9. februar 1998
Økonomiudvalgets dagsorden

9. februar 1998 Økonomiudvalgets dagsorden for mødet tirsdag den 9. februar 1999, kl. 15.00-18.00 i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets mødesal, stuen, vær. 43. 1. Redegørelse om snyd med kommunens ydelser. (Ø18/99)[#18] 2. Indstilling om godkendelse af ændrede rammebilag til gældende Kasse- og regnskabsregulativ i forbindelse med ny styrelseslov og ny forvaltningsstruktur. (Ø22/99)[#22] 3. Handlingsplan for etnisk ligestilling. (Ø21/99)[#21] 4. Redegørelse om erhvervspolitiske initiativer til fremme af udviklingen i Øresundsregionen. (Ø24/99)[#24] 5. Indstilling om udvidelse af Styregruppen for kvarterløft i Holmbladsgadekvarteret. (Ø25/99)[#25] 6. Orientering om Måltidets Hus. (Ø28/99)[#28] 7. Betalingsvedtægt for Københavns Kommunes offentlige spildevandsanlæg. (Ø26/99)[#26] 8. Almindelige bestemmelser om råden over vejareal m.v. i Københavns Kommune. (Ø27/99)[#27] LUKKET DAGSORDEN. 9. Sag vedrørende et selskab. (Ø29/99) 10. Afskedssager. (Ø19/99) Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 4. februar 1999 1. kontor/ TW og SMH J.nr. Ø18/99 Redegørelse om snyd med kommunens ydelser mv. Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller: · at Økonomiudvalget tager redegørelsen om snyd med kommunens ydelser mv. til efterretning, · at Økonomiudvalget beslutter, at Skatte- og Registerforvaltningen tager initiativ til at etablere den foreslåede koordinationsgruppe, · at Økonomiudvalget beslutter, at den foreslåede koordinationsgruppe giver Økonomiudvalget en årlig redegørelse om aktiviteten på området – første gang i marts år 2000. Resumé På baggrund af Økonomiudvalgets anmodning til Økonomiforvaltningen om at udarbejde en redegørelse for Københavns Kommunes samlede indsats for at nedbringe snyd med kommunens ydelser mv., har Økonomiforvaltningen, i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen, Skatte- og Registerforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen samt en repræsentant for forsøgsbydelene, udarbejdet en redegørelse om snyd med kommunens ydelser. Sagsbeskrivelse Formål Formålet med at bekæmpe snyd med kommunens ydelser er, at begrænse omfanget af de ydelser mv., som udbetales til borgere som ikke er berettiget til at modtage dem, samt at sikre, at skatter og lignende betales i overensstemmelse med gældende regler. Dertil kommer, at der er en betydelig præventiv effekt for kommunen ved at arbejde med området og synliggøre indsatsen. Indsatsen skal også sikre en mere effektiv anvendelse af offentlige midler, så de i højere grad bliver anvendt i overensstemmelse med det formål de er afsat til. Problemet med snyd er yderligere, at der fragår ressourcer, som kunne være anvendt til f.eks. bedre service eller lavere skat. Udgangspunktet for redegørelsen har været ovenstående, og at der er en potentiel gevinst ved at styrke indsatsen mod misbrug af kommunens ydelser mv., både på tværs af forvaltningerne og i samarbejde med andre myndigheder. Omfang af snyd med kommunens ydelser Det er vurderingen, at problemet med snyd med kommunale ydelser hovedsageligt omfatter følgende områder: · udeholdelse af indtægter i selvangivelserne · manglende betaling af skatter og andre restancer, · brug af proformaadresser, formentlig for at opnå lavere skatteprocent og fordele som følge af status som enlig forsørger · uberettiget brug af sociale ydelser · unddragelse af forbrugsafgifter · ulovlig bortskaffelse af affald m.v. · fordærvede og/eller ulovligt indførte levnedsmidler Snyd omfatter ofte flere forhold og går derfor tit på tværs af kommunens organisatoriske opdeling. Samlet konstaterer kommunen årligt direkte snyd for mindst 20 mill. kr., hvoraf ca. halvdelen direkte har effekt på kommunens økonomi, idet en stor del af udgifterne er refusionsberettiget m.v. – jf. tabel 1. Tabel 1: Konstateret snyd med kommunens ydelser, tilbagebetalingskrav 1997 Bruttoudgifter Mill. kr. Skatte- og Registerforvaltningen (Inkassering af skat mv. ifm. udgående aktioner) 2 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (Primært uberettiget modtagelse af kontanthjælp) 16 Sundheds- og Omsorgsudvalget (Primært uberettiget modtagelse af folkepension) 2 Hele kommunen 20 Hertil kommer Skatte- og Registerforvaltningens indsats på bl.a. lignings- og inkassoområdet jf. nedenfor Udover den direkte målelige effekt af snyd kommer også indsatsen fra inkassovirksomhed og skatteligning, som i et vist omfang også kan dække over elementer af egentlig snyd. Endelig må der forventes en betydelig præventiv effekt af kommunens indsats for at bekæmpe snyd, idet en effektiv indsats antageligvis vil afskrække mange fra at snyde med kommunens ydelser. Københavns Kommunes indsats for at bekæmpe snyd Kommunens indsats for at bekæmpe snyd omfatter en bred vifte af indsatsområder, lige fra deltagelse i udgående aktioner og tilsyn til forebyggende besøg og systematisk opfølgning og kontrol i diverse IT-systemer. Eksempelvis har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (som udbetaler hovedparten af kommunens ydelser) i 1998 fokuseret på at bekæmpe snyd med kommunens ydelser. Dette er bl.a. sket ved, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen overfor de lokale socialcentre har indskærpet vigtigheden af at bekæmpe snyd og gennemført stikprøvekontrol på centrene, udsendt løbende statistik og fastsat centervise kvalitets-mål mv. Disse tiltag har betydet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i første halvdel af 1998 har afsløret snyd for ca. 15 mill. kr., svarende til niveauet for hele 1997. En del af dette skyldes dog en ekstraordinær indsats for at afslutte ældre sager. Københavns Kommune samarbejder løbende med statslige myndigheder, som ser på snyd med offentlige midler, og andre kommuner om konkrete sager. Der findes ikke et formelt overordnet forum, hvori den samlede indsats koordineres og tilrettelægges. Andre kommuners erfaringer Arbejdsgruppen har set på den indsats der ydes i Vejle, Fredericia og Århus kommuner for at bekæmpe snyd. Endvidere har arbejdsgruppen inddraget konklusionerne fra den rapport Hvidovre Kommune har udarbejdet på baggrund af ti sjællandske kommuners erfaringer. Generelt gælder det, at disse kommuners indsats med systematisk at følge op på sager, hvor der er mistanke om snyd – f.eks. ved mistanke om proformaflytning – i princippet svarer til den indsats, som Københavns Kommune gør. Dog har en række mindre kommuner med succes styrket den tværgående indsats i kommunen ved bl.a. at etablere en enhed, som bekæmper alle former for snyd på tværs af den kommunale forvaltning. Forslag til styrket indsats På baggrund af erfaringerne fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, erfaringerne fra andre kommuner og den forventede præventive effekt, er det Økonomiforvaltningens vurdering, at der er et potentiale ved at styrke indsatsen på området. Overordnet foreslås det derfor, at der nedsættes en koordinationsgruppe bestående af repræsentanter fra de relevante enheder i kommunen, som får til opgave at koordinere de overordnede rammer for indsatsen på området og igangsætte konkrete initiativer – f.eks. udgående aktioner med deltagelse af de relevante forvaltninger - så der sikres løbende koordination og fælles indsats på området. Økonomiforvaltningen foreslår, at gruppen - udover de i rapporten foreslåede initiativer - bliver ansvarlig for, at der tilvejebringes et bedre talgrundlag for indsatsen i hele kommunen. Dette skal indgå i både den løbende overvågning af området og en årlig afrapportering af alle forvaltningernes samlede indsats på området til Økonomiudvalget. Endvidere foreslår Økonomiforvaltningen, at Skatte- og Registerforvaltningen bliver ansvarlig for at indkalde koordinationsgruppen og sikre den foreslåede afrapportering til Økonomiudvalget. * Nedenstående konkrete initiativer, kan bruges som idekatalog for koordinationsgruppen og kommunens