Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2015

En gang årligt fremlægges kommunens finansielle strategi og risikopolitik til politisk godkendelse. I den finansielle strategi og risikopolitik indgår der også en etisk investeringspolitik. 

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik vedtages, jf. bilag 1.

Likviditet

Kommunens likvide midler ultimo 2014 fremgår i hovedtal af tabel 1 nedenfor. Til sammenligning er de likvide midler ultimo 2013 også anført.  

Tabel 1. Likviditet ultimo 2013 og 2014

Ultimo 2014 har kommunen en likvid beholdning på 5.327 mio. kr. Det er et fald på 854 mio. kr. siden ultimo 2013, hvor den likvide beholdning var på 6.169 mio. kr.

På den ene side har der været et større mindreforbrug i 2014, der isoleret set har påvirket likviditeten positivt. På den anden side har indskud af 2 mia. kr. i Metroselskabet medio 2014 påvirket likviditeten negativt og er således den primære forklaring på faldet i likviditeten. De 2 mia. kr. i indskud i Metroselskabet blev finansieret ved at trække 2 mia. kr. ud af investeringsforeningen.

I likviditeten for 2013 indgår der repo-belåning af realkreditobligationer med -1.004 mio. kr. Repo-belåning kan sidestilles med en kort kassekredit mod sikkerhed i f.eks. obligationer.

Formuen i kommunens investeringsforening udgør 5.073 mio. kr. pr. 31/12 2014. Heraf er 846 mio. kr. værdien af indskudsbeviser i investeringsforeningen anbragt som deponerede midler, og 4.227 mio. kr. er ”frie” indskudsbeviser. De deponerede indskudsbeviser giver samme afkast som de frie indskudsbeviser.

I februar 2015 indskød kommunen yderligere 800 mio. kr. i investeringsforeningen. Dette skete bl.a. på baggrund af kommunens gode likvide situation ovenpå et regnskabsår i 2014 med mindreforbrug. Pr. 30. april 2015 udgør formuen i investeringsforeningen 5.928 mio. kr.

Det var i februar 2015 også inde i overvejelserne at placere yderligere midler i korte realkreditobligationer, men i februar 2015 sænkede Nationalbanken renten markant, hvilket påvirkede afkastmulighederne på korte obligationer negativt. Med en stabilisering og normalisering af renten, vil placering af midler i korte realkreditobligationer stadigvæk være et godt alternativ til bankindestående, og vil derfor fortsat overvejes.

Deponerede midler
Deponerede midler tæller ikke med i tallene, når kommunens likviditet opgøres.

Kommunens deponerede midler udgør 5.647 mio. kr. ultimo 2014.

Hovedparten udgøres af deponerede Kommunekredit-obligationer på 4.775 mio. kr., der er et tilgodehavende hos HOFOR, som Københavns Kommune har. Obligationslånet udløb i efteråret 2014, men er siden forlænget frem til 2025. Københavns Kommune modtager renteindtægter fra obligationerne og skyder dem ind igen i HOFOR som kapital.

Afkast og udbytte

Afkastet i investeringsforeningen var i 2014 på 3,18 % svarende til 187 mio. kr. Der er i 2015 udbetalt udbytte fra investeringsforeningen på 191 mio. kr. Udbyttet er, i lighed med tidligere år, blevet geninvesteret i investeringsforeningen. Siden 2009 har Københavns Kommune modtaget udbytter på samlet 1.495 mio. kr. fra investeringsforeningen.

Beholdningen af korte realkreditobligationer gav i 2014 et afkast på 0,49 %.

Reel kasse

Robust likviditet og gode kreditmuligheder

Københavns Kommune skal til enhver tid kunne honorere sine betalingsforpligtelser. Dette sikres gennem kommunens overordnede økonomiske styring og gennem en mere konkret og aktiv likviditetsstyring bl.a. ved hjælp af likviditetsprognoser og løbende opfølgning på udviklingen i den faktiske likviditet.

Kommunen skal tilstræbe at have et stærkt finansielt beredskab og stor fleksibilitet på både aktiv- og passivsiden.

