialrådgiverne. Endelig har de tværgående grupper AC’erne og kontor/IT også noget højere sygefravær i Københavns Kommune.

Benchmark med omegnskommunerne viser, at det især er faggrupper på BUF området, der i Københavns Kommune ligger højere (dog ikke pædagogerne). Ligeledes har en række faggrupper typisk ansat i SOF højere sygefravær i Københavns Kommune i forhold til omegnskommunerne.

Strategi for den tværgående sygefraværsindsats 2016-18 – baseret på viden og professionalisering og optimering af indsatsen
Kommunens fokus og indsats for nedbringelse af sygefraværet har båret frugt siden 2008. Men der er behov for at skærpe, fintune og udvikle indsatsen yderligere både her og nu, og i de kommende år, for at nå måltallene og komme på niveau eller lavere end sammenlignelige kommuner.

Derfor igangsættes en proces, som gennem en analyse tilvejebringer mere viden om medarbejdernes sygefravær og årsagerne til det. Der gennemføres således analyser baseret på anonyme undersøgelser. Desuden identificeres hhv. barrierer, der gør, at sygefraværet ikke er lavt i hele organisationen , og best practice/successer, der med fordel kan udbredes. I processen afdækkes, hvilke tiltag det vil være hensigtsmæssigt for forvaltningerne at løfte i fællesskab.

På baggrund af den beskrevne proces udarbejdes en strategi, der indeholder fokusområder, mål og konkrete aktiviteter for den tværgående sygefraværsindsats. Ansvarets for den konkrete sygefraværsindsats vil fortsat ligge i forvaltningerne, men målet er ar supplere den forvaltningsspecifikke indsats med flere fælles, tværgående aktiviteter. Strategiprocessen rummer desuden aktiviteter, der skal medvirke til at professionalisere og optimere indsatsen yderligere i hele organisationen.

Kredsen af de 7 administrerende direktører er projektråd for strategiarbejdet, HR-kredsen er styregruppe og Den tværgående Sygefraværsgruppe og konsulenter fra Arbejdsmiljø København er projektgruppe. Medarbejderorganisationerne involveres i arbejdet via Det Centrale Samarbejdsorgan, CSO. 

Nye måltal for 2016 og frem
I løbet af efteråret 2015 skal Økonomiudvalget drøfte måltal for den kommende periode.

Sygefraværsdata fra alle selvejende institutioner
Sygefravær er en vigtig indikator i forhold til at fortælle noget om kvaliteten i den service, der leveres af institutionerne til borgerne. Derfor blev der med Budget 2012 truffet beslutning om at bygge videre på ”Styr på økonomien 4” – herunder, at der skulle arbejdes på at sikre bedre integration af de selvejende institutioner i kommunens økonomi- og HR-systemer.
På den baggrund anmodes forvaltninger, der ikke p.t. har sygefraværsdata fra deres selvejende institutioner om at sikre, at disse leveres fremover og lægges over i kommunens ledelsesinformationssystem. De selvejende institutioner i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i en lang årrække anvendt kommunens HR-systemer, hvorimod dette ikke er tilfældet i Børne- og Ungdomsforvaltningen og kun i begrænset omfang i Socialforvaltningen.

Koncernservice stiller rådgivning til rådighed i denne proces, og forvaltningerne kan frit trække på denne ydelse.

Fratrædelsesrapport- og sygefravær i opsigelsesperioden
Økonomiforvaltningen forventer i løbet af 2015 at kunne levere statistik over fratrædelsesårsager for medarbejdere, der enten selv opsiger deres stilling eller bliver afskediget. På baggrund af denne opgørelse vil der desuden blive lavet analyser af omfanget af sygefravær blandt opsagte medarbejdere i deres opsigelsesperiode. Her vil være et særligt fokus på medarbejdere, der er blevet opsagt på grund af stillingsnedlæggelse.

Resultaterne af analysen i forbindelse med sygefraværsstrategien, og udkast til strategiens fokusområder, mål og tiltag forelægges Økonomiudvalget medio 2015.

Dagsordenspunkt 13: Årsrapport om sygefravær 2014

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. marts 2015

Venstre fremsatte ændringsforslag til indstillingens 5. at-punkt:

Det foreslås, at indstillingens 5. at-punkt ændres fra:

"5. at anmode forvaltninger, der p.t. ikke har sygefraværsdata fra deres selvejende institutioner om at sikre, at disse fremover leveres og automatisk lægges over i kommunens ledelsesinformationssystem,

til:

5. at anmode forvaltninger, der p.t. ikke har sygefraværsdata fra deres selvejende institutioner om at gå i dialog med deres selvejende institutioner om muligheden for at sikre, at disse fremover leveres og automatisk lægges over i kommunens ledelsesinformationssystem,"

Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.

 

Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt uden afstemning.