8-9-98 Økonomiudvalget: Dagsorden

8-9-98 Økonomiudvalget: Dagsorden for mødet tirsdag den 8. september 1998, kl. 15.00 - 18.00, på udvalgsværelse F. 1. Meddelelser fra overborgmesteren. 2. Forslag fra Bo Asmus Kjeldgaard: Hovedstadsreform. 3. Forsøgsbydelenes forventede regnskab for 1998. Der vedlægges henvendelse af 18.8.98 fra bydelene samt Økonomiforvaltningens notat af 21.8.98. (Ø226/98) 4. Drøftelse af notat om notatpligt. Notat af 17.8.98 vedlægges. (Ø234/98) 5. Principbeslutning om model til organisering af kommunens integrationsforpligtelse. (Ø252/98)[#252] 6. Udmøntning af midler fra strukturpulje og budgetomplaceringer vedrørende bydelsforsøget. (Ø255/98)[#255] 7. Indstillinger om tillægsbevillinger til Kultur- og Fritidsudvalget i 1998. (Ø256/98)[#256] 8. Indstillinger om tillægsbevillinger til Uddannelses- og Ungdomsudvalget i 1998. (Ø257/98)[#257] 9. Indstillinger om tillægsbevillinger til Sundheds- og Omsorgsudvalget i 1998. (Ø258/98)[258#] 10. Sag om tjenestefrihed (diplomuddannelsen på Den Sociale Højskole). (Ø244/98)[#244] 11. Sag om tjenestefrihed (PD-studiet på Danmarks Pædagoghøjskole). (Ø243/98)[#243] 12. Forlængelse af direktør Ib Larsens konstitution som administrerende direktør under Miljø- og Forsyningsudvalget samt afdelingschef Jørgen Høgs konstitution som direktør for Miljøkontrollen. (Ø250/98)[#250] 13. Fælles regionplanberetning for de 5 regionplanenheder i hovedstadsområdet. (Ø249/98)[#249] 14. Indstilling om principper for fordeling af tilskud til forsøgsbydelene i 1999. (Ø205/98)[#205] 15. Indstilling om driftstilskud til Club Danmark Hallen. (Ø242/98)[#242] 16. Indstilling om KI og KUC´s fremtidige status. (Ø214/98)[#214] 17. Indstilling om Idrætspolitisk Redegørelse. (Ø213/98)[#213] 18. Kapitalbevilling til opsætning af pavillonbygning på Christianshavns Skole. (Ø248/98)[#248] 19. Planredegørelse vedrørende skoleplanlægningen på Christianshavn. (Ø114/98)[#114] 20. Kontaktudvalg for frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune samt økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. (Ø251/98)[#251] 21. Samarbejde mellem Københavns Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen - budgetforbedring. (Ø254/98)[#254] 22. Indførelse af investeringsbidrag for kunder på elnettet. (Ø246/98)[#246] 23. Ændring af Belysningsvæsenets gebyrsatser for betalingsrestancer. (Ø247/98)[#247] 24. Eventuelt. LUKKET DAGSORDEN. 25. Sag om forhandlingsoplæg. (Ø245/98) 26. Ejendomskøb. (Ø253/98) 27. Afskedssager. (Ø241/98) Til orientering vedlægges: · Pressemeddelelse fra Konkurrencestyrelsen (om Københavns Kommunes outsourcingaftale med Kommunedata). · Beslutningsprotokol fra mødet i H:S bestyrelse den 26. august 1998. · Kopi af de plancher som direktør Peter Rasmussen benyttede den 25.8.98 samt notat med besvarelse af de rejste spørgsmål. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 3. september 1998 2. kontor/MKH J.nr. Ø252/98 Principbeslutning om model til organisering af kommunens integrationsforpligtelse Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget træffer principbeslutning om, at kommunens integrationsforpligtelse, i forhold til det af Folketinget den 26. juni 1998 vedtagne lovforslag om integration, organiseres efter en bestiller-udfører model, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overtager ansvaret for den samlede integrationsindsats og dermed den samlede bevilling til området. Uddannelses- og Ungdomsudvalget bliver leverandør af undervisningsydelser til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets integrationsprogrammer. at nedenstående forslag til procedure for tilvejebringelse af et endeligt beslutningsgrundlag til forelæggelse for Borgerrepræsentationen godkendes. Resumé Økonomiudvalget besluttede den 16. juni 1998 at anmode Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget om bemærkninger til et forslag om at organisere kommunens integrationsforpligtelse, for personer omfattet af lov om integration, efter en bestiller-udfører model. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget har afgivet bemærkninger til forslaget om organisering af integrationsindsatsen og på baggrund af disse bemærkninger indstilles det, at Økonomiudvalget træffer principbeslutning om at organisere integrationsindsatsen efter en bestiller-udfører model, hvorefter Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget får det samlede ansvar for integrationsindsatsen i kommunen. Sagsbeskrivelse Folketinget vedtog den 26. juni 1998 forslag om lov til integration. Loven træder i kraft pr. 1. januar 1999. Loven omfatter nyankomne flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til indvandrere. Herboende flygtninge og indvandrere, som har fået opholdstilladelse før 1. januar 1999, er således ikke omfattet af loven. De integrationsmæssige tiltag over for disse personer fortsætter inden for de rammer, som gælder for integrationsindsatsen i dag, herunder bevillingsmæssige, indtil indsatsen er udfaset, som det er forudsat i forbindelse med vedtagelsen af den nye integrationslov. Under den nye integrationslov overtager kommunerne ansvaret for integrationsindsatsen efter meddelelse af opholdstilladelse. Kommunerne får hermed ansvaret for boligplaceringen af flygtninge, et særligt introduktionsprogram, udbetaling af en særlig introduktionsydelse samt samordning af den almindelige integrationsindsats i kommunen – herunder udarbejdelse af handlingsplaner for den enkelte udlænding. På den måde lægger loven op til, at hver kommune samordner integrationsindsatsen for på den måde at effektivisere indsatsen bedst muligt og dermed forbedre integrationen af nytilkomne udlændinge. I forlængelse heraf besluttede Økonomiudvalget den 16. juni 1998 at anmode Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget om bemærkninger til at organisere kommunens integrationsforpligtelse efter en bestiller-udfører model. Nedenfor redegøres der for de høringssvar som er fremsendt fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Høringssvarene er vedlagt som bilag. 1) Høringssvar i forhold til fastlæggelse af organisering Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget tilslutter sig begge forslaget om at organisere kommunens integrationsforpligtelse efter en bestiller-udfører model. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tilkendegiver udover den principielle tilslutning, at der bør etableres et forum mellem de to fagforvaltninger med henblik på koordinering, opfølgning og vidensformidling i forhold til integrationsindsatsen at der mellem de to fagudvalg fastsættes en overenskomst vedrørende undervisningsydelsernes indhold, kvalitet, pris, faglige indhold og mængde. at der i integrationsprogrammerne kan indgå undervisning, som ikke er leveret af Uddannelses- og Ungdomsudvalget. at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget får mulighed for at behandle forslaget til kontrakt med Uddannelses- og Ungdomsudvalget to gange. Uddannelses- og Ungdomsudvalget tilkendegiver udover den principielle tilslutning, at der forudsættes økonomisk dækning for den sprogcenterkapacitet, der skal stilles til rådighed for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at der forudsættes, at køb af al undervisning skal ske gennem Uddannelses- og Ungdomsudvalget. På baggrund af høringssvarene fra de to fagudvalg indstiller Økonomiforvaltningen, at den overordnede ramme for bestiller-udfører modellen bliver, som beskrevet nedenfor. 2) Overordnet ramme for bestiller-udfører modellen Hovedkernen i bestiller-udfører modellen er, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overtager det samlede ansvar for kommunens integrationsindsats og dermed den samlede bevilling til området i forhold til den nye integrationslov. Uddannelses- og Ungdomsudvalget får ansvaret for sprogcentrene og dermed ansvaret for de undervisningsmæssige tiltag loven foreskriver. Uddannelses- og Ungdomsudvalget sælger sine ydelser til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Det indebærer, at der mellem Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vil være én berøringsflade, nemlig undervisningsydelserne. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget får ansvaret for at vurdere den enkelte udlændings forudsætninger og behov for ydelser samt for at udarbejde handlingsplaner og visitere til ydelserne. Uddannelses- og Ungdomsudvalget vil have ansvaret for det faglige indhold i undervisningsydelserne, herunder at tilrettelægge de undervisningsydelser, som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget efterspørger for at imødekomme integrationslovens formål. For at sikre hensynet til en optimal planlægning i Uddannelses - og Ungdomsudvalget skal der indgås en aftale mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget. I aftalen skal blandt andet indgå hvilke undervisningsydelser, der skønnes at være behov for i en given periode, herunder rammebetingelser for ydelsernes indhold, kvalitet, pris, faglige indhold og mængde. For løbende at kunne evaluere skønnet over behovet for undervisningsydelser og disses nærmere indhold foreslås nedsat et embedsmandsudvalg med deltagelse af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, som løbende kan foretage justeringer af den indgåede aftale. Det er Økonomiforvaltningens anbefaling, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget – for at sikre muligheden for at kunne tilbyde en fleksibel og målrettet integrationsindsats - får mulighed for at købe undervisningstilbud ud over den aftale, som bliver indgået mellem de to fagudvalg, andre steder end i Uddannelses - og Ungdomsudvalget. Som del af bestiller-udfører modellen skal der udarbejdes betalingsregler for køb af undervisningsydelserne, herunder kalkulations- og afregningsbestemmelser. Betalingsreglerne skal være let administrerbare samt sikre en god økonomistyring. 3) Den videre procedure og tidsplan Efter eventuel principbeslutning i Økonomiudvalget foreslås det, at en arbejdsgruppe med deltagelse fra Økonomiforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejder et konkret forslag til organisering af kommunens integrationsindsats under den nye integrationslov – herunder forslag til aftale mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget om undervisningsydelser. Økonomiforvaltningen har den koordinerende rolle i forbindelse med arbejdet. Arbejdsgruppen udarbejder selv et arbejdskommissorium på grundlag af følgende overordnede opgavebeskrivelse: 1) Der skal foretages en beskrivelse af undervisningsydelsernes indhold, kvalitet, pris, faglige indhold og mængde. 2) Der skal udarbejdes et skøn for den forventede indsats omfang 3) Der skal udarbejdes retningslinier for priskalkulation af undervisningsydelser 4) Der skal udarbejdes en forretningsgang vedrørende de konkrete afregninger mellem udvalgene. 5) Der skal udarbejdes et forslag til aftale mellem de to fagudvalg 6) Der skal udarbejdes et kommissorium for det permanente embedsmandsudvalg, som skal følge integrationsarbejdet 7) Der skal udarbejdes oplæg til en endelig indstilling om organisering af integrationsindsatsen til forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Arbejdsgruppen skal færdiggøre sit arbejde, således at oplægget til aftale og til indstilling om konkret organisering af integrationsindsatsen kan behandles i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget inden den 12. november 1998. På baggrund af udvalgenes eventuelle bemærkninger vil endelig indstilling blive udarbejdet af Økonomiforvaltningen med henblik på Økonomiudvalgets møde den 24. november 1998 og Borgerrepræsentationens møde den 3. december 1998. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - Bilag 1) Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Uddrag af beslutningsprotokol fremsendt den 19. august 1998. 2) Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Uddrag af beslutningsprotokol af 20. august 1998. Kurt Bligaard Pedersen /Bjarne Winge Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 31. august 1998 3. kontor/UR J.nr. Ø255/98 Udmøntning af midler fra strukturpulje og budgetomplaceringer vedrørende bydelsforsøget Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at den i bilag 1 foreslåede udmøntning af strukturpuljen og tiltrædes, samt at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at de i bilag 1 foreslåede omplaceringer af budgetmidler i forbindelse med bydelsforsøget tiltrædes. Resumé Nedenfor stilles der forslag om tillægsbevilling vedrørende udmøntning af midler fra strukturpuljen og til omplacering af budgetmidler mellem forsøgsbydelene og udvalgene. Disse tillægsbevillingsforslag omfatter udelukkende budgetomflytninger, der ikke medfører merudgifter for kommunen som helhed. Sagsbeskrivelse Udmøntning af midler fra strukturpuljen I budget 1997 var der afsat en pulje på 14,7 mill. kr. til dækning af diverse udgifter i forbindelse med gennemførelse af strukturomlægningen fra magistratsstyre til udvalgsstyre. Strukturpuljen blev afsat med det formål at dække udgifter til blandt andet flytninger af forvaltninger, evalueringer, tilpasning eller udvikling af IT-løsninger og til informationsvirksomhed for medlemmer af Borgerrepræsentationen og for medarbejder, som skal stå for udvalgsbetjening, Borgerrepræsentationen tiltrådte den 20. november 1997, at 6 mill. kr. af de i 1997 uforbrugte midler fra puljen bliver overført til budget 1998 (BR729/97). Herudover tiltrådte Borgerrepræsentationen den 4. december 1997, at der reserveres 2 mill. kr. af puljen til dækning af flytteudgifter i forbindelse med omflytning af forvaltningerne (BR743/97). Det foreslås, at der udmøntes yderligere 4 mill. kr. af puljen til udvalgene. Midlerne foreslås udmøntet efter det i budgetforslag 1998 opgjorte antal medarbejdere (ekskl. ansatte i beskæftigelsesordninger), som flyttede udvalg i forbindelse med strukturreformen. Det giver følgende fordeling: Andel af udmøntede midler (mill. kr.) Økonomiudvalget 0,4 Kultur- og Fritidsudvalget 0,3 Uddannelses- og Ungdomsudvalget 0,6 Sundheds- og Omsorgsudvalget 1,3 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 1,0 Bygge- og Teknikudvalget 0,2 Miljø- og Forsyningsudvalget 0.2 I alt 4,0 Beløbene fremgår endvidere af bilag 1. Udvalgene forudsættes at anvende de udmøntede midler i overensstemmelse med puljens formål. Midler til køb af døgninstitutionspladser Døgninstitutionsbudgettet er udlagt ved delegation til forsøgsbydelene under bevillingen foranstaltninger for børn og unge. Forsøgsbydelenes andel af døgninstitutionsbudgettet blev udlagt til forsøgsbydelene med udgangspunkt i det registrerede forbrug i 1995. Efter drøftelser med forsøgsbydelene om forbruget i 1998, blev Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen opmærksom på, at to forsøgsbydele ikke har fået udmeldt midler til køb af pladser til Seden Enggård i budget 1998. Der skal derfor foretages en omplacering af midler fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Valby og Kongens Enghave til køb af pladser på denne døgninstitution. I forhold til budget 1998 kan der med udgangspunkt i forbruget i 1995 opgøres følgende udgifter til køb af pladser på Seden Enggård for henholdsvis Valby og Kongens Enghave: Årsværk 1995 Døgnpris 1998 Budget 1998 Valby 4,2 1.144 kr. 1.754.000 kr. Kongens Enghave 1,4 1.144 kr. 585.000 kr. Det foreslås på den baggrund, at der gives tillægsbevilling på 1,8 mill. kr. til Valby og 0,6 mill. kr. til Kongens Enghave til bevillingen foranstaltninger for børn og unge. Kassemæssig dækning for udgiften på 2,4 mill. kr. anvises på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetområdet 2, konto 5.23.1. Døgninstitutioner for børn og unge. Beløbene er opgjort i bilag 1. Omplacering af midler til pladser for 0-1 årige Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 23. april 1998 en indstilling om en ændret udmøntning af den i budget 1998 afsat pulje på 65 mill. kr. specielt tilegnet pladser for de 0-1 årige (BR 210/98). I indstillingen til Borgerrepræsentationen var der imidlertid ikke taget højde for den fordeling af budgetmidler, der i forvejen var indarbejdet i budgettet for 1998, hvorfor der foreslås en berigtigelse. I budgettet for 1998 er der indarbejdet 54 mill. kr. til anlæg og 11 mill. kr. til drift, heraf 3,3 mill. kr. til forsøgsbydelene. Økonomiudvalget indstillede til Borgerrepræsentationen, at der blev overført yderligere 28 mill. kr. fra anlæg til drift, heraf 8,4 mill. kr. til forsøgsbydelene. Forslaget indebar, at der af puljen på 65 mill. kr. blev afsat 39 mill. kr. til drift af de nye pladser til de 0-1 årige. Imidlertid var hensigten med den tiltrådte plan for etablering af pladserne, at der af puljen samlet skulle anvendes 28 mill. kr. til drift og de resterende 37 mill. kr. til anlæg. Det betyder, at der er afsat 11 mill. kr. for lidt til anlæg og 11 mill. kr. for meget til drift, hvoraf 3,3 mill. kr. vedrører forsøgsbydelene. Forløbet er beskrevet i tabel 1. Tabel 1. Fordeling af midler til pladser for de 0-1 årige. Heraf drift til (Mill. kr.) Anlæg Drift I alt forsøgsbydele Afsatte midler i budget 1998 54 11 65 3,3 Tiltrådt ændring pr. 23. april 1998 (BR 210/98) -28 28 0 8,4 Fordeling af midler efter tillægsbevilling 26 39 65 11,7 Korrekt fordeling af midler 37 28 65 8,4 Nærværende forslag til tillægsbevilling 11 -11 0 -3,3 Det foreslås på den baggrund, at der til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets anlægsramme til konto 5.14.3 gives tillægsbevilling på 11 mill. kr. Kassemæssig dækning for beløbet anvises med 7,7 mill. kr. fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets driftsbudget på konto 5.14.1 og med 3,3 mill. kr. fra forsøgsbydelenes tilskud til selvstændig varetagelse. Beløbene er opgjort i bilag 1. Økonomi - Høring Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ingen bemærkninger til de foreslåede budgetomplaceringer vedrørende bydelsforsøget. Indstillingen er den 3. september 1998 sendt til høring i forsøgsbydelene. Andre konsekvenser - Bilag Bilag 1: Oversigt over foreslåede tillægsbevillinger til budget 1998. Kurt Bligaard Pedersen J.nr. Ø256/98 Indstillinger om tillægsbevillinger til Kultur- og Fritidsudvalget i 1998 Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, Vedrørende A (KF 185/98) Kompensation på 1,156 mio. kr. for bortfald af indtægtsgrundlag i Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 1998 som følge af en ophævelse af gebyr for næringsbreve og alkoholbevillinger at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at det indstilles til Borgerrepræsentationen, at der for 1998 meddeles en tillægsbevilling på kr. 1,156 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Direktoratet konto 6.51.1., til dækning af det indkomstgrundlag i Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 1998, der er bortfaldet som følge af en ophævelse af lovhjemmel til at opkræve gebyr for næringsbreve og alkoholbevillinger. at kassemæssig dækning anvises af det beløb, der er afsat på budgettet for 1998 under Økonomiudvalget, konto 8.03.5 (kassen). Vedrørende B (KF 178/98) FOS-tilskud på 1,6 mio. kr. i 1998 til vederlagsfri KUC-lokaler at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at det indstilles til Borgerrepræsentationen, at der i 1998 gives en tillægsbevilling på 1,6 mio. kr. til Kultur- og Fritidsforvaltningens konto 3.74 vedr. lokaletilskud til finansiering af de lokaler i KUC, der udlejes til folkeoplysningsformål. at kassemæssig dækning anvises af det beløb, der er afsat på budgettet for 1998 under Økonomiudvalget, konto 8.03.5 (kassen). Vedrørende C (KF 174/98) Øgede ejendomsskatter i Københavns Idrætsanlæg for 1998 på 1,7 mio. kr. at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at det indstilles til Borgerrepræsentationen, at der meddeles en tillægsbevilling på 0,7 mio. kr. til Københavns Idrætsanlæg til dækning af ejendomsskatter i 1998 for Ryparkens idrætsanlæg og Bellahøj Mark, at der meddeles en tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. til Københavns Idrætsanlæg til dækning af forøgede ejendomsskatter i 1998, at kassemæssig dækning anvises af det beløb, der er afsat på budgettet for 1998 under Økonomiudvalget, konto 8.03.5 (kassen). Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning ved skriftlig votering august 1998: Vedrørende A (KF 185/98) Kompensation på 1,156 mio. kr. for bortfald af indtægtsgrundlag i Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 1998 som følge af en ophævelse af gebyr for næringsbreve og alkoholbevillinger Tiltrådt Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. august 1998: Vedrørende B (KF 178/98) FOS-tilskud på 1,6 mio. kr. i 1998 til vederlagsfri KUC-lokaler Der blev fremsat et forslag om, at der som et tredje "at" i indstillingen indføjes: "at det pålægges Kultur- og Fritidsforvaltningen at tage kontakt til Økonomiforvaltningen med henblik på en løsning af problemet." Finn Rudaizky, Karin Storgaard, Mona Heiberg, H. Thustrup Hansen og Helle Sjelle undlod at stemme om de to første "at"er og stemte for det tredje "at". Kaja Jacobsen, Martin Günter, Leslie Arentoft, A. Benhaddou og Jens Kjær Christensen stemte for alle tre "at"er. Vedrørende C (KF 174/98) Øgede ejendomsskatter i Københavns Idrætsanlæg for 1998 på 1,7 mio. kr. Tiltrådt ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod, at Kultur- og Fritidsudvalget gives en tillægsbevilling på 1,156 mill. kr. i 1998 , idet indtægtsgrundlaget pr. 1. januar 1998 bortfaldt som følge af ophævelse af gebyr for næringsbreve og alkoholbevillinger. Kassemæssig dækning for udgiften på 1,156 mill. kr. anvises på Økonomiudvalgets konto 8.03.5. Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod, at Kultur- og Fritidsudvalget gives en tillægsbevilling på 0,7 mill. kr. for afholdelse af ejendomsskatter for Ryparkens Idrætsanlæg og Bellahøj Mark, idet der i budgetforslaget for 1999 indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget tilføres 0,7 mill. kr. Den resterende del af tillægsbevillingsansøgningen på 1,0 mill. kr. kan ikke anbefales, idet pris- og lønfremskrivningen forudsætter at dække sådanne udgiftsændringer. Kassemæssig dækning for udgiften på 0,7 mill. kr. anvises på Økonomiudvalgets konto 8.03.5. Økonomiudvalget indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget ikke gives en tillægsbevilling på 1,6 mill. kr. til Folkeoplysningssekretariatet som følge af at Københavns Kommunes Ungdomscentre ikke opkræver leje for medborgerhuse, idet udgiften var kendt ved udarbejdelse af Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 1998 og da der i øvrigt er tilvejebragt finansiering under Kultur- og Fritidsudvalget i 1998, jf. sagsbeskrivelsen vedrørende FOS-tilskud på 1,6 mill. kr. (KF 178/98)." RESUMÉ Vedrørende A (KF 185/98) Kompensation på 1,156 mio. kr. for bortfald af indtægtsgrundlag i Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 1998 som følge af en ophævelse af gebyr for næringsbreve og alkoholbevillinger Der ansøges om en tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalget til dækning af det indtægtsgrundlag, der er bortfaldet som følge af, at der 1. januar 1998 ikke længere skal opkræves gebyr for næringsbreve og alkoholbevillinger. Vedrørende B (KF 178/98) FOS-tilskud på 1,6 mio. kr. i 1998 til vederlagsfri KUC-lokaler Hidtil har KUC opkrævet leje af folkeoplysningskredse for deres brug af lokaler i medborgerhuse. Da medborgerhusene betragtes som offentlige bygninger, skal disse lokaler efter folkeoplysningsloven stilles vederlagsfrit til rådighed for folkeoplysningskredse. Dette betyder, at der, for at lovliggøre aktiviteten, mangler 1,6 mio. kr. til finansiering af de lokaler i KUC, der udlejes til folkeoplysningsformål. Vedrørende C (KF 174/98) Øgede ejendomsskatter i Københavns Idrætsanlæg for 1998 på 1,7 mio. kr. Københavns Idrætsanlægs udgifter til ejendomsskatter i 1998 er steget mere end forudsat i budgettet. Denne stigning skyldes dels at Københavns Idrætsanlæg har fået tildelt 2 nye anlæg uden overførsel af midler til driften, dels at ejendomsskatterne på Københavns Idrætsanlægs anlæg er steget betydeligt mere end forudsat i prisfremskrivningen af Københavns Idrætsanlægs kommunale tilskud. Merudgifterne til ejendomsskatter fordeler sig med 0,7 mio. kr. som følge af tildeling af nye anlæg uden overførsel af driftsmidler og 1,0 mio. kr. som følge af ekstraordinær stigning i ejendomsskatten på Københavns Idrætsanlægs øvrige anlæg. Tillægsbevillingsansøgningen er ændret fra 2,0 mio. kr. til 1,7 mio. kr., idet Københavns Idrætsanlæg ikke har fremskaffet dokumentation for de sidste 0,3 mio. kr. SAGSBESKRIVELSE Vedrørende A (KF 185/98) Kompensation på 1,156 mio. kr. for bortfald af indtægtsgrundlag i Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 1998 som følge af en ophævelse af gebyr for næringsbreve og alkoholbevillinger Baggrund Gebyrerne for udstedelse af alkoholbevillinger er siden Beværterloven af 1939 tilfaldet kommunen. Nuværende hjemmel findes i § 17 om Lov om restaurations- og hotelvirksomhed. Efter § 5 i samme lov tilfaldt gebyr for næringsbreve staten. Dette gælder dog ikke for Københavns kommune, hvor gebyrerne tilfaldt kommunen. Denne bestemmelse findes i næringsloven, der trådte i kraft pr. 1. januar 1967. Med virkning fra den 1. januar 1998 ophævedes bekendtgørelse nr. 618 af 19. juli 1993 vedrørende gebyr for næringsbreve og alkoholbevillinger. Da provenuet fra gebyrerne hidtil er tilfaldet Kultur- og Fritidsudvalget, medfører ophævelsen af bekendtgørelsen, at indtægtsgrundlaget i budgettet for Kultur- og Fritidsudvalget reduceres med 1,156 mio. kr. i 1998. I denne sag indstiller Økonomiforvaltningen til Økonomiudvalget, at Kultur- og Fritidsudvalget kan fremlægge forslag om en tillægsbevilling på 1,156 mio. kr. Økonomi Det indstilles, at beløbet på 1.156.000 kr. overføres fra Økonomiudvalget, konto 8.03.5 (kassen) til Kultur- og Fritidsudvalget, Direktoratet konto 6.51.1. SAGSBESKRIVELSE Vedrørende B (KF 178/98) FOS-tilskud på 1,6 mio. kr. i 1998 til vederlagsfri KUC-lokaler Baggrund Folkeoplysningsudvalget iværksatte i 1996 en analyse af faciliteter til fritidsformål i Københavns Kommune i samarbejde med KUC og KI. Dette skete bl.a. med henblik på at få afklaret forholdene omkring anvendelsen af KUC's lokaler til folkeoplysningsformål og herunder finansieringen af denne benyttelse. Baggrunden var, at KUC's hidtidige praksis med opkrævning af husleje fra de folkeoplysningskredse, der benyttede KUC's medborgerhuse, ikke opfyldte folkeoplysningslovens krav om, at offentlige lokaler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for folkeoplysningsvirksomhed. Men da KUC skal dække en væsentlig del af sine aktiviteter gennem indtægtsdækket virksomhed, har der ikke været økonomisk mulighed for at stille faciliteterne vederlagsfrit til rådighed. Facilitetsanalysen med supplerende modelbeskrivelser blev ved flere møder i første halvdel af 1997 behandlet i Folkeoplysningsudvalget samt KUC's og KI's bestyrelser, uden at det dermed lykkedes at få afklaret benyttelsen af KUC-lokaler til folkeoplysningsformål. På denne baggrund vedtog Folkeoplysningsudvalget på sit møde den 5. maj 1997, at sagen vedr. facilitetsanalysen indtil videre skulle stilles i bero, og at udvalget ville afvente en politisk afklaring af den fremtidige struktur. Det betyder, at der ikke er taget stilling til, hvordan folkeoplysningskredse fremover kan benytte KUC's lokaler, og at der ikke er taget stilling til, hvordan KUC's manglende lejeindtægt i denne forbindelse skal finansieres. Skole- og Kulturborgmester Jens Johansen har i brev af 7. juli 1997 til Folkeoplysningsudvalget påpeget, at folkeoplysningskredse har krav på vederlagsfri benyttelse af KUC's lokaler, da de er offentlige, og at det er op til Borgerrepræsentationen at sikre et budget, der muliggør denne anvendelse. På denne foranledning besluttede Folkeoplysningsudvalget den 26. august 1997 en midlertidig procedure for vederlagsfri benyttelse af ledige faciliteter i KUC til folkeoplysningskredse samt at finansiere KUC's manglende lejeindtægter herved af FOS-midler i sidste halvår af 1997. Dette orienterede udvalget om i brev af 29. august 1997 til Overborgmesteren og Skole- og Kulturborgmesteren med anmodning om en permanent løsning af det finansielle problem for 1998 og frem, hvor det blev oplyst, at den årlige lejeindtægt fra FOS-kredse i KUC's medborgerhuse vurderedes til 1,6 mio. kr. Det finansielle spørgsmål blev imidlertid ikke løst i forbindelse med budget 1998 eller ved overgangen til ny udvalgs- og forvaltningsstruktur. Af hensyn til FOS-brugernes fortsatte vederlagsfri benyttelse af KUC-lokaler blev det derfor med sanktion fra Folkeoplysningsudvalget aftalt mellem FOS og KUC, at udvalgets beslutning om finansiering af den manglende lejeindtægt fortsatte ind i 1998 som et udlæg fra FOS til KUC, indtil der kunne besluttes en anden finansiering, der dækkede de samlede udgifter på 1,6 mio. kr. I denne sag indstiller Økonomiforvaltningen til Økonomiudvalget at der ikke er grundlag for at imødekomme den ønskede tillægsbevilling, da sagen er optaget på Kultur- og Fritidsudvalgets ønskeliste for budget 1999. Kultur- og Fritidsforvaltningen må fastholde, at beløb optaget på ønskelisten for budget 1999 og på tillægsbevillingslisten for 1998 netop er udtryk for at finansieringen af disse aktiviteter mangler efter KUC's overflytning fra Overborgmesterens afdeling til Kultur- og Fritidsudvalget pr. 1. januar 1998. Økonomi Den midlertidige procedure for vederlagsfri benyttelse af KUC-lokaler i de sidste 5 måneder af 1997 er finansieret med 700.000 kr. af de folkeoplysningstilskud, der er tilbagebetalt for tidligere år til kredsene på begge hovedområder. Ovennævnte udlæg i 1998 fra FOS til KUC på 1,6 mio. kr. er ligeledes finansieret ved en tilbageholdelse af folkeoplysningstilskuddet i øvrigt. For 1999 er beløbet optaget på Kultur- og Fritidsudvalgets liste over budgetudvidelser, der foreslås finansieret over Københanvs Kommunes omstillingspulje (ønskelisten). Det indstilles, at beløbet på 1,6 mio. kr. overføres fra Økonomiudvalget, konto 8.03.5 (kassen) til Kultur- og Fritidsudvalget, Kulturforvaltningen, FOS konto 3.74.1. SAGSBESKRIVELSE Vedrørende C (KF 174/98) Øgede ejendomsskatter i Københavns Idrætsanlæg for 1998 på 1,7 mio. kr. Baggrund På baggrund af drøftelser i Københavns Idrætsanlægs bestyrelse om en tillægsbevilling på 2 mio. kr., er denne ansøgning udarbejdet. Da Københavns Idrætsanlæg ikke har kunnet fremskaffe den fornødne dokumentation for hele beløbet på 2 mio. kr., er indstillingen reduceret til 1,7 mio. kr. Københavns Idrætsanlægs udgifter til ejendomsskatter i 1998 er steget mere end forudsat i budgettet. Denne stigning skyldes dels at Københavns Idrætsanlæg har fået tildelt 2 nye anlæg uden overførsel af midler til driften, dels at ejendomsskatterne på Københavns Idrætsanlægs anlæg er steget betydelig mere end forudsat i prisfremskrivningen af Københavns Idrætsanlægs kommunale tilskud. Københavns Idrætsanlæg skal i følge Økonomiforvaltningen betale ejendomsskatter på 0,6 mio. kr. for Ryparkens Idrætsanlæg og 0,1 mio. kr. for Bellahøj Mark. I følge Økonomiforvaltningen er disse udgifter i 1997 blevet afholdt af Økonomidirektoratet og ikke af Københavns Idrætsanlæg, hvorfor de udmeldte ejendomsskatter må dækkes ved en tilsvarende rammeudvidelse. Økonomiudvalget har den 26. maj 1998 besluttet at indstille til Borgerrepræsentationen, at der fra 1999 gives et rammeløft til Københavns Idrætsanlæg til dækning af ejendomsskatterne på de 2 anlæg. På Københavns Idrætsanlægs øvrige anlæg er ejendomsskatterne steget med 11,5% siden sidste år, hvilket betyder, at ejendomsskatterne er steget med 1 mio. kr. mere end forudsat i Københavns Idrætsanlægs prisfremskrevne budget 1998. På baggrund af drøftelser i Københavns Idrætsanlægs bestyrelse optages der ansøgning om tillægsbevilling til dækning af denne ekstraordinære stigning i ejendomsskatterne for 1998. I denne sag indstiller Økonomiforvaltningen til Økonomiudvalget, at der ikke er grundlag for at imødekomme tillægsbevillingen for så vidt angår anlæg, der tillige har hørt under KI før 1998, idet pris- og lønfremskrivningen forudsættes at dække sådanne udgiftsændringer. I budgetforslag 1999 er der tilført Kultur- og fritidsudvalget 0,7 mio. kr. vedrørende ejendomsskatter for Ryparkens Idrætsanlæg og Bellahøj Mark. Økonomiforvaltningen finder, at denne problemstilling kan tages op til drøftelse med henblik på en løsning for 1998. Økonomi Det indstilles, at der meddeles en tillægsbevilling på 1,7 mio. kr. til Københavns Idrætsanlæg til dækning af øgede ejendomsskatter i 1998 og at beløbet overføres fra Økonomiudvalget, konto 8.03.5 (kassen). BILAG VEDLAGT Vedrørende A (KF 185/98) Kompensation på 1,156 mio. kr. for bortfald af indtægtsgrundlag i Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 1998 som følge af en ophævelse af gebyr for næringsbreve og alkoholbevillinger · -Brev af 19. december fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til Magistratens 1. afd. · Bilag 2 til indstilling om Økonomiudvalgets korrektioner til udvalgenes og forsøgsbydelenes budgetbidrag 1999, som Økonomiudvalget tiltrådte den 23. juni 1998. Vedrørende B (KF 178/98) FOS-tilskud på 1,6 mio. kr. i 1998 til vederlagsfri KUC-lokaler Ingen Vedrørende C (KF 174/98) Øgede ejendomsskatter i Københavns Idrætsanlæg for 1998 på 1,7 mio. kr. · Beregning af merudgifter til ejendomsskatter · Opgørelse over pålignede ejendomsskatter for 1997 og 1998 Ida Munk /Knud Langberg Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Rådhuset, den 2. september 1998 J.nr. Ø257/98 U95/98 (j.nr. 10.101-98/98) Tillægsbevilling til regnskabet for 1998. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at forslaget til tillægsbevilling til regnskabet for 1998 fremsendes til Økonomiudvalget. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 2. september 1998: Udvalget tiltrådte Forvaltningens indstilling. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender forslaget til Borgerrepræsentationen om tillægsbevilling til Uddannelses- og Ungdomsudvalget på 1.141.000 kr. på konto 3.01.1 og 281.000 kr. til forsøgsbydelene, vedrørende deltagerbetaling til efter- og videreuddannelse på Danmarks Lærerhøjskole, med følgende erklæring: "Efter tilskudsfordeling forøges forsøgsbydelenes tilskud til selvstændig varetagelse med følgende beløb: Indre Østerbro 60.000 kr. Indre Nørrebro 75.000 kr. Kongens Enghave 29.000 kr. Valby 117.000 kr. I alt 281.000 kr. Herudover har Økonomiudvalget intet at bemærke til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets forslag. Kassemæssig dækning for udgiften på i alt 1.422.000 kr. anvises på konto 8.03.5." at Økonomiudvalget oversender forslaget til Borgerrepræsentationen om tillægsbevilling på 275.000 kr. på konto 3.41.1 vedrørende matematik i gymnasiet med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har intet at bemærke til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets forslag. Kassemæssig dækning for udgiften anvises på konto 8.03.5." at Økonomiudvalget oversender forslaget til Borgerrepræsentationen om tillægsbevilling på 275.000 kr. på konto 3.76.1 vedrørende den fri ungdomsuddannelse med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har intet at bemærke til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets forslag. Kassemæssig dækning for udgiften anvises på konto 8.03.5." at Økonomiudvalget oversender forslag til Borgerrepræsentationen om, at der i 1998 overflyttes netto –173.000 kr. fra Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har intet at bemærke til overflytningen af midler, som følge af ressortomlægningen, fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget." at Økonomiudvalget oversender forslaget til Borgerrepræsentationen om overflytning af 3,5 mill. kr. i 1998 fra konto 3.01.3 – anlæg på folkeskoleområdet - til ekstraordinær vedligeholdelsesarbejder under den vidtgående specialundervisning – konto 3.07.1 med 1 mill. kr. og til gymnasieområdet konto 3.41.1 med 2,5 mill. kr. med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har intet at bemærke til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets forslag om overflytning af midler mellem de foreslåede budgetområdet." at Økonomiudvalget oversender forslaget til Borgerrepræsentationen om overflytning af 1,09 mill. kr. i 1998 fra konto 3.01.3 – anlæg på folkeskoleområdet - til projektering under den vidtgående specialundervisning – konto 3.07.3 med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har intet at bemærke til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets forslag om overflytning af midler mellem de foreslåede budgetområder. Økonomiudvalget forudsætter samtidig, at beløbet skal tilbageføres i 1999 under forudsætning af, at der afsættes midler på konto 3.07.3 i budgettet for 1999." at Økonomiudvalget oversender forslaget til Borgerrepræsentationen om følgende tekniske overflytninger af midler i 1998 mellem Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetområder: Konto 3.01.1 Folkeskoler -1.500.000 kr. Konto 3.11.1 Specialpædagogisk bistand 1.800.000 kr. Konto 3.41.1 Gymnasier -1.000.000 kr. Konto 5.15.1 Fritidshjem -1.000.000 kr. Konto 6.51.1 Sekretariat og forvaltninger 1.700.000 kr. I alt 0 kr. Økonomiudvalget oversender forslaget til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har intet at bemærke til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets forslag om overflytning af midler mellem de foreslåede budgetområder." RESUMÉ På udvalgets møde den 19. august 1998 blev 3. regnskabskalkule for 1998 behandlet. Heri indgik bl.a. forslag til tillægsbevillinger for 1998. Derudover er der på dagsordenen på udvalgets møde d. 2. september 1998 forslag til tillægsbevillinger herunder overflytninger til regnskabsåret 1999. I henhold til Økonomiudvalgets beslutning på mødet den 18. august 1998 skal der for hver enkelt udvalg udarbejdes en samlet tillægsbevillingsansøgning vedrørende regnskabsåret 1998. Endelig skal der for det enkelte udvalgs indstilling fremgå evt. konsekvenser for bydelene. På denne baggrund er udarbejdet nedenstående forslag til en samlet tillægsbevilling. Da der ikke på samtlige områder endnu foreligger præcise tal for de endelige udgifter for 1998 kan der blive behov for yderligere overførsler mellem de forskellige budgetrammer. SAGSBESKRIVELSE Tillægsbevillinger som følge af nye love og bekendtgørelser (DUT) jf. sag nr. 2 på udvalgets møde den 19. august 1998 "U16/98 Tredje regnskabskalkule for 1998": I forbindelse med fastlæggelsen af budgetrammerne for 1999 var der følgende områder, hvor der allerede i 1998 er merudgifter på i alt kr. 1.691.000 – kompenseret ved forøgede bloktilskud - som følge af nye love og bekendtgørelser: · Deltagerbetaling efter- og videreuddannelse konto 3.01.1; 1.141.000 kr. I forbindelse med omlægning af efter- og videreuddannelse for folkeskolelærere m.fl. fra statslig finansiering til finansiering under Lov om åben uddannelse er der indført en kursistbetaling. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetramme blev forøget i forhold til det forventede omfang. Der gennemføres nu en forøgelse af taksten pr. time. Derudover foreligger en opgørelse for skoleåret 1997/98. Merudgiften for 1998 kan på denne baggrund opgøres til 1.141.000 kr. · Matematik i gymnasiet konto 3.41.1; 275.000 kr. Med virkning fra skoleåret 1998/99 indføres en ændret ordning vedrørende matematik i gymnasiet. Ordningen indebærer dels et merforbrug af timer og dels en højere takst for elever i private gymnasier. Merudgiften for 1998 kan opgøres til 275.000 kr. · Den fri ungdomsuddannelse konto 3.76.1; 275.000 kr. I forbindelse med ændringer i den fri ungdomsuddannelse f.eks. indførelse af et obligatorisk introduktionskursus for nye elever, opstår merudgifter i Ungdomsskolen. Merudgiften for 1998 kan opgøres til 275.000 kr. Bydelene: For bydelene indebærer ovennævnte, at der til Deltagerbetaling efter og videreuddannelse konto 3.01.1 skal gives en tillægsbevilling på 281.000 kr. De øvrige punkter vedrører ikke bydelenes budgetter. Budgetomflytninger/tillægsbevillinger i forbindelse med ressortomlægningen jf. sag nr. 2 på udvalgets møde den 19. august 1998 "U16/98 Tredje regnskabskalkule for 1998": Efter drøftelser med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er der enighed om, at der er behov for følgende justeringer på i alt netto kr. –173.000 i forbindelse med ressortomlægningen: · Distriktsmidler konto 5.16.1; -453.000 kr. Fordelingen af distriktsmidlerne har været afhængig af delingen af distriktsmedarbejderne på klubområdet. Dette forhold blev først afklaret efter, at den endelige overførsel til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen var foretaget. Distriktsmidlerne er delt i forholdet 6:4. Budgettet er fordelt med 147.000 kr. til distriktsmidler og 306.000 kr. til en timepulje. Midlerne overføres fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. · Støttepædagoger konto 5.14.1; -1.064.000 kr. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har ved udarbejdelse af strukturrapporten for antallet af støttepædagoger på fritidshjemmene inddraget støttepædagoger på de 52 integrerede institutioner og overført alle støttepædagoger til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Dette betyder, at der er overført 4 stillinger svarende til 1.064.000 kr. for meget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. · Døveklubben Absalon konto 5.16.1; -1.098.000 kr. Da Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget varetager alle handicaptilbud for børn og unge i aldersklassen 0-17 år, er der indgået aftale mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen om at tilbageføre Døveklubben Absalon fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Der tilbageføres 1.098.000 kr. · Fritidshjemmet Rådmandsgade 28 konto 5.14.1; 1.936.000 kr. Fritidshjemmet Rådmandsgade 28 blev først sent i 1997 udskilt fra en integreret institution og indgik derfor ikke i den overførte ramme til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Der skal overføres 1.936.000 kr. svarende til 44 helårspladser fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. · Ungdomsklubben "Fisken" konto 5.16.1; 100.000 kr. Der overføres ifølge beslutningsprotokol fra mødet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 2. juli 1998 100.000 kr. fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. · Go-cart bane konto 0.31.1; 496.000 kr. Funktionen Stadion og Idrætsanlæg indeholder driftsudgifter og indtægter til en go-cart/motocrossbane. Familie- og Arbejdsudvalget har ikke i budgetlægningen for 1998 til det nye udvalgsstyre taget hensyn til, at denne funktion skulle overgå til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Der skal overføres 496.000 kr. netto til Uddannelses- og Ungdomsudvalget for denne funktion. · Skolesundhedstjenesten konto 3.07.1; -300.000 kr. Skolesundhedstjenesten blev som følge af rapporten for specialskoleområdet den 28. august 1997 tildelt en tillægsbevilling for perioden 1. august 1997 – 31. december 1997 på 125.000 kr. svarende til 300.000 kr. for hele året til fysio-/ergoterapeuter. Bevillingen blev, som følge af det sene tidspunkt, ikke ved budgetlægningen for 1998 overført til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Der skal derfor overføres 300.000 kr. fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. · Administration konto 6.51.1; 210.000 kr. Nye beregninger vedrørende administrationsbudgettet, øvrig drift, har vist, at der i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets overførsel til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets på 1.028.000 kr. resterer 210.000 kr. Differencen på 210.000 kr. overføres fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Overflytninger i forbindelse med Handleplaner for folkeskolen jf. sag nr. 7. på udvalgets møde den 2. september 1998 "U88/98 Status for HP96, HP97 og HP98 i regnskab for 1998." I alt forventes et samlet mindreforbrug på anlægsbudgettet på i alt 11,3 mill. kr. Årsagen hertil skyldes forsinkelser af en række anlægsarbejder i 1998, dels forårsaget af storkonflikten på arbejdsmarkedet i foråret (2 mill. kr.), og dels forårsaget af forsinkelser i den planlagte udbygning af Rådmandsgades Skole på grund af uforudsete problemer med myndighedsgodkendelsen (3 mill. kr.). Hertil kommer udskydelse af den planlagte projektering vedr. Christianshavns Skole som følge af, at der endnu ikke er truffet beslutning om udbygning af skolen (2,8 mill. kr.). I alt et forventet mindreforbrug på 7,8 mill. kr. Dertil skal lægges mindreudgifter som følge af gunstige licitationsresultater samt et mindreforbrug på posten uforudsete udgifter (herunder vinterforanstaltninger) bl.a. som følge af den milde vinter. I alt et forventet mindreforbrug på 3,5 mill. kr. På baggrund af budgetbemærkningerne til anlægsbudgettet for 1998 for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen skal forvaltningen foreslå følgende anvendelse af det forventede mindreforbrug på i alt 11,3 mill. kr.: · Ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder konto 3.07.1: 1,0 mill. kr. og konto 3.41.1: 2,5 mill. kr. Den samlede overførsel svarer til mindreforbruget på i alt 3,5 mill. kr. · Metropolitanskolen 1,5 mill. kr. til udskiftning af vinduer og renovering af facader. · Vestre Borgerdyd Gymnasium 1,0 mill. kr. til udskiftning af vinduer. · Skolen på Kastelsvej 1,0 mill. kr. til renovering af tag, ovenlys og facader. · Projektering af en ny skole på Øresundshospitalet til elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder konto 3.07.3: 1,09 mill. kr. I 1999 vil dette beløb søgt tilbageført i det omfang budgettet for 1999 giver mulighed for det. · Overflytning til regnskabsåret 1999 konto 3.01.3: 6,71 mill. kr. Det resterende mindreforbrug overføres til anlægsbudgettet for 1999 med henblik på gennemførelse af anlægsarbejder mm. på folkeskoleområdet, primært vedrørende dækning af udgifterne til forsinkede arbejder. Ansøgning om overflytning til 1999 vil indgå i den generelle sag om overflytninger af bevillinger. Forskydninger mellem budgetrammer i øvrigt jf. sag nr. 2 på udvalgets møde den 19. august 1998 "U16/98 Tredje regnskabskalkule for 1998": I forhold til det vedtagne budget for 1998 med tillægsbevillinger og ovennævnte forslag til tillægsbevillinger vurderes det på nuværende tidspunkt, at der vil være afvigelser indenfor de enkelte budgetrammer. Afvigelserne opstår primært som følge af udefrakommende merudgifter, der er dækket af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bufferpulje. Derudover er der afvigelser i forbindelse med lånebanken, disponeringen af centrale puljer m.m. Afvigelserne indebærer, at der er behov for følgende flytninger mellem budgetrammerne: Konto 3.01.1 Folkeskoler - 1.500.000 kr. Konto 3.11.1 Specialpædagogisk bistand 1.800.000 kr. Konto 3.41.1 Gymnasier - 1.000.000 kr. Konto 5.15.1 Fritidshjem - 1.000.000 kr. Konto 6.51.1 Sekretariat og forvaltninger 1.700.000 kr. I alt 0 På nuværende tidspunkt kan der opstå mer-/mindreudgifter i 1998 i forbindelse med skoleåret 1998/99. På nuværende tidspunkt kan der endvidere opstå afvigelser vedrørende betalinger til/fra andre kommuner/bydelene eller vedrørende den gennemsnitlige lærerlønudgift. Desuden kan der være afvigelser for energiområdet afhængig af vejrlig m.m. Endelig kan der på fritidshjem/-klubområdet opstå afvigelser bl.a. i forbindelse med opgørelserne for de integrerede institutioner. Økonomi Samlet kan forslaget til tillægsbevillinger fordelt på konti opgøres således: BR-kommunen: Konto 0.31.1 Stadion og idrætsanlæg 496.000 kr. Konto 3.01.1 Folkeskoler - 359.000 kr. Konto 3.01.3 Folkeskoler - 4.590.000 kr. Konto 3.07.1 Undervisning af børn m. vidt. handc. 700.000 kr. Konto 3.07.3 Undervisning af børn m. vidt. handc. 1.090.000 kr. Konto 3.11.1 Specialpædagogisk bistand 1.800.000 kr. Konto 3.41.1 Gymnasier 1.775.000 kr. Konto 3.76.1 Ungdomsskoler 275.000 kr. Konto 5.14.1 Integrerede institutioner 872.000 kr. Konto 5.15.1 Fritidshjem - 1.000.000 kr. Konto 5.16.1 Kommunale klubber - 1.451.000 kr. Konto 6.51.1 Sekretariat og forvaltninger 1.910.000 kr. I alt 1.518.000 kr. Bydelene: Konto 3.01.1 Folkeskoler 281.000 kr. Høring Ingen. Andre konsekvenser Ingen. BILAG VEDLAGT Ingen. Peter Rasmussen J.nr. Ø258/98 SOU nr. 12/98 7. Forventet regnskab for 1998, pr. 20. juli 1998, samt redegørelse og tillægsbevillingsansøgninger til Borgerrepræsentationen. INDSTILLING Sundhedsforvaltningen indstiller, - at den af Sundhedsforvaltningen udarbejdede regnskabsprognose for 1998, pr. 20. juli 1998 godkendes. - at det over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefales at tiltræde forslaget om tillægsbevillingsansøgninger som følge af ressortfordeling mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget i alt tillægsbevilling på det rammestyrede område 2.299.000 kr. og på det lovbundne område netto 6.370.000 kr. - at det over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefales at tiltræde forslaget om tillægsbevillingsansøgninger på 3 mindre områder, som mellem de 2 udvalg vil være udgiftsneutralt. Størrelsen af disse bevillinger, beror på regnskabsresultatet for 1998. BESLUTNING I mødet den 17. august 1998 tiltrådte Sundheds-og Omsorgsudvalget forvaltningens indstilling. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller: at Økonomiudvalget oversender forslaget om tillægsbevillingsansøgninger som følge af ressortfordelingen mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget - i alt tillægsbevilling på 2.299.000 kr. til det rammestyrede område og på 6.370.000 kr. til det lovbundne område, til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har intet at bemærke til Sundheds- og Omsorgsudvalgets forslag." at Økonomiudvalget tilbagesender forslaget om tillægsbevillingsansøgninger på 3 mindre områder, som mellem de 2 udvalg vil være udgiftsneutralt, til Sundheds- og Omsorgsudvalget med følgende erklæring: "Økonomiudvalget skal, da det faktiske beløb for tillægsbevillingen ikke er kendt, tilbagesende sagen til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Økonomiudvalget anmoder Sundheds- og Omsorgsudvalget om at genfremsætte sagen, når de faktiske beløb kendes. Jf. også vedlagte brev fra Sundhedsforvaltningen." RESUMÉ Økonomiforvaltningen har i brev af 26. juni 1998 anmodet udvalgene og forsøgsbydelene om at vurdere forløbet af de enkelte bevillinger (rammestyrede, lovstyrede og finansbevillingerne) og indberette større afvigelser i forhold til forudsætningerne i det vedtagne budget for 1998. Økonomiforvaltningen har i samme brev meddelt, at eventuelt forventede merudgifter på en rammebelagt bevilling, som hovedregel skal finansieres inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets samlede rammebevilling. Undtagelsesvist kan der afviges herfra, og Økonomiforvaltningen anmoder om, at der samtidig med fremsendelsen af regnskabsprognosen bliver indmeldt ønsker om tillægsbevillingsforslag – forudsat at disse er færdigdrøftet forvaltningerne imellem. Sundhedsforvaltningens vurdering af det forventede regnskab er i overensstemmelse med anmodningen i indkaldelsesskrivelsen fremsendt til Økonomiforvaltningen inden den 20 juli 1998, men uden tillægsbevillingsønsker, idet drøftelserne med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen om budgetmæssige korrektioner afledt af den nye ressortfordeling på dette tidspunkt ikke var færdige. Efter en gensidig enighed herom fremsættes der nu en tillægsbevillingansøgning på i alt 2.299.000 kr. inden for det rammestyrede område samt en tillægsbevilling på det lovbundne område på 6.370.000 kr. Herudover søges der på 3 mindre områder om tillægsbevillinger. Størrelsen af disse bevillinger beror på det endelige regnskabsresultat for 1998. Sundhedsforvaltningen har vurderet det forventede regnskab i forhold til det vedtagne budget for 1998 med de tillægsbevillinger, der er bevilget af Borgerrepræsentationen. Regnskabsprognosen viser, at der på det rammestyrede område forventes en merudgift på 14 mill. kr. Der anvises kompenserende besparelse inden for bevillingen, pleje, service og boliger for ældre, for dette beløb, således at der opnås balance inden for den samlede rammebevilling. På det lovbundne område forventes en merudgift på 20 mill. kr. og finansudgifterne forventes at blive 12 mill. kr. lavere end budgetlagt. Merudgiften på det rammestyrede område vedrører væsentligst Hjælpemiddelcentret samt Social- og Sundhedsskolen, hvor der forventes en merudgifter på henholdsvis 5 mill. kr. og 10 mill. kr. En væsentlig del af den forventede merudgift på Social- og Sundhedsskolen kan henføres til manglende kompensation i budget 1998 i forbindelse med bortfald af tilskud fra Arbejdsgivernes Elevrefusionsordning. Sundhedsforvaltningen har i forbindelse med budgetlægningen for 1999 anmodet Økonomiforvaltningen om en rammekorrektion, således at skolen blev fuldt kompenseret for indtægtstabet. Anmodningen er ikke blevet efterkommet. SAGSBESKRIVELSE Regnskabsprognosen. Regnskabsprognosen er udarbejdet på grundlag af regnskabet for 1997, rapportering fra institutionerne og Pensions- og Omsorgsafdelingerne samt de nu kendte ændringer i budgetforudsætningerne. Endvidere er forbrugsrapporter udtrukket fra KØR i et vist omfang anvendt til vurderingen. Der er dog stadig usikkerhed forbundet med anvendelsen af rapporterne - først og fremmest fordi opdelingen af udgifterne mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen ikke er foretaget – men også fordi der et stykke tid endnu vil henstå store saldi på midlertidige konti. I forhold til det vedtagne budget for 1998 med tillægsbevillinger vurderes der nu at opstå følgende afvigelser: Rammebelagte områder, drift. · Pleje, service og boliger for ældre. Der forventes en merudgift på 5 mill. kr. vedrørende indkøb til Hjælpemiddelcentret. Herudover forventes der en merudgift på ca. 2,5 mill. kr. til drift af plejehjem som følge af forsinkelse af de budgetforudsatte ombygninger af 6 utidssvarende plejehjem. I alt forventes en merudgift på ca. 7,5 mill. kr. Der forventes en merindtægt som følge af mersalg til bydelene. Merindtægten er ikke indarbejdet i det forventede årsregnskab. Der pågår p.t. et arbejde med at afdække omfanget af mersalget. Merindtægten vil nærmere blive beskrevet i den næste regnskabsprognose. Uddannelse. I forbindelse med bortfald af tilskuddet fra Arbejdsgivernes Elevrefusionsordning er Social- og Sundhedsskolens indtægter blevet reduceret med ca. 13. mill. kr.. Skolen er ved budgetlægningen for 1998 ikke blevet fuldt kompenseret for den manglende indtægt. Mindreindtægt som følge heraf ca. 5,0 mill. kr. Der forventes yderligere en mindreindtægt på 5,0 mill. kr., der vurderes at vedrøre betaling fra institutionerne vedrørende elevernes praktikophold. Rammebelagte område, anlæg. · Pleje, service og boliger for ældre. Som følge af forsinkelse af byggerierne Ørnevej/Vibevej og Absalonsgade samt en generel forsinkelse af de planlagte ombygninger af 6 utidssvarende plejehjem påregnes der en mindreudgift på 4 mill. kr. Lovbundet område. · Der forventes en merudgift til sygesikring på 21 mill. kr., der fordeler sig således: Til almen lægehjælp forventes en merudgift på 5 mill. kr., der væsentligst vedrører Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium, og skyldes højere aktivitet end budgetteret. Medicinudgiften forventes at blive 11 mill. kr. højere end budgetteret. På grundlag af det registrerede forbrug for første halvdel af 1998 kan der beregnes en merudgift på ca. 18 mill. kr. Imidlertid skønnes det, at den indgåede aftale mellem Lægemiddelindustrien og Sundhedsministeriet vil medføre en reduktion i denne merudgift på ca. 7 mill. kr. Det forventes, at aktiviteten vedrørende fysioterapeutisk behandling og fodterapeuter vil være af samme omfang som i 1997. Som følge heraf forventes der til disse 2 poster merudgifter på henholdsvis 4,4 mill. kr. og 0,5 mill. kr. Finansposter. · Som følge af senere igangsætning af planlagte ombygninger af plejehjem forventes der en mindreudgift til Landsbyggefonden på 12 mill. kr. Tillægsbevillingsansøgninger I tilknytning til ressortfordelingen pr. 1. januar 1998 har der været nogle økonomiske uafklarede områder mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Disse områder er nu færdigafhandlet. Resultatet heraf fremgår af nedenstående indstilling, der skal forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til endelig vedtagelse efter behandling i de respektive udvalg. Indstillingerne er opdelt i sager, der udløser tillægsbevilling for budget 1998 og sager, der afventer endeligt regnskab for 1998. Tillægsbevilling budget 1998 (rammebelagte område). 1.000 kr. Udenbys ophold for pensionister Korrektion vedrørende midler til afholdelse af udgifter af udenbys ophold for pensionister. (funktion 5.03.1, budget- område 1) 975 Køb af dagcenterpladser. Korrektion af for høj tillægsbevilling i december 1997 vedrø- rende køb af dagcenterpladser til handicappede og psykiske syge. (funktion 5.34.1, budgetområde 1) 611 Demensenheden Overførsel af driftsmidler til Demensenheden, der er en insti- tution for 8 ældre demente. (funktion 5.02.1, budgetområde 1) 348 Ekstraordinær vedligeholdelse, dagcentre. Korrektion vedrørende overførsel af udgifter til ekstraordinær vedligeholdelse af dagcentre for psykisk syge og yngre handi- cappede. (funktion 5.34.1, budgetområde 1) -264 Lyongade 23. Tilbageførsel af driftsmidler vedrørende Lyongade 23,2.th. (funktion 5.02.1, budgetområde 1) -334 Lægerklæringer - hjælpemidler. Korrektion vedrørende udgifter til lægeerklæringer i forbind- else med tildeling af hjælpemidler. (funktion 6.51.1, budget- område 9) 310 Særlige plejehjem. Korrektion vedrørende køb af boliger for blinde. (funktion 5.51.1, budgetområde 1) 1.400 Børnesygeplejersker Korrektion af Basens budget vedrørende kørsel for børne- sygeplejerske. (funktion 5.02.1, budgetområde 1) -485 Lions-kollegiet. Korrektion vedrørende løn i forbindelse med barselsregu- lering. (funktion 5.51, budgetområde 1) -262 1.000 kr. Rammebelagt område i alt budgettilførsel 2.299 Tillægsbevillinger 1998 (lovbundet område). Personlige tillæg. Korrektion beregnet på grundlag af regnskab 1997. (funktion 5.67.1 udgift 15.962.000, funktion 5.67.2 refusion 9.592.000, budgetområde 7) 6.370 Lovbundet område i alt budgettilførsel 6.370 Tillægsbevillingssager, der afventer endeligt regnskab 1998. Udflugtsarrangementer. Ved delingen af budgettet mellem de 2 udvalg er stort set hele budgettet vedrørende udflugtsarrangementer til pensionister overført til Sundheds og Omsorgsudvalget - også de midler, der anvendes til afholdelse af udflugter til førtidspensionister. Udenbys ophold for pensionister. Ved deling af budgettet mellem de 2 udvalg er udgiftsdækning for pensionister med udenbys ophold overført til Sundheds- og Omsorgsudvalget – også de midler der vedrører førtidspensionister. Tilskud til individuel tranport. Københavns kommune yder transporttilskud for visse pensionister. Ved delingen af budgettet er stort set hele budgettet overført til Sundheds- og Omsorgsudvalget også de midler der vedrører førtidspensionister. Det er indgået en aftale mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen om, at et eventuelt merforbrug i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen på disse 3 områder ved regnskabsafslutningen for 1998 kan regnskabsforklares med en tilsvarende kompenserende besparelse under Sundhedsforvaltningen. En eventuel budgetoverskridelse i 1998 vil også optræde i 1999 og bør i givet fald ved førstkommende tillægsbevillingsrunde i 1999 kompenseres ved en tilbageførsel fra Sundheds- og Omsorgsudvalget. ØKONOMI På det rammestyrede område anvises der kompenserende besparelse på 14 mill. kr. til den forventede nettomerudgift på det rammebelagte område inden for bevillingen, pleje, service og boliger for ældre. Sundhedsforvaltningen er endvidere af den opfattelse, at det – uanset den usikkerhed, der ligger i vurderingen af regnskabsprognosen – vil være muligt inden for det rammestyrede område at dække udgifterne til iværksættelse af aktiviteter til brug for opfyldelsen af den aftale, der er indgået med Hovedstadens Sygehusfællesskab om nedbringelse af antallet af hospitalsindlagte plejepatienter. På det lovbundne område samt finansposterne forventes i alt merudgifter på 8 mill. kr. Tillægsbevillingsansøgningerne vil betyde en budgettilførsel på det rammebelagte område på 2.299.000 kr. og på det lovbundne område en tilførsel på 6.370.000 kr. HØRING DATO: 10. august 1998 BILAG Oversigt over forventet regnskab 1998, juli 1998 med bemærkninger. Poul-Erik Daugaard Jensen / Lene Lone Pedersen Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 18. august 1998 6. kontor/MGS J.nr. Ø244/98 Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at der ydes tjenestefrihed med løn til socialrådgiver Vibeke Nielsen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, med henblik på pågældendes gennemgang af diplomuddannelsen på Den Sociale Højskole i perioden 1. september 1998 til 30. juni 1999. Resumé Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har anbefalet, at en ansøgning fra socialrådgiver Vibeke Nielsen om ydelse af tjenestefrihed med løn til videreuddannelse på Den Sociale Højskole i perioden 1. september 1998 til 30. juni 1999 imødekommes. Diplomuddannelsen på Den Sociale Højskole er en etårig kompetencegivende videreuddannelse for socialrådgivere, socionomer og socialformidlere, hvis formål det er at udvikle nye metoder og nye måder at arbejde på. Uddannelsen bygger på erfaringer hentet fra dagligdagen og videregående studier af det sociale arbejdes teori og praksis. Det er i overensstemmelse med praksis, at der ydes tjenestefrihed med løn med henblik på gennemgang af uddannelse på Den Sociale Højskole. Ifølge de gældende regler om ydelse af tjenestefrihed i Københavns Kommune skal sager om tilståelse af tjenestefrihed med løn i 3 måneder eller derover forelægges (nu) Økonomiudvalget. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - Kurt Bligaard Pedersen / Hans Simmelkjær Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 24. august 1998 6. kontor/MGS J.nr. Ø243/98 Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at der ydes tjenestefrihed med løn til stedfortræder Tommy Søgaard Christensen, afdelingsleder Pia Jørgensen, afdelingsleder Lise Pallesen, hjemmevejleder Dorthe Bevense og hjemmevejleder Mogens Kirk, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, med henblik på de pågældendes gennemgang af PD-studiet på Danmarks Pædagoghøjskole i perioden 1. september 1998 til 30. juni 1999. Resumé Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har anbefalet, at ansøgninger fra en række medarbejdere om ydelse af tjenestefrihed med løn til videreuddannelse på Danmarks Pædagoghøjskole i perioden 1. september 1998 til 30. juni 1999 imødekommes. PD-studiet på Danmarks Pædagoghøjskole har til formål, at den studerende tilegner sig forudsætninger for at forbinde videnskabelig analyse og metode med henblik på praktisk udvikling af det pædagogiske arbejde, for herigennem at tilegne sig kvalifikationer på højt niveau i forhold til de forskellige pædagogiske arbejdsopgaver, herunder det tværfaglige samarbejde, der varetages af pædagoger. Det er i overensstemmelse med praksis, at der ydes tjenestefrihed med løn med henblik på gennemgang af PD-studiet på Danmarks Pædagoghøjskole. Ifølge de gældende regler om ydelse af tjenestefrihed i Københavns Kommune skal sager om tilståelse af tjenestefrihed med løn i 3 måneder eller derover forelægges Økonomiudvalget. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - Kurt Bligaard Pedersen / Hans Simmekjær Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 31. august 1998 7. Kontor/FE J. nr. Ø250/98 Forlængelse af direktør Ib Larsens konstitution som administrerende direktør under Miljø- og Forsyningsudvalget samt afdelingschef Jørgen Høgs konstitution som direktør for Miljøkontrollen. INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender og indstiller til Borgerrepræsentationen at direktør Ib Larsens konstitution i stillingen som administrerende direktør under Miljø- og Forsyningsudvalget forlænges, indtil stillingen nybesættes, og at afdelingschef Jørgen Høgs konstitution i stillingen som direktør for Miljøkontrollen forlænges indtil videre. RESUMÉ I forbindelse med Niels Arne Gadegaards fratræden som administrerende direktør under Miljø- og Forsyningsudvalget blev direktør Ib Larsen, Miljøkontrollen, konstitueret i stillingen. Samtidig blev afdelingschef Jørgen Høg konstitueret som direktør for Miljøkontrollen. Det foreslås, at Borgerrepræsentationen godkender, at konstitutionen af de pågældende opretholdes, indtil stillingen som administrerende direktør under Miljø- og Forsyningsudvalget besættes. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Pr. 14. Juni 1998 fratrådte Niels Arne Gadegaard sin stilling som administrerende direktør under Miljø- og Forsyningsudvalget. Med virkning fra 15. Juni 1998 blev direktør Ib Larsen, Miljøkontrollen konstitueret i stillingen som administrerende direktør under Miljø- og Foryningsudvalget på løntrin 53. 2 Samtidig blev afdelingschef Jørgen Høg, Miljøkontrollen, konstitueret som direktør for Miljøkontrollen på løntrin 52. Ifølge § 12, stk. 3 i vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd kan stillinger på løntrin 52 og derover ikke uden Borgerrepræsentationens samtykke vare ud over 4 måneder. Proceduren vedrørende genbesættelse af stillingen som administrerende direktør under Miljø- og Forsyningsudvalget er indledt, men stillingen kan ikke påregnes besat inden udløbet af 4-måneders fristen den 14. oktober 1998. Der er derfor behov for at sikre, at konstitutionen kan fortsætte ud over dette tidspunkt. Tilsvarende er der behov for at konstitutionen af afdelingschef Jørgen Høg, Miljøkontrollen, som direktør for Miljø-kontrollen kan fortsætte indtil ansættelse i stillingen som administrerende direktør under Miljø- og Forsyningsudvalget kan ske. ØKONOMI. - HØRING. - BILAG - Kurt Bligaard Pedersen /Hans Simmelkjær J.nr. Ø249/98 31. august 1998 J.nr. 81.02.001/98 8. kontor / JE Fælles regionplanberetning for de 5 regionplanenheder i hovedstadsområdet INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager Oplæg til fælles beretning, juni 1998, for de 5 regionplanenheder i hovedstadsområdet til efterretning RESUMÉ Københavns Kommunes Økonomiudvalg tiltrådte den 5. maj 1998 en indstilling om tilrettelæggelse af og tidsplan for kommuneplanprocessen frem til planrevisionen 2001, herunder deltagelsen i et temamøde for politiske repræsentanter for enhederne. De 5 regionplanenheder i hovedstadsområdet udarbejdede efterfølgende i et teknisk samarbejde en fælles beretning om tværgående regionplanspørgsmål, som bl.a. har dannet baggrund for det nævnte temamøde i juni 1998. Den fælles beretning er tænkt som et grundlagsmateriale, der kan indarbejdes i de individuelle beretninger, som hver enhed, herunder Københavns Kommune, ifølge Planloven skal udsende i forudgående offentlig høring inden den egentlige region-/kommuneplanrevision i 2001. SAGSBESKRIVELSE Den fælles beretning som led i den regionale koordinering i hovedstadsområdet Ifølge Planloven er hovedstadsområdets 5 regionplanenheder forpligtet til at udføre deres regionplanlægning på grundlag af en helhedsvurdering af udviklingen i hele området. Koordineringen mellem enhederne foregår løbende, bl.a. i form af et teknisk samarbejde omkring regionplanmæssige spørgsmål, der går på tværs af de administrative grænser. I forbindelse med udarbejdelsen af 1997-regionplanerne indledtes et tættere teknisk samarbejde mellem de 5 regionplanmyndigheder, som nu udbygges med henblik på en yderligere koordinering omkring næste planrevision i 2001. Samarbejdet er resulteret i udarbejdelsen af det som bilag 1 vedlagte "Oplæg til fælles beretning, juni 1998", der behandler tværgående emner og problemstillinger, der vurderes at være aktuelle for den kommende planperiode. Herudover er enhedernes planprocesser koordineret tidsmæssigt, så langt det er muligt. Den fælles beretning vil indgå som en del af de 5 enheders egne region-/kommuneplanberetninger, evt. i form af et bilag. Ifølge Planloven skal enhederne inden planrevisionerne hvert 4. år offentliggøre deres egne beretninger og indkalde ideer, forslag m.v. som en forudgående offentlig høring, inden et egentligt planforslag udarbejdes. Enhederne skal i deres beretninger hver for sig redegøre for den hidtidige planlægning og de planændringer, der påtænkes i den kommende planperiode, samt give en vurdering af udviklingen. Den fælles beretning dannede grundlag for afholdelse af et temamøde om regionplanlægningen i hovedstadsområdet på Roskilde Højskole den 22. juni 1998 for repræsentanter fra de 5 enheder. Fra Københavns Kommune deltog repræsentanter fra Økonomiudvalget, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen. Det fælles referat af temamødet er vedlagt som bilag 2. I den af Økonomiudvalget tiltrådte tidsplan for kommuneplanprocessen indgår mulighed for en koordinering mellem de regionale enheder i forbindelse med den fælles beretning, eventuelt ved et planlagt møde mellem amtsborgmestrene den 13. november 1998. Københavns Kommunes egen kommuneplanberetning påregnes ifølge tidsplanen forelagt Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget med henblik på behandling i Borgerrepræsentationen i marts 1999 og offentlig høring maj – august 1999. Indholdet af den fælles beretning Den fælles beretning indeholder dels en ajourføring af det såkaldte "fælles grundlag" vedrørende hovedstadsregionens hovedstruktur, der indgik som bindende regionplanmæssige retningslinier i alle enheders 1997-planer, dels 5 plantemaer, hvor der vurderes at være behov for koordinering af de regionplanmæssige retninger ved planrevisionen i 2001 og dels et afsnit om samarbejdet i Øresundsregionen. Det fælles grundlag fastholder hovedstadsområdets karakteristiske fingerbystruktur som overordnet plangrundlag og tager udgangspunkt i stationsnærhedsprincippet, når der skal lokaliseres nye boliger og arbejdspladser. Som forudsætninger for det fælles grundlag redegøres der for det forventede bolig- og erhvervsbyggeri og den rummelighed, d.v.s de byggemuligheder, som de eksisterende planer indeholder. Endvidere redegøres for de trafikale forudsætninger, herunder forslaget til Kollektiv Trafikplan 1998, som er i offentlig høring til udgangen af oktober. Plantemaet detailhandelsstruktur lægger på baggrund af Planlovens ændrede bestemmelser op til fastlæggelse af en fælles struktur for regionale detailhandelscentre i hovedstadsområdet, herunder med angivelse af maximale butiksstørrelser. Plantemaet vandforsyning og grundvandsbeskyttelse beskriver problemerne med drikkevandet og naturområdernes tilstand som konsekvenser af intensiv vandindvinding samt grundvandsforureninger, og anbefaler en videreførsel af Vandplan Sjælland-samarbejdet. Plantemaet råstofforsyning- og indvinding omhandler problemet med at sikre råstoffer af god kvalitet til bl.a. bygge- og anlægsvirksomhed fremover, og nødvendigheden af at koordinere indvindingen af råstoffer med sikringen af grundvandsressourcer. Plantemaet affaldsbehandling og –deponering beskriver usikkerheden omkring udviklingen i affaldsmængder og den fremtidige forbrændingskapacitet og anbefaler på den baggrund et regionalt samarbejde om udbygning af forbrændingsanlæg og udpegning af nye lokaliteter til affaldsdeponering, hvor det kan være hensigtsmæssigt også at inddrage Vestsjællands og Storstrøms Amter. Plantemaet jorddeponering behandler problemerne med behandling og deponering af store mængder forurenet jord, som må oplagres midlertidigt og ikke må deponeres i f.eks. tidligere råstofgrave. Der anbefales et regionalt samarbejde om udpegning af nye lokaliteter til deponering af tiloversbleven jord, hvor Vestsjællands og Storstrøms Amter kan inddrages. Afsnittet om samarbejdet i Øresundsregionen beskriver bl.a. Øresundskomiteen, trafiksamarbejdet og det igangværende miljøprogram. Høring Andre konsekvenser BILAG VEDLAGT Bilag 1: Oplæg til fælles beretning, juni 1998, Regionplanrevision 2001 i hoved- stadsområdet. Bilag 2: Referat af temamøde den 22. juni 1998 på Roskilde Højskole Kurt Bligaard Petersen / Paul Sax Møller 2. september 1998 10. kontor/ LKJ, DTJ J.nr Ø205/98 Indstilling om principper for fordeling af tilskud til forsøgsbydelene i 1999 INDSTILLING Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsen-tationen, at de nedenfor angivne principper og modelfordelingsnøgler lægges til grund for fordeling af det samlede til-skud til bydelsrådene i 1999 til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse, at der indføres en tilpasningsordning på 40%, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med bydelene videreudvikler tilskuds-fordelingsmodellen. RESUMÉ Forslaget til fordelingsnøgler for 1999 er baseret på en videreudvikling af den til-skudsfordelingsmodel, som blev anvendt til fordeling af midler til bydelene i 1998 (BR 440/97). Udvikling af modellen har fundet sted i samarbejde mellem bydelene og Økonomi-forvaltningen i Udvalget vedrørende Tilskudsfordelingsmodellen samt i en række underarbejdsgrupper. Tilskudsfordelingsmodellen består af 11 delmodeller, som fordeler 11 formålspuljer. Der er i de enkelte modeller fra 1998 til 1999 foretaget følgende ændringer: · Datagrundlaget er opdateret · Datagrundlaget på ældreområdet er forbedret · Der er udviklet en ny model på administrationsområ-det. I 1998 blev modellen, som er baseret på forudsigelser af behovet for ydelser i byde-lene, suppleret med et omkostningstillæg som udlignede 85% af forskellen i udgift pr. plads på skole-, dagpasnings- og ældreområdet. Analyser af udgiftsvariationen mellem bydelene på skole- og dagpasningsområdet viser, at anvendelse af om-kostningstillæg, giver en meget begrænset omforde-lingseffekt. Bydelene har som følge heraf ønsket, at der i 1999 anvendes rene model-fordelingsnøgler, suppleret med en form for tilpasningsordning. Økonomiforvaltningen foreslår på denne baggrund, at tilskuddet i 1999 fordeles efter den "rene" tilskudsfordelingsmodel for 1999, suppleret med en tilpasningsordning, som sikrer, at bydelene maksimalt kan få en ændring i tilskuddet fra 1998 til 1999 på 40% af afvigelsen mellem tilskuddet i 1998 og modelresultatet for 1999. Tilpasningsordningen medfører følgende omfordelinger : Bydel Tilpasningsordning (mill. kr.) Indre Østerbro -16,5 Indre Nørrebro 18,8 Kongens Enghave 2,3 Valby -4,6 I alt 0 Beregninger af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser, foretaget på grundlag af tilskuddet i 1998 viser følgende : Afvigelse mellem tilskud 1998 og modelresultat 1999 efter tilpasning (mill. kr.) Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby I alt Tilskud 1998* 589,7 500,7 273,1 793,6 2.157,1 Modelresultat 1999 efter tilpasning 600,7 488,2 271,6 796,6 2.157,1 Gevinst (mill. kr.) 11,0 -12,5 -1,5 3,0 0 Gevinst (procent) 1,9% -2,5% -0,6% 0,4% 0,0% * For at muliggøre en sammenligning er tilskuddet på ældreområdet korrigeret for de ældre, som nu er placeret på den korrekte betalingsbydel. I forbindelse med fastlæggelse af fordelingsnøglerne for budgetåret 2000 vil der blive foretaget en konkret vurdering af behovet for en tilpasningsordning. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Nærværende indstilling indeholder forslag til principper for fordeling af det samlede til-skud til bydelsrådene i 1999 til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse. Størrelsen af det samlede tilskud for 1999 fastsættes i forbindelse med vedtagelse af Køben-havns Kommunes budget. Økonomiudvalget drøftede den 23. juni 1998 et udkast til principper for fordeling af tilskud til forsøgsbydelene i 1999 (Ø205/98). Økonomiudvalget besluttede at sende sagen til høring i bydelene. Indre Østerbro, Indre Nørrebro og Kongens Enghave redegjorde overfor Økonomomiudvalget for deres synspunkter ved sagens behandling den 23. Juni 1998. Efter høring af bydelene fremkommer Økonomiforvaltningen med nærværende indstilling til Økonomiudvalget. I forhold til den indstilling, der blev forelagt Økonomiudvalget den 23. juni 1998 er der i nærværende indstilling foretaget en mindre korrektion i datagrundlaget på skole- og ældreområdet. Korrektionen medfører nedenstående ændringer i modelfordelingsnøglerne på skole- og ældreområdet. Ændring i modelfordelingsnøglerne 1999 som følge af korrektion (Procentpoint) Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby Skoleområdet -0,1 0,2 0,0 -0,1 Ældreområdet -0,1 0,0 0,0 0,1 Korrektionen har lille effekt på det samlede modelfordelingsresultat. I nærværende indstilling er konsekvensen af ovennævnte korrektion på skole- og ældreområdet indarbejdet. Forslaget til fordelingsnøgler for 1999 er baseret på de grundprincipper for finansie-ring af bydelsrådenes opgaver, som er fastsat i bydelsregulativet. Af regulativet fremgår, at "bydelsrådenes virksomhed finansieres gennem tilskud fra Borgerrepræ-sentationen, fastsat efter objektive kriterier. Tilskuddene skal sikre bydelsrådene lige muligheder for at tilgodese borgernes behov" (bydelsregulativerne §16, stk. 1). Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet den 28. august 1997 Magistratens forslag til principper for fordeling af tilskud til bydelsrådene for 1998, samt forslag om, "at modellen for tildeling og fordeling af midler til administration forbedres, så den i større omfang afspejler de forhold, der medfører udgifter til administration" (BF 1997, side 2112-2130). Der blev i 1998 indført et bydelsspecifikt omkostningstillæg, som kompenserer for, at udgifterne pr. plads på skoler, daginstitutioner og på ældreområdet varierer mel-lem bydelene i udlægningssituationen. Medio 1997 fandtes der ikke nærmere analyser, som kunne forklare årsagerne til varia-tionen i bydelenes udgifter. I 1998 blev modellen, som er baseret på forudsigelser af behovet for ydelser i bydelene, derfor suppleret med et omkostningstillæg som ud-lignede 85% af forskellen i udgift pr. plads på skole-, dagpasnings- og ældreområdet. Magistraten gav tilsagn om i forbindelse med de kommende års opdateringer af til-skudsfordelingsmodellen at iværksætte analyser i samarbejde med bydelene, der kan lægges til grund for en vurdering af omkostningstillæggets fremtidige størrelse. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Forslaget til fordelingsnøgler for 1999 er baseret på en videreudvikling af tilskuds-fordelingsmodellen for 1998, som Borgerrepræsentationen tiltrådte den 28. august 1997 (BR 440/97). Arbejdet med udvikling af modellen har været forankret i Udvalget vedrørende Til-skudsfordelingsmodellen, som blev nedsat i august 1997. I udvalget er bydelene re-præsenteret ved økonomichefer og budgetmedarbejdere. Modeludvalget har nedsat en række arbejdsgrupper med henblik på løsning af konkrete opgaver. I arbejdsgrup-perne har deltaget økonomichefer, budgetmedarbejdere og institutionsledere m.m. fra bydelene. Sekretariatsbetjeningen af arbejdsgrupperne er blevet varetaget i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen og bydelene. Tilskudsfordelingsmodellen består af 11 delmodeller, som fordeler 11 formålspuljer. Bilag I indeholder en oversigt over budgetfunktioner fordelt på formålspuljer. For en nærmere beskrivelse af de enkelte modeller henvises til BR 440/97 samt bilag. Delmodellerne kan inddeles i 2 typer. På de udgiftstunge områder, skole-, dagpasnings- og ældreområdet, er tilskudsforde-lingsmodellen baseret på statistiske modeller, som anvendes til at forudsige bydels-borgernes behov for ydelser (ydelsesbehov) i det pågældende budgetår. Det forud-sagte behov for forskellige typer af ydelser ganges med udgiftsvægte, hvorved beho-vet for ydelser kan sammenvejes til en fælles udgiftsenhed. Modelfordelingsnøglen udtrykker bydelenes andel af det vægtede ydelsesbehov (se bilag II). På de resterende budgetområder, hvor det ikke er muligt at henføre forbruget af ydelser til enkelt individer, er der anvendt mere enkle modeller. Her fordeles til-skuddet ud fra kriterier, som indikerer et behov, f.eks. målgruppens størrelse, vejareal, parkareal m.m. Kriterierne, som er anvendt i de enkle modeller, fremgår af bilag II. Der er i modellerne fra 1998 til 1999 foretaget følgende ændringer: · Datagrundlaget er opdateret. Der er anvendt nyeste tilgængelige data om socioøkonomiske forhold m.v. samt be-folkningsprognosetal for 1999 som grundlag for forudsigelse af behovet for ydel-ser. Udgiftsvægtene er opdateret på baggrund af de nyeste regnskabstal, budgettal og aktivitetstal for hele kommunen inkl. bydelene. · Der er anvendt et forbedret datagrundlag på ældreområdet, det vil sige, at den korrekte betalingsbydel nu er fundet for alle ældre på døgninstitution. Alle perso-ner på ældreinstitutioner er nu henført til den bydel, hvor de boede, før de kom på ældreinstitution (betalingsbydelen), · Der er i samarbejde med bydelene udviklet en ny model på administrationsområ-det. I samarbejde med bydelene arbejdes der på at forbedre ældremodellen. Dette arbejde vil først kunne afsluttes ultimo 1998 og danne grundlag for tilskudsfordelingen år 2000. Ny administrationsmodel I 1998 fordelte administrationsmodellen tilskuddet til bydelsadministration og so-cialcentre efter: · udmeldt tilskud til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse · bevillinger til opgaver udlagt ved delegation · befolkningstal · antal medlemmer af bydelsrådet. Der blev desuden givet et grundtilskud på 11,25 mill. kr. til hver bydel. I den foreslåede administrationsmodel for 1999 gives et grundtilskud til hver bydel på 8,988 mill. kr., som dækker udgifter til vederlag til bydelsrådsmedlemmer, ud-gifter til administrationschef og sekretær, udgifter til sekretariatsbetjening af udvalg og til informationsindsats m.m. Desuden indeholder modellen et omkostningstillæg, som kompenserer bydelene for deres faktiske udgifter til husleje på socialcentrene i udlægningssituationen. Fordelingen af midler til administration af de delegerede områder fastsættes efter følgende kriterier: · antal enlige kontanthjælpsmodtagere med børn · antal børn, der undervises i specialklasser · antal ikke-forsikrede, der er berørt af ledighed · antal personer, der modtager flygtningebistand · antal personer, der modtager kontanthjælp · antal personer, der modtager sygedagpenge · antal folkepensionister · antal modtagere af sygesikringsydelser · antal personer, der modtager førtidspension · andel af førtidspensionister af bydelens befolkningsgrundlag. Fordelingen af midler til administration af opgaver udlagt til selvstændig varetagelse fastsættes efter følgende kriterier: · antal normalklasseelever · antal specialklasseelever · antal to-sprogede elever · antal børn, 0-9 år · antal personer over 70 år. For en nærmere beskrivelse af administrationsmodellen se bilag III. De rene modelfordelingsnøgler Af nedenstående oversigt fremgår de rene modelfordelingsnøgler for 1999. På bib-lioteksområdet og administrationsområdet er modelfordelingsnøglerne suppleret med et grundtilskud samt med en kompensation for socialcenterhusleje, som fordeles forlods. Grundtilskuddene dækker grundomkostninger, som alle bydele har uanset bydelens størrelse. Modelfordelingsnøgler 1999 Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby I alt Skoleområdet 24,4% 24,1% 9,5% 42,0% 100,0% Dagpasning 31,9% 22,9% 9,0% 36,2% 100,0% Ældreområdet 28,9% 18,1% 16,1% 36,9% 100,0% Sundhedsforanstaltninger for børn og unge 29,8% 25,4% 10,3% 34,5% 100,0% Klubber og Ungdoms-skole 26,0% 23,5% 9,1% 41,4% 100,0% Biblioteker* 34,6% 22,9% 11,0% 31,5% 100,0% Kulturstøtte 33,3% 22,5% 11,2% 33,0% 100,0% Medborgerhuse m.v. 33,3% 22,5% 11,2% 33,0% 100,0% Gader og veje 31,2% 34,3% 10,4% 24,1% 100,0% Parker 17,7% 27,1% 13,9% 41,3% 100,0% Administration** 25,2% 25,8% 13,5% 35,5% 100,0% * Grundtilskud ** Grundtilskud og kompensation for socialcenterhusleje Grundtilskud og kompensation for socialcenterhusleje (1.000 kr.) Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby I alt Grundtilskud – biblio-teksområdet 1.000 1.000 1.000 1.000 4.000 Grundtilskud – admini-strationsområdet 8.988 8.988 8.988 8.988 35.953 Kompensation for social-centerhusleje 2.543 2.915 2.274 5.132 12.864 Af nedenstående tabel fremgår med udgangspunkt i tilskuddet for 1998 afvigelsen mellem tilskuddet i 1998 og modelresultatet 1999, beregnet ud fra den rene modelforde-lingsnøgle 1999 inkl. grundtilskud og kompensation for socialcenterhusleje. Afvigelse mellem model 1998 og model 1999 uden tilpasning (1.000 kr.) Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby I alt Skoleområdet 10.754 -8.902 -2.606 753 0 Dagpasning 17.044 -15.069 3.922 -5.897 0 Ældreområdet* 1.841 -2.003 -5.641 5.802 0 Sundhedsforanstaltninger for børn og unge 186 -233 -24 70 0 Klubber og Ungdoms-skole -24 -168 -79 271 0 Biblioteker 261 -170 138 -229 0 Kulturstøtte 0 0 1 0 0 Medborgerhuse m.v. -2 -11 14 -2 0 Gader og veje 0 -13 14 -1 0 Parker 2 -2 1 -1 0 Administration -2.575 -4.704 455 6.824 0 I alt 27.489 -31.275 -3.806 7.592 0 * korrigeret for nyt datagrundlag Det fremgår af tabellen, at anvendelse af de rene modelfordelingsnøgler vil medføre en reduktion i Indre Nørrebros og Kongens Enghaves tilskud fra 1998 til 1999 på henholdsvis 31,3 og 3,8 mill. kr., mens Indre Østerbro og Valby får en stigning på henholdsvis 27,5 og 7,6 mill. kr. Af nedenstående tabel fremgår, hvor stor en del af ændringen i modellen fra 1998 til 1999, der skyldes effekten af den nye administrationsmodel og effekten af opdate-ring af datagrundlaget for modellen. Modellen er opdateret på grundlag af den de-mografiske og socioøkonomiske udvikling i bydelene. Derudover er der foretaget en opdatering af udgiftsvægtene, som anvendes til at omregne behovet for ydelser til et udgiftsbehov. Effekt af ny administrationsmodel og opdatering af modellen (1.000 kr.) Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby Ændring i model fra 1998 til 1999 27.489 -31.275 -3.806 7.592 Heraf effekt af ny administrations-model -2.575 -4.704 455 6.824 Heraf effekt af opdatering 4.158 4.397 -4.516 -4.040 Den resterende afvigelse mellem model 1998 og den rene model for 1999 afspej-ler, at der i 1998 blev anvendt omkostningstillæg. Omkostningstillæg I 1998 blev fordelingsmodellerne på skole-, dagpasnings- og ældreområdet suppleret med et omkostningstillæg, som kompenserer bydelene for 85% af deres merudgifter pr. plads, set i forhold til den gennemsnitlige udgift pr. plads på Indre Østerbro, som havde den laveste gennemsnitspris på alle 3 områder. Det blev samtidig besluttet, at der i samarbejde med bydelene skulle iværksættes analyser af variationen i udgifterne pr. plads mellem bydelene (BR 440/97). På grundlag af analyserne skulle der foretages en vurdering af omkostningstillæggenes fremtidige størrelse. Bydelene skulle alene kompenseres for merudgifter som følge af objektive forhold, de ikke kunne påvirke, f.eks. bygningsmæssige forhold. Der foreligger nu analyser af udgiftsvariationen mellem bydelene på skole- og dag-pasningsområdet, som er foretaget i samarbejde med bydelene. Analyserne tager ud-gangspunkt i institutionernes budgetter og regnskaber for 1996, før bydelsforsøget gik i gang, og er koncentreret om objektive forhold, som bydelene ikke kan påvirke. Arbejdet er dokumenteret i rapporter, som fremlægges. Analyserne på skoleområdet viser, at forskelle i antallet af timer pr. normalklasse-elev (klassekvotienterne) og forskelle i antallet af specialcenter-, læseholds- samt behovstimer pr. elev kan forklare dele af udgiftsvariationen. Analyserne på daginstitutionsområdet viser, at forskelle i institutionernes størrelse, bygningsmæssige forhold samt forekomsten af særlige institutioner, f.eks. udflytter-børnehaver, kan forklare dele af udgiftsvariationen. Analyserne på skole- og dagpasningsområdet viser, at der ikke i budgetlægningen før forsøget er taget hensyn til eventuelle kumulative effekter, f.eks. at udgifterne pr. barn stiger ekstraordinært meget ved forekomst af en stor gruppe børn med særlige behov. Det er vanskeligt at vurdere den udgiftsmæssige virkning af eventuelle ku-mulative effekter. Der kan også være stordriftsfordele forbundet med en samling af f.eks. børn med særlige behov. Omkostningstillæg fastsat på baggrund af de foretagne analyser medfører en betyde-lig mindre omfordeling mellem bydelene end de teknisk fastsatte omkostningstillæg i 1998. Af nedenstående tabel fremgår afvigelsen mellem det omfordelte tilskud som følge af henholdsvis tillæg 1998 og tillæg fastsat udfra analyserne. Skole- og dagpasningsområdet (1998 kr.) Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby I alt Omfordelt tilskud som følge af omkost-ningstillæg 1998 -22.494 24.255 -3.542 1.780 0 Omfordelt tilskud som følge af omkost-ningstillæg fastsat udfra analyserne * 1.899 1.479 869 -4.248 0 Afvigelse mellem omfordelt tilskud 1998 og omfordelt tilskud udfra analyserne 24.393 -22.776 4.411 -6.028 0 * Det omfordelte tilskud er her beregnet ved at sammenholde omkostningstillæggene, fastsat ud fra ana-lyserne, med et tilsvarende tilskud fordelt efter model 1998. Bydelene har samlet givet udtryk for, at den rene tilskudsfordelingsmodel suppleret med omkostningstillæg, fastsat udfra analyserne, giver et fordelingsresulat, som vil medføre så store ændringer i tilskuddet fra 1998 til 1999, at bydelene ikke vil have mulighed for at tilpasse sig tilskudsniveauet for 1999. Bydelene peger derfor på, at tilskudsfordelingsmodellen for 1999 suppleres med en form for tilpasningsordning. Indførelse af omkostningstillæg fastsat ud fra analyserne vil øge modellens kom-pleksitet. Desuden vil vedligeholdelse af registre over oplysninger til brug for bereg-ning af tillæggene kræve betydelige administrative ressourcer både i bydelene og i Økonomiforvaltningen og de øvrige forvaltninger i BR-kommunen. Set i lyset af tillæggenes ringe omfordelingseffekt og de ovenfor nævnte ulemper, der knytter sig til omkostningstillæggene, foreslår Økonomiforvaltningen, at der ikke arbejdes videre med omkostningstillæggene. Udvalget vedrørende Tilskudsfordelingsmodellen finder, at man ikke ved yder-ligere analyser vil kunne nå længere med belysning af variationen i udgiftsniveauer-ne. Status på arbejdet med bydelenes tilskudsrammer Der er nu skabt klarhed om flere af de elementer i beregningen af bydelenes til-skudsrammer, som har været drøftet med bydelene. Bydelene har, i den såkaldte "hvidbog" (maj 1997), rejst en række spørgsmål til be-regningen af formålspuljerne, som blev fastsat med udgangspunkt i budgettet for 1996. Beregningerne af de enkelte formålspuljer er gennemgået i arbejdsgrupper med repræsentanter fra bydelene, fagforvaltningerne og Økonomiforvaltningen. På baggrund af dette arbejde blev der foretaget en række korrektioner af tilskudsram-merne for 1997 (BR 499/97 og 765/97). På ældreområdet har der været en række problemer med at registrere brugerne af æl-dreinstitutioner på oprindelig bopælsbydel (betalingsbydel). I maj 1998 blev korri-gerede lister over ældreinstitutionsbrugerne fordelt på betalingsbydele, sendt til hø-ring i bydelene. Herefter er den korrekte betalingsbydel identificeret for alle ældre på døgninstitution. Det korrigerede datagrundlag indgår nu i modellen for 1999 og danner grundlag dels for udskrivning af regninger for køb og salg af pladser i 1999 og dels for beregning af formålspuljen på ældreområdet for 1999. Omkostningstillægget blev indført ud fra en antagelse om, at der fandtes objektive grunde, som kunne forklare variationen i udgifterne mellem bydelene. Budgetanaly-serne viser, at der ikke er stor variation i bydelenes omkostningsniveau på de insti-tutionsrelaterede udgifter. Variationen kan formentlig henføres til fordeling af cen-trale puljer til vedligeholdelse, vikarer m.m. og til fordeling af driftsmidler til nye plad-ser i udlægningssituationen samt til variation i serviceniveauet forud for udlægning af opgaverne. Derudover kan afvigelsen afspejle, at der fortsat er behov for, i samarbejde med by-delene, at arbejde videre med udvikling af tilskudsfordelingsmodellen. Tilpasningsordning Det foreslås, at tilskuddet i 1999 fordeles efter den rene tilskudsfordelingsmodel for 1999, suppleret med en tilpasningsordning, som sikrer, at bydelene maksimalt kan få en ændring i tilskuddet fra 1998 til 1999 på 40% af afvigelsen mellem tilskuddet i 1998 og modelfordelingsresultatet i 1999. Tilpasningen beregnes på grundlag af det udmeldte tilskud i 1998, korrigeret for ældreområdet. På ældreområdet er det udmeldte tilskud 1998 korrigeret for den budgetmæssige virkning af, at der i 1999 anvendes et opdateret datagrundlag, hvor alle ældre på døgninstitution er henført til den korrekte betalingsbydel. Denne korrektion af det udmeldte tilskud for 1998 foretages for at gøre det muligt at sammenligne modelfor-delingsresulatet for 1999, baseret på det nye datagrundlag, og tilskuddet for 1998. Puljen på ældreområdet er i budgetforslaget for 1999 øget med 21,7 mill.kr. (1999 p/l) som følge af det nye datagrundlag (Ø238/98). Det fremgår af tabellen, at tilpasningsordningen bevirker, at det rene modelforde-lingsresultat opreguleres og nedreguleres (-) med følgende beløb: Bydel Tilpasningsordning (1.000 kr.) Indre Østerbro -16,5 Indre Nørrebro 18,8 Kongens Enghave 2,3 Valby -4,6 I alt 0 Størrelsen af det samlede tilskud til bydelene for 1999 fastlægges i forbindelse med vedtagelse af Københavns Kommunes budget for 1999. Tilskuddet fordeles efter de rene modelfordelingsnøgler suppleret med tilpasningsordningen. Fordeling af eventuelle tillægsbevillinger hen over året, foretages mellem bydelene ud fra de rene modelfordelingsnøgler for 1999. Beregninger af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser foretaget på grundlag af tilskuddet for 1998 viser, at anvendelse af fordelingsnøglerne suppleret med tilpasningsordningen indebærer, at Indre Østerbro og Valby får en gevinst på henholdsvis 11,0 og 3,0 mill. kr., mens Indre Nørrebro og Kongens Enghave får et tab på henholdsvis 12,5 og 1,5 mill. kr., jf. nedenstående tabel. Afvigelse mellem tilskud 1998 og modelresultat 1999 efter tilpasning (1.000 kr.) Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby I alt Tilskud 1998 589.733 500.675 273.064 793.643 2.157.115 Modelresultat 1999 617.222 469.400 269.258 801.235 2.157.115 Tilpasning -16.500 18.800 2.300 -4.600 0 Modelresultat 1999 efter tilpasning 600.722 488.200 271.558 796.635 2.157.115 Afvigelse 10.989 -12.475 -1.506 2.992 0 Afvigelse i % 1,9% -2,5% -0,6% 0,4% 0,0% * For at muliggøre en sammenligning er tilskuddet på ældreområdet korrigeret for de ældre, som nu er placeret på den korrekte betalingsbydel. Økonomi - Høring Indstillingen er sendt til høring i forsøgsbydelene den 7. juli 1998, i henhold til §8, stk. 1 i bydelsregulativerne samt Økonomiudvalgets beslutning den 23. juni 1998. ./. Bydelene har afgivet vedlagte høringssvar. Nedenfor fremhæves i kort form bydelenes bemærkninger og Økonomiforvaltningens kommentarer hertil. Kongens Enghave: Kongens Enghave bemærker, at bydelens holdning ligger tæt op af den indstilling, som fremlægges for Økonomiudvalget. Kongens Enghave er enig i, at modelfordelingsnøglen lægges til grund, at der indføres en tilpasningsordning på 40 pct., og at Økonomiforvaltningen i samarbejde med bydelene videreudvikler/forenkler tilskudsfordelingsmodellen. Kongens Enghave finder det glædeligt og tiltrængt, at ældremodellen forbedres, og peger på problemstillinger vedrørende modellen, herunder køb og salg af pleje. Bydelen henviser til de problemer, som bydelen generelt oplever på området. Kommentar: Ældremodellen er – ligesom modellerne for skoleområdet og dagpasningsområdet – en individ-baseret model. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at forudsige behovet for ydelser på ældreområdet. Der er i øjeblikket bestræbelser på at forbedre ældremodellen. De fire bydele deltager i dette arbejde, og har tilsluttet sig tidsplanen for arbejdet, der indebærer, at modellen forventes at kunne lægges til grund for tilskudsudmeldingen i år 2000. Valby: Valby finder, at der i forhold til tilskudsfordelingsmodellen for 1998 er sket væsentlige forbedringer af modellen for 1999, men at der fortsat skal arbejdes med videreudvikling af modellen. Valby kan tilslutte sig, at modellen anvendes ved fordelingen af tilskud til bydelene med den anførte tilpasningsordning. Valby ønsker, at modellen anvendes på alle 15 bydele med henblik på at teste modellens validitet, samt at der foretages en analyse af tilskudsfordelingsmodellens evne til at beregne virkningen af en modsatrettet demografisk udvikling mellem bydelene. Endvidere ønsker Valby en analyse af konsekvenserne af at inddrage kapacitetshuslejen i modellen. Valby har endvidere bemærkninger til ældreområdet. Der henvises til punktet under Kongens Enghave. Kommentar: En analyse på 15 bydele er meget ressourcekrævende, da den fordrer, at der laves "basisbudgetter" på alle 15 bydele. Økonomiforvaltningen vurderer, at de ressourcer, som denne øvelse ville kræve, bedre kan anvendes på at udvikle den eksisterende tilskudsfordelingsmodel i samarbejde med bydelene. Der er tidligere fortaget en 15 bydelsberegning dels på de 4 forsøgsbydele og dels på de 11 bydele under ét. Beregningen er drøftet med bydelene og har været forelagt Strukturudvalget. Tilskudsfordelingsmodellen forudsiger et behov for ydelser ud fra udviklingen i borgernes demografiske og socioøkonomiske karakteristika. Modellen tager således højde for den demografiske udvikling derved, at de bydele, som forventes at få det største behov, får den største del af puljen. Tilskudsfordelingsmodellen giver et gennemsnitligt huslejetilskud pr. bruger inden for hver ydelsestype. Huslejen indgår i vægtningen, når modellen beregner det forventede udgiftsbehov. Når det beregnede behov stiger får bydelen også øget tilskud til husleje, og når det beregnede behov mindskes, reduceres tilskuddet til husleje. Økonomiforvaltningen finder, at huslejetilskuddet fortsat bør følge behovet, hvorved bydelene bevarer det nuværende incitament til at sikre optimal udnyttelse af lokalerne. Indre Østerbro: Indre Østerbro er enig i, at den rene model anvendes med en tilpasningsordning. Indre Østerbro anbefaler, at tilpasningen sker med 40 pct. i 1999, 70 pct. i 2000 og 100 pct. i 2001. Indre Østerbro bydelsråd har den opfattelse, at omfordelingen i 1999 ikke må være mindre end 40 pct. Indre Østerbro har bemærkninger vedrørende ældremodellen samt beregninger på 15 bydele. Der henvises til punkterne ovenfor under Kongens Enghave og Valby. Kommentar: Økonomiforvaltningen anbefaler, at der ikke på forhånd tages stilling til forløbet af tilpasningsordningen, men at tilpasningsordningen vurderes konkret hvert år. Det forudsættes, at den rene model på sigt får større vægt, i takt med at modellen udvikles. Indre Nørrebro: Indre Nørrebro bemærker, at modellen er behæftet med en række problemer samt at modellen ikke giver lige mulighed for at yde borgerne i København et ensartet serviceniveau, hvilket er i strid med de oprindelige hensigter og vedtægter. Indre Nørrebro bydel mener, at tilskudsfordelingsmodellen tager færre socioøkonomiske hensyn end budgetfordelingsmodellerne, som anvendes af fagforvaltningerne i Københavns Kommune. Indre Nørrebro ønsker, at de bydele, som ved bydelsforsøgets start havde en dyrere drift, også skal have et højere tilskud pr. ydelse, mens bydele, som havde lave driftsomkostninger, skal have et lavere tilskud pr. ydelse. Indre Nørrebro mener, at forskellen i udgiftsniveauerne skal fastholdes, fordi forskellen skyldes objektive forhold, som bydelene ikke kan påvirke. Indre Nørrebro bemærker, at det strider mod den aftale, som de fire forsøgsbydele har fremlagt