forvaltninger i bekæmpelse af snyd med kommunale ydelser. Initiativer som umiddelbart kan gennemføres: · Fastholdelse af konsekvent opfølgning på information fra IT-systemer m.v. – dvs. at alle forvaltninger sikrer, at der følges op på alle advarsler om uregelmæssigheder fra dels IT-systemer, og dels andre forvaltninger. · Udarbejdelse af en drejebog om helhedsorienteret og fremrykket sagsbehandling – dvs. retningslinjer for, hvorledes aspekter som omfatter hele kommunen, inddrages i den daglige sagsbehandling og man prioriterer undgåelsen af opbygning af restancer højt. · Flere udgående aktioner – dvs. opsøgende aktioner i miljøer, hvor man eksempelvis forventer at støde på sort arbejde. · Øget forebyggende indsats – dvs. udsendelse af pressemeddelelser f.eks. i forbindelse med udgående aktioner og offentliggørelse af statistik og medvirken i tv-udsendelser. · Fortsat udbygning af adgangen til at indhente økonomiske oplysninger, både ved specifikke sager og ved generel kontrol Initiativer som forudsætter ændret lovgivning: · Bedre mulighed for at afkræve identitetsoplysninger i forbindelse med udgående aktioner – dvs. at de sociale myndigheder får samme muligheder for at foretage eftersyn i virksomheder og afkræve identitetsoplysninger som Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring har. · Indførsel af udlægsret for udlånsmateriales erstatningspris og administrationsgebyr på biblioteksområdet. Det skyldes, at man i dag er henvist til civile søgsmål, hvilket ofte er uhensigtsmæssigt, fordi lånerne ofte er uden formue etc., hvorfor det er forbundet med betydelige tab for kommunen at inddrive de mange relativt små restancer. · Genindførelse af krav om næringsbrev – dvs., at kommunen får større sanktionsmuligheder, hvis en virksomhed f.eks. snyder med skattebetalinger. Det bemærkes, at Staten har nedsat et udvalg, som ser på snyd med offentlige midler mv. Ovenstående initiativer indgår i dette udvalgs drøftelser. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - Bilag Redegørelse om snyd med kommunens ydelser mv. vedlægges. Kurt Bligaard Pedersen /Bjarne Winge J.nr. Ø22/99 J.nr. Ø.40.00-110/95 Indstilling om godkendelse af ændrede rammebilag til gældende Kasse- og regnskabsregulativ i forbindelse med ny styrelseslov og ny forvaltningsstruktur. INDSTILLING Det indstilles at økonomiudvalget godkender rammebilagene til ikrafttrædelse straks. RESUMÉ Borgerrepræsentationen godkendte i december 1997 et ændret kasse- og regnskabsregulativ som følge af ændringen af styrelsesloven og ny forvaltningsstruktur. I forbindelse med godkendelsen af kasse- og regnskabsregulativet blev det anført, at de tilhørende rammebilag - som er en uddybning af kasse- og regnskabsregulativet, samtidig med at de angiver rammerne, indenfor hvilke forvaltningerne skal udarbejde forretningsgangsbeskrivelser - ville blive forelagt Økonomiudvalget, når der var foretaget konsekvensrettelser for forvaltningsstrukturen. SAGSBESKRIVELSE I december 1995 godkendte Borgerrepræsentationen et nyt kasse- og regnskabsregulativ og i løbet af 1996 udarbejdede Økonomidirektoratet de tilhørende 10 rammebilag. I december 1997 godkendte Borgerrepræsentationen et ændret kasse- og regnskabsregulativ, hvor der var foretaget tilpasninger i forhold til ny styrelseslov og ny forvaltningsstruktur. I tilslutning til det sidst godkendte kasse- og regnskabsregulativ skal der udarbejdes rammebilag. Formålet med rammebilagene er, at udstikke rammer for forvaltningernes beføjelser samtidig med at det sikres, at der er visse ens retningslinier i kommunen, således at økonomiforvaltningen til enhver tid kan følge udviklingen. Eksempel: I rammebilag for "betalingsfunktioner ved kassebetjening og konti i pengeinstitutter" er kompetencen til at oprette bankkonti til de enkelte forvaltninger decentraliseret, blot disse oprettes som underkonti til hovedkontoen. Herved har forvaltningen indflydelse på: · hvor mange konti har forvaltningen brug for · hvor stort afstemningsarbejde vil forvaltningen påtage sig · hvilke ydelser vil man have på de enkelte konti -Unitel m.v. Det er forvaltningen, der har det administrative ansvar for kontiene, men ved denne opbygning sikres det, at økonomiforvaltningen til enhver tid har overblikket og kan henstille til forvaltningen at reglerne skal overholdes. De nuværende rammebilag (der er udarbejdet i tilknytning til kasse- og regnskabsregulativet fra december 1995) har været i kraft i 1½ til 2 år. Derfor har Økonomiforvaltningen i samråd med revisionsdirektoratet besluttet, at det ikke er tilrådeligt at foretage andre ændringer end konsekvensrettelserne i forhold til ny forvaltningsstruktur. Høring Det ændrede rammebilag har været til høring i Revisionsdirektoratet. Revisionsdirektoratet har ikke fundet anledning til yderligere bemærkninger. BILAG VEDLAGT Rammebilag nr. 2.4 til 4.1. Kurt Bligaard Pedersen / Bjarne Winge 5.kontor/BS J.nr. Ø21/99 J.nr. 342 /98 Handlingsplan for etnisk ligestilling Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter de ændringsforslag til handlingsplanen for etnisk ligestilling, Jens Johansen har fremsat at Økonomiudvalget drøfter en ændring af datoen for forvaltningernes iværksættelse af initiativer fra den 1. marts 1999 til den 1. juni 1999, samt at Økonomiudvalget beslutter at forelægge sagen på ny for Borgerrepræsentationen med de ændringsforslag, drøftelserne resulterer i. Resumé Borgerrepræsentationen behandlede på mødet den 28. januar 1999 en indstilling fra Økonomiudvalget om godkendelse af handlingsplanen for etnisk ligestilling. Under behandlingen stillede Jens Johansen en række ændringsforslag til handlingsplanen. Borgerrepræsentationen besluttede at tilbagevise sagen med de stillede ændringsforslag til Økonomiudvalget. Sagsbeskrivelse I vedlagte oversigt er foretaget en sammenstilling af den oprindelige indstilling og Jens Johansens ændringsforslag. Den ændrede tidsmæssige behandling gør det nødvendigt at udskyde fristen for forvaltningernes iværksættelse af forskellige initiativer fra den 1. marts 1999 til den 1. juni 1999. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - Bilag · Indstilling af 23. november 1998 til Borgerrepræsentationen om handlingsplan for etnisk ligestilling. · Sammenstilling af indstillingens og Jens Johansens forslag. Kurt Bligaard Pedersen / Hans Simmelkjær Den 3. februar 1999 10. kontor/JBJ J.nr. Ø24/99 Redegørelse om erhvervspolitiske initiativer til fremme af udviklingen i Øresundsregionen INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager nærværende redegørelse til efterretning. RESUMÉ De 5 amtskommunale enheder i Hovedstadsregionen har siden foråret 1997 indgået i et samarbejde med Erhvervsministeriet om den erhvervspolitiske udvikling i regionen. Som led i dette samarbejde drøftes i øjeblikket mulighederne for at gennemføre en række konkrete initiativer i et samarbejde mellem staten, amtskommunale og private parter. En gruppe af initiativer har som formål at styrke rammebetingelserne for de videns-intensive virksomheder i regionen. Initiativerne tager udgangspunkt i tidligere beslutninger om etablering af et bioteknologisk forskningscenter og en IT-højskole i København. Det foreslås, at der etableres en forskerpark for IT-virksomheder, en forskerpark for bioteknologiske virksomheder samt udbygning af en prototyping-facilitet for mikroteknologisk produktion. Et andet initiativ skal tilvejebringe rammerne og finansieringen for en international profilering af Øresundsregionen. Initiativet tager udgangspunkt i projektet "The Birth of a Region", som markedsførings- og erhvervsorganisationer på begge sider af Øresund har igangsat. Projektet, der afsluttes i marts 1999, har til formål at udvikle et "brand" (navn/varemærke) for regionen samt et forslag til kommunikations- og markedsføringsplan. Initiativerne forudsætter medfinansiering fra regeringen, de 5 (amts)kommunale enheder og erhvervslivet. Det samlede finansieringsbehov for forskerparkinitiativerne anslås til godt 1,7 mia. kr. Heraf udgør den (amts)kommunale medfinansiering 60 mio. kr. Med henblik på at styrke den organisatoriske ramme for den internationale markedsføring af Øresundsregionen, har bestyrelserne i Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity truffet beslutning om en samlokalisering af de to organisationer i et fælles hus, foreløbigt kaldet "Copenhagen-Scania House". Det vil være naturligt at placere et fælles sekretariat for "The Birth of a Region" i dette hus. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I foråret 1997 vedtog Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt det fælles erhvervsudviklingsprogram for Hovedstadsregionen. Heri blev der peget på en række konkrete initiativer til styrkelse af de erhvervsmæssige rammebetingelser i regionen, hvoraf hovedparten efterfølgende er igangsat. Samtidig hermed indgik de 5 (amts)kommunale enheder i et samarbejde med Erhvervsministeriet om en erhvervsredegørelse og en erhvervspolitisk strategi for Hovedstadsregionen. Strategien pegede på fire centrale indsatsområder: · Styrkelse af den erhvervs- og arbejdsmarkedsmæssige integration på tværs af Øresund. · Styrkelse af opbygningen af ny viden og nye kompetencer i Hovedstadsregionen. · Udvikling af Hovedstadsregionen til et erhvervsmæssigt knudepunkt i Nordeuropa ("Regional hub"). · Styrkelse af udviklingsmulighederne for Hovedstadsregionens erhvervsmæssige styrkepositioner. I forlængelse heraf blev der igangsat et konkret samarbejde mellem Erhvervsministeriet og de 5 enheder om afdækning af muligheder og barrierer for erhvervs- og arbejdsmarkedsmæssig integration i Øresundsregionen. Dette arbejde munder ud i en fælles dansk-svensk regeringsrapport om Øresundsregionen, der forventes at ligge klar omkring d. 1. marts 1999. Regeringens Økonomiudvalg har besluttet, at der i umiddelbar forlængelse af den fælles danske-svenske rapport skal udkomme en publikation om Øresundsregionen i serien "Danmark som foregangsland". Heri vil regeringen foreslå en række nye initiativer til styrkelse af de erhvervsmæssige rammebetingelser i den danske del af Øresundsregionen. Initiativerne forudsætter medfinansiering fra regeringen, de 5 (amts)kommunale enheder og erhvervslivet. Etablering af nye forskningsbaserede vækstmiljøer Forskerparker og innovationsmiljøer spiller en central rolle for at øge samarbejdet mellem forskningsmiljøer og virksomheder. De eksisterende forskerparker i hovedstaden oplever i disse år en stigende efterspørgsel, som giver kapacitetsproblemer i flere af forskerparkerne. Inden for områder præget af en stærk teknologisk udvikling efterspørger virksomhederne i stigende grad specialiserede forskerparker i tæt nærhed til stærke forskningsmiljøer. Virksomhederne ønsker at etablere sig i et miljø, hvor de har et umiddelbart "slægtskab" med de andre virksomheder og forskere. Der er derfor grundlag for at styrke rammerne for de forskningsbaserede virksomheder i Hovedstadsregionen. Af nedenstående skema fremgår regeringens forslag til finansieringsplan for de foreslåede investeringer i en styrkelse af forskningsfaciliteterne i Hovedstadsregionen. De enkelte initiativer beskrives nærmere efterfølgende. Samlet oversigt over finansiering af nye forskerparkinitiativer i Hovedstadsregionen (mio. kr.) Staten Amter/ Kommuner Private/fonde mv. I alt Medico/sundhed/bioteknologi Offentlig forskningsenhed, Biotekno-lo-gi Forskerpark, Bioteknologi 470 25 0 20 0 175 470 220 IT/telekommunikation/ elektronik1 Offentlig forskningsenhed, IT-høj-skole Forskerpark, IT GTS-aktiviteter i IT-Vækstcentret Udvidelse af MIC på DTU 350 50 200 0 0 30 0 10 0 240 75 75 350 320 275 85 I alt 1.095 60 565 1.720 1) Foruden de her nævnte initiativer overvejes mulighederne for at flytte Danmarks Radio til Ørestaden med henblik på en lokalisering i tilknytning til IT-Vækstcentret. En udflytning af DR anslås at koste 2,05 mia. kr. Heraf skal 1,9 mia. kr. i givet fald finansieres af en privat bygherre, mens den statslige medfinansiering vil være på 150 mio. kr. Der vil ikke være udgifter for de (amts)kommunale parter forbundet med en eventuel udflytning af DR. Bioteknologi- og Innovationscenter Øresundsregionen er ved at udvikle sig til et af Europas kraftcentre inden for bioteknologi. Udviklingen er baseret på en international stærk og konkurrencedygtig forskning inden for både den private og offentlige sektor. I 1995 udgjorde den danske offentlige bioteknologiske forskning 12 pct. af den samlede forskning i den offentlige sektor. Samlet set er Danmark et af de lande, der har anvendt flest penge pr. indbygger på bioteknologisk forskning gennem de sidste ti år. Undersøgelser af den offentlige forskning viser, at hovedstadsområdet er blandt de førende i Europa inden for bioteknologi og anvendt mikrobiologi. Samtidig er langt hovedparten (ca. 65%) af de bioteknologiske virksomheder i Danmark placeret i hovedstadsregionen. Denne gruppe virksomheder står for langt størstedelen (95%) af erhvervslivets samlede bioteknologiske forskning i Danmark. Samlet set er 60 pct. af Skandinaviens biomedicinske industri placeret i Øresundsregionen. De bioteknologiske virksomheder er kendetegnet ved, at deres innovationer er meget forskningstunge med en lang produktudviklingstid (5-10 år) og et markant risikoelement. Udviklingsarbejdet i virksomheder bygger i høj grad på et tæt samspil med den offentlige basale forskning. Ligesom mange bioteknologiske virksomheder direkte udspringer af offentlig forskning. Derfor er det essentielt for de bioteknologiske virksomheder, at de har mulighed for at lokalisere sig fysisk tæt på offentlig forskning af høj international kvalitet. Regeringen foreslår derfor, at der etableres et Bioteknologi- og Innovationscenter på Tagens-vej, som kan danne ramme om en avanceret offentlig forskningsenhed og en privat forskerpark. Forslaget tager udgangspunkt i en detaljeret rapport om et bioteknologisk forskningscenter, udarbejdet af Forskningsministeriet, Københavns Universitet og H:S. Tanken er at etablere en kerneenhed med selvstændig ledelse, hvor stærke forskergrupper samles i den offentlige del af Bioteknologi- og Innovationscentret. Udvælgelsen af forskningsmiljøer vil bl.a. tage udgangspunkt i de erhvervsmæssige styrker og muligheder på området. Derudover vil molekylærbiologisk institut ved Københavns Universitet blive lokaliseret i den offentlige del af Bioteknologi- og Innovationscentret. Endelig overvejes det at placere en filial af Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek i Bioteknologi- og Innovationscentret. I sammenhæng med den offentlige forskningsdel af Bioteknologi- og Innovationscentret etableres en privat Forskerpark. Forskerparken skal rumme inkubatorfaciliteter, hvor nye innovative bioteknologiske virksomheder i den tidlige startfase har mulighed for at leje lokaler og få adgang til avancerede laboratorier og udstyr samt relevant rådgivning fx inden for patenter og finansiering. Forskerparken skal også indeholde erhvervslejemål til eksisterende bioteknologiske virksomheder, som ønsker et tæt samspil med virksomheder og forskere i Bioteknologi- og Innovationscentret. Endelig skal der være plads til, at relevante GTS-aktiviteter (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter) og forskningsaktiviteter fra H:S og evt. Kræftens Bekæmpelse placeres i forskerparken. Beslutning om placering af disse aktiviteter træffes af de pågældende organisationers bestyrelser. Bioteknologi- og Innovationscentret skal kunne udbygges efter behov. Det forventes, at der til den offentlige forskningsenhed etableres anlæg på ca. 25.000 m2 i form af renovering af eksisterende bygninger og nybyggeri. Forskerparken i Bioteknologi- og Innovationscentret forventes etableret i etaper, hvor 1. etape omfatter ca. 10.000 m2. Det er dog vigtigt, at der er udbygningsmuligheder. Finansiering af