Opfølgning på medlemsforslag om stop for køb af varer fra ulovlige israelske bosættelser

Denne indstilling er en opfølgning på medlemsforslaget om stop for køb af varer fra ulovlige israelske bosættelser, som blev fremsat på Borgerrepræsentationens møde den 28. maj 2015.

Økonomiforvaltningen anbefaler ikke, at kommunen i sin indkøbspolitik vedtager et stop for køb af varer fra ulovlige israelske bosættelser, da forvaltningen ser en række problemer forbundet med en sådan beslutning.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at nedenstående redegørelse om medlemsforslaget tages til efterretning,
2. at det godkendes, at medlemsforslaget stillet af Socialistisk Folkeparti på Borgerrepræsentationens møde den 28. maj 2015, dagsordenspunkt 37, jf. bilag 1, hermed er håndteret.

Problemstilling

Socialistisk Folkeparti har den 28. maj 2015 fremsat medlemsforslag for Borgerrepræsentationen om stop for køb af varer fra ulovlige israelske bosættelser. Forslaget blev henvist til behandling i Økonomiudvalget. Forslaget er en genfremsættelse af et lignende forslag fra 2012.

Økonomiforvaltningen orienterede den 22. september 2015 Økonomiudvalget om status på sagen. Af denne orientering fremgik det, at man afventede en udtalelse fra det kommunale tilsyn (den daværende Statsforvaltning) på baggrund af en henvendelse fra Aarhus Kommune. 

Statsforvaltningen havde i februar 2015 modtaget en anmodning om en udtalelse fra Aarhus Kommune, som ønskede svar på, hvorvidt en kommune lovligt kan boykotte varer fra ulovlige israelske bosættelser.

Den 13. februar 2017 kom tilsynet med sin udtalelse i sagen. Statsforvaltningen afviste at tage stilling til spørgsmålet af formelle årsager.

Byrådet i Aarhus Kommune besluttede den 16. august 2017 at afvise forslaget. Aarhus Kommune henviste til, at ”kommunen […] ikke uden særlig lovhjemmel [kan] boykotte varer fra et andet land eller område. Da sådan lovhjemmel ikke foreligger, skal kommunen handle inden for udbudsreglerne. Det er vurderingen, at det næppe er foreneligt med udbudsreglerne at gennemføre en beslutning om, at kommunen ikke i almindelighed indkøber varer produceret i ulovlige israelske bosættelser på besatte palæstinensiske områder. Det anbefales derfor, at byrådet ikke tiltræder beslutningsforslaget.”

Aarhus Kommune henviste bl.a. til et notat, som Københavns Kommune i 2011 havde bestilt af advokatfirmaet Lett om hensyntagen til folkeretten ved indkøb. Notatet konkluderede dengang, at ”en kommune ikke uden særlig lovhjemmel kan boykotte varer, produkter og virksomheder fra et andet land eller område”.

Økonomiforvaltningen beklager over for Økonomiudvalget, at der først er blevet foretaget en endelig vurdering af forslaget nu. Årsagen hertil skyldes manglende opfølgning i forhold til udtalelsen fra det kommunale tilsyn.

Der foreligger yderligere et medlemsforslag fra 2015, som endnu ikke er håndteret. Det drejer sig om oversigter over værdier af beboelsesejendomme, grunde og andre rettigheder, som Københavns Kommune ejer uden for kommunen. Medlemsforslaget håndteres snarest muligt. Økonomiforvaltningen har i forlængelse heraf etableret en intern procedure, der skal sikre rettidig håndtering af medlemsforslag.

Løsning

Udenrigspolitik er en statslig opgave. En kommune kan derfor som udgangspunkt ikke beskæftige sig med og/eller anvende sine økonomiske midler til formål af udenrigspolitisk karakter.

Herudover kan en kommune ikke uden særlig hjemmel boykotte varer, produkter og virksomheder fra et andet land af udenrigspolitiske årsager. Dette gælder, selvom regeringen generelt forholder sig kritisk til det pågældende styre.

Efter Økonomiforvaltningens opfattelse er den daværende økonomi- og indenrigsministers svar på spørgsmål 16 af 26. november 2014 til Folketingets Kommunaludvalg, som er omtalt i medlemsforslaget, ikke entydigt. Det er dog Økonomiforvaltningens opfattelse, at svaret mest nærliggende forestås sådan, at kommunerne på dette område, hvis de boykotter varer fra ulovlige israelske bosættelser, handler i overensstemmelse med den udenrigspolitiske tilkendegivelse, som blev vedtaget af Folketinget den 21. januar 2014 (V 13 om EU, Israel og Vestbredden). Dermed vil der ikke være tale om, at kommunen i strid med kommunalfuldmagtsreglerne selvstændigt kommer med en udenrigspolitisk stillingtagen.

Det er endvidere Økonomiforvaltningens opfattelse, at kommunalfuldmagtsreglerne ikke af den grund i sig selv giver hjemmel til, at en kommune kan boykotte varer fra et andet land.

Økonomiforvaltningen har derfor vurderet, om denne hjemmel findes i de udbudsretlige regler. Svaret fra den daværende økonomi- og indenrigsminister tager ikke stilling til, hvorvidt en boykot af varer fra ulovlige israelske bosættelser vil være i overensstemmelse med de udbudsretlige regler.

