Mødedato: 16.08.2011, kl. 15:15
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

DSB-arealet, anlægsbevilling til 11 mands kunstgræsbane

Borgerrepræsentationen skal frigive en anlægsbevilling til udvidelse af kunstgræsbanen på DSB-arealet på Nørrebro.

Tidligere beslutninger

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

  1. at der frigives en anlægsbevilling i 2012 på 3,2 mio. kr. til forøgelse af den kommende kunstgræsbane fra 45x90 meter til 65x102 meter til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Ordinær Anlæg, funktion 0.28.20.3 (Parker).

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget vedtog 27. april 2011, at kunstgræsbanen i den nye aktivitetspark på DSB-arealet skal anlægges som en fuld 11 mands turneringsbane, hvilket forøger udgifter til kunstgræsbanen med 3,2 mio. kr., som hermed søges frigivet.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at en udvidelse af den planlagte kunstgræsbane på DSB-arealet fra en bane på 45x90 meter til en fuld 11 mands turneringsbane på 65x102 meter forøger udgifterne med 3,2 mio. kr. Teknik- og Miljøudvalget besluttede derfor, at disponere midler til den større bane ved på samme møde den 27. april 2011 -under behandlingen af sag om disponering af Teknik- og Miljøudvalgets ledige anlægsmidler - at afsætte de 3,2 mio.kr. her. Samtidig besluttede udvalget at reducere de ledige anlægsmidler, Teknik- og Miljøforvaltningen havde foreslået afsat til genopretning af veje i kombination med andre projekter, med et tilsvarende beløb.

Økonomi

Der var tidligere afsat 27,8 mio. kr. til parken, fordelt med 18,9 mio. kr. fra Københavns Kommune, heraf 10 mio. kr. til miljøklargøring og 8,9 mio. kr. fra Realdania. Hertil kommer 3,2 mio. kr. til at forøge kunstgræsbanens størrelse, jf. Teknik- og Miljøudvalgets møde 27. april 2011. Midlerne anvendes i 2012, når anlægsarbejderne igangsættes.

Videre proces

I øjeblikket hovedprojekteres den nye aktivitetspark, der forventes anlagt i løbet af vinteren og foråret 2012. Parken forventes indviet medio 2012.

 

                        Hjalte Aaberg                                                         / Torben Gleesborg

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at der frigives en anlægsbevilling i 2012 på 3,2 mio. kr. til forøgelse af den kommende kunstgræsbane fra 45x90 meter til 65x102 meter til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Ordinær Anlæg, funktion 0.28.20.3 (Parker).

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 06.06.2011


Der blev stemt om indstillingen:


Liste For Imod Undlod
A X
B X
C X
F X
O X
I X
Ø X
For stemte 9, imod stemte 0 og 2 undlod at stemme

Indstillingen blev anbefalet.

Radikale Venstre afgav protokolbemærkning:
 
”Radikale Venstre imødeser en ny kunstgræsbane på DSB-arealet, men ville have foretrukket en 7 mands turneringsbane, der ville kunne anlægges inden for det oprindelige budget og som samtidig ville give mere plads til grønne og rekreative formål”.

Enhedslisten afgav protokolbemærkning:
 
”Enhedslisten ville have foretrukket den oprindelige plan med en fodboldbane på 45x90 meter, der også ville have givet mere plads til grønne og andre rekreative formål.”

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning den 16. august 2011

 

Der blev stemt om indstillingen.

For stemte 9 medlemmer: A, B, F, O og V

1 medlem undlod at stemme: Ø

Indstillingen blev dermed anbefalet.

 

Anna Mee Allerslev (B) og Pia Allerslev (V) afgav følgende protokolbemærkning: ”Det Radikale Venstre og Venstre mener, at der i den grad er mangel på idrætsfaciliteter på Nørrebro – især er der et stort behov for en fodboldbane. Vi finder det vigtigt, at fodboldbanen både kan anvendes til turneringer og bruges af de lokale beboere. Desuden er det vigtigt, at fodboldbanen anlægges således, at der også kan spilles 7 mandsbold på den.”

                                      

Mikkel Warming (Ø) videreførte Enhedslistens protokolbemærkning fra mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2011.

                     
Til top