Bioteknologi- og Innovationscentret i mio. kr. Bioteknologi Staten Amt/kommune Private/fonde/ institutionelle investorer I alt Forskningsenhed 4701 470 Forskerpark 25 20 175 220 I alt 495 20 175 690 1) Der er en tilsagnsramme på 470 mio. kr. under Forskningsministeriet, som den offentlige del af Bioteknologi- og Innovationscentret finansieres indenfor. IT-Vækstmiljø i Ørestaden Udviklingen i den digitale teknologi er omfattende og sker i et dramatisk tempo, som vender op og ned på IT-erhvervets og det øvrige erhvervslivs konkurrencebetingelser. Det vigtigste vækstområde inden for IT er multimedieydelser og handel på nettet. Trafikken på nettet bliver omtrent fordoblet for hver 100 dage. Den teknologiske udvikling betyder bl.a., at tele-, medie- og IT-sektorerne vokser sammen - den såkaldte mediekonvergens. Derved kan de elektroniske medier udvikles i en mere interaktiv retning, og der opstår nye markeder med et stort vækstpotentiale, eftersom danskerne i gennemsnit bruger 18 timer om ugen på TV. IT/Tele/Elektronik udgør allerede en markant styrkeposition i Hovedstadsregionen, idet 43 pct. af erhvervets beskæftigelse på landsplan er koncentreret i regionen. Der er i Ørestaden særdeles gode betingelser for at udvikle et vækstcenter for danske og udenlandske IT-virksomheder og for at opdyrke det digitale vækst-område. Der vil blive etableret en moderne teleinfrastruktur i hele Øre-staden, der tilbyder alle aktører adgang til fleksibel, effektiv og hurtig teleinfrastruktur og services. Telia har besluttet at placere aktiviteter i Ørestaden. Derudover er der truffet be-slut-ning om at flytte Rigsarkivet til Ørestaden, som i stigende grad efter-spør-ger kompetencer og ydelser i IT-erhvervet i takt med indførelsen af digital arkivering. IT-Vækstcenter I forbindelse med regeringens erhvervspolitiske strategi for IT/Tele-/-Elek-tronik-erhvervet blev det besluttet at oprette et samlet IT-Vækst-cen-ter i Ørestaden. Vækstcentret skal fremme offentlig-privat synergi inden for forskning og uddannelse og skabe større international synlig-hed om danske IT-kompetencer. IT-Vækstcentret etableres med ud-gangs-punkt i den planlagte IT-højskole samt en privat forskerpark, hvor der bl.a. skal udbydes teknologisk service på de nye vækstområder. Det blev i forbindelse med aftalen om finansloven for 1999 besluttet at etablere en IT-højskole i Hovedstadsområdet i 1999. IT-højskolen udgør en central del af Vækstcentret. IT-højskolen vil i første omgang blive placeret i lejede lokaler for at sikre en hurtig start. IT-højskolen skal ud-byde nye tværgående forsknings- og uddannelsesaktiviteter, bl.a. med fo-kus på kombinationen af tekniske og kreative kompetencer, der efterspør-ges i relation til de nye vækstområder på nettet. Forskningsaktiviteterne og højskolens faciliteter skal muliggøre et tæt samspil mellem stær-ke forskningsmiljøer i den offentlige og private sektor. Der vil blive ud-budt uddannelser baseret på højt kvalificeret forskning på såvel master-, kandidat-, Ph.D.- og diplomniveau. Derudover lægges der op til, at IT-høj-skolen kan udbyde efteruddannelsesforløb samt kurser. Forskerparken i Vækstcentret skal rumme en inkubatorenhed med lokaler og administrativ service til nye højteknologiske iværksættere i den tidlige startfase. Hertil kommer erhvervslejemål for eksisterende IT-virksomheder, der ønsker at etablere udviklingsaktiviteter i det nye miljø. Forskerparken skal desuden huse udstillingsfaciliteter - f.eks. i form af et privat sponsoreret IT/Tele/Elektronik-eksperimentarium for studerende og unge. IT-Eksperimentariet skal bidrage til at fremme interessen for erhvervet, hvor en af de største barrierer for væksten er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Forskerparken i IT-Vækstcentret forventes etableret i etaper, hvor 1. etape omfatter ca. 20.000 m2. Det er dog vigtigt, at der er udbygningsmulig-heder. Den teknologiske service i forskerparken indebærer en oprustning af de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS). GTS-nettet må være rustet til at bygge bro mellem de nye forskningsaktiviteter på det digitale område, der bl.a. skal foregå på IT-højskolen, og erhvervslivets innovation. Der er behov for at styrke den teknologiske service i forhold til de hurtigt voksende digitale markedsområder. Den nødvendige kompetence hertil findes endnu ikke i GTS-nettet. Kompleksiteten i den teknologiske udvikling på IT-, tele- og medieområdet betyder, at det vil kræve nye midler at opbygge og operationalisere den nye viden. Erhvervsfremme Styrelsen vil efter tæt dialog med relevante virksomheder, erhvervsorganisationer og institutter fremlægge et detaljeret forslag til udmøntning af den nye indsats. Den forventes at indebære samling og koordinering af eksisterende IT-aktiviteter og etablering over en årrække af nye GTS-aktiviteter i Vækstcentret, fx. i form af et nyt institut. Hertil kommer opbygning af nye kompetencefelter via centerkontrakter, som er konkrete samarbejdsprojekter mellem forskere, GTS-institutter og virksomheder. Samling af Danmarks Radio i Ørestaden Danmarks Radio har som led i arbejdet med regeringens erhvervspolitiske strategi for IT/Tele/Elektronik-erhvervet udtrykt ønske om et tættere samarbejde med erhvervet. Baggrunden er, at DR oplever stigende konkurrence fra udenlandske medieoperatører og i de kommende år skal markere sig med nye interaktive programmer på bl.a. Internet. Radio og tv vil fremover blive produceret i digital form, hvilket bl.a. muliggør udviklingen af nye interaktive udsendelsestyper, hvor brugeren spiller en mere aktiv rolle - bl.a. med inddragelse af Internettet. Der er positive perspektiver ved at koble IT-erhvervets viden om teknik med DR's store erfaring med at producere indhold af høj kvalitet. Et tættere samarbejde mellem DR og erhvervet kan ikke blot blive til gavn for Danmarks konkurrenceevne, men også bidrage til det kulturpolitiske mål om, at dansk public service-produktion skal fastholde en stærk profil i den nye interaktive verden. En flytning af hele institutionen til Ørestaden, tæt ved det kommende IT-Vækstcenter, vil være af stor betydning for samarbejdet med erhvervet og dermed for DR's konkurrenceevne. DR vil i forbindelse med den nye digitale produktionsteknik under alle omstændigheder have brug for betydelige om- og udbygninger af eksisterende lokaliteter. Herudover vil DR i et nybyggeri få klart bedre rammer til at udvikle og producere nye udsendelsestyper, der kombinerer radio- tv- og multimediet. Endelig vil en beliggenhed i Ørestaden med gode kollektive trafikforbindelser, herunder nærheden til Kastrup Lufthavn, være en fordel for DR. Besluttes det at flytte hele DR til Ørestaden, vil det koste ca. 2,0 mia. kr. og skal i givet fald finansieres af en privat bygherre, f.eks. en pensionskasse. En mulighed vil være, at staten bidrager med en garantistillelse for det langsigtede lejemål og ved at købe Radiohuset af DR til brug for Musikkonservatoriet. Den samlede virkning på det statslige anlægsbudget ved en overtagelse af Radiohuset udgør ca. 150 mio. kr. Denne finansiering er ikke tilvejebragt. Finansiering af IT-Vækstmiljø i mio. kr. IT-Vækstcenter Staten Amt/kommune Private/fonde/ institutionelle investorer I alt IT-Højskolen 350 350 Forskerpark 50 30 240 320 IT-Teknologisk serviceinstitut 200 75 275 DR1 150 1.900 2.050 I alt 750 30 2.215 2.995 1) Udflytningen af DR til Ørestaden er ikke en forudsætning for realiseringen af IT-Vækstcentret Udbygning af Mikroelektronik Centret på DTU Mikroelektronik Centret (MIC) udgør inden for mikroteknologi et forsknings- og udviklingsmiljø i verdensklasse. MIC har etableret et, i en international sammenhæng, unikt samarbejde med danske virksomheder, hvor forskning, undervisning og industrielle udviklingsaktiviteter er tæt integrerede. MIC's formål er at skabe et forskningsmæssigt fundament for en ny industri, der baserer sig på mikroteknologier. Ud over