Mulighed for KL medlemskab for Københavns Kommune
Mulighed for KL medlemskab for Københavns Kommune
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 16. november 2004
J.nr. ØU 374/2004
5. Mulighed for KL medlemskab for Københavns Kommune
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen
at Københavns Kommune afslutter forhandlinger med Kommunernes
Landsforening om med virkning fra 1. oktober 2005 at blive medlem af KL på de
vilkår, som er beskrevet i nærværende indstilling og vedlagte udkast til aftale
(bilag 1)
at Københavns Kommune i givet fald med virkning fra samme dato afgiver
aftaleretten i spørgsmål om løn og ansættelsesvilkår til KL.
RESUME
-
SAGSBESKRIVELSE
Regeringen indgik i juni 2004 en aftale med Dansk Folkeparti
om en kommunalreform.
Borgerrepræsentationen tiltrådte på den baggrund den 7.
oktober 2004 følgende hensigtserklæring:
"Gennemførelsen af
kommunalreformen i København betyder udover afgivelse af opgaver til stat og
region også væsentlige ændringer i den interne arbejdsdeling i kommunen bl.a. i
forhold til kommunens beskæftigelsesindsats.
På denne baggrund
igangsættes et arbejde om gennemførelse af kommunalreformen i København.
Herunder vil der blive indledt drøftelser om at Københavns Kommune bliver
medlem af KL".
I store træk indebærer kommunalreformen, at kommunerne og staten tilføres
flere opgaver og amterne nedlægges og erstattes af 5 regioner, som primært skal
tage sig af sygehusdriften. Hovedparten af opgaveændringerne finder sted pr. 1.
januar 2007. Dog overføres den kommunale skatteopgave til staten i løbet af
2005 og pr. 1. januar 2006 etableres lokale jobcentre, hvor det statslige
AF-system og kommunernes beskæftigelsesindsats samles under samme tag.
Lovforslagene der udmønter kommunalreformen - herunder også de tilknyttede
DUT-forhandlinger - fremsættes og behandles i løbet af folketingsåret
2004/2005.
I det følgende
beskrives kort tidsmæssige, personalemæssige og økonomiske forhold i relation
til et medlemskab af KL.
Hvad er KL?
KL er de danske
kommuners interesse- og medlemsorganisation. Organisationens formål er, at varetage de danske kommuners fælles
interesser og derved bidrage til, at kommunerne politisk og administrativt
løser deres fælles opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed. Samtidig skal KL være et center for
indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre.
KL har 4
hovedopgaver:
Interessevaretager. KL varetager kommunernes interesser på det
politiske, økonomiske og administrative område og er kommunernes talerør i forhold
til staten, EU og øvrige interesseorganisationer. KL er en central aktør når
der skal forberedes lovgivning på det kommunale område og når rammerne for den
samlede offentlige økonomi skal fastlægges.
Arbejdsgiverorganisation. KL er kommunernes arbejdsgiverorganisation og
forhandlingspart overfor de kommunalt ansattes personaleorganisationer i
spørgsmål om bl.a. løn og ansættelsesvilkår i kommunerne.
Medlemsorganisation. KL yder forskellige former for bistand og
service til sine medlemmer, f.eks. information, nyhedsformidling, rådgivning,
konsulentydelser, administrative værktøjer (blanketter, håndbøger og vejledninger).
Internationalt. KL samarbejder med en lang række
internationale kommunale organisationer og er repræsenteret i Bruxelles. Via
disse kanaler markerer KL sine holdninger og interesser internationalt og
forsøger at påvirke den internationale beslutningsproces. Samtidig formidler KL
information om fonde og programmer, som danske kommuner kan drage fordel af.
For yderligere
oplysninger om KL henvises til bilag 2 – "KL – kommunernes interesseorganisation".
Konsekvenser af et medlemskab af KL
Kommunalreformen
indebærer, at København mister sin særstatus som både primærkommune og
amtskommune. Denne særstatus er historisk betinget og har tillige medført, at
København indtil nu har haft en selvstændig forhandlings- og høringsret i
forhold til staten. Med kommunalreformen
må forhandlings- og høringsretten forventes at blive indsnævret. Eksempelvis
har Finansministeriet oplyst, at DUT-vejledningen, hvoraf det fremgår at Københavns
Kommune er høringspart, formentlig vil blive ændret, bl.a. med hensyn til høringsparter.
Københavns Kommune
har på grund af sin særstatus ikke tidligere ønsket at være medlem af KL. KL har
kun varetaget primærkommunale interesser. Københavns Kommune skulle i givet
fald have været medlem af både KL og Amtsrådsforeningen (ARF) for at være
dækket ind opgavemæssigt.
