Modeller for finansiering af arbejdsmiljøindsatsen i Københavns Kommune som følge af udfasningen af BST-pligten (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 16. august 2005

J.nr. ØU 316/2005

14. Modeller for finansiering af arbejdsmiljøindsatsen i Københavns Kommune som følge af udfasningen af BST-pligten (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender:

at der gennemføres en forvaltningshøring inden Økonomiudvalgets behandling den 2. august

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler:

at finansiering af den tværgående arbejdsmiljøenhed i Københavns Kommune fra 2006 og frem sker ud fra finansieringsmodel 3,

at etableringen af den tværgående arbejdsmiljøenhed sker med udgangspunkt i den foreliggende beskrivelse af opgavesammensætning, organisering og styring.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 16. juni 2005

Første at-punkt blev godkendt, og den øvrige indstilling blev anbefalet.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget beslutter, at finansieringen af den tværgående arbejdsmiljøenhed fra 2006 og frem indgår i forhandlingerne om budget 2006. I tilfælde af, at der ikke træffes beslutning om den fremtidige finansiering af arbejdsmiljøenheden i budgetforhandlingerne, i krafttræder finansieringsmodel 2 (kontingentbetaling).

at Økonomiudvalget tiltræder, at etableringen af den tværgående arbejdsmiljøenhed sker med udgangspunkt i den foreliggende beskrivelse af opgavesammensætning, organisering og styring.

RESUME

På Borgerrepræsentationens ordinære møde d. 28. april 2005( BR 261/2005) blev det besluttet, at Københavns Kommune med virkning fra den 1.juli 2005 etablerer en tværgående arbejdsmiljøenhed, der organisatorisk placeres under Sundhedsforvaltningen. Borgerrepræsentationen besluttede endvidere, at Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget til BST-formål anvendes dels til lovpligtige BST-opgaver og dels til drift af den tværgående arbejdsmiljøenhed, idet budgetrammen reduceres i takt med, at den statslige finansiering (DUT) af den lovpligtige BST-ordning ophører. Det blev også besluttet, at udgifterne på 3,5 mill. kr. til at opretholde en fælles indsats for arbejdsmiljøet i 2005 med udgangspunkt i den nuværende BST-ordning bliver mellemfinansieret over Kassen. Beslutningen pålægger endvidere Sundhedsforvaltningen at udarbejde modeller til den fremtidige finansiering af arbejdsmiljøindsatsen fra 2006 og frem.

Sundhedsforvaltningen har udarbejdet forslag til mulige finansieringsmodeller med udgangspunkt i, at Borgerrepræsentationens beslutning indebærer, at den tværgående arbejdsmiljøenhed skal have en størrelse på niveau med den nuværende BST. Antallet medarbejdere som arbejdsmiljøenheden skal kunne betjene vokser dog fra nuværende ca. 25.000 BST-tilsluttede til ca. 40.000 medarbejdere.

Ud over finansieringsmodeller har Sundhedsforvaltningen beskrevet opgavesammensætning, organisering og styring af den tværgående enhed, idet finansiering bør ses i sammenhæng hermed.

Borgerrepræsentationens beslutning den 28. april betyder, at den tværgående enhed etableres fra den 1. juli 2005, og det derfor er vigtigt, at der er et klart grundlag for Sundhedsforvaltningen at igangsætte etablering af enheden på. Den tværgående enhed skal løfte en række faste opgaver og fælles arbejdsmiljøindsatser på tværs af hele kommunen samt varetage konkret rådgivning på arbejdspladserne.

Sundhedsforvaltningen har beskrevet fire modeller for, hvordan den resterende finansiering på 7 mill. kr. kan tilvejebringes. Modellerne spænder fra ren ramme-tilførsel og kontingentbetaling til brugerfinansiering. Sundhedsforvaltningen anbefaler finansieringsmodel 3 med en kombination af kontingentbetaling og rammetilførsel.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Som følge af DUT-reguleringen vil der i 2005 være et finansieringsbehov på kr. 3,5 millioner og i 2006 kr. 7 millioner for at kunne fastholde en arbejdsmiljøindsats på sa mme niveau som den nuværende BST indsats.

