Mødedato: 16.08.2022, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordenspunkt 1: Godkendelse af dagsorden

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 16. august 2022

 

Økonomiudvalget afholdt fællesmøde med Det Centrale Samarbejdsorgan (CSO) i tidsrummet 15.30-16.30.

 

Mødet startede kl. 16.30 og sluttede kl. 18.45.

 

I mødet deltog:

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (A)

Lars Weiss (A)

Jonas Bjørn Jensen (A)

Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod (Ø)

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø)

Sinem Demir (Ø)

Stine Finné Toft (Ø)

Børne- og Ungdomsborgmester Jakob Næsager (C)

Christopher Røhl (B)

Sundheds- og Omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (F)

Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V)

Ole Birk Olesen (I)

 

Fraværende med afbud:

Kultur- og Fritidsborgmester Mia Nyegaard (B), privat årsag.

Ole Birk Olesen (I) forlod mødet kl. 17.25 og kom retur kl. 17.40.

 

Dagsorden:

Der blev torsdag den 11. august 2022 udsendt en tillægsdagsorden indeholdende indstillingen: ”Mulighed for brug af skatteramme relateret til udligningsreform”.

Økonomiudvalget besluttede at behandle indstillingen som nyt dagsordenpunkt 2. Det oprindelige dagsordenpunkt 2 om ”Godkendelse af tillæg til Principaftale om anlæg af Lynetteholm og ejerorientering om revideret anlægsbudget” blev herefter dagsordenpunkt 3 osv.

 

Økonomiudvalget besluttede efter anmodning fra Teknik- og Miljøforvaltningen at tage dagsordenspunkt 16 om ”Tre timers tidsbegrænsede parkeringszoner i Kongens Enghave, Bispebjerg, Strandvejen og Grøndal” af dagsordenen.

 

Dagsordenen blev herefter godkendt.

Til top