Opførelse af 24 boliger til borgere med handicap på Rentemestervej
Tidligere beslutninger
1. at der gives en anlægsbevilling på 10,175 mill.kr. i 2011 (2011p/l) til Rentemestervej til 24 boliger til borgere med handicap på Socialudvalgets bevilling, bevillingsområde Handicappede funktion 5.38.50.3 (anlæg)
2. at der af bevillingen overføres 9,3 mill. kr. i 2011 (2011 p/l) fra Socialudvalgets bevillingsområde handicappede, funktion 5.38.50.3 til Økonomiforvaltningen på bevillingsområdet finansposter, funktion 8.32.27.5 til anvendelse for deponering i forbindelse med leje af servicearealer
3. at der af bevillingen anvendes 0,7 mill. kr. i 2012 (2011 p/l) på Socialudvalgets bevillingsområde Handicappede, funktion 5.38.50.3 til montering af servicearealerne
4. at der af bevillingen anvendes 0,175 mill. kr. i 2012 (2011 p/l) til flytteudgifter og projektlederhonorar på Socialudvalgets bevillingsområde Handicappede, funktion 5.38.50.3. Projektlederhonoraret udgør 1 pct. af den samlede anlægssum.
5. at der indenfor Socialforvaltningens driftsramme bevillingsområdet Voksne med særlige behov, funktion 00.25.18.1 anvendes 0,130 mill. kr. til beboerindskud
6. at Københavns Ejendomme indgår en lejekontrakt med LEV vedrørende ca. 380 m2 serviceareal på Rentemestervej.
Indstilling og beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.
Der tages forbehold for eventuelle bemærkninger fra Kultur- og Fritidsudvalget.
Problemstilling
Den 2. december 2009 godkendte Socialudvalget, at Socialforvaltningen indgår en samarbejdsaftale og etableringsaftale med LEV omkring etablering af 24 boliger på Rentemestervej til borgere med udviklingshæmning med mellem støttebehov, jævnfør bilag.
I efteråret 2009 blev grunden på Rentemestervej 40 i nordvestkvarteret fundet egnet til at opføre ny boliger til borgere med handicap. LEV har erhvervet grunden og i samarbejde med Socialforvaltningen udarbejdet et projekt.
Løsning
Selve boligen bliver på ca. 40 m2 og indeholder soveværelse, badeværelse og opholdsstue med køkken.
Der vil bo 6 personer pr. etage, hvor beboerne deler et fælles opholdsrum, og der er udgang til en stor altan. På hver anden etage er desuden etableret et fælleskøkken til madlavning og fællesspisning.
Boligerne indrettes så beboere med fysiske handicap kan bo der, hvilket indebærer en passende størrelse badeværelse, elevator mv.
Boligerne er inklusiv fællesarealer ca. 65 m2. Servicearealerne inklusiv café udgør 380 m2.
Socialforvaltningen har betinget, at den årlig husleje maksimalt må udgøre 6.900 kr. pr. måned i 2012 (2012 p/l), hvilket er i overenestemmelse med SUD-beslutning den 4. marts 2009.
I modsætning til almene plejeboliger modtager dette byggeri ikke støtte fra staten. For at overholde den maksimale husleje, finansieres byggeriet derfor ikke kun via huslejen. I finansieringen indgår for det første 12 mill. kr. fra provenuet i forbindelse med salget af Spaniensgadekollegiet. Endvidere har fonden for Bedre Boliger indvilget i at stille en ramme på 5,7 mill. kr. til rådighed. Midlerne anvendes alene til at overholde beboernes maksimale husleje.
Boligerne forventes indflytningsklar i august/september 2012.
Effekt af beslutningen
Med beslutningen om at opføre Rentemestervej tilgodeses to behov.- 11 boliger anvendes til nedbringelse af ventelisten, idet Rentemestervej er et projekt under tryghedsplanerne.
- 13 boliger tilgodeser det politiske pejlemærke 2010 - 2013 om, at flere borgere med handicap får en bolig, som er tidssvarende og som opfylder deres behov.
Boligerne anvendes konkret til modernisering af Griffenfeldsgade, som nedlægges. Socialudvalget godkendte den 3. marts 2010, at beboerne på Griffenfeldsgade skulle flytte til Rentemestervej efter at beboere og pårørende ifbm. en høring havde sagt ja til at flytte til nybyggeriet.
Økonomi
Den samlede udgift til deponering, montering mv udgør 10,175 mill. kr.
Udgifter |
Beløb i 1000 kr. |
Deponering |
9.300 |
Montering |
0.700 |
Flytteudgifter mv |
0.175 |
I alt |
10.175 |
Oprindeligt er der afsat 3,144 mill. kr. til projektet, hvor der kun var planlagt 8 boliger. Med udvidelsen er der behov for yderligere tilførsel af midler svarende til ca 7 mill. kr. Det foreslås derfor at overskydende midler på tryghedsplanerne anvendes, således at den kommunale finansiering fordeles på følgende vis:
Finansiering |
Beløb i 1.000 kr |
Tryghedsplan I |
9.072 |
Tryghedsplan II |
1.103 |
I alt |
10.175 |
Driftsudgifter
Driften finansieres dels ved at medtage driften fra de 13 boliger i Griffenfeldsgade og dels fra tryghedsplanernes driftsmidler, der finansiere de resterende 11 boliger.
Enhedspriser
Enhedspriser 1) pr. plads (i mio. kr. p/l 2011 )
Antal boliger |
Anlægsudg. /bolig i projektet |
Anlægsudg./bolig enhedspris |
19 |
0,423 |
0,351 |
For at opnå en korrekt sammenligning er der i den gennemsnitlige anlægspris fraregnet grundkapital, idet at der ikke skal finansieres grundkapital på rentemestervej.
Videre proces
Oversigt over politisk behandling
1. At der gives en anlægsbevilling på 10,175 mill.kr. i 2011 (2011p/l) til Rentemestervej til 24 boliger til borgere med handicap på Socialudvalgets bevilling, bevillingsområde Handicappede funktion 5.38.50.3 (anlæg)
2. At der af bevillingen overføres 9,3 mill. kr. i 2011 (2011 p/l) fra Socialudvalgets bevillingsområde handicappede, funktion 5.38.50.3 til Økonomiforvaltningen på bevillingsområdet finansposter, funktion 8.32.27.5 til anvendelse for deponering i forbindelse med leje af servicearealer
3. At der af bevillingen anvendes 0,7 mill. kr. i 2012 (2011 p/l) på Socialudvalgets bevillingsområde Handicappede, funktion 5.38.50.3 til montering af servicearealerne
4. At der af bevillingen anvendes 0,175 mill. kr. i 2012 (2011 p/l) til flytteudgifter og projektlederhonorar på Socialudvalgets bevillingsområde Handicappede, funktion 5.38.50.3. Projektlederhonoraret udgør 1 pct. af den samlede anlægssum.
5. At der indenfor Socialforvaltningens driftsramme bevillingsområdet Voksne med særlige behov, funktion 00.25.18.1 anvendes 0,130 mill. kr. til beboerindskud
6. at Københavns Ejendomme indgår en lejekontrakt med LEV vedrørende ca. 380 m2 serviceareal på Rentemestervej.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 18. maj 2011
Kontorchef Lars Østergaard overværede punktets behandling
Indstillingen blev godkendt
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning den 16. august 2011
Indstillingen blev anbefalet.