Udgifterne til den tværgående arbejdsmiljøenhed bør ses i lyset af, at Københavns Kommunes behov for kvalificeret arbejdsmiljørådgivning ikke er blevet mindre med den nye arbejdsmiljølovgivning. Således er der fortsat et rådgivningsbehov, som arbejdspladserne/forvaltningerne, såfremt der ikke findes en intern arbejdsmiljørådgivning, må købe af eksterne rådgivere.

Københavns Kommunes BST har indtil 31. december 2004 udelukkende dækket de ansatte, der var omfattet af den lovpligtige BST-tilslutning - ca. 25.000 ansatte i kommunen.

Pr. 1. januar 2006 vil BST-pligten for hovedparten af Københavns Kommunes arbejdspladser være udfaset. BST-pligten for de resterende, ca. 4000 ansatte, vil blive udfaset i perioden indtil 31. december 2008.

På Borgerrepræsentationens ordinære møde d. 28. april 2005(BR 261/2005) besluttedes følgende:

at Københavns Kommune med virkning fra den 1.juli 2005 etablerer en tværgående arbejdsmiljøenhed, der organisatorisk placeres under Sundhedsforvaltningen,

at Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget til BST-formål anvendes dels til lovpligtige BST-opgaver og dels til drift af den tværgående arbejdsmiljøenhed, idet budgetrammen reduceres i takt med, at den statslige finansiering (DUT) af den lovpligtige BST-ordning ophører,

at udgifterne på 3,5 mill. kr. til at opretholde en fælles indsats for arbejdsmiljøet i 2005 med udgangspunkt i den nuværende BST-ordning bliver mellemfinansieret over Kassen (bevillingen Finansposter, konto 8.05.5) med henblik på endelig anvisning af finansiering i forbindelse med Overførselssagen mellem 2004 og 2005,

at Sundhedsforvaltningen pålægges at udarbejde modeller til den fremtidige finansiering af arbejdsmiljøindsatsen fra 2006 og frem. Forslaget skal fremsendes til Økonomiudvalget senest den 2. august 2005.

Finansieringsmodeller

Sundhedsforvaltningen har udarbejdet nedenstående modeller for finansiering af den tværgående arbejdsmiljøenhed. Model 1-3 beskæftiger sig med tilvejebringelse af de resterende kr. 7.000.000 for at sikre, at den tværgående arbejdsmiljøenhed kan fastholde et kompetenceniveau og en kapacitet svarende til den nuværende BST bevilling på i alt kr. 14.000.000.

I model 1-3 vil den enkelte forvaltning have en forudbetalt mængde rådgivning til rådighed per ansat.

Model 4 er en brugerfinansieret model, som ikke automatisk sikrer fastholdelse af nuværende kompetenceniveau og kapacitet.

Model 1: Rammetilførsel

Grundbeløb på ca. kr. 7.000.000 tildeles som hidtil fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget til BST.

Budgettet tilføres kr. 7.000.000 ved rammetilførsel.

Model 2: Kontingentbetaling

Grundbeløb på ca. kr. 7.000.000 tildeles som hidtil fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget til BST.

Kr. 7.000.000 tilvejebringes som kontingentbeløb efter simpel fordelingsnøgle mellem de syv udvalg, hvor der betales et årligt standardbeløb på kr. 166,51 (kr. 7.000.000/42.039 ansatte) pr. fuldtidsansat. Ansatte fra alle udvalgsområder indgår på lige fod i beregningen, da der ikke længere skelnes mellem områder, der ikke har været vurderet som arbejdsmiljømæssigt "tunge" – og dermed BST-pligtige og ikke BST-pligtige brancher. Ligeledes indgår enheder, der stadig er BST pligtige, på samme måde i beregningen.

Den enkelte forvaltning tilvejebringer ressourcer til kontingentbetaling inden for sit budget. Dette kan betyde, at den enkelte forvaltning skal finde yderligere besparelser i budget 2006 ud over de, der allerede måtte være inde i omstillingsbidraget.

