Mødedato: 16.08.2005, kl. 15:00

Evaluering af prøvetid for Lene Sillasens åremålsansættelse

Evaluering af prøvetid for Lene Sillasens åremålsansættelse

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 16. august 2005

 

 

 

J.nr.             ØU 306/2005

 

 

2.                   Evaluering af prøvetid for Lene Sillasens åremålsansættelse

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget

·        tager stilling til forløbet af "prøvetiden" for vicedirektør i Sundhedsforvaltningen Lene Sillasen, og

overfor Sundhedsforvaltningen indskærper, at fristen for forvaltningens fremsendelse af "prøvetidsevalueringer" til Økonomiforvaltningen skal overholdes

 

< p class=MsoNormal>RESUME

Lene Sillasen blev ansat på åremålsvilkår i Sundhedsforvaltningen pr. 1. august 2004.

 

Der skal derfor nu foretages en evaluering af pågældendes prøvetid.

 

Evalueringen skal af forvaltningen fremsendes til Økonomiforvaltningen senest på det tidspunkt, hvor den pågældende medarbejder har været ansat i 9 måneder. Dette er ikke sket i den foreliggende sag.

 

Sundhedsforvaltningen anbefaler varmt, at Lene Sillasens ansættelse videreføres efter endt prøvetid.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Lene Sillasen blev ansat som vicedirektør i Sundhedsforvaltningen den 1. august 2004.

 

I henhold til Økonomiudvalgets beslutning af 26. juni 2001 skal forløbet af pågældendes "prøvetid" på 1 år evalueres.

 

Det påhviler borgmesteren for Sundhedsforvaltningen at gennemføre evalueringen og fremsende sin indstilling til Økonomiforvaltningen senest på det tidspunkt, hvor den pågældende medarbejder har været ansat i 9 måneder. Baggrunden herfor er bl.a., at en eventuel afskedigelse som følge af en utilfredsstillende "prøvetid" skal være meddelt den pågældende med en måneds varsel og således, at ansættelsesforholdet er bragt til ophør senest på årsdagen for tiltrædelsen.

Denne mulighed er forpasset i denne sag, idet "prøvetidsevalueringen" først er fremsendt ved skrivelse af 27. juni 2005.

 

Det fremgår blandt andet af Sundhedsforvaltningens evaluering,

·        at den – i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning – er foretaget med udgangspunkt i de forventninger, der var opstillet i den job- og personprofil, der blev udarbejdet i forbindelse med ansættelsen.

·        at Lene Sillasen på sit ansvarsområde – udførerdelen i Sundhedsforvaltningen – har medvirket til, at området har fået en naturlig og stærk placering.

·        at Lene Sillasen er indgået som et naturligt og dynamisk led i den udviklingsproces, der på hendes ansvarsområde har været i gang gennem længere tid, og at hun har tilført denne udviklingsproces yderligere energi.

·        at Lene Sillasen har været en kvalificeret og kompetent rådgiver og sparringspartner for sundhedsborgmesteren og for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

Sundhedsforvaltningen anbefaler varmt fortsat ansættelse af Lene Sillasen.

 

Hvis Økonomiudvalget finder, at ansættelsen bør fortsætte, foretages ikke yderligere. I modsat fald afgiver Økonomiudvalget sin indstilling til Borgerrepræsentationen, der så træffer den endelige afgørelse.

 

ØKONOMI

 

MILJØVURDERING

 

ANDRE KONSEKVENSER

 

HØRING

 

BILAG

Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierøs skrivelse af 27. juni 2005.

 

 

 

Erik Jacobsen

 

/ Hans Simmelkjær

 

 

Til top