Eftersom kommunerne
med kommunalreformen styrkes og amterne erstattes af 5 regioner med en
betydeligt mere begrænset opgaveportefølje, må KL forventes at blive den
centrale kommunale interessevaretager efter kommunalreformen. Når Københavns
Kommune fremover skal løse de samme opgaver som andre kommuner, vil et
medlemskab af KL blive relevant for Københavns Kommune. Dette underbygges af,
at med væsentligt færre kommuner i Danmark, vil KL i fremtiden også i højere
grad blive rettet mod at varetage større kommuners interesser og behov.
Københavns Kommune
vil kunne opnå en række fordele af et medlemskab af KL:
·
Direkte
indflydelse på forhandlingsmandater (via mulighed for politisk repræsentation i
KL's bestyrelse og evt. formandskab) når KL forhandler ny lovgivning,
økonomiaftaler mv. med regeringen eller påvirker regelfastsættelsen i EU.
·
Direkte
indflydelse på hvilken dagsorden, der skal sættes på de store kommunalpolitiske
områder (børn, skole, ældre, det sociale område, integration m.v.) via politisk
repræsentation i KL's stående udvalg og på embedsmandsniveau i KL's
kontaktudvalg.
·
Direkte
adgang til vidensdeling med de øvrige kommuner. 6-by samarbejdet har vist, at samarbejde
og sammenligninger med andre kommuner giver Københavns Kommune et
konstruktivt bidrag til den løbende kvalitetsudvikling. KL arbejder systematisk
med benchmarking, nøgletal og erfaringsudveksling. Desuden vil Københavns
Kommune få udvidet sin deltagelse i fokusgrupper, erfa-grupper m.v., der
etableres på både politisk og administrativ niveau, få del i opsamlede erfaringer
og kunne bidrage med de særlige kompetencer, vi har som landets største kommune.
·
Adgang
til de kommunalpolitiske netværk, der eksisterer både indenfor partierne og på
tværs af partier. Netværksdannelsen sker dels via den direkte
repræsentation i bestyrelse, udvalg m.v., dels via deltagelse i kurser, konferencer,
KL's delegeretmøde m.v.
·
Adgang
til rådgivning om eksempelvis implementering af ny lovgivning, økonomi og
personaleforhold.
·
Det skal
endvidere bemærkes, at et KL-medlemskab ikke er en hindring for, at Københavns
Kommune fortsat kan drøfte og forhandle specifikke hovedstadsspørgsmål med
regeringen.
Der kan umiddelbart
være knyttet følgende ulemper til et medlemskab af KL:
·
Kommunen
har pga. sin særstatus haft en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i
forhold til staten og andre kommuner. Denne fleksibilitet og selvstændighed vil
sandsynligvis indsnævres som følge af en fælles solidaritetsforpligtelse mellem
medlemskommunerne.
·
Mindre
og indirekte networking med staten,
når KL på en række områder overtager den direkte kontakt i statslige råd,
udvalg m.v.
·
Mindre
indflydelse på DUT-sager, da Københavns Kommune ikke er selvstændig høringspart
og ikke selv deltager i forhandlingerne. Københavns Kommune vil derfor få
kendskab til sagerne på et senere tidspunkt.
·
Afgivelse
af den selvstændige aftaleret på overenskomstområdet.
Det er
Økonomiforvaltningens vurdering, at fordelene for Københavns Kommune vil
overstige ulemperne, når kommunalreformen er gennemført. Det vurderes derfor,
at det vil være hensigtsmæssigt, at Københavns Kommune nu anmoder om optagelse
i KL.
Et medlemskab af KL vil medføre, at KL i fremtiden alene
forestår overenskomstforhandlingerne, forhandlingerne med regeringen om kommunernes
økonomi (bl.a. fastsættelse af balancetilskuddet og realvækstramme) og deltager
i drøftelser og arbejdsgrupper med staten.
KL varetager ikke enkeltkommuners interesser. Københavns Kommune skal derfor fortsat søge at deltage i drøftelser og arbejdsgrupper med staten vedr. temaer, der specifikt er af interesse for Københavns Kommune, herunder varetagelse af Københavns Kommunes interesser som metropol, hovedstad og hovedby i Øresundsregionen. Eksempelvis vil KL ikke have nogen interesse i at diskutere metroens 4. etape i København med regeringen. Det vil alene være Københavns Kommune, som forhandler med regeringen (og Frederiksberg Kommune) herom. Samtidig vil de københavnske politikere fortsat kunne øve indflydelse i staten via deres partiorganisationer og politiske netværk, samt via diverse bestyrelsesarbejder etc.