Dette sikres bl.a. ved at have tilstrækkelige store kreditfaciliteter hos et eller flere af kommunens pengeinstitutter og ved at have andre belånings- og kreditmuligheder f.eks. i form af repo.

Borgerrepræsentationen har den 30. april 2015 besluttet, at kommunens kassekredit øges fra 3 til 4 mia. kr. Og Borgerrepræsentationen besluttede den 18. juni 2014, at muligheden for repo-belåning (korte lån mod sikkerhed i obligationer) øges fra 1,5 til 2,5 mia. kr.

Aftale om kassekredit hos Nordea på 4 mia. kr. er efter udbud indgået med virkning pr. 1. juni 2015.

Kommunens investeringsforening

Midler der kan placeres i længere perioder, og som ikke anvendes til direkte investeringer i obligationer er placeret i Københavns Kommunes investeringsforening.

Investeringsforeningen blev etableret i 2007. På grund af nye EU-regler blev investeringsforeningen i begyndelsen af 2014 omdannet fra en såkaldt placeringsforening til en UCITS-investeringsforening (dvs. en investeringsforening, der er omfattet af EU's UCITS-direktiv, der bl.a. sikrer, at der er risikospredning).

Kommunen ejer midler i investeringsforeningen svarende til 5.928 mio. kr. mio. kr. pr. 30. april 2015.

Investeringsrisikoen i investeringsforeningen er begrænset via rammer for investering i de forskellige aktivtyper. Den 10. juni 2014 vedtog Økonomiudvalget en ajourføring af rammerne, der bl.a. indebar mulighed for også at købe europæiske realkreditobligationer (”covered bonds”), og en præcisering/stramning af kravene til kreditratings.

 
Investeringsrammerne og den faktiske fordeling pr. 30. april 2014 fremgår af tabel 2 nedenfor.

Maksimalt 5 % af investeringerne i investeringsforeningen må være eksponeret overfor andre valutaer end danske kroner eller euro.

I porteføljesammensætningen er der fastsat mål om, at der skal være en lav risiko for så vidt angår følsomheden overfor renteændringer, altså det kurstab, der vil kunne opstå ved rentestigninger. Målsætningen er, at følsomheden maksimalt må være tre gange ændringen i renten. Stiger renten således f.eks. 1 %, må det mulige kurstab maksimalt være på 3 %.

Samlet betyder det, at investeringsforeningens risikoprofil må betegnes som værende forholdsvis forsigtig.

Tabel 2. Københavns Kommunes investeringsforening. Investeringsrammer og faktisk fordeling april 2014 

Resultat i 2014

Som nævnt ovenfor var afkastet i investeringsforeningen i 2014 på 3,18 % svarende til 187 mio. kr. Der er i 2015 udbetalt udbytte fra investeringsforeningen på 191 mio. kr. Udbyttet er, i lighed med tidligere år, blevet geninvesteret i investeringsforeningen. Siden 2009 har Københavns Kommune modtaget udbytter på samlet 1.495 mio. kr. fra investeringsforeningen.

Etisk investeringspolitik

Københavns Kommunes etiske investeringspolitik, der blev vedtaget af Økonomiudvalget den 25. august 2009 og ændret den 1. december 2009 bygger på FN-konventioner og andre anerkendte normer og standarder. Det gælder f.eks. på områder som:

•          Menneskerettigheder.
•          Våbenproduktion.
•          Arbejdstagerrettigheder.
•          Miljøbeskyttelse.
•          Antikorruption.

Desuden omfatter den etiske politik et forbud mod investering i selskaber, der producerer A-våben.

Det betyder, at f.eks. selskaber, der overtræder FN-konventionerne eller producerer A-våben, ekskluderes.

Den etiske investeringspolitik gælder også obligationer. For så vidt angår statsobligationer kan der kun investeres i danske eller europæiske statsobligationer.

