Redegørelse om udviklingen i Københavns Kommunes restance 2020

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at den årlige redegørelse om restanceudviklingen for 2020 tages til efterretning.

Problemstilling

Den centrale opkrævning af alle Københavns Kommunes (KK) restancer, det vil sige borgeres og virksomheders forfaldne gæld, varetages af Koncernservice (KS) i Økonomiforvaltningen. Efter sædvanlig praksis forelægges Økonomiudvalget redegørelsen om restanceudviklingen i KK for det forgangne år.

Løsning

Udviklingen på restanceområdet i 2020

Ultimo 2020 udgjorde KK’s samlede restance 1.016 mio. kr., hvilket er en stigning på 10 pct. i forhold til 2019. Stigningen svarer til 1 pct. af de fakturerede krav i 2020 på i alt 8,8 mia. kr. Figur 1 nedenfor illustrerer udviklingen i KK’s restance.

Figur 1: Restanceudviklingen i mio. kr. fraregnet statsrefusion* (2016-2020)**

Note: Faldet i 2018 skyldes en ekstraordinær afskrivning foretaget af Gældsstyrelsen, hvor KK blev delvist kompenseret.

*Statsrefusion: Staten giver fuld eller delvis refusion af kommunes udgifter til enkelte ydelser.

** KK’s samlede restance på 1.016 mio. kr. er fraregnet statsrefusion, da statens andel ikke påvirker kommunens økonomi.

KK’s samlede restance udgør 1.016 mio.kr. ultimo 2020. Den er fordelt på 606 mio. kr., der er oversendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen (GS), og 410 mio.kr der ikke er oversendt til GS, jf. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

KK har i 2020 oversendt 77 mio. kr. til inddrivelse hos GS. GS har inddrevet gæld for 45 mio. kr. og foretaget afskrivninger for 23 mio. kr. KK’s samlede restancesum til inddrivelse hos GS udgjorde således 606 mio. kr. ultimo 2020. Svarende til en stigning på 9 mio. kr. i forhold til 2019. De største restanceområder, der ligger til inddrivelse hos GS ultimo 2020, er tilbagebetalingspligtig kontanthjælp (135 mio. kr.), rykkergebyrer (122 mio. kr.), parkeringsafgifter (98 mio. kr.) og kommunal boliganvisning (54 mio. kr.). Oversigt over alle restancetyper fremgår af, jf. bilag 1.

KK’s restance, der ikke er oversendt til GS, er steget med 25 pct. og udgjorde 410 mio. kr. ultimo 2020. Stigningen skyldes primært en stigning i de mellemkommunale krav, der ikke bliver oversendt til GS, da der er indgået en fælleskommunal overenskomst i Kommunernes Landsforening (KL) om, at kommunerne ikke sender mellemkommunale krav til inddrivelse. Denne stigning håndteres i forbindelse med genopretning af debitorområdet. Stigningen forventes således at være midlertidig. En anden årsag til stigningen i KK’s restance, der ikke er oversendt til GS, skyldes primært en række coronarelaterede forhold, herunder et midlertidigt stop i rykningen af manglende betalinger på daginstitutions- og biblioteksområdet, da disse blev midlertidigt nedlukket på grund af corona samt den politiske beslutning om tilbagebetaling på daginstitutionsområdet. Denne stigning forventes ligeledes at være midlertidig.

KK’s restancesum forventes fortsat at stige, indtil GS’ nye inddrivelsessystem Public Sector Revenue Management (PSRM) er taget i brug for samtlige restancetyper, hvilket tidligst forventes at ske i 2024.

Indbetalinger og afskrivninger i 2020

Indbetalinger kan enten stamme fra direkte indbetalinger til KK, inddrivelse hos GS eller fra modregning i borgeres og virksomheders andre tilgodehavender hos enten KK eller staten. GS er den restanceinddrivende myndighed, der inddriver restancer via f.eks. lønindeholdelse eller ved at foretage udlæg, mens KK (ligesom øvrige kommuner) står for inddrivelse af ejendomsskatter.