Københavns Kommune vil med et medlemskab af KL den 1.
oktober 2005 kunne forhandle selvstændigt med regeringen i foråret 2005 om kommunens
økonomi i 2006.
Internt i kommunen vil et medlemskab af KL medføre, at
forvaltningerne selvstændigt kan kontakte KL i faglige spørgsmål, mens
Økonomiforvaltningen i generelle spørgsmål af f.eks. økonomisk og
personalemæssig karakter, herunder lønspørgsmål, vil have den koordinerende
rolle i forhold til KL.
Det skal bemærkes,
at KL's ledelse overfor Københavns Kommune har tilkendegivet, at KL ser det som
en styrkelse af organisationens fremtidige arbejde, såfremt Københavns Kommune
bliver medlem.
Tidsplan og valgregler
Som følge af
kommunalreformen overvejer KL nye love og regler for foreningen. Det må
forventes, at en optagelse af Københavns Kommune i medlemskredsen kan få
betydning for KL's interne overvejelser om foreningens fremtidige regler.
KL's bestyrelse skal
have taget stilling til evt. regelændringer senest i december 2004, for at
ændringerne kan sendes i høring blandt medlemmerne med henblik på vedtagelse på
delegeretmøde i april 2005.
I forhold til at
opnå indflydelse i KL i den kommende kommunale valgperiode og for at sikre, at
der tages højde for Københavns Kommunes medlemskab i regelændringerne, er det
derfor vigtigt, at Københavns Kommune inden udgangen af november måned 2004 har
truffet beslutning om og søgt om medlemskab af KL med virkning inden næste
kommunalvalg. Det vil i praksis være senest den 1. oktober 2005, hvis der skal
opnås indflydelse på konstitueringen i KL for den kommende valgperiode, og københavnske
borgerrepræsentanter skal være valgbare til KL's politiske organer.
Indflydelse i KL
sikres via konstitueringen af bestyrelsen, formandskabet og de stående udvalg. Efter
de gældende regler foregår konstitueringen dels mellem partierne og dels
internt i partierne. De enkelte partiers antal af repræsentanter i bestyrelsen
og de enkelte udvalg fastsættes på baggrund af partiandelen af stemmer ved det
seneste kommunalvalg. Partierne har internt forskellige procedurer for
besættelsen af poster i bestyrelse og udvalg. Disse procedurer bliver løbende
diskuteret, og vil muligvis blive ændret i lyset af kommunalreformen.
En ansøgning om
medlemskab skal stiles til KL's bestyrelse. Hvis Borgerrepræsentationen på
mødet den 25. november 2004 træffer beslutning om, at kommunen ønsker at være
medlem af KL, kan ansøgningen behandles i KL på det sidste møde i hhv.
formandskabet (9. december) og bestyrelsen (17. december).
Der er flere årsager
til at Københavns Kommune bør være medlem af KL fra 1. oktober 2005.
·
Borgerrepræsentationsmedlemmer
bliver valgbare til KL's politiske organer, hvis Københavns Kommune er medlem
før kommunalvalget i 2005.
·
Kommunen
vil ved en tidligere indmelding miste sin plads i Indenrigs- og
Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg, hvor en reform af tilskuds- og udligningssystemet
bliver drøftet. Heri har Københavns Kommune mulighed for at påvirke
udligningsreformen. Det er derfor i Københavns Kommunes interesse at beholde
pladsen i Finansieringsudvalget så længe som muligt.
·
Kommunen
har mulighed for at indgå en selvstændig aftale med regeringen om kommunens
økonomi i 2006, hvor Københavns Kommune stadig vil være både primærkommune og
amtskommune, og her drøfte mulighederne for den fremtidige dialog med
regeringen om hovedstadsspørgsmål..
Økonomi
Et medlemskab af KL vil umiddelbart have en række økonomiske
konsekvenser for kommunen i form af
·
udgifter til kontingent,
·
mindreindtægter fra Den Kommunale Momsfond
·
besparelser ved bortfald af opgaver i kommunen
·
meropgaver som følge af servicering af kommunens
repræsentanter i KL sager
Kontingent
KL's delegeretmøde i marts 2004 fastsatte
medlemskontingentet i 2005 til 2.654,04 kr. pr. 100 indbyggere. I 2005
forventes et indbyggertal i Københavns Kommune på 502.664. Et medlemskab for
Københavns Kommune i 2005 ville dermed i udgangspunktet medføre en udgift på
13,3 mill. kr. Det skal bemærkes, at KL som følge af kommunalreformen overvejer
den fremtidige økonomi.