Til brug for eksklusionen anvendes negativ-lister, der ajourføres løbende, typisk to gange årligt. Negativlisterne, der leveres fra kommunens investeringsforening, bygger på input fra det uafhængige etiske screening-selskab, Ethix SRI Advisors.

De seneste negativlister vedlægges som bilag (bilag 2).

Gæld, afdrag m.m.

Udviklingen i kommunens langfristede gæld i de sidste 5 år fremgår af tabel 3 nedenfor.

Tabel 3. Langfristet gæld 2010-2014 

I 2011 var der mulighed for at nedbringe kommunens gæld ved at foretage et ekstraordinært stort afdrag. Ellers er der som udgangspunkt en politisk målsætning om at nedbringe kommunens gæld med 202 mio. kr. om året. Hertil kommer evt. sparede renteudgifter, der efter gældende praksis også bruges til afdrag på den langfristede gæld.

Kommunens langfristede gæld er siden 2010 halveret, idet den er faldet fra 4.647 mio. kr. ultimo 2010 til 2.357 mio. kr. ultimo 2014.

Gælden målt pr. indbygger pr. er betydeligt under landsgennemsnittet.

Det gælder generelt, at langfristet gæld skal optages i danske kroner eller euro, eller skal ved hjælp af finansielle instrumenter omlægges til disse valutaer, hvis de er optaget i en anden valuta. Den eksisterende gæld i regi af Økonomiforvaltningen er optaget hos Kommunekredit og er i danske kroner.

Desuden gælder det, at maksimalt 75 % af kommunens langfristede gæld må være i variabel rente (variabel under et år). Den variabelt forrentede gæld udgør ultimo 2014 1.470 mio. kr. svarende til 62 % af den langfristede gæld.

Renten på den variabelt forrentede gæld fastsættes kvartalsvist, og er her i 2. kvartal 2015 negativ med – 0,16 % p.a. Dvs. kommunen p.t. er i den usædvanlige situation, at den får penge for at låne penge.

Koncerngæld. Kommunen og dens selskaber

Kommunens egen gæld er ganske vist efterhånden bragt ned på et forholdsvist lavt niveau, men indregnes selskabernes gæld, er den samlede gæld ganske betydelig og voksende.

Heraf udgør den gæld, som Københavns Kommune hæfter for, 37.377 mio. kr.

Risikopolitik i Københavns Kommunes selskaber

Københavns Kommunes større selskaber har, ligesom kommunen, egne risikopolitikker for deres låneporteføljer, som er indrettet efter de specifikke forhold i hvert selskab. I forbindelse med den løbende bestyrelsesforberedelse har Økonomiforvaltningen sammenholdt og vurderet selskabernes risikopolitik med Københavns Kommunes.

De tre største låntagere (By & Havn, Metroselskabet og HOFOR) har, ligesom Københavns Kommune, begrænset låntagningen til danske kroner og euro, eller alternativt at der ikke må være åbne valutalånepositioner i andet end danske kroner og euro.

Desuden har selskaberne fastsat en porteføljefordeling mellem variabelt forrentede lån og fastforrentede lån. Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S inkluderer endvidere indekslån i deres porteføljesammensætning, mens Arenaselskabet låner til en fast rente.

De tre kommunale § 60 selskaber i Teknik- og Miljøudvalgets ressort Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR), I/S Vestforbrænding og I/S Amager Ressourcecenter (ARC) samt Movia er underlagt de samme rammer for kommunal låntagning, som Københavns Kommune. Interessentskaberne følger også de samme principper, som Københavns Kommune, hvor CTR dog kun låner i fast rente og ARCs låntagning p.t. også er til fast rente.  

Klimatilpasning. Kreditter og lån

Økonomiforvaltningen effektuerer de beslutninger som Borgerrepræsentationen vedtager vedr. optagelse af byggelån / kassekreditter til klimatilpasnings-projekter. P.t. effektueres aftaler med Kommunekredit vedr. byggelån / kassekreditter til 16 skybrudsprojekter til i alt 351,8 mio. kr. som Borgerrepræsentationen vedtog den 30. april 2015.