samarbejde om forskning uddanner MIC, som de eneste i Danmark, kandidater med spidskompetencer inden for mikroteknologi. MIC medvirker hvert år til etablering af en række nye virksomheder. Samarbejdet er en meget ressourcekrævende proces, der strækker sig over flere år. Typisk indledes med en forskningsfase, hvor den grundlæg-gende teknologi udvikles. Herefter følger en lang forberedelsesfase, hvor de laboratoriebaserede forskningsresultater stabiliseres og klargøres til egentlig industriel produktion. Virksomhederne foretager deres forsknings- og udviklingsaktiviteter på MIC og har oftest til huse i det tilstødende CAT-Teknologicenter. Det tætte samarbejde med forskerparken CAT betyder, at virksomhederne kan opnå rådgivning og forprojektkapital via innovationsmiljøet "Universitets-Innovation". P.t. har 10 virksomheder forskning på MIC. Forskningsresultateterne fra MIC anvendes i en bred vifte af industrier, fx elektronik, telekommunikation, medico og bioteknologi. Inden for om-råder som komponenter til PC'ere, bio-medico, høreapparater og pace-makere vil ny mikroteknologi få afgørende betydning for produktud-viklingen i de kommende år. Det globale marked for mikroteknolo-giske komponenter vokser 20 pct. årligt (anslået til 260 mia. kr. i år 2002). MIC er det eneste sted i Danmark, der uddanner de relevante kandidater til industrien, og som besidder den fornødne forskningsmæssige ekspertise på området. MIC's faciliteter blev bygget på et tidspunkt, da markedet for mikrosystemer endnu var i sin vorden. I dag er faciliteterne hverken gearet til at imøde-komme den store virksomhedsinteresse for samarbejde eller efterspørgslen efter kandidater. Det betyder, at mange virksomheder må afvises. Og selv om MIC's faciliteter i vidt omfang reserveres til forskning og uddannelse af kandidater, dækker produktionen af kandidater langt fra erhvervets behov. Den begrænsede kapacitet skaber derfor flaskehalse for erhvervet. Det foreslås derfor at udbygge MIC med en facilitet, der skal bruges til at øge kandidatproduktionen og skabe nye rammer for at bygge bro mel-lem forskning og produktion. Et nyt 400 m2 "rent rum" med nyt og tids-sva-rende udstyr kan imødekomme efterspørgslen i en længere årrække. Initia-tivet vil medføre en fordobling af det antal virksomheder, der kan ind-gå i forsknings- og udviklingssamarbejde med MIC. Tilsvarende vil initia-tivet indebære en fordobling af MIC's produktion af kandidater med mikroteknologisk kompetence, svarende til en kandidatproduktion på 60 pr. år. Bygnings- og laboratoriedriften, der er anslået til ca. 6,5 mio. kr. årligt, varetages af MIC/DTU inden for de eksisterende rammer. Finansiering af nyt center ved MIC i mio. kr. Staten Amter/ kommuner Private/fonde/ institutionelle investorer I alt I alt 10 75 85 Organisering af hovedstadens forskerparker Det er vigtigt, at de nye forskerparker tænkes sammen med eksisterende forskerparker og lov om innovationsmiljøerne, så der etableres det stærkest mulige grundlag for at skabe innovative virksomheder i regionen. I Hovedstadsregionen er der i dag tre forskerparker: CAT, Symbion, Forskningscentret/Innovationscentret ved Hørs-holm. Herudover er UniversitetsInnovation A/S (UI) dan-net med udgangspunkt i de tre forskerparker i Hovedstadsregionen samt DTI og Bioteknologiske Institut. Derfor undersøges mulighederne for at etablere et fælles ejendomsselskab for forskerparkerne i Hovedstadsregionen. Et fælles ejendomsselskab vil være et mere attraktivt investeringsobjekt. Idet der skabes en kri-tisk masse for investeringerne og sikres en vis risikospredning. Samti-dig giver et fælles selskab betragtelige stordriftsfordele og sikrer den nødvendige ekspertise i relation til projektering, udbud samt styring af bygge- og anlægsopgaver i de nye forskerparker. Erhvervsministeriet er konkret i dialog med de eksisterende forskerparker om, hvordan der kan etableres et fælles ejendomsselskab til at løfte de kommende investeringer i forskerparker i Hovedstadsregionen. Det overvejes i relation til etablering af et fælles ejendomsselskab endvidere at etablere et fælles selskab for driften af Hovedstadsregionens forskerparker (Hovedstadens Forskerpark A/S). Det fælles selskab kan fungere som moderselskab for en række forskerparkfilialer, der specialiserer sig inden for specifikke erhvervs- og forskningsområder. Et fælles driftsselskab for forskerparkerne skaber desuden en kritisk masse til tværgående aktiviteter, fx til at opbygge kompetencer inden for risikovillig kapital, patentering og licenser samt omsætning og udnyttelse af patenter og licenser kommercielt. Endelig arbejdes der med at etablere en overordnet sammenhæng i innovationskæden i Hovedstadsregionen. Det er de færreste virksomheder, der vil have hovedkvarter og produktion i en forskerpark, når de bliver af en vis størrelse. Derfor vil forskerparkerne fungere som fødekæde for Forskningscenter Hørsholm, som bl.a. på bioteknologiområdet kan tilbyde små virksomheder et innovativt miljø med gode bygningsmæssige vilkår og infrastruktur. International profilering af Øresundsregionen Med Øresundsbroens åbning i år 2000 er der skabt en historisk mulighed for at skabe en samlet Øresundsregion, som vil stå stærkt i konkurrencen med Europas øvrige metropoler. Øresundsregionen vil ikke automatisk få den synlighed og klare profil, der er en forudsætning for at være en attraktiv metropol. Kendskabet til Øresundsregionens potentialer og værdier er begrænset. I en ny rapport udarbejdet for regeringens Øresundsudvalg fremhæver regionens virksomheder nødvendigheden af en fælles strategisk international markedsføring. Set i et erhvervspolitisk perspektiv er det vigtigt, at profileringen synliggør Øresundsregionen over for centrale beslutningstagere som en betydende region. Regionen skal virke attraktiv overfor turister, videnarbejdere og globale virksomheder som et sted, det er værd at besøge, flytte til eller lokalisere sig i. Målet er at få Øresundsregionen placeret på metropolernes landkort. Dette gøres ikke kun ved at udvikle nye markedsføringsredskaber. Det er vigtigt at igangsætte nye initiativer, som binder regionen sammen, og som giver markedsføringen et reelt indhold. Det foreslås derfor at afsætte midler til en fælles dansk/svensk profileringsindsats indeholdende tre elementer: 1. Konkrete imageskabende projekter, aktiviteter og begivenheder Det bærende element i forslaget er at medfinansiere nye konkrete aktiviteter, herunder internationale kunst- og kulturbegivenheder, sportsarrangementer, underholdning, internationale kongresser, udstillinger, fagmesser og andre events, der markerer regionen indadtil og udadtil i en imageskabende sammenhæng. Eksempler på konkrete aktiviteter er Kul-tur-bro 2000, Øresundsdage, international investeringskonference, ver-dens-udstilling fx inden for design, Øresunds fagmesse, internationale idræts-mesterskaber og internationale kongresser. 2. Strategisk bearbejdning af centrale beslutningstagere Regionens image og synlighed skal skærpes hos de centrale beslutnings-tagere inden for medieverdenen, virksomheder og offentlige institutioner. Dette foreslås gennemført med en målrettet indsats rettet mod de grup-per, der træffer beslutning om virksomhedsetableringer, kongresarran-gører mv. med henblik på at få øget den økonomiske aktivitet i regionen. 