Udvalg	Antal fuldtidsstillinger (Baseret på budget 2005)	Kontingent 2006 (Kroner)
Økonomiudvalget	1.081	179.999
Kultur- og Fritidsudvalget	1.223	203.644
Uddannelses- og Ungdomsudvalget	8.839	1.471.800
Sundheds- og Omsorgsudvalget	9.112	1.517.258
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget	18.150	3.022.194
Bygge- og Teknikudvalget	2.611	434.763
Miljø- og Forsyningsudvalget	1.023	170.341
I alt	42.039	7.000.000

Bemærk, at nøglen er beregnet ved den nuværende forvaltningsstruktur.

Model 3: Kombineret rammetilførsel og kontingent

Grundbeløb på ca. kr. 7.000.000 tildeles som hidtil fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget til BST.

Kr. 3.500.000 tilvejebringes ved en rammetilførsel og kr. 3.500.000 tilvejebringes som kontingentbeløb efter simpel fordelingsnøgle mellem de syv udvalg, hvor der betales et årligt standardbeløb på kr. 83,26 (kr. 3.500.000/42.039 ansatte) pr. fuldtidsansat. Ansatte fra alle udvalgsområder indgår på lige fod i beregningen, da der ikke længere skelnes mellem områder, der ikke har været vurderet som arbejdsmiljømæssigt "tunge" – og dermed BST-pligtige og ikke BST-pligtige brancher. Ligeledes indgår enheder, der stadig er BST pligtige, på samme måde i beregningen.

Den enkelte forvaltning tilvejebringer ressourcer til kontingentbetaling inden for sit budget. Dette kan som i model 2, dog i mindre omfang, betyde at den enkelte forvaltning skal finde yderligere besparelser i budget 2006 ud over de, der allerede måtte være inde i omstillingsbidraget.

Udvalg	Antal fuldtidsstillinger (Baseret på budget 2005)	Kontingent 2006 (Kroner)
Økonomiudvalget	1.081	90.004
Kultur- og Fritidsudvalget	1.223	101.827
Uddannelses- og Ungdomsudvalget	8.839	735.935
Sundheds- og Omsorgsudvalget	9.112	758.665
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget	18.150	1.511.169
Bygge- og Teknikudvalget	2.611	217.391
Miljø- og Forsyningsudvalget	1.023	85.174
I alt	42.039	3.500.165

Bemærk, at nøglen er beregnet ved den nuværende forvaltningsstruktur.

Model 4: Brugerfinansiering

Grundbeløb på ca. kr. 7.000.000 tildeles som hidtil fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget til BST. Dette grundbeløb anvendes til at sikre driften af de faste opgaver og den tværgående indsats samt til opretholdelse af et minimum af rådgivningskompetencer på konkrete arbejdsmiljøområder.

Den resterende finansiering på kr. 7.000.000 tilvejebringes ved at arbejdspladserne/forvaltningerne betaler for den konkrete rådgivning de benytter. Der skal fastsættes en timepris på rådgivningsydelserne, og det skal aftales hvordan et eventuelt underskud, som følge af at arbejdspladserne ikke køber tilstrækkeligt med rådgivningsydelser kan fordeles mellem forvaltningerne. I dag er BST's timepris ved indtægtsdækket virksomhed kr. 750 Såfremt den timepris fastholdes vil den tværgående arbejdsmiljøenhed skulle sælge godt 9000 rådgivningstimer om året.

Sundhedsforvaltningen finder at denne finansieringsmodel har en række konsekvenser, som ikke er forenelig med ønsket om at bevare en arbejdsmiljøenhed med samme størrelse og kompetenceniveau, som den nuværende BST.

Opgaver

Den tværgående arbejdsmiljøenhed skal understøtte de enkelte forvaltninger og decentrale arbejdspladser i at sikre et godt arbejdsmiljø og herved medvirke til udvikling af attraktive arbejdspladser. Den tværgående arbejdsmiljøenhed skal sikre videndeling og erfaringsudveksling på tværs af forvaltningerne, herunder udvikle og formidle metoder og værktøjer til arbejdsmiljøarbejdet.