 
Risiko – lån og finansielle instrumenter.

Generelt gælder det, at de lån kommunen optager skal være af gængs karakter og skal være gennemskuelige. Der stilles ikke specifikke krav til afdragsprofil eller løbetid ud over lovgivningens krav (eksempelvis bekendtgørelse nr. 1580 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.) og de hensyn til kommunens finansielle planlægning, der nævnes ovenfor.

Mht. valuta- og kurs-/renterisiko gælder følgende:

• Optagelse af lån skal være i danske kroner eller euro. Optager kommunen lån i andre valutaer end danske kroner eller euro skal der anvendes et gængs finansielt instrument f.eks. en valutaswap eller terminsforretning, der omlægger lånet til danske kroner eller euro.
• Kommunen kan indgå lån med fast og variabel rente og kan anvende et gængs finansielt instrument f.eks. en renteswap eller terminsforretning, der eksempelvis omlægger et lån med variabel rente til et lån, der reelt er med fast rente i en del af eller i hele lånetiden.
• Maksimalt 75 % af kommunens gæld må være variabelt forrentet.

 Fast og variabel rente

• Ved ”fast rente” forstås en rente, der er lagt fast for minimum en etårig periode af gangen.
• Ved ”variabel rente” forstås i denne sammenhæng en rente, der varierer hyppigere end en gang årligt.

• Den variable rente skal fastlægges i forhold til en almindelig anvendt referencerente eller et almindeligt anvendt prisindeks. I praksis f.eks. den danske pengemarkedsrente, CIBOR. Undtaget herfor er dog engagementer med Kommunekredit, hvor renten kan fastlægges ”bedst muligt”.

Swaps og andre finansielle instrumenter

• Der kan indgås kombinerede valuta- og renteswaps eller terminsforretninger med samme begrænsninger som ovenfor nævnt for separate rente- eller valutaswaps.

  De swaps Københavns Kommune indgår, skal indgås med en modpart med høj kreditværdighed og der skal indgås ISDA-aftale, der begrænser Københavns Kommunes modpartsrisiko. En ISDA-aftale er en standardiseret aftale, der fastlægger vilkårene for transaktionerne, og for tilfælde af bl.a. misligholdelse og konkurs.

  Desuden skal det tilstræbes, at der indgås CSA-aftaler, der ligeledes reducerer modpartsrisikoen. En CSA-aftale indebærer, at modparten skal stille sikkerhed, hvis der sker en forøgelse af markedsværdien og dermed risikoen. Fordelene ved indgåelsen af en CSA-aftale skal dog holdes op mod ulemperne f.eks. juridiske omkostninger, og at modparten evt. vil kompenseres med rentetillæg.

  Undtaget for disse regler om ISDA- og CSA-aftaler er swaps og lignende, der indgås med Kommunekredit.

P.t. har Københavns Kommune ikke swaps el.lign. Tidligere har der bl.a. været en swap med Nykredit vedr. et gammelt lån. Swappen udløb i 2014.

Dagsordenspunkt 3: Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2015 (2015-0125468)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 16. juni 2015

Enhedslisten og SF fremsatte følgende ændringsforslag:

”Økonomiforvaltningen pålægges at komme med et forslag til supplement til den etiske investeringspolitik, således at politikken fremover også inkluderer et forbud mod at investere i kul-, gas- og olieselskaber.”

Ændringsforslaget blev forkastet med 9 stemmer mod 3. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø og F.

Imod stemte: A, B, V, O, C og I.

Indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning.

Socialdemokraterne, Enhedslisten og SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne er tilfredse med, at Københavns Kommune undlader at investere i selskaber, som begår grove overtrædelser i forhold til arbejdstagerrettigheder. Pension Danmark, ATP og Industriens Pension har meldt ud, at de vil afstå fra at investere i RyanAir med henvisning til løn- og arbejdsforhold hos selskabet. Partierne ønsker, at Københavns Kommune tilsvarende undlader at investere i RyanAir og vil derfor fremsætte forslag til politisk behandling herom.”