Mødedato: 16.08.2016, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Revisionsberetning for regnskab 2015

Se alle bilag
Oversendelse af revisionsberetningen vedr. årsregnskabet for 2015 samt udvalgenes besvarelser heraf til Revisionsudvalget.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at Økonomiforvaltningens handlingsplaner på baggrund af revisionsberetningen for 2015 tages til efterretning,

  2. at det godkendes, at Revisionsberetningen og udvalgenes besvarelser heraf oversendes til Revisionsudvalget.

Problemstilling

Københavns Kommune modtog den 3. juni revisionsberetningen til regnskab 2015. På baggrund heraf har alle forvaltninger udarbejdet handlingsplaner til de revisionsbemærkninger, der vedrører forhold i forvaltningens arbejde. Disse godkendes på de respektive udvalg i løbet af august 2016.

Af kommunens revisionsregulativ fremgår det, at

  • Økonomiudvalget har efter styrelsesloven til opgave at foranledige, at der sker besvarelse af revisionens bemærkninger til årsregnskabet – både for så vidt angår bemærkninger til forvaltningen under Økonomiudvalget som under de stående udvalg.

Økonomiudvalget forelægges derfor med denne indstilling samtlige revisionsbemærkninger, samt handlingsplanerne hertil.

Løsning

Med revisionsberetningen giver kommunens eksterne revision sin vurdering af regnskabsaflæggelsen og det løbende arbejde med regnskabet. Kommunens eksterne revisor har godkendt regnskabet uden forbehold. Den samlede revisionsberetning er vedlagt som bilag 1.

Revisionen afgiver i revisionsberetningen sine bemærkninger til regnskabet. Disse gives til områder, hvor revisor anbefaler, at kommunen forbedrer sine indsatser i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Det fremgår af beretningen, at der på alle områder, der påpeges i revisionsbemærkningerne, er iværksat tiltag, der skal løse forholdene.

Der er for regnskabet for 2015 afgivet 19 bemærkninger, mod 20 til regnskabet for 2014. Dette er en stigning i forhold til 2012, 2013 og tidligere år. Det stigende antal bemærkninger skal ses i lyset af, at forhold, der i tidligere år har været rapporteret i enten rapporter til de enkelte fagudvalg eller i revisionsberetningen ”som øvrige forhold”, er blevet opløftet til revisionsbemærkninger

Revisionsbemærkninger

Der er til regnskabet for 2015 afgivet i alt 19 revisionsbemærkninger. 13 bemærkninger vedrørende årsregnskabet, 3 bemærkninger vedrørende forvaltningsrevisionen og 3 bemærkninger vedrørende socialrevisionen.

Kommunen har i det forløbne år arbejdet aktivt med de forhold revisionen påpegede i revisionsberetningen for 2014, hvilket har resulteret i, at der med dette års beretning er blevet lukket 6 ud af 14 bemærkninger vedrørende årsregnskabet. På socialrevisionen er alle 6 bemærkninger fra 2014 lukket.

Bemærkningerne til regnskabet for 2015 vedrører følgende:

Årsregnskabet:

  1. Systemansvarlige for udbetalingssystemer

  2. Administration af anlægsudgifter/-regnskaber

  3. Byfornyelse

  4. Tværgående revision af årsregnskabet (balanceposter)

  5. Brugerrettigheder – periodiske revurdering (AD-KØR)

  6. Lønadministration

  7. Manglende refusionshjemtagelse

  8. Indkøbsområdet

  9. Kontrol med overholdelse af reglerne om Skatmoms

  10. Byggesagsområdet

  11. Administrationsbidrag for affaldsområdet

  12. Parkeringsindtægter

  13. Ubalance i kommunens interne handel

Forvaltningsrevisionen:

  1. Cybersecurity og persondata

  2. Regeloverholdelse solcelleanlæg

  3. Risikobaseret ledelsestilsyn

Socialrevisionen:

  1. Sygedagpenge

  2. Jobafklaringsforløb

  3. Ressourceforløb

Cirka halvdelen af bemærkningerne omhandler forvaltningen under Økonomiudvalget. Bemærkningerne drejer sig i høj grad om interne kontroller i relation til bogføring og lønforhold, samt it-sikkerhed. Økonomiforvaltningens kommentarer/handleplaner som følge af revisionsbemærkningerne fremgår af bilag 2.

Udvalgenes besvarelser af revisionsberetningen behandles af udvalgene frem til 18. august 2015. Revisionsbemærkningerne omhandler blandt andet manglende regeloverholdelse, samt forhold på parkerings- og beskæftigelsesområdet. Forvaltningernes besvarelser fremgår af bilag 2.

Økonomiforvaltningen har indhentet handlingsplaner for alle revisionsbemærkningerne. Der er på alle områder igangsat tiltag for at imødekomme revisionens kritik. Handlingsplanerne fremgår at bilag 2.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Økonomiudvalget oversender Revisionsberetningen samt udvalgenes besvarelser af heraf til Revisionsudvalget.

Revisionsudvalget afgiver på baggrund af Revisionsberetningen og udvalgenes besvarelser heraf udkast til betænkning om revision af årsregnskabet. Revisionsbetænkningen og regnskabet for 2015 godkendes herefter i Økonomiudvalget og i Borgerrepræsentationen.

Herefter oversendes årsregnskabet til tilsynsmyndighederne.

Mikkel Hemmingsen                                Mads Grønvall

Beslutning

Dagsordenspunkt 2: Revisionsberetning for regnskab 2015 (2016-0285467)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 16. august 2016

Chef for Intern Revision Jesper Andersen og Ulrik Vassing og Lars Kronow fra Deloitte var til stede under behandlingen af dagsordenspunktet med henblik på sagens oplysning.

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning, og indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Til top