Enheden tilbyder hurtig, konkret og kompetent rådgivning i arbejdsmiljøspørgsmål til Københavns Kommunes arbejdspladser. Yderligere skal enheden rådgive inden for tværgående arbejdsmiljøindsatser til alle Københavns Kommunes arbejdspladser. De opgaver som den tværgående arbejdsmiljøenhed forventes at løse kan inddeles i fire kategorier:

· Faste opgaver, som beslaglægger 20 % af ressourcerne,

· Tværgående indsatsområder, som beslaglægger 20 % af ressourcerne,

· Konkret rådgivning, herunder BST-rådgivning, som beslaglægger 60 % af ressourcerne

· Indtægtsdækket virksomhed

De faste opgaver omfatter f.eks. rådgivning om arbejdsmiljøvenlige indkøb, hjemmeside, rådgivning i byggesager og et beredskab på hurtigt besvarelse af arbejdsmiljøspørgsmål, etablering af arbejdsmiljøværktøjer, drift af arbejdsmiljøledernetværk samt en række andre opgaver. Trækket på de faste opgaver koster ikke timer for arbejdspladserne/forvaltningerne.

De tværgående indsatser understøtter de arbejdsmiljøområder, som prioriteres i Københavns Kommune. Tværgående indsatser kunne f.eks. være et af Regeringens prioriterede områder inden for arbejdsmiljø eller sygefravær. Indsatstyper kunne være konkret rådgivning, uddannelse af forvaltningernes personale i forhold til indsatsområdet eller informationsvirksomhed. Det er op til den enkelte forvaltning at beslutte, hvorvidt indsatsmidlerne skal forbruges på indsatser i samarbejde med andre forvaltninger, indsatser internt i forvaltningen eller om indsatsmidlerne skal fordeles blandt forvaltningens decentrale enheder

Den største del af den tværgående arbejdsmiljøenheds aktiviteter vil bestå i konkret rådgivning af de decentrale enheder i kommunen. Konkret rådgivning kunne være hjælp til løsning af specifikke arbejdsmiljøproblemer eller mere procesrelateret – som f.eks. understøttelse af processer i relation til arbejdsmiljøcertificering. I forbindelse med rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet vil den tværgående arbejdsmiljøenhed forestå en så stor del af arbejdet med disse som muligt. Dog vil der stadig være en hvis grad af selvbetaling fra den enkelte enhed i forbindelse med rådgivningspåbud, da den tværgående arbejdsmiljøenhed som intern kommunal enhed ikke kan påtegne enhedernes efterkommelse af rådgivningspåbud over for Arbejdstilsynet.

De BST-pligtige enheder i Københavns Kommune vil få deres BST pligt dækket af den tværgående arbejdsmiljøenhed, indtil alle BST-pligtige er udfaset for alle Københavns Kommunes enheder pr. 31. december 2008.

Den tværgående arbejdsmiljøenhed har yderligere mulighed for at supplere de bevilgede midler med indtægtsdækket virksomhed. Det kan f.eks. være indenfor arbejdsmiljøuddannelse, ekstra rådgivning eller projekter, hvor arbejdsmiljøenheden kan lede eller deltage i eksternt finansierede projekter.

Organisering og styring

Den tværgående arbejdsmiljøenhed er organisatorisk placeret i Sundhedsforvaltningen, og SUF har personaleansvar for personalet i den tværgående arbejdsmiljøenhed. Chefen for den tværgående arbejdsmiljøenhed refererer til Direktionen i Sundhedsforvaltningen.

Sundhedsforvaltningens direktion og de faglige organisationer repræsenteret ved Københavns- og Frederiksbergs Fællesrepræsentation (KFF) mødes i et dialogforum minimum 2 gange årligt. I dette dialogforum drøftes overordnet hvorledes den tværgående arbejdsmiljøenhed fungerer. Møderne i dette dialogforum afstemmes med mødeplanen i styregruppen, således at beslutninger i styregruppen kan drøftes inden i dialogforum.

Personalechefkredsens fungerer som styregruppe for arbejdsmiljøenheden. Styregruppen skal bl.a. drøfte behovet for tværgående indsatser og hvorledes disse indsatser tilrettelægges bedst muligt

Yderligere etableres der en referencegruppe med arbejdsmiljøfaglig profil bestående af repræsentanter for alle forvaltninger, relevante faglige organisationer samt eksterne eksperter som f.eks. forskere. Referencegruppen giver faglig sparring til den tværgående arbejdsmiljøenhed. Referencegruppen refererer til ledelsen af den tværgående arbejdsmiljøenhed.

