Mødedato: 16.01.2007, kl. 15:15

Revision af kvalitetsstandarderne (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Revision af kvalitetsstandarderne (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 16. januar 2007

 

 


J.nr. ØU 22/2007

 

9. Revision af kvalitetsstandarderne (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at godkende kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp, jf. Lov om Social Service § 83

at godkende kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning, jf. Lov om Social Service §86

at godkende, at genoptræning organiseres i en Bestiller- Udfører- Modtager model (BUM), i lighed med personlig og praktisk hjælp.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2006

Udvalget anbefalede indstillingen med følgende ændring til kvalitetsstandarden for Psykisk pleje og omsorg: "Borgere, der har behov for psykisk pleje og omsorg, enten på grund af fysiske, psykiske og sociale problemer, herunder ensomhed". 

 

Dansk Folkeparti ønskede følgende ført til protokol:

"Dansk Folkeparti mener ikke at kvalitetsstandarden er et udtryk for den service den ældre har brug for. Dansk Folkeparti vil arbejde for en forbedring af serviceniveauet i kvalitetsstandarden".

 

Venstre ønskede følgende ført til protokol:

"Venstre godkender den aktuelle version af kvalitetsstandarderne, men skal samtidig udtrykke et klart ønske om, at Sundheds- og Omsorgsudvalget snart får mulighed for en indgående drøftelse af niveau for og indhold i fremtidens kvalitetsstandarder".

 

Resten af udvalget tilsluttede sig dette.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet arbejdet med en revision af konceptet for kvalitetsstandarder skal koordineres med det arbejde vedrørende kvalitetsstandarder, der sættes i gang i forlængelse af indstillingen om Åbenhed på Rådhuset (BR 337/06)".

 

Anbefalet.

Carl Christian Ebbesen (O) videreførte Dansk Folkepartis protokolbemærkning fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets behandling.

Martin Gertsen (V) videreførte Venstres protokolbemærkning fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets behandling.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen

 

 

RESUME

Kommunen skal én gang årligt udarbejde:

·        Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp (bilag 1)

·        Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning (bilag 2)

 

Kvalitetsstandarderne for personlig og praktisk hjælp er systematiseret i en række kvalitetsområder. Under hvert kvalitetsområde er visitationskriterierne til hjælp beskrevet og derudover er de enkelte ydelser beskrevet. I revisionen af kvalitetsstandarderne er der foretaget meget få ændringer i forhold til 2006, Den væsentligste ændring er, at det er blevet tydeliggjort, hvilke ydelser der kun er gældende i hjemmeplejen og hvilke ydelser, der er gældende i både hjemmeplejen og i plejebolig.

 

Kvalitetsstandarderne for genoptræning for borgere over 65 år har gennemgået en større revision. De er nu udformet som et borgerrettet dokument, hvor serviceniveauet på træningsområdet synliggøres over for borgerne. Indførelsen af BUM på træningsområdet udgør ligeledes en stor forandring i forhold til hidtidig praksis og styring på området.

 

I løbet af 2007 vil kvalitetsstandarderne undergå en større revision, herunder vil konceptet for kvalitetsstandarder videreudvikles.


 

Til top