3. International imageprofilering af regionen Med henblik på at imageprofilere regionen foreslås en indsats omfattende bl.a. annoncering i TV medier, trykte medier og andre steder (fx i lufthavne), pressearbejde, produktionsomkostninger for film, TV-spots, reklame-materiale og brochurer. Indsatsen vil primært ske i tilknytning til konkrete aktiviteter. Initiativet foreslås gennemført i form af en øremærket og midlertidig mer-bevilling til de aktører, der i dag arbejder med turisme-, inve-sterings- og eksportfremme i Hovedstadsregionen og Skåne. Der etab-le-res i den forbindelse et fælles sekretariat. Indsatsen vil indebære en sam-ord-ning af de eksisterende organisationers indsats. Der skal inden for ram-merne af initiativet udvikles et fælles logo, design, budskaber og for-mid-les fælles kulturelle værdier. Initiativet tager udgangspunkt i projektet "The Birth of a Region", som Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity, Det Danske Handelskammer, DI Storkøbenhavn, og Öresundskomiteen, i samarbejde med parter på den svenske side af Øresund, har igangsat. Projektet har til formål at udvikle et "brand" (navn/varemærke) for regionen samt et forslag til kommunikations- og markedsføringsplan. Projektet, der gennemføres af det internationale "corporate identity"-firma Wolff Olins, afsluttes i marts 1999. Det er målet, at regionens virksomheder skal bakke op om profileringen ved at anvende fælles slogans, logo, budskaber mv. i deres egen markeds-føring. Der kan ikke forventes direkte finansielle bidrag fra virksom-hederne, men hvis virksomhederne anvender slogans mv. i deres egen markedsføring, bliver værdien af virksomhedernes indsats betragtelig. Indsatsen vil være fælles dansk/svensk, hvorfor der også fra svensk side skal bidrages med midler til indsatsen. Indsatsen forventes at løbe over fem år, med en ligelig fordeling af de samlede midler over årene. På den danske side forudsættes en ligelig fordeling mellem staten og de (amts)kommunale enheder. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive det præcise finansieringsbehov for markedsføringsindsatsen. Det vil afvente afrapporteringen fra "The Birth of a Region" og en efterfølgende stillingtagen hertil. I dag anvendes ca. 120 mio. kr. årligt på markedsføring af Hovedstadsregionen. En del af dette beløb kan indgå i den fremtidige profilering af Øresundsregionen. Der vil imidlertid være tale om en markant større markedsføringsopgave, når det drejer sig om en region, der i dag ikke har en sammenhængende og kendt profil. Der vil derfor være behov for en forstærket markedsføringsindsats i forhold til det aktuelle niveau. Styrkelse af den organisatoriske ramme for den internationale markedsføring af Øresundsregionen Copenhagen Capacity skal medio 1999 fraflytte de nuværende lokaler på Kongens Nytorv. Der er på den baggrund truffet principbeslutning i bestyrelserne for Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity om, at det vil være hensigtsmæssigt, såfremt de to organisationer samlokaliseres. Direktionerne for Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity har udarbejdet et forslag om at samle de internationale markedsførings- og erhvervsfremmeaktiviteter i Øresundsregionen i et fælles hus, foreløbigt kaldet "Copenhagen-Scania House". Det vil være naturligt at placere det fælles sekretariat for "The Birth of a Region"-projektet i dette hus. Wonderful Copenhagen har indgået en samarbejdsaftale med Malmö Stad om turismemarkedsføringen, og Copenhagen Capacity indgår i drøftelser med Skåne Län om et samarbejde på investeringsfremmeområdet. Endvidere har Öresundskomiteen, Medicon Valley Academy og Kulturbro 2000 udtrykt interesse for at indgå i et fælles hus. Aktiviterne i "Copenhagen-Scania House" vil således omfatte hele Øresundsregionen. Med henblik på at udnytte de stordriftsfordele, der vil være forbundet med en samlokalisering af aktiviteterne, foreslås det at koordinere opgavevaretagelsen inden for tre hovedområder: 1. Teknisk-administrative funktioner 2. Strategisk markedsføring og kommunikation 3. Erhvervsanalyser og strategiudvikling På det første hovedområde foreslås koordineringen at ske ved etablering af et fælles driftscenter. Opgaverne på de to andre hovedområder vil i højere grad være projektorienterede, og foreslås varetaget gennem en hensigtsmæssig projektorganisering med medarbejdere fra Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil - Økonomi I det videre forløb vil der pågå drøftelser i statsligt og (amts)kommunalt om organisering og finansiering af forskerparkinitiativerne og den internationale profilering af Øresundsregionen. Når der foreligger et beslutningsgrundlag herom, vil sagen blive forelagt til politisk beslutning. Udgifter forbundet med samlokaliseringen af markedsføringsorganisationerne i Øresundsregionen vil blive afholdt inden for organisationernes eksisterende budgetter. Høring - Andre konsekvenser - BILAG · Vision for Et integreret markedsføringssystem i Øresundsregionen (papir udarbejdet af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity, 14. december 1998) · Handlingsplan for Et integreret markedsføringssystem i Øresundsregionen (papir udarbejdet af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity, 27. januar 1999) Kurt Bligaard Pedersen / Paul Sax Møller J.nr. Ø25/99 01.00.01.1/98 Indstilling om udvidelse af Styregruppen for kvarterløft i Holmbladsgadekvarteret. INDSTILLING Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget godkender, at Styregruppen for kvarterløft i Holmbladsgadekvarteret udvides med 1 repræsen- tant for hver af de 5 arbejdsgrupper. RESUMÉ Udvidelse af Styregruppen for kvarterløft i Holmbladsgadekvarteret med 1 repræsentant fra hver af arbejdsgrupperne boligmiljø, kvartermiljø, kultur-og idræt, det sociale miljø samt erhverv og beskæftigelse. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Styregruppen for kvarterløft i Holmbladsgadekvarteret ønsker, at der optages 1 repræsentant for hver af de 5 arbejdsgrupper i styregruppen. Styregruppen er ansvarlig for, at gennemførelsen af kvarterløftet sker indenfor rammerne af den mellem Københavns Kommune og Regeringens Byudvalg indgåede aftale om kvarterløft i Holmbladsgadekvaretet. Dette indebærer blandt andet, at styregruppen skal medvirke til en løbende evaluering af kvarterløftprojektet, og at den er ansvarlig for, at der føres regnskab for projektaktiviteterne. Arbejdsgrupperne, som blev etableret i forbindelse med udarbejdelse af kvarterplanen, udgør et vigtigt element i kvarterløftprocessen, og de bør derfor inddrages i såvel den løbende evaluering af forløbet af kvarterløftprojektet som i vurderinger og afgørelser om gennemførelse af enkeltprojekter. Den nuværende styregruppe består af 12 repræsentanter for lokalområdet, 5 repræsentanter for lokale institutioner og 3 repræsentanter for kommunens forvaltninger. Som observatører deltager en repræsentant for det centrale kvarterløftsekretariat, det boligsociale projekt og en repræsentant for de almene boligselskaber. Økonomiforvaltningen/Kvarterløftsekretariatet anbefaler, at Økonomiudvalget/den centrale styregruppe tiltræder forslaget om udvidelse af Styregruppen for Kvarterløft Holmbladsgadekvarteret med følgende 5 medlemmer: 1 medlem udpeget af arbejdsgruppen om boligmiljø 1 medlem udpeget af arbejdsgruppen om kvartermiljø 1 medlem udpeget af arbejdsgruppen om kultur og idræt 1 medlem udpeget af arbejdsgruppen om det sociale miljø 1 medlem udpeget af arbejdsgruppen om erhverv og beskæftigelse Kurt Bligaard Pedersen /Paul Sax Møller 4. februar 1999 10. kontor/MLO J.nr. Ø28/99 J.nr. Ø 6.06.006.10-1/99 ORIENTERING Orientering om Københavns Kommunes oplæg til fødevareministeren om placering af Måltidets Hus i København. RESUMÉ I oplægget "Måltidets Hus – København" peges primært på en placering i Den Brune Kødby. Som alternativer nævnes kommunens ejendom Dronningens Tværgade 7, et ubebygget kommunalt ejet areal ved Grønttorvet i Valby (Torveporten) og Wilders Pakhus på Christianshavn ejet af statens ejendomsselskab Freja. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Et udvalg nedsat af fødevareministeren foreslår, at der etableres et Måltidets Hus. Formålet er at hæve kvaliteten af det danske måltid – det professionelle såvel som det private. Det skal ske gennem uddannelse, forskning, dokumentation og formidling til både professionelle og den brede offentlighed. Behovet for etageareal i Måltidets Hus anslås til ca. 3.000 m2. Udvalget foreslår huset placeret i eller ved en af de større danske byer. Som første prioritet foreslås hovedstads-regionen og som anden prioritet Århus, Odense eller Ålborg. Placeringen af Måltidets Hus i København vil kunne supplere de eksisterende forsknings- og undervisningsmiljøer og samtidigt medvirke til at udvikle et frodigt gastronomisk miljø i byen. Husets virksomhed vil omfatte konferencer, udstillinger, messer og andre gastronomiske arrangementer, som vil kunne være spændende mål for såvel turister som byens borgere. I et brev til fødevareministeren af 16. december 1998 tilkendegav Overborgmesteren, at Måltidets Hus burde placeres i København. I brevet blev Den Brune Kødby, Den Hvide Kødby og Ørestaden nævnt som lokaliseringsmuligheder, men uden nærmere angivelse af den konkrete placering. Århus, Odense og Ålborg har hver især fremsendt konkrete forslag om lokalisering af Måltidets Hus. For at styrke Københavns Kommunes muligheder foreslås det derfor, at kommunen ligeledes fremsender et oplæg med konkrete lokaliseringsforslag. Som første prioritet peges på en placering af Måltidets Hus i Den Brune Kødby i Den Dobbelte Kalvehal og en nærliggende tidligere staldbygning – jf. vedlagte oversigtsplan. Den nuværende restaurationsbygning foreslås at indgå i projektet. Restaurationsbygningen er forpagtet af DGI indtil år 2002. Den Brune Kødby er omfattet af lokalplan 262, (BF 1995 s.1314-1316) hvorefter området er udlagt til offentlige formål samt private institutioner m.v. af almen nyttig karakter, som naturligt kan indpasses i området. Måltidets Hus vil ikke være i strid med anvendelsesbestemmelsen i lokalplanen. Sammen med lokalplan 262 tiltrådte Borgerrepræsentationen en handlingsplan, der indeholder en funktionsmæssig opdeling af området i en række delområder. Måltidets Hus foreslås placeret i samme delområde som Øksnehallen. Delområdet er fastlagt til fælles formål, som bl.a. omfatter værksteder for f.eks. kunsthåndværkere. Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at Måltidets Hus kan rummes inden for intentionerne i handlingsplanen. Alternativer Udover staldbygningerne i Den Brune Kødby kan peges på tre alternative placerings-muligheder: Ejendommen Dr. Tværgade 7 er en fredet patricierejendom på 2.800 m2 hvoraf de 320 m2 er kælderlokaler. Ejendommen skal restaureres og fredningsklausulerne kan give vanskeligheder med en tilpasning til formålet. Dr. Tværgade 7 ejes af Københavns Kommune. Torveporten, er en ubebygget grund på 23.958 m2 ved Grønttorvet i Valby. Grunden ejes af Københavns Kommune. KI har en lejekontrakt på 21.600 m2, der anvendes til boldbaner. På restarealet på ca. 2.400 m2, vil der være mulighed for at bygge. Såfremt det bliver nødvendigt at inddrage en del KI's lejemål til Måltidets Hus, vil det være nødvendigt at finde erstatningsarealer for boldbanerne. Placering af Måltidets Hus på en del af arealerne vil antageligt udløse lokalplanpligt. Wilders Pakhus er et fredet pakhus fra 1700-tallet med et etageareal på ca. 6.500 m2. Ejendommen ejes af det statslige ejendomsselskab Freja. ØKONOMI Udvalget under fødevareministeren foreslår, at den løbende drift af Måltidets Hus finansieres dels af en statslig basisbevilling dels som indtægtsdækket virksomhed. Finansieringen af etableringsomkostningerne foreslår udvalget delt mellem relevante fonde, staten samt regionale myndigheder. Som udgangspunkt må det forventes at en placering af Måltidets Hus i København vil forudsætte kommunens økonomiske medvirken, men det nærmere omfang kan først fastlægges efter forhandlinger med fødevareministeriet. HØRING BILAG VEDLAGT Oplægget "Måltidets Hus – København". Overborgmesterens brev til fødevareministeren af 16. december 1998. Oversigtsplan over Den Brune Kødby. Kurt Bligaard Petersen / Paul Sax Møller J.nr Ø26/99< a name="26"> 2. J.nr. M 2/99 (MFF-nr. V 4311-2/98) Betalingsvedtægt for Københavns Kommunes offentlige spildevandsanlæg. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder "Forslag til betalingsvedtægt for Københavns Kommunes offentlige spildevandsanlæg, december 1998" med tilhørende "Redegørelse vedrørende forslag til betalingsvedtægt for Københavns Kommunes offentlige spildevandsanlæg", december 1998 og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 11. januar 1999: Tiltrådt med den tilføjelse, at udvalget finder det urimeligt, at tilslutningsbidraget for erhvervsejendomme ikke fuldt ud dækker de faktiske omkostninger. Helle Sjelle var uenig i bemærkningen. Lars Hutters stemte imod indstillingen. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at sagen oversendes Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget forudsætter, at en eventuel ajourføring af det årlige kommunale vejbidrag vil ske i forbindelse med vedtagelsen af budget 2000. På den baggrund har Økonomiudvalget ingen bemærkninger til forslag til betalingsvedtægt for Københavns Kommunes offentlige spildevandsanlæg." Til orientering er vedlagt notat til Økonomiudvalget om forslag til betalingsvedtægt. RESUMÉ Folketinget har ændret den lov, som fastlægger principperne og reglerne for kommunernes opkrævning hos brugerne af bidrag til den kommunale kloakforsyning. Som følge af lovændringen er det nødvendigt at ændre kommunens nugældende betalingsvedtægt, så den bringes i overensstemmelse med loven. Denne ændring skal ifølge loven være gennemført senest 1. januar 1999. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Ved lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. er der fastsat regler for, hvordan kommunalbestyrelser skal udforme kommunale betalingsregler for opkrævning af bidrag til etablering, drift og vedligeholdelse af offentlige spildevandsanlæg. I loven fastsættes også økonomiske regler i relation til private spildevandsanlæg og kommunale ordninger for tømning og bortskaffelse af slam og spildevand fra tanke for spildevand. Den seneste revision af loven pålægger landets kommuner senest den 1. januar 1999 at revidere de kommunale betalingsvedtægter, således at de er i overensstemmelse med loven. Loven bygger på et princip om, at den kommunale kloakforsyning er en forsyningsvirksomhed, der fuldt ud finansieres af brugerne, og dermed af "forurenerne". Et andet princip er, at økonomien i Kloakforsyningen skal hvile i sig selv. Der må således ikke opkræves større samlede bidrag, end hvad der svarer til omkostningerne ved anlæg og drift af Kloakforsyningen, og der må ikke over Kloakforsyningens regnskab afholdes udgifter til opgaver, som ikke henhører under Kloakforsyningen. Princippet indebærer, at der skal være balance mellem Kloakforsyningens indtægter og udgifter, men balancen skal ikke nødvendigvis være til stede i de enkelte regnskabsår, men blot over en vis periode. Loven bygger på et princip om ensartede bidrag for ensartede brugergrupper. Bidragene skal således være uafhængige af en brugers geografiske beliggenhed og uanset hvilke omkostninger, der er forbundet med den pågældendes deltagelse i ordningen. Uddybning Forslaget til ny betalingsvedtægt er udarbejdet på grundlag af en af Miljøstyrelsen udsendt vejledning med tilhørende standardvedtægt. I lighed med kommunens nugældende vedtægt er der dog ikke medtaget regler for en kommunal ordning for tømning og bortskaffelse af slam og spildevand fra tanke for spildevand, idet der ikke er etableret en sådan servicefunktion under Kloakforsyningen. I forhold til den nugældende betalingsvedtægt er de væsentligste ændringer følgende: 1. Standardtilslutningsbidraget for såvel bolig- som erhvervsejendomme forøges betydeligt. 2. Der indføres et reduceret tilslutningsbidrag for boligejendomme. 3. Særbidragsordningen for erhvervsvirksomheder justeres, således at anlægssærbidrag bortfalder, og der indføres driftssærbidrag for udledning af kvælstof og fosfor. 4. Det kommunale bidrag for kommunale veje og private fællesveje forøges i år 2000, og forøgelsen gælder også de efterfølgende år. 5. Der etableres mulighed for delvis tilbagebetaling til brugerne af tilslutningsbidrag, hvis en ejendom selv bortskaffer regnvandet ved nedsivning. 