for Økonomiudvalget, at ældremodellen er medregnet i tilpasningsordningen. Indre Nørrebro har en række bemærkninger vedrørende ældremodellen, 15 bydelsberegning, demografi samt husleje. Der henvises til kommentarerne i afsnittene under de øvrige bydele. Kommentar: Økonomiforvaltningen er af den opfattelse, at der i videst muligt omfang indgår socioøkonomiske kriterier i tilskudsfordelingsmodellen. Kriterierne er valgt på grundlag af hypoteser om sammenhæng mellem kriteriet og behovet der skal beskrives. Hypoteserne er efterfølgende testet for om den forventede sammenhæng kan eftervises statistisk. I det omfang kriterier i fagforvaltningernes budgetmodeller ikke indgår i den nuværende model, kan det enten skyldes, at kriterierne ikke opfylder kravet om upåvirkelighed, eller at kriterierne ikke kan henføres til enkelt-individer (CPR-nr.) og indgå i modellens datagrundlag. Vedrørende forskelle i bydelenes udgifter skal Økonomiforvaltningen pege på de analyser af variationen i udgiftsniveauet på folkeskole- og dagpasningsområdet, som er foretaget i arbejdsgrupper med repræsentanter fra alle fire bydele. Det blev i Udvalget vedrørende Tilskudsfordelingsmodellen konkluderet, at der på grundlag af budgetanalyserne ikke var belæg for at videreføre omkostningstillæggene, idet analyserne afkræftede hypotesen om, at forskellene i bydelenes gennemsnitspriser hovedsageligt kan henføres til objektive forhold. Økonomiforvaltningen finder, at tilpasningsordningen skal defineres i forhold til den samlede model. Konsekvensen for byrdefordelingen bydelene imellem af indstillingens tilpasningsordning indebærer, at Indre Nørrebro taber 12,5 mill. kr., hvilket ligger tæt op af bydelenes oprindelige aftale, jf. bilag IV. Med baggrund i Indre Nørrebros bemærkninger, er der efter forelæggelsen af indstillingen for Økonomiudvalget den 23. juni 1998, konstateret mindre fejl i beregningernes datagrundlag, der påvirker fordelingsnøglen for folkeskoleområdet og ældreområdet. Som følge heraf er fordelingsnøglerne berigtiget. Konsekvenserne heraf er marginale. Andre konsekvenser - BILAG VEDLAGT Bilag I: Oversigt over budgetfunktioner fordelt på formålspuljer Bilag II: Oversigt over de 11 delmodeller Bilag III: Forslag til ny administrationsmodel. Bilag IV: Fælles henvendelse fra bydelene vedr. principper for tilskudsfordelingen i 1999. Bydelenes høringssvar. I Borgerrepræsentationens læseværelse er fremlagt rapporterne fra arbejdsgrupperne vedrørende budgetanalyser på skole- og dagpasningsområdet. Kurt Bligaard Pedersen /Paul Sax Møller J.nr. Ø242/98 KF 160/98 Indstilling om driftstilskud til Club Danmark Hallen INDSTILLING I denne sag indstiller Kultur- og Fritidsforvaltningen, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at det indstilles til Borgerrepræsentationen, at der i 1998 ydes et særligt tilskud på 114.000 kr. til Club Danmark Hallen. Budgetmæssig dækning kan anvises på Kultur- og Fritidsforvaltningens konto 3.74 vedr. lokaletilskud. at der fremover ydes et særligt tilskud på 342.000 kr. årligt til Club Danmark Hallen. Beløbet finansieres i 1999 af Kultur- og Fritidsforvaltningens konto 3.74 vedr. lokaletilskud, hvorfra tilskuddet budgetteknisk overføres til en særlig konto under Biblioteker og Fritid. at der indgås en driftsaftale mellem FOS, som administrerer tilskudsmidlerne, og KI, som administrerer Club Danmark Hallen og forestår timefordelingen i hallen. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 6. august 1998: Tiltrådt ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført." RESUMÉ Club Danmark Hallen forventes at kunne tages i brug september 1998. Efter aftale med Københavns Kommune er der oprettet en erhvervsdrivende fond, der er ejer af hallen. Fonden har indgået aftale med KI om, at KI varetager den daglige drift og administration af hallen. KI har i foråret 1998 foretaget en foreløbig fordeling af haltimer til brugerne og har i denne forbindelse kontaktet FOS vedr. tilskud til folkeoplysningskredse i hallen samt spørgsmålet om definition af hallen som en eller flere haller. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Club Danmark Hallen (tidligere benævnt Multihallen i Valby) er af Folkeoplysningsudvalget i efteråret 1996 indstillet som tilskudsberettiget hal under folkeoplysningsloven og efterfølgende godkendt af BR. På denne baggrund har BR i budget 1998 indarbejdet en forhøjelse på 150.000 kr. i budgetrammen for driftstilskud til private lokaler under folkeoplysningsområdet. Københavns Kommune har bidraget med et tilskud på 9 mio. kr. til etablering af Club Danmark Hallen. Herudover bidrager DBU (Dansk Boldspil Union) med 5 mio. kr., Team Danmark med 1,5 mio. kr., DIF (Danmarks Idræts Forbund) med 0,8 mio. kr., medens Lokale- og Anlægsfonden har givet lånegaranti på ca. 13,7 mio. kr. Efter aftale med Københavns Kommune er der oprettet en erhvervsdrivende fond, der står som ejer af hallen. Fonden har indgået en aftale med KI om, at KI har ansvar for den daglige drift og administration af hallen, herunder fordeling af haltimer, mod en årlig ydelse fra fonden. Hallen er således en privat hal, hvor FOS efter de almindelige regler i folkeoplysningsloven skal yde driftstilskud til de folkeoplysende kredse, der ønsker at anvende hallen. Hallen tages i brug den 19. september 1998. KI har i foråret 1998 foretaget en foreløbig fordeling af haltimer til brugerne og har på denne baggrund anmodet FOS om beregning af driftstilskud til de folkeoplysningskredse, der har søgt timer i hallen. Club Danmark Hallen rummer et overdækket areal på 13.500 kvm., der indeholder 1 fodboldbane med kunstgræs, som kan opdeles i to 7-mandsbaner til ungdomshold. Dette område kan desuden anvendes til bl. a. hockey og bueskydning. I hver ende af hallen etableres 2 områder til atletik med mulighed for højde-, længde-, stang- og trespring, kuglestød, 60 m løbebane, samt træningsanlæg til diskos-, spyd- og hammerkast. Herudover etableres en 400 m rundløbebane. KI har oprindeligt beregnet driftstilskuddet til folkeoplysningskredse i hallen til 250.000 kr. årligt. Dette har ligget til grund for Folkeoplysningsudvalgets indstilling om at gøre hallen støtteberettiget efter folkeoplysningsloven og forhøjelsen af driftsrammen i FOS, jf. ovenfor. I forbindelse med fordelingen af haltimer i Club Danmark Hallen i foråret 1998 har KI opstillet et driftsbudget for hallen, hvoraf det fremgår, at KI har beregnet nødvendige indtægter vedr. haludlejning til idrætten på 745.000 kr. årligt, og at 70% af haltiden tildeles FOS-kredse. Indtægter fra FOS-kredse ved haludlejning skulle således ifølge KI's driftsbudget udgøre 70% af 745.000 kr. svarende til 522.000 kr. FOS dækker imidlertid efter sine retningslinier højst 75% af en maksimal sats fastsat af Undervisningsministeriet på 163 kr. pr. haltime, hvilket i dette tilfælde beløber sig til 110.000 kr. Som grundlag for beregningen af tilskuddet på 110.000 kr. defineres Club Danmark Hallen som 3 haller, idet de 2 atletikanlæg og fodboldbanen kan adskilles fra hinanden ved en mobil skillevæg, hvorved de kan anvendes samtidig af flere brugere. Herudover tilføres selve hallen et særligt tilskud på 342.000 kr. med det formål at dække en vis del af omkostningerne ved hallens drift, hvorved klubbernes udgifter ved at bruge hallen reduceres. Hertil indgås en driftsaftale mellem FOS, som administrerer tilskuddet, og KI, som administrerer hallen og forestår timefordelingen. Det særlige haltilskud udløses i forbindelse med alle de kredse og andre foreninger, som har børn og unge i hallen, hvor de ikke har 10% deltagere på 25 år eller derover i den konkrete aktivitetstime i hallen. Tilskuddet nedbringer således de pågældende kredses og foreningers halleje for disse timer. Det særlige haltilskud finansieres i 1998 og 1999 af lokaletilskudskontoen inden for den nuværende budgetramme og administreres af FOS. Økonomi Det almindelige driftstilskud til FOS-kredse i Club Danmark Hallen på forventet ca. 110.000 kr. årligt kan holdes inden for den nuværende ramme til lokaletilskud. I 1998 udgør tilskuddet 4/12 af de 110.000 kr. For det særlige haltilskud på forventet ca. 342.000 kr. årligt anvises der i 1999 kassemæssig dækning inden for Kultur- og Fritidsforvaltningens ramme på konto 3.74 vedr. lokaletilskud. Budgetteknisk placeres tilskuddet på en særlig konto under Biblioteker og Fritid. I 1998 udgør det særlige tilskud 4/12 af de 342.000 kr., som ligeledes finansieres af lokaletilskudskontoen. Idet det erindres, at budget 1998 indeholder en forhøjelse af rammen på 150.000 kr. vil Kultur- og Fritidsforvaltningen i forbindelse med forslag til budget 2000 - på baggrund af erfaringerne med administrationen af tilskuddet i 1998 og 1999 - vurdere behovet for at fremlægge forslag til forhøjelse af rammen. Høring Der er ikke foretaget høringer BILAG VEDLAGT Ingen Ida Munk /Knud Langberg J.nr. Ø214/98 KF108/98 Indstilling om KI og KUCs fremtidige status INDSTILLING OG BESLUTNING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at vedlagte materiale fra henholdsvis KI's bestyrelse og KUC's bestyrelse drøftes, at Kultur- og Fritidsudvalget på denne baggrund beslutter at KI og KUC fortsætter som selvejende institutioner, med en organisatorisk placering i driftsenheden Biblioteker og Fritid, samt at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at det indstilles til Borgerrepræsentationen, at KUC's forslag til nye vedtægter vedtages, dog således, at § 11, stk. 1 og 2 samt § 12, stk. 2, andet afsnit, formuleres som følger: § 11, stk. 1: Kultur- og Fritidsudvalget udmelder en budgetramme over for KUC, der fremsender et af bestyrelsen godkendt budgetforslag for det følgende budgetår. KUC's udarbejdelse og fremsendelse af budgettet følger samme tidsplan, som gælder for Kultur- og Fritidsforvaltningens øvrige budgetansvarlige institutioner. Budgettet skal godkendes af Kultur- og Fritidsudvalget. Stk. 2. Det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab indsendes til Kultur- og Fritidsudvalget ifølge samme tidsplan, som gælder for Kultur- og Fritidsforvaltningens øvrige budgetansvarlige institutioner. § 12, stk. 2, andet afsnit: Nærværende vedtægter afløser de hidtil gældende vedtægter af 17. juni 1994 og træder i kraft dagen efter Borgerrepræsentationens godkendelse. I mødet den 29. maj 1998 vedtog udvalget følgende formuleringer i KUC´s nye vedtægter: § 11, stk. 1: Kultur- og Fritidsudvalget udmelder en budgetramme over for KUC, der fremsender et af bestyrelsen godkendt budgetforslag for det følgende budgetår. KUC's udarbejdelse og fremsendelse af budgettet følger samme tidsplan, som gælder for Kultur- og Fritidsforvaltningens øvrige budgetansvarlige institutioner. Budgettet skal godkendes af Kultur- og Fritidsudvalget. Stk. 2. Det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab indsendes til Kultur- og Fritidsudvalget ifølge samme tidsplan, som gælder for Kultur- og Fritidsforvaltningens øvrige budgetansvarlige institutioner. Efter en fornyet drøftelse vedtog udvalgets flertal - Finn Rudaizky (A), Karin Storgaard (A), Mona Heiberg (A), Kaja Jacobsen (F), Martin Günter (F) og A. Ben Haddou (D) - forvaltningens indstilling i øvrigt. For følgende forslag (stillet af Jens Kjær Christensen (Ø)): 1. Frem til 1. januar 2000 gennemføres følgende: · KUC ´s idrætsfaciliteter overgår til administration af KI · Medborgerhuse og musikhuse integreres administrativt i Kultur- og Fritidsforvaltningen. 2. KUC´s ressourcer overføres til Kultur- og Fritidsforvaltningen, som efterfølgende indgår en driftskontrakt med KI vedrørende KUC´s Idrætsanlæg. 3. Brugerprofilen på KUC´s idrætsanlæg skal via driftskontrakten fastholdes. 4. Brugerindflydelsen på KUC´s idrætsanlæg skal via driftskontrakten fastholdes 5. I afviklingsperioden frem til 1. januar 2000 ledes KUC af en bestyrelse som foreslået med den ændring, at BR vælger 7 repræsentanter til bestyrelsen. stemte H. Thustrup Hansen (C ), Helle Sjelle (C ), Bo Hindkjær Pedersen (O), Leslie Arentoft (V) og Jens Kjær Christensen (Ø). ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag om nye vedtægter for KUC vedtages af Borgerrepræsentationen." SAGSBESKRIVELSE I forbindelse med den nyligt overståede ændring af Københavns styre og forvaltningernes indretning opstod der diskussion om, hvorvidt KI og KUC skulle fortsætte uændrede som selvejende institutioner med egne bestyrelser. I Strukturudvalget blev det besluttet, at sagen burde tages op i Kultur- og Fritidsudvalget for nærmere at få drøftet, hvorvidt der skulle ske en kommunalisering af de to institutioner, eller om de skulle fortsætte uændret. Sagen har været drøftet ivrigt i de to institutioners bestyrelser, og forvaltningen har bedt om at få udarbejdet vedlagte to redegørelser, som nærmere præciserer KI's og KUC's synspunkter. Som det fremgår, ønsker begge institutioner en uændret videreførelse af deres status. KUC anfører dog, at man også kunne tænke sig status som en selvejende privat institution, ligesom KI. Alternativt ønsker KUC at fastholde sin status som en selvejende kommunal institution. De to redegørelser fremlægges til udvalgets overvejelse. Kultur- og Fritidsforvaltningens indstilling i sagen er, at det i betragtning af det korte tidsrum (ca. tre år) inden de to organisationer i forbindelse med en drøftelse af bydelenes fremtidige rolle og arbejdsområder atter kommer i fokus, næppe nu er tilrådeligt at foretage dybtgående ændringer. Hertil kommer det forhold, at ændring af ejerskabet til såvel KI´s anlæg som de af KUC administrerede anlæg vil medføre stempelafgifter m.v. på et millionbeløb. Der er i øvrigt netop nu ved at blive udarbejdet en driftskontrakt med KI samt en forlængelse af en allerede eksisterende driftskontrakt med KUC. De to forslag til kontrakter vil senere blive forelagt udvalget. Økonomi Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Høringer Der er ikke foretaget høringer. BILAG Materiale af 22. april 1998 fra KI (tidligere udsendt) Materiale af 28. april 1998 fra KUC (tidligere udsendt) Notat af 4. juni 1998 Ida Munk /Knud Langberg J.nr. Ø213/98 KF097/98 Indstilling om Idrætspolitisk Redegørelse INDSTILLING OG BESLUTNING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at den idrætspolitiske redegørelse efter høringerne ændres på side 4, som det fremgår af bilaget, og at redegørelsen herefter indstilles til Borgerrepræsentationens godkendelse. Udvalget tiltrådte indstillingen ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende redegørelse godkendes af Borgerrepræsentationen, idet de i redegørelsen opstillede økonomiske udgifter i forbindelse med handlingsplan og den prioriterede liste over nyanlæg for 1999 forudsættes afholdt inden for rammerne af det budget for 1999 som Borgerrepræsentationen beslutter for Kultur- og Fritidsudvalget. Økonomiudvalget skal henlede opmærksomheden på, at renoveringen af Østerbro Svømmehal i Idrætspolitisk Redegørelse er fastsat til 38,0 mill. kr. Kultur- og Fritidsforvaltningen har i brev af 30. juni 1998 oplyst Økonomiforvaltningen om, at anlægsomkostningerne ved en renovering af Østerbro Svømmehal vil beløbe sig til 80,0 mill. kr., mens kapitalbehovet opgøres til 63,4 mill. kr. Differencen skyldes at driftsbesparelserne ved lukningen af Østerbro Svømmehal på i alt 22,8 mill. kr. i perioden 1998-2001 og 4 mill. kr. fra bevillingen i 1998 til betonrenovering af svømmehaller fratrækkes anlægsomkostningerne og driftsudgifterne ved vinteråbning i Fælledbadet i perioden 1998-2001 på i alt 10,2 mill. kr. tillægges anlægsomkostningerne, hvorved et samlet kapitalbehov på 63,4 mill. kr. fremkommer." SAGSBESKRIVELSE Baggrund I maj måned 1997 holdt daværende borgmester Jens Johansen en idrætskonference med deltagelse fra alle sider af det københavnske idrætsliv. Efter konferencen blev vedlagte redegørelse udarbejdet som en opfølgning og tilbagemelding til det københavnske idrætsliv. Opmærksomheden henledes særligt på side 10, som indeholder et forslag til handlingsplan, og siderne 21-28, som indeholder forvaltningens prioriterede liste over forslag til nyanlæg og renoveringer. Økonomi Både handlingsplanen og den prioriterede liste indeholder økonomiske oversigter over de enkelte projekters omkostninger. Det er i høj grad op til prioriteringen i forbindelse med budgetåret 1999 samt de følgende finansår, hvordan og i hvilken takt det enkelte forslag kan realiseres. Opmærksomheden henledes på, at projektet Valdemarsgade (Fabrikken) eventuelt kan realiseres allerede i indeværende år, såfremt udvalg og Borgerrepræsentation beslutter at anvende det resterende beløb fra idrætspuljen 1998 hertil. Høringer Se vedlagte oversigt over høringssvar. Ida Munk /Knud Langberg Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Rådhuset, den 26. august 1998 J.nr. Ø248/98 U83/98 (10.101-88/98) Kapitalbevilling til opsætning af pavillonbygning på Christianshavns Skole. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der gives en kapitalbevilling på 1,6 mill. kr. til køb og opstilling af en undervisningspavillon på Christianshavns Skole. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 19. august 1998: Udvalget tiltrådte Forvaltningens indstilling. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende forslag søges gennemført med den foreslåede kapitalbevilling." RESUMÉ På grund af manglende lokalekapacitet på Christianshavns Skole søges om kapitalbevilling til køb og opstilling af en midlertidig undervisningspavillon på skolens areal. SAGSBESKRIVELSE I Handleplan 1998 er der afsat 4,4 mill. kr. til projektering med henblik på en udvidelse af den eksisterende Christianshavns Skole til 3 spor. Imidlertid er der endnu ikke truffet beslutning om de fremtidige skoleplaner på Christianshavn, hvorfor arbejdet med den nødvendige kapacitetsudvidelse ikke har kunnet igangsættes som planlagt. Samtidig har en større søgning til skolen end ventet, skabt et akut behov for, at der midlertidigt etableres 2 basislokaler i en undervisningspavillon. På den baggrund foreslås det, at skolens lokalebehov løses ved opstilling af en pavillon på 172 m2 på skolens areal. Løsningen er godkendt af skolen. For at sikre den nødvendige lokalekapacitet ved skolestart har det været nødvendigt at iværksættet arbejdet med undervisningspavillonen med efterfølgende forelæggelse for udvalg og Borgerrepræsentation. Det foreslås, at pavillonen købes. Pavillonen opstilles midlertidigt og kan efter endt brug på Christianshavns Skole genanvendes andetsteds i kommunen. Opstillingen af pavillonen vil ikke være i vejen for en efterfølgende udvidelse af skolen. Økonomi Udgifterne ved etableringen udgør (ved byggeomkostningsindeks 148) i alt : Projektering og omkostninger : 0.2 mill. Håndværkerudgifter inkl. inventar 1.4 mill. I alt 1.6 mill. Kassemæssig dækning for udgiften anvises af det i 1998 under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen afsatte rådighedsbeløb., konto 3.01.3 Høring Opstilling af den midlertidige pavillon er godkendt af skolens byggeudvalg. Andre konsekvenser Ingen. BILAG VEDLAGT · Situationsplan over pavillonens beliggenhed. Peter Rasmussen Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Rådhuset, den 26. august 1998 J.nr. Ø114/98 U10/98 (10.101-39/98) Planredegørelse vedrørende skoleplanlægningen på Christianshavn INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget opretholder indstillingen af d. 3. april 1998 til Borgerrepræsentationen og at Uddannelses- og Ungdomsudvalget indstiller, at forslag om opførelse af en ny 3 sporet skole – forberedt til indplacering af et 4. spor - på Holmen, og at Christianshavns Skoles hidtidige bygninger anvendes til ungdomsuddannelser, indgår i indstillingen til Borgerrepræsentationen. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning: Udvalget stemte om Forvaltningens indstillinger. Første at i Forvaltningens indstilling blev forkastet med 4 stemmer mod 4. For Imod Undlod Hanne Nielsen, A X Karen A. Schmidt, A X Taner Yilmaz, A X Naser Khader, B X Louise Frevert, C X Wallait Khan, F X Bjarne Petersen,F X Aage Pedersen, O X Tine Peters, V Per Bregengaard, Ø X Morten Kabell, Ø Andet at i Forvaltningens indstilling blev forkastet med 8 stemmer mod 0. For Imod Undlod Hanne Nielsen, A X Karen A. Schmidt, A X Taner Yilmaz, A X Naser Khader, B X Louise Frevert, C X Wallait Khan, F X Bjarne Petersen,F X Aage Pedersen, O X Tine Peters, V Per Bregengaard, Ø X Morten Kabell, Ø Per Bregengaard, Ø, fremsatte herefter følgende 4 at'er: "(1)at Uddannelses- og Ungdomsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der opføres en ny 4 sporet skole på Holmen, og at Christianshavns Skoles hidtidige bygninger anvendes til ungdomsuddannelser. De samlede udgifter til en 4-sporet skole på Holmen og ombygning af den eksisterende skole er anslået til 274,6 mill. kr. (2)at Uddannelses- og Ungdomsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der opføres en ny 3 sporet skole – forberedt til indplaceringen af et 4.spor – på Holmen, og at Christianshavns Skoles hidtidige bygninger anvendes til ungdomsuddannelser. De samlede udgifter til en 3-sporet skole forberedt til 4 spor og ombygning af eksisterende skole er anslået til 232,7 mill. kr. (3)at Uddannelses- og Ungdomsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der opføres et nyt gymnasium på Amager som erstatning for Christianshavns Gymnasium, og gymnasiets hidtidige skolebygninger stilles til rådighed for Christianshavns Skole. De samlede udgifter til et nyt gymnasium og ombygning af eksisterende bygninger er anslået til 246,2 mill. kr. (4)at Uddannelses- og Ungdomsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at Christianshavns Skole udbygges til en 3-sporet skole. Udgifterne til ombygning er anslået til 48,8 mill. kr. og tager ikke hensyn til behovet for en kommende udvidelse af kapaciteten indenfor ungdomsuddannelserne. Hvis første at vedtages bortfalder andet, tredje og fjerde at. Hvis andet at vedtages bortfalder tredje og fjerde. Hvis tredje vedtages bortfalder fjerde at." Første at i Per Bregengaards forslag blev forkastet med 9 stemmer mod 0. For Imod Undlod Hanne Nielsen, A X Karen A. Schmidt, A X Taner Yilmaz, A X Naser Khader, B X Louise Frevert, C X Wallait Khan, F X Bjarne Petersen,F X Aage Pedersen, O X Tine Peters, V Per Bregengaard, Ø X Morten Kabell, Ø Andet at i Per Bregengaards forslag blev vedtaget med 5 stemmer mod 4. For Imod Undlod Hanne Nielsen, A X Karen A. Schmidt, A X Taner Yilmaz, A X Naser Khader, B X Louise Frevert, C X Wallait Khan, F X Bjarne Petersen,F X Aage Pedersen, O X Tine Peters, V Per Bregengaard, Ø X Morten Kabell, Ø De to sidste at'er bortfaldt herefter. Karen A. Schmidt, A., Hanne Nielsen, A, og Taner Yilmaz, A, havde følgende bemærkning: "Socialdemokratiet finder, at indstillingen fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget om at opføre en 3-sporet skole på Holmen til 232,7 mill. kr. er dybt uansvarlig, og forfordeler Christianshavn på bekostning af alle andre skoler i kommunen. Endnu engang vil Socialdemokratiet påpege, at såfremt der i resten af Københavns Kommune anvendes de samme forudsætninger for opførelse af behovet for nye skoler, som ligger til grund for forslaget om etablering af en ny skole på Holmen, vil der skulle bygges 8-10 nye skoler i kommunen. Socialdemokratiets skolepolitik er fortsat den, at alle de københavnske skoler skal have et løft og at man ikke skal bruge de samlede midler på skoleområdet til kun at forbedre skoleforholdene på Christianshavn på bekostning af alle andre skoler, der også trænger til renovering." Louise Frevert, C, havde følgende bemærkning: "De Konservative kan ikke gå ind for bygning af en skole på Holmen. Sagen har været belyst flere gange og viser, at der ikke vil være det behov, som nogle partier påstår. Dette projekt er unødvendigt. Der vil være et større behov for skolebyggeri i andre dele af byen. Behovet på Christianshavn eksisterer ikke, da ca. 25% af eleverne ikke er fra distriktet. Endvidere vil der ikke blive bygget boliger i området som først planlagt, så børnetallet vil absolut ikke "eksplodere", som der er blevet truet med." ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at sagen oversendes til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget skal bemærke, at der ikke er fremkommet nye oplysninger om de planmæssig forhold på folkeskoleområdet på Christianshavn siden Økonomiudvalget behandling af sagen d. 9. juni 1998. Det skal derfor påpeges, at der med baggrund i de foreliggende prognoser for befolkningsudviklingen i bydelen Christianshavn ikke er dokumenteret et behov for mere end 3 spor i bydelen. Såfremt det af Uddannelses- og Ungdomsudvalget indstillede forslag om opførelse af en ny 3 sporet skole forberedt til 4 spor på Holmen gennemføres, vil de samlede udgifter udgøre 232,7 mill. kr. Dette er en merudgift på 183,9 mill. kr. i forhold til forslaget om gennemførelse af Helhedsplan med 3 spor inklusiv supplerende vedligeholdelse på den eksisterende Christianshavns Skole. Endvidere skal Økonomiudvalget henlede opmærksomheden på, at såfremt der i resten af Københavns Kommune anvendes de samme forudsætninger for opgørelse af behovet for nye skoler som ligger til grund for forslaget om etablering af en ny skole på Holmen, vil der skulle bygges 8-10 nye skoler i kommunen til en pris på 1 mia. kr., udover de 1,85 mia. kr. i forventet anlægsramme, som anført i Perspektivplan 97. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal etableres et nyt gymnasium bør behandles sammen med den redegørelse om Helhedsplaner for de enkelte gymnasier og HF-kurser, som Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er pålagt at påbegynde i 1998." RESUMÉ Økonomiudvalget har ved mødet den 9. juni 1998 behandlet Uddannelses- og Ungdomsudvalgets indstilling om skoleplanlægningen på Christianshavn. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets indstilling omhandlede 3 forslag med følgende udfald af afstemningen: Forslag For Imod Undlod Der opføres en ny 4 sporet skole på Holmen, og Christianshavns Skoles hidtidige bygninger anvendes til ungdomsuddannelser 5 5 0 Der opføres en nyt gymnasium på Amager som erstatning for Christianshavns Gymnasium, og gymnasiets hidtidige skolebygninger stilles til rådighed for Christianshavns Skole 1 8 0 Christianshavns Skole udbygges til en 3 sporet skole 3 5 2 I udvalgsprotokollen blev indsat to udtalelser, dels fra Karen A. Schmidt (A), Hanne Nielsen (A) og Taner Yilmaz (A), og dels fra Charlotte Wieth-Klitgaard (F), Per Bregengaard (Ø), Moren Kabell (Ø), Aage Petersen (O) og Naser Khader (B). Under Økonomiudvalgets behandling af indstillingen blev der fremsat følgende ændringsforslag af Per Bregengaard: "at der opføres en ny 3-sporet skole på Holmen, der er forberedt således, at der kan indplaceres et 4. Spor. Christianshavns Skole hidtidige bygninger anvendes til ungdomsuddannelser." Økonomiudvalget besluttede ved samme møde at tilbagesende sagen til Uddannelses- og Ungdomsudvalget tillige med det af Per Bregengaard fremsatte ændringsforslag. SAGSBESKRIVELSE Til grund for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets behandling af skoleplanlægningen på Christianshavn har foruden forvaltningens Planredegørelse af d. 31. oktober 1997 foreligget notater af d. 23. januar 1998, 24. marts 1998 og 9. februar 1998 fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, som dels opstiller 3 modeller for det videre planlægningsarbejde, dels besvarelse af en række spørgsmål, og dels om planforhold m.v. på henholdsvis Holmen og Amager samt høringsskrivelse af d. 6. februar 1998 fra bestyrelsen ved Christianshavns Gymnasium. Til Økonomiudvalgets behandling af sagen har foreligget vedlagte notat af d. 21. april 1998 fra Økonomiforvaltningen vedrørende skoleplanlægningen på Christianshavn, hvori henvises til en af Økonomiforvaltningen udarbejdet rapport om "Boliger og Kommunaløkonomi", der har været forelagt Økonomiudvalget den 28. april 1998. Til brug for Økonomiudvalgets behandling af sagen har Økonomiforvaltningen anmodet Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen om supplerende oplysninger, som fremgår af vedlagte breve af d. 15. og 25. maj 1998 med bilag. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har i dette materiale blandt andet belyst de forventede anlægsudgifter ved opførelse af en ny 3. sporet folkeskole – forberedt til indplacering af et 4. spor – på Holmen. I en til dette materiale optrykt oversigt er foretaget en samlet fremstilling af den forventede anlægsøkonomi ved de modeller, som har været opstillet i forbindelse med behandlingen af skoleplanlægningen på Christianshavn. De fire hovedmodeller der har været til behandling i Økonomiudvalget har følgende indhold: Forslag 1: Ny skole med 4 spor på Holmen. Gymnasium i 2 eksisterende hovedbygninger. Samlet pris: 274,6 mill. kr. Forslag 2: Nyt gymnasium med 10 spor. Folkeskole med 4 spor placeres i de eksisterende bygninger. Samlet pris: 246,2 mill. kr. Forslag 3: Gennemførelse af helhedsplan på den eksisterende Christianshavns Skole med 3 spor, inkl. supplerende vedligeholdelse. Det eksisterende gymnasium bevares uændret. Samlet pris: 48,8 mill. kr. Forslag 4: Ny skole på Holmen med 3 spor. Gymnasium i 2 eksisterende hovedbygninger. Samlet pris: 232,7 mill. kr. Økonomi De forventede udgifter ved folkeskoleplanlægningen på Christianshavn forventes afholdt i forbindelse med gennemførelse af Perspektivplanen for folkeskolen. Høring Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Brev af d. 11. juni 1998 fra Økonomiforvaltningen. · Uddrag af Økonomiudvalgets beslutningsprotokol for mødet d. 9. juni 1998. · Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens brev af d. 25. maj 1998 med bilag til Økonomiforvaltningen. · Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens brev af d. 15. maj 1998 med bilag til Økonomiforvaltningen. · Økonomiforvaltningens notat af d. 21. april 1998. Peter Rasmussen Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen J.nr. Ø251/98 Økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. J.nr.FA 60/98. INDSTILLING: Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget for Borgerrepræsentationen anbefaler: at Servicelovens § 115, stk.2 om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde forvaltes i overensstemmelse med nedenstående. BESLUTNING: Udvalget tiltrådte indstillingen. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har intet at bemærke til Familie- og Arbejdsmarkeds-udvalgets forslag." RESUME: Socialministeren nedsatte i 1995 "Udvalget om frivilligt socialt arbejde", som fik til opgave at vurdere de hidtidige erfaringer og fremlægge forslag til strategier, som kan sikre det frivillige sociale arbejde en betydningsfuld plads i fremtidens velfærdssamfund. Udvalgets forslag skulle tage hensyn til det frivillige arbejdes værdier, herunder organisering og arbejdsmetoder og til det offentliges grundlæggende ansvar for at varetage løsninger af sociale problemer. Blandt udvalgets forslag var et forslag om styrkelse af samarbejdet mellem kommuner og amter og de frivillige sociale organisationer og foreninger, herunder kommunal og amtslig økonomisk støtte til disse. Udvalgets betænkning har fungeret som baggrund og udgangspunkt for udformningen af de nye regler i Serviceloven om samarbejdet med det frivillige sociale arbejde. SAGSFREMSTILLING: I Socialministeriets vejledning og pjece vedrørende Servicelovens bestemmelser i § 115 om frivilligt socialt arbejde understreges det, at det er op til en lokal politisk afgørelse at prioritere, hvilke områder og aktiviteter, der skal have støtte. Den enkelte organisation har derfor ikke krav på at få kommunal eller amtslig støtte. Eksempler på typer af aktiviteter der kan ydes støtte til: - rådgivninger - besøgsvennetjenester - støtte- og kontaktpersoner på frivillig basis - frivillighedsformidlinger - kontaktsteder - foreninger, der organiserer selvhjælpsgrupper - forskellige former for aflastningstjenester for pårørende m.v. - telefonrådgivninger - sociale caféer - kvindekrisecentre - væresteder - støtte til frivillige sociale foreninger der er i en opstartfase Af Socialministeriets vejledning vedrørende Servicelovens § 115 fremgår endvidere, at den økonomiske støtte skal rettes mod den del af det frivillige sociale arbejde, hvor den frivillige indsats er den afgørende. Det er ikke primært spørgsmålet om kvantitet, men mere et spørgsmål om tilbudet enten ikke kan eksistere eller på afgørende måde ville miste sin kvalitet, hvis den frivillige indsats ikke fandtes. Det vil sige, at det er en betingelse, at den frivillige indsats er kernen i projektet. Selv om den frivillige sociale indsats er ulønnet, forudsætter den som regel, at der er visse økonomiske midler til rådighed, som kan skabe ramme om indsatsen. Det kan være lokaler, en telefon og en eller anden form for kontorarbejde. Men det kan også være nødvendigt med et lønnet personale til organisering af indsatsen, til supervision, indslusning af nye frivillige, sikre økonomiske midler o.s.v. Sådan som reglerne i Servicelovens § 115 er udformet, forudsættes det, at størstedelen af ansøgningerne vil komme fra områder, der hører under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. I det omfang der kommer ansøgninger, der vedrører andre udvalgsforvaltninger, vil disse blive bedt om udtalelse af det sekretariat i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som administrerer § 115 - midlerne. Der oprettes et sekretariat, som varetager administrationen af midlerne til støtte til frivilligt socialt arbejde efter nedenstående procedure: 1. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget skal hvert år efter indstilling fra det frivillige kontaktud-valg foretage en vurdering af, hvilke konkrete områder, der skal prioriteres, således at der udmel-des et eller flere temaer, som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget efter en helhedsvurdering har prioriteret. 2. Ansøgning om støtte fra § 115-puljen indgives til Sekretariatet, som annoncerer i dagspressen. Ansøgningsfristen vil for 1998 være 1. september 1998, og for budgetår 1999 vil ansøgningsfristen være medio januar 1999 og medio maj 1999. Der kan ansøges 2 gange årligt. 3. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, hvilke ansøgninger, der bør imødekommes. 4. For 1998 er der ikke udmeldt temaer. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager stilling fra sag til sag efter indstilling fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. ØKONOMI: I budget 1998 er afsat 4,6 mio. kr. til frivilligt socialt arbejde. HØRING: Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt de fire forsøgsbydele skal høres inden indstillingen forelægges Borgerrepræsentationen. ANDRE KONSEKVENSER: Ingen Grethe Munk / Torben Brøgger Kontaktudvalg for frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune (bilag).J.nr.FA 58/98. INDSTILLING: Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler: at der etableres et kontaktudvalg for frivilligt socialt arbejde på 29 medlemmer som fælles forum for de frivillige organisationer og Københavns Kommune inkl. forsøgsbydelene, at kontaktudvalgets formål og sammensætning sker i henhold til vedlagte vedtægtsforslag, som er udarbejdet sammen med de frivillige organisationer i København, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan finansiere de nødvendige omkostninger ved den sekretariatsmæssige bistand, at Københavns Kommune afholder udgifterne ved udvalgets virksomhed inden for en ramme på 300.000 kr. årligt, at Københavns Kommune i samarbejde med de frivillige organisationer er initiativtager til indkaldelse og afvikling af den første valgforsamling i henhold til vedtægterne. BESLUTNING: Udvalget tiltrådte indstillingen. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har intet at bemærke til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets forslag. Det bemærkes, at såfremt forslaget tiltrædes og når der oprettes et kontaktudvalg for frivilligt socialt arbejde, vil der være grundlag for også at overføre de 4,9 mill. kr., der er afsat til formålet i budgetforslaget for 1999 under Økonomiudvalget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget." RESUMÉ: Forslaget er en udmøntning af Borgerrepræsentationens beslutning af 18. juni 1997 om oprettelse af et Frivilligt Kontaktudvalg i Københavns Kommune. Der forslås oprettet et fælles kontaktudvalg for Københavns Kommune, inkl. forsøgsbydelene, på 29 medlemmer, heraf 19 medlemmer fra de frivillige organisationer. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget udpeger 2 medlemmer, udvalgene for Kultur & Fritid, Uddannelse & Ungdom og Sundhed & Omsorg og forsøgsbydelsrådene udpeger hver 1 medlem. Kontaktudvalget vælger selv sin formand og næstformand. Formanden vælges af/blandt de valgte repræsentanter fra de frivillige organisationer. Forslag til vedtægt svarer i stort omfang til vedtægten for Socialministeriets Frivillige Kontaktudvalg og er udarbejdet i samarbejde med et arbejdsudvalg, nedsat af de frivillige organisationer og godkendt af repræsentanter for dette i sin nuværende form. Det foreslås, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finansierer sekretariatsbistand og afholder udgifterne ved udvalgets virksomhed inden for en ramme af 300.000 kr. årligt. Opgaven kan varetages af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Det foreslås, at kontaktudvalget får indflydelse på rammer og kriterier for udmøntningen af Servicelovens § 115 pulje. Der foreligger særskilt indstilling om retningslinier herfor. SAGSFREMSTILLING: I forbindelse med vedtagelsen af Socialplan 1997-2000 den 18. juni 1997 vedtog et flertal bestå-ende af A, B, C, F, G, V, Z, og Ø: "at Magistraten tager kontakt til de frivillige organisationer med henblik på oprettelse af et Frivil-ligt Kontaktudvalg i Københavns Kommune" Motivationen til forslaget var: "Hovedparten af det frivillige sociale arbejde foregår i dag i stor udstrækning inden for Køben-havns Kommunes geografiske grænser, og de fleste af de pågældende organisationer har deres egne samarbejdsrelationer og fora. Ikke desto mindre er det ikke så sjældent, at man kan konstatere, at disse organisationer ikke er orienteret om hinandens aktiviteter. Hvis kommunen kunne skabe nogle formelle rammer i stil med de rammer Socialministeriet har udstukket for Det frivillige Sociale Kontaktudvalg, ville de frivillige organisationers iderigdom få langt bedre vilkår i kommunen." Efter forslagets fremsættelse er der kommet særskilte regler for kommunernes samarbejde med de frivillige organisationer i Lov om social service § 115. Jævnfør servicelovens § 115, stk. 3 fast-lægges rammerne for samarbejdet i den enkelte kommune og amtskommune. Socialministeriet har i februar 1998 udgivet en pjece om § 115 i serviceloven: "Frivilligt socialt arbejde og kommuner og amter i samspil". I pjecen, der henvender sig til politikere og ansatte i (amts)kommunerne og de frivillige organisationer, indgår et idekatalog vedrørende samarbejdets form og indhold. Ifølge Socialministeriets bek. nr. 11 af 8. januar 1998 § 49 skal kommuner og amtskommuner årligt ud-arbejde en redegørelse for udviklingen på det frivillige sociale område og redegøre for de aktivi-teter, som har fået støtte efter Lov om social service § 115. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indhentet oplysninger om vedtægt og forretnings-orden for Socialministeriets Frivillige Kontaktudvalg, der består af 29 medlemmer. Socialministeren udpeger formand og næstformand og 8 personligt udpegede medlemmer. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen samt København/Frederiksberg Kommuner udpeger hver 1 repræsentant og de frivillige organisationer vælger 16 medlemmer fra 9 valggrupper i en valgforsamling. Der holdes 4 årlige møder og et årsmøde for en bred kreds af frivillige organi-sationer, offentlige myndigheder m. fl. inden for det sociale område. Der udarbejdes årligt en skrift-lig beretning. Center for Frivilligt Socialt Arbejde er sekretariat for Socialministeriets frivillige kontaktudvalg. Herfra har man anbefalet, at kommunerne og de frivillige organisationer først hver især udformer forslag til samarbejdsformer og - ønsker og derefter forhandler sig frem til en fælles holdning. En initiativgruppe fra de frivillige organisationer har på en række offentlige møder diskuteret form og indhold for et kontaktforum i Københavns Kommune. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har deltaget i disse møder som observatører. Initiativgruppen består af Kirkens Korshær, Missionen blandt hjemløse, Mødrehjælpen, Omrorgsorganisationernes Samråd, Kristeligt Studentersettlement og SR-Bistand. Den har kontakt til mellem 55-80% af de frivillige foreninger i København. Der er nedsat et arbejdsudvalg på 11 personer, der repræsenterer såvel de store organisationer som de små væresteder og frivillighedsformidlinger. Dette arbejdsudvalg er med mandat fra de frivillige organi-sationer trådt i forhandling med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med udgangspunkt i et fælles vedtægtsforslag. Sideløbende hermed har forvaltningen overvejet 3 modeller og har forhørt sig i de 4 forsøgsbydele om, hvorvidt de ønskede model 1: at deltage i et fælles kontaktudvalg med Københavns Kommune, som kunne fungere som forum til formidling på tværs i hele kommunen, model 2: at Københavns Kommune oprettede eget kontaktudvalg og forsøgsbydelene oprettede et fælles kontaktudvalg og model 3: at der oprettes et kontaktudvalg i Københavns Kommune og et i hver af forsøgsbydelene. Indre Østerbro og Indre Nørrebro bydele går ind for model 1, Valby bydel går ind for model 3, såfremt servicelovens § 115 pulje decentraliseres og model 1 såfremt puljen fastholdes centralt. Kgs. Enghave bydel går ind for model 3. Høringssvarene vedlægges. Derefter har forvaltningen den 1. april 1998 afholdt fællesmøde med repræsentanter for arbejds-udvalget, nedsat af de frivillige organisationer (se forslag til vedtægt for Frivilligt Kontaktudvalg i Københavns Kommune). De frivillige organisationer foretrækker et fælles kontaktudvalg for hele byen, da der blandt dem findes mange små foreninger, der opererer på tværs i byen. Samtidig er de dog åbne for lokale kontaktfora, hvor dette er relevant. Det fremlagte vedtægtsforslag er godkendt af repræsentanterne fra de frivillige organisationers arbejdsudvalg. Dette ligger indholdsmæssigt tæt på vedtægten for Socialministeriets Frivillige Kontaktudvalg uden at være identisk hermed. Forslagets hovedindhold: et fælles frivilligt kontaktudvalg på 29 medlemmer, heraf 19 medlem-mer fra de frivillige organisationer. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget udpeger 2 medlemmer, Kultur- og Fritidsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, samt de fire forsøgsbydele udpeger hver 1 medlem. Kontaktudvalget vælger selv sin formand og næstformand. Formanden vælges af/blandt de valgte repræsentanter fra de frivillige organisationer. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan stille sekretariatsfunktioner til rådighed og Køben-havns Kommune finansierer udgifter til udvalgets virksomhed inden for en ramme på 300.000 kr. årligt. Med hensyn til anvendelsen af Servicelovens § 115 pulje ønsker de frivillige organisationer via Kontaktudvalget at få indflydelse på rammer og kriterier for tildeling af støtte. Retningslinier for administrationen af § 115 puljen foreligger i en særlig indstilling. Det foreslås i øvrigt, at Kontaktudvalget som nogle af deres første opgaver udarbejder forslag til en frivillighedspolitik og tager initiativ til en kortlægning af de frivillige forenin-ger og grupper i Københavns Kommune med henblik på oprettelse af en database. ØKONOMI: Kontaktudvalgets sekretariatsfunktion kan varetages af Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finansierer udgifterne ved udvalgets virksomhed som en konsekvens af Borgerrepræsentationens beslutning af 18. juni 1997 om etablering af et frivilligt kontaktudvalg. De fire forsøgsbydele dækker egne sekretariatsudgifter i forbindelse med eventuelle lokale initiativer. Udgifterne forventes at andrage kr 300.000 årligt HØRING: Høring af forsøgsbydelene Høring af Kultur- og Fritidsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Sundhed- og Omsorgsudvalget BILAG: · Forslag til vedtægt for Frivilligt Kontaktudvalg i Københavns Kommune · Brev fra Grethe Munk til forsøgsbydelene af 16.12.1997 · Høringssvar fra forsøgsbydelene vedr. tre modeller og kontaktudvalg · Socialministeriets pjece fra februar 1998 om frivilligt socialt arbejde og kommuner og amter i samspil. Grethe Munk / Torben Brøgger J.nr. Ø254/98 8. BT 249/98 J.nr. 502.0002/98 Den 26. august 1998 Samarbejde mellem Københavns Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen - budgetforbedring INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1) at der snarest optages forhandling med Indenrigsministeriet med henblik på at få godkendt dimensioneringen af Frederiksberg Brandvæsens og Københavns Brandvæsens redningsmandskaber under ét under hensyntagen til de operative og geografiske omstændigheder, 2) at udrykningssammensætningerne i Frederiksberg og Københavns kommuner tilrettelægges efter de samme principper, 3) at én af de tre røgtendere nedlægges, svarende til en årsnorm på 20 mand, idet de to resterende røgtendere placeres på henholdsvis Frederiksberg og Østerbro brandstationer, 4) at pladserne på de to tendere besættes efter principper aftalt mellem de to brandvæsner, og at besættelse af pladser i udrykningsstyrken fremover sker efter de samme principper i de to brandvæsener, hvilket principielt indebærer, at røgtenderen på Frederiksberg bemandes med to mand fra Frederiksberg Brandvæsen og fire mand fra Københavns Brandvæsen på døgnbasis, 5) at vagtcentralfunktionen på brandstationen i Frederiksberg Kommune overføres til vagtcentralen på Københavns Hovedbrandstation, og at personaletallet tilpasses til de nye opgaver, hvilket medfører en nettobesparelse på ca. 1,5 mill. kr., 6) at de opnåede besparelser ved samarbejdet deles ligeligt mellem de to kommuner, 7) at ambulancer og ildløskøretøjer i de to kommuner fremover disponeres og udfører opgaver efter de samme principper, 8) at redningsberedskabet til Metroen planlægges og gennemføres i et samarbejde mellem de to kommuner, og 9) at der gennemføres samarbejde på områderne, der vedrører materiel, uddannelse og personaleplanlægning med henblik på yderligere effektivisering og besparelser for begge kommuner. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 26. august 1998 Anbefalet Jens Johansen tog forbehold ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ikke indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført, idet det forudsættes, at Københavns Brandvæsen løser de opgaver, som Borgerrepræsentationen forudsætter løst og at Bygge- og Teknikudvalget afholder udgifterne til Københavns Brandvæsen inden for rammerne af det budget for 1999, som Borgerrepræsentationen vedtager for Bygge- og Teknikudvalget. ./. Der henvises til vedlagte notat." RESUMÉ På mødet den 5. august 1998 blev det i Bygge- og Teknikudvalget besluttet at rette henvendelse til Frederiksberg Kommune med henblik på at drøfte muligheden for at indgå et samarbejde på det beredskabsmæssige område. Efterfølgende har der den 14. og 20. august 1998 været afholdt møder mellem de respektive forvaltninger og brandvæsener. De to forvaltningers direktioner er enige om at foreslå, at Frederiksberg Kommunes Udvalg for Teknik og Miljø og Københavns Kommunes Bygge- og Teknikudvalg anbefaler ovennævnte indstilling til beslutning. SAGSBESKRIVELSE Baggrund På mødet den 5. august 1998 blev det i Bygge- og Teknikudvalget besluttet at rette henvendelse til Frederiksberg Kommune med henblik på at drøfte muligheden for at indgå et samarbejde på det beredskabsmæssige område. Baggrunden for henvendelsen var den af direktør Jens Jacobsen udarbejdede rapport om Københavns Brandvæsens økonomi, hvori blandt andet indgik forslag om en undersøgelse af muligheden for at opnå en økonomisk besparelse for begge kommuner ved at indgå i et tættere samarbejde. Efterfølgende har der den 14. og 20. august 1998 været afholdt møder mellem de respektive forvaltninger og brandvæsener, som tog udgangspunkt i de drøftelser af lignende art, der har allerede været ført på embedsmandsniveau. I foråret var der nedsat en styregruppe bestående af teknisk direktør, sektorchefen og brandchefen fra Frederiksberg og brandchefen og vicebrandchefen fra København samt to arbejdsgrupper, sammensat af brandinspektører og brandfolk fra de to brandvæsener. Man undersøgte muligheden for effektiviseringer i begge brandvæsener og gik ud fra, at der ved et samarbejde på ildløsområdet var en mulig besparelse på 5-6 mill. kr. Det har herunder været vurderet, at det var muligt at nedlægge én af de tre operative røgtendere, som de to brandvæsener råder over (København har to, Frederiksberg én). I beregningsgrundlaget indgik, at man kunne nedlægge den mest mandskabslette af disse tendere, hvilket ville svare til ca. 20 årsnormer (1 køretøj med 4 mand x 4 vagthold og reserver i alt ca. 20 mand). Den forventede besparelse på ca. 4,5 mill. kr. skulle i givet fald deles mellem de to brandvæsener, uanset hvor de to resterende røgtendere opererer fra. Operativt vil et nærmere samarbejde mellem de to brandvæsener (inkl. nedlæggelse af én af tenderne) medføre en større udrykningsstyrke på skadestedet. Dog forventes det, at såfremt den ene af røgtenderne ikke placeres på Frederiksberg Brandstation, vil røgtenderen i visse områder af Frederiksberg ankomme 2-3 minutter senere end førsteudrykningen. Førsteudrykningen, bestående af sprøjte og drejestige, vil dog stadig være fremme som normalt. En nedlæggelse af tenderen vil kræve en godkendelse af Indenrigsministeriet, da Frederiksberg og Københavns kommuner skal vurderes under ét. Løsning af pioneropgaver sker som en integreret del af samarbejdet mellem de to brandvæsener uden særskilt beregning. Det har ikke været muligt at opstille en løsningsmodel, der kan tilfredsstille begge brandvæseners personalegrupper. Ambulanceberedskabet i Frederiksberg Kommune udgøres af 2 døgnambulancer. Ambulanceberedskabet i Københavns Kommune udgøres af 11 døgnambulancer. Desuden varetager Københavns Brandvæsen den liggende sygetransport af fortrinsvis københavnske borgere. Sygetransportberedskabet er på indtil 16 køretøjer i dagtimerne. Ambulancemandskab fra de to brandvæsener bemander i fællesskab funktionen som ambulancelægeassistent på de to lægeambulancer i H:S-området. Ved at sammenkøre de to ambulancetjenester vil det kunne give Frederiksberg Brandvæsen bedre mulighed for at skaffe en ekstraindkomst på ca. 500.000 kr., i det omfang der udføres sygetransportkørsler for Københavns Brandvæsen. Denne indkomst skal selvsagt alene komme Frederiksberg Brandvæsen til gode og indgår derfor ikke efterfølgende i den fælles besparelse. Hovedparten af samtlige akutte kørsler for alle kategorier af køretøjer i begge brandvæsener disponeres fra alarmcentralen på Hovedbrandstationen. Alarmcentralen er på visse områder sammenfaldende med Københavns Brandvæsens vagtcentral. På brandstationen i Frederiksberg Kommune er der en vagtcentral bemandet med én mand døgnet rundt. Ved overførsel af vagtcentalopgaver til Københavns Brandvæsen vil der kunne opnås en personalebesparelse på ca. 5 årsnormer. Den egentlige nettobesparelse herved kan opgøres til ca. 1,5 mill. kr., som skal deles ligeligt mellem de to brandvæsener. Jens Jacobsen Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling J.nr. Ø246/98 M 67/98 (M&FFs j.nr. B 7120-1/98) 10. august 1998 Indførelse af investeringsbidrag for kunder på elnettet. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Københavns Belysningsvæsen indfører et standardinvesteringsbidrag, og at investeringsbidraget indføres allerede i 1998, og at sagen videresendes til Økonomiudvalget, Borgerrepræsentationen. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 17. august 1998. Tiltrådt. Rikke Fog Møller tog forbehold. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at sagen oversendes til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod, at nærværende forslag søges gennemført." Resume Som følge af det fokus, der er kommet på sammenligning af elselskabernes priser, kundeservice og effektivitet foreslås det, at Belysningsvæsnet indfører et standardinve-steringsbidrag, hvorved priserne vil blive mere omkostningsægte, samt at dette allerede indføres i 1998. Standardinvesteringsbidragene er indarbejdet i det af udvalget behandlede budgetforslag for 1999. Sagsbeskrivelse Distributionsselskaberne er som netselskaber forpligtede til at etablere fordelingsnet på en sådan måde, at kunderne kan få en stabil og pålidelig elforsyning. Tilslutning af nye belastninger til nettene vil i mange tilfælde kræve forstærkninger, som det er rimeligt, at de nye kunder bidrager med betaling til. For at dette kan gennemføres på en for alle rimelig og ensartet måde, er der ved et udvalgsarbejde i Danske Elværkers Forenings (DEF) regi udarbejdet et regelsæt for sådanne betalinger, de såkaldte investeringsbidrag. Disse bidrag er efterfølgende godkendt af Elprisudvalget. Langt de fleste distributionsselskaber i Danmark har gennem en årrække opkrævet disse investeringsbidrag. Københavns Belysningsvæsen (KB) har undladt dette, og i stedet dækket udgifter til forstærkninger af nettet i kWh-prisen, som for 1999 ned-sættes med et gennemsnit på 5 øre/kWh. De nye tider, hvor kunderne har mere fokus på kWh-prisen og på sigt kan købe denne på et konkurrencemarked, gør det nødvendigt, at KB sikrer betalingen til forstærkninger af nettene samtidig med tilslutningen af nye belastninger, hvilket kan ske ved indførelse af investeringsbidrag. KB=s forretningsgang for udførelse af stiktilslutninger er blevet ændret pr. 1. januar 1998. For at kunne foretage stikarbejder så rationelt, som muligt, er det i dag kundens installatør, der udfører alt stikarbejdet lige fra tilslutningen til kundens installation til tilslutningen i forsyningspunktet i KB=s forsyningsnet. Installatøren opsætter også elmåleren hos kunden og isætter stiksikringerne i forsyningspunktet. Denne arbejdsgang medfører, at KB=s medvirken til stikarbejder nu er indskrænket til i særlige tilfælde at foretage montager af stikkabler i større forsyningspunkter. I alle andre tilfælde er hele arbejdet overgivet til kundens installatør. Arbejdsgangen giver således installatøren optimale betingelser for at udføre arbejdet så rationelt, som muligt, og den giver samtidig bedst mulig service til kunden. Investeringsbidrag er, som tidligere nævnt, af DEF udregnet til at udgøre bestemte standardbeløb i forhold til den modtagne forsyning. Økonomi Ved tilslutning til forsyningsnettet betales iflg. DEF følgende beløb: Parcelhuse/fritidshuse kr. 8.900,- Tæt/lav bebyggelse kr. 7.300,- Lejligheder kr. 4.800,- Enfasede installationer kr. 2.900,- Erhverv, grundbeløb kr. 8.900,- Erhverv, (pr. ampere > 25) kr. 550,- Indførelse af standardinvesteringsbidrag vil med det nuværende aktivitetsniveau betyde en merindtægt for KB på ca. 17 mio. kr. Ib Larsen/ Peter Haugwitz Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling J.nr. Ø247/98 M 66/98 (M&FFs j.nr. B7140-1/98) 10. august 1998 Ændring af Belysningsvæsnets gebyrsatser for betalingsrestancer. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at der i indeværende regnskabsår foretages en opjustering og tilretning af Belysningsvæsnets gebyrsatser for betalingsrestancer, således at de kommer på niveau med de satser, som Danske Elværkers Forening anbefaler i "Vejledning om tabsbegrænsning og restance", og at sagen videresendes til Økonomiudvalget/Borgerrepræsentationen. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 17. august 1998. Tiltrådt. Rikke Fog Møller tog forbehold. ØKONOMIFORVALTNINGENS INSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at sagen oversendes til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod, at nærværende forslag søges gennemført." Resumé Det foreslås, at Belysningsvæsnets gebyrsatser for restancer forhøjes til et niveau, som Danske Elværkers Forening anbefaler. De forhøjede gebyrsatser er indarbejdet i det af udvalget behandlede budgetforslag for 1999. SAGSBESKRIVELSE Formålet med at ændre gebyrsatserne er primært at få dækket de stadigt stigende omkostninger, som Belysningsvæsnet påføres ved behandling af betalingsoverskridelser og oprettelse af betalingsordninger. De foreslåede ændringer i gebyrsatserne følger de anbefalinger, som Danske Elværkers Forening har givet, og som er anmeldt til Elprisudval-get. Danske Elværkers Forening´s vejledning. En arbejdsgruppe under DEF´s Prisudvalg, med deltagelse af Belysningsvæsnet, har i løbet af 1997 revideret og udbygget foreningens vejledning om tabsbegrænsning, inddrivelse af restancer, gebyrer og morarenter. Gebyrerne er fastsat ud fra et princip om, at de skal være omkostningsægte. Det vil sige, at de skal afspejle de reelle omkostninger ved de ydelser, der skal præsteres af leverandøren. Gebyrer i forbindelse med betalingsoverskridelser skal således indeholde en andel til dækning af de faktiske omkostninger som løn, kontoraktikler, edb, kørsel, telefon m.v., men samtidig været tilpasset således, at de ikke virker urimelige. UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling 3 Opkrævning af renter for et tilgodehavende kan ske som et fast beløb pr. 100 kr. regningsbeløb f. eks. 1,00 kr. pr. 100,00 kr. regningsbeløb. De nye retningslinier for standardgebyrer er godkendt af DEF´s bestyrelse og er efterfølgende taget til efterretning af Elprisudvalget den 8. juni 1998. Belysningsvæsnets nuværende gebyrsatser. Belysningsvæsnets nuværende rykkerprocedure blev indført i 1986, hvor man forlod princippet med at påføre kunden 2% i gebyr af det forfaldne beløb til dækning af inkassationsomkostningerne, og gik over til at følge DEF´s vejledning med en fast og en variabel gebyrsats i rykkergebyrerne. Der er i de efterfølgende år kun foretaget justering af satserne en enkelt gang, nemlig i budgettet for 1998, hvor den faste sats i rykker- og inkassationsgebyret blev forhøjet fra 12 kr. til 15 kr. I forbindelse med den igangværende markedsåbning er det vigtigt, at Belysningsvæsnets gebyrer for betalingsrestancer bliver gjort kostægte, således at de modsvarer ressourcefor-bruget på de administrative afdelinger og bringes op på det niveau, som DEF anbefaler, og som i øvrigt ligger helt på linie med de gebyrsatser, de øvrige selskaber på Sjælland benytter. (Se bilag) ØKONOMI Forslag til nye gebyrsatser. Nuværende gebyrsats Forslag til ny gebyrsats Restancegebyr Fast del (kr.) 15,00 50,00 Variabel del (kr./påbegyndt 100 kr. regningsbeløb) 0,50 1,00 Inkassationsgebyr Fast del (kr.) 15,00 75,00 Variabel del (kr./påbegyndt 100 kr. regningsbeløb) 0,90 1,00 Betalingsordning Fast del (kr.) 15,00 75,00 Variabel del (kr./påbegyndt 100 kr. regningsbeløb) 0,50 1,00 Inkassobesøg (kr.) 190,00 150,00 Udkørende fogedforretning (kr.) 240,00 375,00 Genoplukning (kr.) - 300,00 Duplikatregninger (kr.) - 25,00 DEF´s vejledende retningslinier indeholder, som det fremgår, et gebyr for genoplukning på 300 kr. Et sådant gebyr har Belysningsvæsnet ikke hidtil haft, men det bør indføres nu, idet et gebyr af denne størrelse modsvarer ressourceforbruget på vort Kundekontor. Forslaget indeholder også, som noget nyt, indførelsen af et gebyr for rekvirering af kopi af regning på 25 kr. DEF´s vejledning indeholder ikke dette gebyr, men Belysningsvæsnet mener, at et sådant gebyr bør indføres ud fra en betragtning om omkostningsdækning. Belysningsvæsnet vurderer, at de nye gebyrsatser på årsplan vil give en merindtægt på i alt 13 mio. kr., svarende til en merindtægt i resten af 1998 på skønsmæssigt 4 mio. kr. BILAG Gebyrsatserne hos de Sjællandske selskaber pr. 1. januar 1998 samt DEF's standardiserede gebyrer. IB Larsen/ Peter Haugwitz