Mødedato: 16.08.2005, kl. 15:00

Implementering af Nemkonto

Implementering af Nemkonto

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 16. august 2005

 

 


J.nr. ØU 307/2005

 

3. Implementering af Nemkonto

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller:

 

·        at Økonomiudvalget tager redegørelsen om implementering af NemKonto i Københavns Kommune til efterretning

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 16. august 2005

Redegørelsen blev taget til efterretning.

 

 

Behandling:-

 

 

RESUME

Med lov om offentlig betaling indføres verdens første fælles bankkontoregister, der er et nationalt register i lighed med CPR- registeret. Bankkontien i systemet kaldes en NemKonto. Fra den 7. november 2005 skal alle offentlige myndigheder sende deres udbetalinger, dvs. børnefamilie­ydelse, løn, boligsikring mv. til borgere og virksomheder via NemKonto.

Formålet er at styrke digitaliseringen og herigennem effektivisere alle betalinger fra det offentlige til borgere og virksomheder. Det betyder, at alle kommunens udbeta­lende systemer skal tilpasses og kobles til ét stort udbetalingssystem, Nemkonto­re­gisteret.

Københavns Kommunen arbejder efter en målsætning om at indfri de fordele der er ved NemKonto, herunder princippet om, at kommunen ikke anvender checks og som almindeligt betalingsmiddel.

NemKonto berører næsten alle kommunens borgere og virksomheder. I praksis vil borgere og virksomheder ikke opleve nogen ændring i udbetalingerne. Økonomi­styrelsen sender i oktober brev ud til alle borgere og virksomheder, med oplysning om hvilke af deres eksisterende bankkonti, der er udpeget til NemKonto. 

Økonomiforvaltningen har i samarbejde med de øvrige forvaltnin­ger etableret en projektorganisation, som skal styre Københavns Kommune igennem implementeringsforløbet. Opgaven er omfattende og kompleks, men håndterbar og vil kræve en stor indsats og berøre mange medarbejdere i kommunen.

 


 

Til top