Ved Borgerrepræsentationens behandling af forslaget i 2012 fandt Økonomiforvaltningen, at forslaget var i strid med grundlæggende udbudsretlige principper, samt at en kommune ikke uden særlig lovhjemmel kan boykotte varer, produkter og virksomheder fra et andet land eller område.

Den 1. januar 2016 trådte en ny udbudslov i kraft i Danmark. Efter udbudsloven kan Københavns Kommune stille krav til henholdsvis leverandørens generelle egnethed, og/eller til leverandørens konkrete gennemførsel af den pågældende kontrakt. Udbudsloven giver dog ikke en selvstændig hjemmel til fx at boykotte varer, produkter eller leverandører fra et givent område.

Udbudsloven regulerer udtømmende de krav, som Københavns Kommune kan stille til en leverandørs generelle egnethed. Kravene skal efter loven relatere sig til virksomhedens udøvelse af det pågældende erhverv, virksomhedens økonomiske og finansielle formåen eller virksomhedens tekniske og faglige formåen. Det er derfor ikke efter udbudsloven muligt at opstille en generel egnethedsbetingelse om, at virksomheden ikke har produktion i de ulovlige israelske bosættelser.

For så vidt angår muligheden for at fastsætte særlige betingelser for kontraktens gennemførelse, er det et krav, at der er en direkte sammenhæng mellem kontraktbetingelserne og kontraktens genstand, ligesom kontraktbetingelserne skal være i overensstemmelse med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. Hertil kommer, at betingelsen ikke må stride mod national ret eller EU-ret.

Kravet om direkte sammenhæng mellem kontraktens genstand og de særlige betingelser for kontraktens gennemførsel udelukker et generelt krav om, at den pågældende leverandør ikke må have produktion i de ulovlige israelske bosættelser, ligesom kravet om ligebehandling udelukker forskelsbehandling af leverandører alene på baggrund af en vares oprindelse fra et bestemt land eller område.

Herudover må en sådan generel boykot antages også at være i strid med almindelige EU-retlige principper. Se således udenrigsministerens svar af 28. juni 2018 på EUU alm. del spørgsmål 268 fra Søren Søndergaard (EL), om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan forbyde import af varer fra israelske bosættelser, som er ulovlige i forhold til folkeretten. Udenrigsministeren svarer her til, at "Handelspolitikken er EU-enekompetence. Et forbud mod import af bosættelsesvarer vil derfor alene kunne gennemføres - i retlig og praktisk forstand - i fællesskab i EU-regi."

Økonomiforvaltningen har undersøgt, om Folketinget skulle have vedtaget tilsvarende folketingsvedtagelser i forhold til Iran, Syrien, Saudi Arabien, Rusland, Qatar og Kina. Dette ses ikke at være tilfældet. Der er dog i følge Udenrigsministeriets hjemmeside en række sanktioner, herunder handelssanktioner, i forhold til Iran, Syrien, Rusland og Kina.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis sagen godkendes, betragter Økonomiforvaltningen medlemsforslaget som håndteret og foretager sig ikke yderligere.

Søren Hartmann Hede  /  Mads Grønvall

Dagsordenspunkt 11: Opfølgning på medlemsforslag om stop for køb af varer fra ulovlige israelske bosættelser (2021-0041391)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 16. marts 2021

Chefjurist i Økonomiforvaltningen, Christina Ekmann, var til stede under sagens behandling af hensyn til sagens oplysning.

SF stillede følgende ændringsforslag:

”At Økonomiudvalget pålægger Økonomiforvaltningen at udarbejde en indstilling med muligheder for, hvordan folkeretten kan indtænkes i vores CSR politik.”

Det af SF stillede ændringsforslag blev forkastet med 7 stemmer mod 5. Et medlem undlod at stemme.

For stemte: Ø, Å og F.

Imod: A, V, C og O.

Undlader: B.

Indstillingens 1.at-punkt blev herefter taget til efterretning uden afstemning.

Indstillingens 2.at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Vi stemmer imod SF's ÆF - ikke fordi vi har noget imod Folkeretten - men fordi vi betragter forslaget som et forsøg på at omgå dét faktum, at kommunen ikke i sin indkøbspolitik må vedtage et stop for køb af varer fra ulovlige israelske bosættelser.”

Enhedslisten, Alternativet og SF afgav følgende protokolbemærkningen:

”Partierne påtænker at stille et medlemsforslag, at Økonomiforvaltningen pålægges at udarbejde et forslag til politisk behandling om, hvorledes det indarbejdes i indkøbspolitikken og CSR politikken, at ingen led i Københavns Kommune må indkøbe varer fra virksomheder, der ikke lever op til folkeretten.”

Radikale Venstre og Socialdemokratiet afgav følgende protokolbemærkning:

”Vi kan på baggrund af debatten om sagen, ikke på stående fod gennemskue, lovligheden af ændringsforslaget - men påtænker at stille et medlemsforslag, at Økonomiforvaltningen pålægges at udarbejde et forslag til politisk behandling om, hvorledes det indarbejdes i indkøbspolitikken og CSR politikken, at ingen led i Københavns Kommune må indkøbe varer fra virksomheder, der ikke lever op til folkeretten.”