6. Der fastsættes betalingsregler for overtagelse eller tilslutning af private fælles spildevandsanlæg. Økonomi Det årlige kommunale vejbidrag på 0,4 mio.kr. ajourføres fra år 2000. Konsekvensen heraf indarbejdes i kommunens budget for år 2000. BILAG VEDLAGT • Forslag til "Betalingsvedtægt for Københavns kommunes offentlige spildevandsanlæg, december 1998. • "Redegørelse vedrørende forslag til betalingsvedtægt for Københavns Kommunes offentlige spildevandsanlæg", december 1998. Ib Larsen / Anette Egetoft J.nr. Ø27/99 3. BT 3/99 J.nr. 2150.0004/95 Den 13. januar 1999 Almindelige bestemmelser om råden over vejareal m.m. i Københavns Kommune INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at redegørelsen tages til efterretning med bemyndigelse til at forvalte i overensstemmelse med Redegørelse om råden over vejareal inkl. bestemmelserne i bilag 1 og 2. Hermed har udvalget bemyndiget forvaltningen til at udlicitere nogle få udeserveringsarealer forsøgsvis i 1999 og efter forlods underretning af udvalg (omtalt i bemærkninger side 2, bilag 2), at udleje visse udeserveringsarealer efter konkret vurdering. Udvalget underrettes forinden (omtalt i redegørelsen side 5), at gøre eksisterende vareudstillingsregler for Strøget permanente (omtalt i redegørelsen under særlige forhold, side 6). at der foretages en vurdering af indvirkningen på aktivitetsniveauet i forbindelse med behandling af budget 2000 Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 13. januar 1999 Anbefalet Ole Hentzen (C), Søren Pind (V) og Tine Peters (V) ønsker, at reklamearrangementer i 1999 på forsøgsbasis på Israels Plads, Kgs. Nytorv, Axeltorv og Rådhuspladsen (omtalt i bemærkninger side 1, bilag 2) tillades ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført, idet det forudsættes, at nettomerprovenuet på 1,954 mill. kr. i 1999, 3,519 mill. kr. i 2000 og 5.133 mill. kr. i 2001 og frem fordeles med 1,954 mill. kr. til Bygge- og Teknikforvaltningen på konto 2.11.1, vejvedligeholdelse i 1999 og frem og 1,565 mill. kr. til Økonomiudvalget på konto 8.01.5, kassen i 2000 og 3,179 mill. kr. til Økonomiudvalget på konto 8.01.5, kassen i 2001 og frem." RESUMÉ Samtlige afgifter for råden over vejareal blev reguleret i 1977. I 1988 blev afgifter for udeservering reguleret og siden er de alene blevet pristalsreguleret. Der indføres brugerbetaling for kommerciel brug af vejareal, ligesom der tillades nye typer af råden over vejareal. For udeservering og pølsestader hæves afgiften med 40% i perioden 1999-2001. Som baggrund for stigningen er afgiftsniveau 1998. For øvrige typer råden over vejareal er der fastlagt en afgiftsstigning, som vurderes tidssvarende. Alle afgifter pristalsreguleres hvert år. Sagen var på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 7. oktober 1998, hvor den blev anbefalet. Siden er sagen suppleret med en kortskitse over afgiftskategori-områder samt med notat af 13. oktober 1998 fra Teknisk Direktorat vedrørende kommentarer til § 15 om arrangementer på vej- og parkareal. Efter anmodning fra Borgmester Søren Pind tages sagen op igen i Bygge- og Teknikudvalget. SAGSBESKRIVELSE Brugen af byens offentlige udendørs arealer har igennem efterhånden mange år været i en rivende udvikling. Som det er dokumenteret i Jan Gehl og Lars Gemsøes undersøgelse "Byens rum - byens liv" (udgivet på Arkitektens Forlag og Kunstakademiets Forlag 1996)¨, har kommunens store indsats med hensyn til at indrette pladser og torve til ophold og udvidelse af fodgængerområderne medført et kvalitetsmæssigt løft, så byen i dag generelt opfattes som meget attraktiv at bo og færdes i. Udviklingen har medført voldsomt forøget udnyttelse af byens offentlige arealer. Men der har ikke alene været tale om en kvantitativ øget udnyttelse. Også karakteren af de aktiviteter, der foregår, ændrer sig løbende. Forvaltningen modtager ønsker om nye typer arrangementer, opstillinger på offentligt vejareal osv. Kulturby 96 var i denne henseende et højdepunkt, som også understregede behovet for en revision af de gældende regler, så de i højere grad bliver et tidssvarende administrationsgrundlag. På baggrund af de indhøstede erfaringer fremsættes derfor dette forslag til nye bestemmelser. Hovedprincipper for råden over offentligt vejareal Intentionen bag de opstillede bestemmelser er, at disse skal gøre det muligt at varetage følgende hensyn: På den ene side skal kommunen positivt medvirke til, at byen byder på et righoldigt udvalg af forskelligartede aktiviteter, som kan gøre byen endnu mere tiltrækkende for besøgende. Aktiviteterne på byens offentlige arealer er en meget vigtig faktor i denne sammenhæng. På den anden side skal der ske en kvalitetsmæssig regulering af aktiviteterne. Der skal tages hensyn til, at byen ikke kun er for besøgende, men også for de, der bor og arbejder i byen. Og der skal tages hensyn til byens grundlæggende fysiske kvaliteter, herunder ikke mindst de arkitektoniske værdier. Aktiviteterne på byens offentlige arealer må indpasses, så oplevelsen af disse værdier ikke går tabt. Det vil ikke være muligt at opstille udtømmende retningslinier, der regulerer enhver situation. Der vil ofte skulle foretages en konkret vurdering. Men efter forvaltningens opfattelse udgør de foreslåede retningslinier et tidssvarende grundlag for i den daglige administration at varetage de opstillede hensyn. Vedrørende principperne for opkrævning af afgifter for råden over offentlige arealer er bestemmelserne udformet på en sådan måde, at kommunen fremover har det udgangspunkt, at opkrævning skal ske på markedsvilkår med visse undtagelser, for eksempel arrangementer der tjener et velgørende/humanitært formål. Dette betyder, at der med de nævnte undtagelser konsekvent indføres brugerbetaling, når private får rådighedsret over et offentligt areal. Samtidig betyder princippet, at kommunen ved at regulere afgiftsstørrelserne kan regulere omfanget af de forskellige aktiviteter på offentligt vejareal. Grundlaget for at beregne afgifter er det eksisterende afgiftsniveau i 1998, der er alment accepteret. Der indstilles en afgiftsstigning på 40% i tiden 1999-2001 gældende for de mest kommercielle og udbredte aktiviteter som udeservering og stadehold. For øvrige typer råden over vejareal sættes afgifter umiddelbart op til et bestemt beløb på et tidssvarende niveau , der er angivet i oplæggets bemærkninger, bilag 2. Økonomi Da det foreliggende forslag til afgiftsniveau gennemsnitligt er højere end det nuværende niveau, og da forslaget indebærer, at der opkræves nye afgifter, vil det samlede årlige provenu stige fra ca. 14 mio. kr. til ca. 20 mio. kr., som det fremgår af provenufortegnelsen i oplæggets bilag 3. Aktivitetsniveauet i byen vurderes ikke at ville blive nævneværdigt påvirket af et forhøjet afgiftsniveau. Afgiftsprovenuet vil indgå i kommunens kasse. Høring Der har ikke været foretaget høring i bydelene eller hos interesseorganisationer. Andre konsekvenser For at sikre et højt serviceniveau og kontrol med overholdelsen af de fastsatte bestemmelser vurderes det nødvendigt med ansættelse af en torvebetjent og to administrative medarbejdere udover den eksisterende stab. BILAG VEDLAGT Redegørelse: "Regler om råden over vejareal samt ændret afgiftsberegning for råden over offentlige arealer i Københavns Kommune", herunder Bilag 1: Bestemmelser om råden over vejareal m.m. i Københavns Kommune Bilag 2: Bemærkninger til bestemmelser om råden over vejareal Bilag 3: Oversigt over samlet provenu, oversigt over afgiftstyper og priser samt eksempler på brugerafgifter Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 7. oktober 1998 Endvidere vedlagt a) Kortskitse over afgiftskategori-områder b) Notat af 13. oktober 1998 fra Teknisk Direktorat vedrørende kommentarer til § 15 om arrangementer på vej- og parkareal / Jens Rørbech