Det samlede faktureringsgrundlag er faldet fra 9,5 mia. kr. til 8,8 mia. kr., hvilket primært skyldes udskydelse af dækningsafgiften på ejendomsskatteområdet samt et lavere aktivitetsniveau på grund af coronanedlukning. Tilsvarende er de samlede indbetalinger via opkrævning og inddrivelse faldet fra 9,1 mia. kr. i 2019 til 8,5 mia. kr. i 2020.

I 2020 er der registreret 72,0 mio. kr. i afskrivninger. Dette inkluderer både afskrivninger fra GS på 23,0 mio. kr. samt afskrivninger fra KK, som er steget fra 35,0 mio. kr. til 49,0 mio. kr. i 2020. Stigningen skyldes blandt andet, at krav vedrørende kontanthjælp ikke oversendes til GS såfremt borgeren over en treårig  periode ikke har  betalingsevne. Sådanne krav afskrives automatisk efter 3 år. Desuden skyldes stigningen en enkeltstående afskrivning af rykkergebyrer for 11,0 mio. kr. i forbindelse med genopretningen af debitorområdet.

Håndtering af den økonomiske risiko for tab

KS har udarbejdet en opgørelse af tabsrisikoen for den del af KK’s restancer, der er oversendt til GS. Opgørelsen er baseret på Skatteministeriets differentierede kursværdier for de forskellige restancetyper. Kursværdien er udtryk for, hvor stor en procentdel af restancen, der forventes at kunne inddrives, blandt andet baseret på den forventede betalingsevne opgjort pr. restancetype. En høj kursværdi er udtryk for, at der er stor sandsynlighed for, at restancen bliver inddrevet. Den samlede kursværdi for KK's restancer ultimo 2020 er 36,85 pct.

Opgørelsen af tabsrisikoen for KK’s restancer oversendt til GS er ultimo 2020 opgjort til 364 mio. kr. (fratrukket statsrefusion). Til sammenligning udgjorde tabsrisikoen for KK’s restancer ultimo 2019 352 mio. kr. Tabsrisikoen er således forøget med 12 mio. kr., svarende til en stigning på 3,4 pct. Årsagen til den øgede tabsrisiko skyldes hhv., at restancen til inddrivelse i GS er steget, og kursværdierne er faldet fra 37,92 pct. til 36,85 pct.

Status på PSRM on-boarding

KK deltager med de øvrige kommuner i et projekt med at få koblet kommunerne på GS’ nye inddrivelsessystem, PSRM. Projektet er forankret i KL og KOMBIT og har til formål at bistå kommunerne i forbindelse med tilkoblingen til PSRM, så tilkobling sker i høj kvalitet med lavest mulige omkostninger. KK’s tilkobling til PSRM er forankret i KS, som varetager KK’s interesser og rådgiver forvaltningerne i relation til system- og forretningstilpasninger.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen der har stået for udviklingen af PSRM, har i samarbejde med blandt andet KL kategoriseret de kommunale krav i 15 forretningsområder. Desuden har de kortlagt stamdata- og filterreglerne, som skal være opfyldt for, at kravene kan sendes til inddrivelse i PSRM. KS har løbende, i forbindelse med at materialet på de første forretningsområder er blevet frigivet, opstartet on-boardingen af forretningsområderne p-afgifter, bibliotekskrav, socialret og miljøkrav. Arbejdet med on-boardingen medfører en løbende tilpasning af Opus Debitor, fagsystemer og en kommende tilpasning af økonomisystemet Kvantum. De første krav er oversendt til PSRM i 2021. Det er KS’s forventning, at inddrivelsen i GS vil stige i takt med at antallet af krav, der oversendes til PSRM øges.

Afstemningen over mod GS er fremover planlagt til at ske parallelt med on-boardingen af de enkelte forretningsområder til PSRM. I denne forbindelse kan der løbende blive identificeret yderligere poster til afskrivning.

Økonomi

Tabsrisikoen er fra 2019 til 2020 steget fra 352 mio. kr. til 364 mio. kr. og dermed steget 12 mio. kr., der indregnes i reel kasse primo 2021.

Videre proces