Den tværgående arbejdsmiljøenhed udarbejder et konsulentetisk grundlag, der drøftes med forvaltningerne og de faglige organisationer. Det konsulentetiske grundlag beskriver bl.a. hvordan den tværgående arbejdsmiljøenhed håndterer fortrolige oplysninger samt hvorledes enheden agerer i spændingsfeltet mellem arbejdsmiljø og ledelse. Yderligere etableres der en forretningsorden, der beskriver hvem og hvordan, der kan rekvireres ydelser fra rådgivningsenheden, således at ydelser rekvireres i overensstemmelse med retningslinierne beskrevet i Arbejdstilsynets anvisning 6.1.0.4 "Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde", både i forbindelse med almen arbejdsmiljørådgivning og ved efterkommelse af rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet.

Ved valg af finansieringsmodel 1-3 får alle enheder i Københavns Kommune adgang til en årlig mængde rådgivning som tildeles ud fra antal ansatte. Den enkelte forvaltning drøfter årligt i den overordnede sikkerhedsorganisation, hvorledes rådgivningstimerne indenfor forvaltningens område skal fordeles, og forvaltningen indgår herefter aftale med arbejdsmiljøenheden. Arbejdsmiljøenheden fører regnskab med timeforbruget i hver forvaltning og afrapporterer forbruget kvartalsvis til forvaltningerne. Den enkelte forvaltning kan yderligere, efter drøftelse med sikkerhedsorganisationen, aftale interne incitamentsstrukturer for decentrale enheders træk på den tværgående arbejdsmiljøenhed. Ved at den enkelte forvaltning kan etablere egne incitamentsstrukturer tilsigtes, at incitamenterne tilpasses den enkelte forvaltnings strukturelle, økonomiske og organisatoriske forhold.

Vælges finansieringsmodel 4 kan decentrale enheder trække på den tværgående arbejdsmiljøenhed efter behov og økonomisk formåen.

For at fastholde den nuværende fleksibilitet i ressourcefordelingen kan den tværgående arbejdsmiljøenhed, under forudsætning af den relevante forvaltnings accept heraf, i den forbindelse vælge at overføre uforbrugte midler fra et udvalgsområde, såfremt der er brug for disse i et andet udvalgsområde. Således sikres det, at flest muligt decentrale enheder modtager rådgivning fra den tværgående arbejdsmiljøenhed. Beslutninger om at yde rådgivning som indtægtsdækket virksomhed skal ske ud fra en samlet vurdering af ressourcetrækket.

Såfremt der konstateres større træk på den tværgående arbejdsmiljøenheds ressourcer end enheden kan tilgodese, prioriterer den tværgående arbejdsmiljøenhed arbejdsopgaver inden for hvert enkelt udvalgsområde i samarbejde med den relevante forvaltning. Den enkelte forvaltning inden da prioriteringen i sin overordnede sikkerhedsorganisation.

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

ØKONOMI

Model 1 medfører umiddelbart en merudgift for Københavns Kommune på kr. 7 mio.

Model 2 medfører umiddelbart en merudgift på kr. 7 mio. fordelt forholdsmæssigt på de syv forvaltninger. Denne merudgift vil medføre at forvaltningerne skal gennemføre besparelser på andre områder.

Model 3 medfører en merudgift for Københavns Kommune på kr. 3,5 mio. og en merudgift på kr. 3,5 mio. fordelt forholdsmæssigt på de syv forvaltninger. Denne merudgift vil medføre, at forvaltningerne skal gennemføre besparelser på andre områder.

Model 4 medfører merudgifter, som fordeles på forvaltningerne efter forbrug.
Forvaltningerne skal gennemføre besparelser på andre områder svarende til forbruget af konkret rådgivning.

HØRING

Der vil ske en forvaltningshøring med frist den 15. juli 2005. Forvaltningernes høringssvar vil indgå i Økonomiudvalgets behandling af sagen. De faglige organisationer repræsenteret ved København og Frederiksberg Kommuners Fællesrepræsentation (KFF), har drøftet indstillingen med Sundhedsforvaltningen. KFF fremsender bemærkninger til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 16. juni 2005.

BILAG

Høringssvar Københavns og Frederiksbergs fællesrepræsentation

Ib Haurum

/Helene Runliden

Til top