Mødedato: 16.08.2005, kl. 15:00

Økonomiforvaltningens overførsler fra 2004 til 2005

Økonomiforvaltningens overførsler fra 2004 til 2005

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 16. august 2005

 

 


J.nr. ØU 320/2005

 

1. Økonomiforvaltningens overførsler fra 2004 til 2005

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

At Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at:_

-         At Økonomiforvaltningens overførelsesanmodning imødekommes

-         At Økonomiforvaltningen gives en tillægsbevilling på 13.258 t.kr., til at finansiere aktiviteter under prioritet 1

-         At Økonomiforvaltningen gives en tillægsbevilling på 12.459 t.kr., , til at finansiere aktiviteter under prioritet 2

-         At Økonomiforvaltningen gives en tillægsbevilling på 8.543 t.kr. , til at finansiere aktiviteter under prioritet 3

-         At de resterende 1.319 t.kr. af Økonomiforvaltningens mindreforbrug fra 2004 tilfalder kassen.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 16. august 2005

Sagen blev drøftet og udsat.

 

 

Behandling: Økonomiudvalget.

 

 

RESUME

Af BR 393/05 fremgår det, at Økonomiforvaltningen bedes udarbejde en redegørelse med henblik på, at få resterende mindreforbrug fra 2004 udmøntet. Denne overførelsesredegørelse er den 5. vedrørende 2004 mindreforbruget, og bygger i høj grad på de oplysninger, der tidligere er blevet præsenteret i disse sammenhænge:

- Økonomiudvalget                                 23. november 2004          ØU 381/04

- Borgerrepræsentationen                      10. februar 2005                                     BR 94/05

- Borgerrepræsentationen                      28. april 2005                                         BR 245/05

- Borgerrepræsentationen                      15. juni 2005                                          BR 393/05

 

Økonomiforvaltningen anmoder om, at der tildeles Økonomiforvaltningen en tillægsbevilling på 34.260 t.kr., bestående af forvaltningens mindreforbrug fra 2004, til at gennemføre aktiviteter indenfor 3 aktivitetskategorier.

 

-       Prioritet 1 (essentielle aktiviteter) omfatter aktiviteter hvor der er politisk beslutning, aftale med ekstern leverandør eller tale om tekniske forskydninger. Såfremt prioritet 1 ikke imødekommes er konsekvensen at politiske beslutninger ikke kan gennemføres eller aftalebrud i forhold til eksterne leverandører.

-       Prioritet 2 (vigtige aktiviteter) omfatter aktiviteter der er igangsat eller aftalt igangsat og som beror på at overførelsesadgangen fortsat er et grundprincip i kommunens økonomistyring. Såfremt prioritet 2 ikke imødekommes vil konsekvensen være, at incitamentsstrukturen ændres således at disponenter i forvaltningen fremover vil være motiveret til at bruge ressourcerne indenfor budgetåret frem for at foretage fornuftige disponeringer i et flerårigt perspektiv. Endvidere vil det være meget svært fremover at skabe tiltro til at forvaltningen kan gennemføre projekter på tværs af budgetår.

-       Prioritet 3 (ikke kritiske aktiviteter) omfatter aktiviteter, hvor aktiviteten kan afbrydes uden at der begås aftalebrud i forhold til eksterne eller interne parter. Prioritet 3 er aktiviteter, som Økonomiforvaltningen betragter som væsentlige. Der er således tale om aktiviteter, der kan stoppes – de præcise konsekvenser er beskrevet i bilag 1 under prioritet 3. En beslutning om, at tilbageholde prioritet 3 midler vil være en beslutning om, at disse aktiviteter ikke skal gennemføres. Disse aktiviteter kan således ikke gennemføres medmindre Borgerrepræsentationen på et senere tidspunkt aktivt beslutter at gennemføre aktiviteten.

-       Prioritet 4 omfatter mindreforbrug som følge af, at forvaltningen enten ikke forventer at aktiviteten skal gennemføres eller hvor aktiviteten kan dækkes under andre aktiviteter der har særskilt finansiering.

 

Finansiel konsekvens af manglende overførelse

Såfremt Økonomiforvaltningen ikke tildeles overførelsesadgang for prioritet 1-3, vil der være en række finansielle konsekvenser. De finansielle konsekvenser vil blive behandlet på følgende måde:

1)     Hvis aktiviteten kan stoppes vil den blive det

2)     Hvis aktiviteten ikke kan stoppes helt eller delvist, vil udgifterne til aktiviteten, så vidt muligt, blive modregnet i aktivitetens budget i efterfølgende år. Således betyder den manglende overførelsesadgang at aktiviteten nedjusteres i kommende år.

3)     Hvis aktiviteten ikke kan stoppes helt eller delvist, og det ikke er muligt at modregne udgifterne i aktivitetens budget i efterfølgende år, vil omkostningerne optræde som et merforbrug på Økonomiforvaltningens regnskab 2005. Således skal finansieringen findes ved at nedjustere andre aktiviteter indenfor Økonomiforvaltningen.

 


 

Til top