I tilfælde af at Københavns Kommune bliver medlem midt i et
budgetår bør det aftales med KL, at kommunens kontingent fastsættes i forhold
til antallet af resterende måneder i året.
Kommunernes
Lønningsnævn
Som både primær- og amtskommune forhandler og indgår
Københavns Kommune i dag selvstændigt overenskomster og andre aftaler om løn-
og ansættelsesvilkår for ansatte i kommunen. På den baggrund modtager Københavns
Kommune ca. 1,5 mill. kr. årligt fra Den Kommunale Momsfond til dækning af
udgifter for sekretariatsvirksomhed for Kommunernes Lønningsnævn.
Når Københavns Kommune overdrager forhandlingsretten til KL,
vil de 1,5 mill. kr. overgå til KL. Beløbet modregnes efter aftale med KL i Københavns
Kommunes kontingent.
Besparelse ved
bortfald af opgaver
Ved et medlemskab af KL vil flere af kommunens nuværende
opgaver i fremtiden kunne varetages af KL. Det gælder eksempelvis for overenskomstforhandlinger,
DUT-høringer, regeringsforhandlinger, diverse arbejdsgrupper i staten etc.
Indenfor de kommunale områder, der overtages fra amterne, har Københavns Kommune pga. sin amtskommunale rolle beskæftiget en række "vidensmedarbejdere". Disse medarbejdere kan medvirke til, at KL får opbygget den nødvendige viden og kompetencer til at varetage kommunernes interesser på de nye områder.
Københavns Kommune har derfor foreslået en udstationering af medarbejdere fra Københavns Kommune med en særlig faglig ekspertise for på den måde
at styrke KL's viden om de særlige forhold, der gør sig gældende i hovedstaden København, og/eller
at medvirke til at øge den faglige tyngde på områder, hvor KL oplever et behov herfor.
En sådan ordning vil også kunne styrke netværksdannelsen på
tværs, ligesom de berørte medarbejdere kan få udvidet deres karrieremuligheder
og kompetenceudvikling i øvrigt.
Det er aftalt med KL, at en del af disse medarbejdere kan udstationeres i KL i en periode på 2-3 år. Som følge heraf reduceres Københavns Kommunes kontingent med 2-3 mill. kr. Den nærmere udformning af en sådan udstationeringsordning skal drøftes nærmere med KL.
I forbindelse med et medlemskab af KL må der samtidig forventes
at ske en behovsvurdering i form af en politisk prioritering af, hvilket
service- og kompetenceniveau kommunen i fremtiden ønsker at bevare på de
berørte områder, samt hvilke nye kompetencer kommunen skal opbygge til løsning
af nye opgaver, herunder forberedelse af Københavns Kommunes indsats i diverse
KL fora.
På nuværende tidspunkt er det således ikke muligt at
fastlægge præcist, hvilke økonomiske konsekvenser, herunder personalemæssige
konsekvenser, der vil være ved et medlemskab af KL. Det samlede antal årsværk
og de samlede opgavemæssige konsekvenser ved et medlemskab af KL bør derfor
analyseres nærmere.
Når de endelige personale- og opgavemæssige konsekvenser
kendes, vil der i dialog med forvaltningerne ske en regulering af udvalgenes
budgetter (inkl. overhead). Reguleringen kan evt. ske i forbindelse med
Indkaldelsescirkulæret for budget 2006.
Personale
Det er den
umiddelbare vurdering, at en del af de berørte medarbejdere ved et medlemskab
af KL vil være omfattet af lov om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Det gælder de
medarbejdere, der bliver berørt ved, at Københavns Kommune overdrager
aftaleretten på overenskomstområdet til KL.
For de medarbejdere,
der udstationeres i medfør af en evt. aftale med KL om udstationering skal
aftales nærmere vilkår, f.eks. udlån med lønkompensation. Der vil der
blive nedsat en arbejdsgruppe, der foretager en mere præcis kortlægning af de
berørte medarbejderes arbejdsopgaver, uddannelse etc. samt ansættelsesvilkår,
hvilket forhandles med KL.
Miljøvurdering
- Ingen konsekvenser
Andre konsekvenser
-
Høring
- Drøftet i kredsen af administrerende direktører
Bilag
1. Udkast
til aftale med KL
2. Kommunernes
Landsforening 2003: "KL – kommunernes interesseorganisation".
/