Forslag til lokalplan "Gamle Carlsberg Vej" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. (Fællesindstilling Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikudvalget)
Forslag til lokalplan "Gamle Carlsberg Vej" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. (Fællesindstilling Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 16. januar 2001
J.nr. ØU 1/2001
6. Forslag til lokalplan "Gamle Carlsberg Vej" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. (Fællesindstilling Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at forslag til lokalplan "Gamle Carlsberg Vej" for området begrænset af Valby Langgade, Gamle Carlsberg Vej, jernbanens terræn og Bjerregårdsvej vedtages med henblik på offentliggørelse
at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder
at offentliggørelse annonceres i områdets lokalaviser
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det til ovennævnte lokalplanforslag hørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 vedtages med henblik på fælles offentliggørelse
at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder
at offentliggørelse annonceres i områdets lokalaviser
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2000
Anbefalet.
Ole Hentzen (C), Søren Pind (V) og Tine Peters (V) tog forbehold.
Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Lokalplanarbejdet er igangsat på foranledning af Bygge- og Teknikudvalget, der i forbindelse med udvalgets behandling af lokalplanforslag "Bjerregårdsvej" på mødet den 10. maj 2000 besluttede, at der skulle udarbejdes lokalplan for det tilstødende område mod øst beliggende mellem Bjerregårdsvej og Carlsbergs bryggerier. Hensigten med lokalplanen skulle være at fastholde eksisterende boliger samt de miljø- og bebyggelsesmæssige kvaliteter for området som helhed med fritliggende bebyggelse i grønne og åbne omgivelser.
I Kommuneplan 1997 er området udlagt til boliger og serviceerhverv med en maksimal bebyggelsesprocent på 110 ( C1-område). Området er omfattet af Byplan nr. 80, som fastlægger anvendelsen til laboratorie- og forskningsvirksomhed.
Lokalplanforslaget opdeler området svarende til de faktiske forhold i 2 områder, der fastlægges til helårsboliger, og et område, der fastlægges til serviceerhverv, såsom administration og erhvervs- og fritidsundervisning samt laboratorie- og forskningsvirksomhed. I forbindelse med lokalplanforslaget er udarbejdet et forslag til tillæg til Kommuneplan 1997, som tilsvarende opdeler området i 2 boligområder med rammer svarende til rammerne for lokalplanområdet "Bjerregårdsvej" (B1-område) og et erhvervsområde med bl.a. Carlsberg Forskningscenter (S1-område).