Aflæggelse af anlægsregnskaber over 2 mio. kr. fra 2021 fra Socialudvalget
Før Borgerrepræsentationen kan tage stilling til en indstilling, skal Økonomiudvalgets erklæring om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, økonomiske forhold eller almindelige administrative forhold, indhentes, jf. Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk. 5.
I nærværende indstilling, skal Økonomiudvalget således alene tage stilling til den foreslåede erklæring i afsnittet "Indstilling".
Alle forvaltninger skal udarbejde anlægsregnskaber for anlægsprojekter afsluttet i tidligere år. Der har været et efterslæb i Københavns Kommune i forhold til godkendelse af aflæggelse af anlægsregnskaber. Socialforvaltningen havde fem anlægsprojekter over 2 mio. kr., som blev færdige i 2021. Socialforvaltningen aflagde regnskab for to af disse for Borgerrepræsentationen den 1. december 2022. Med denne indstilling aflægger Socialforvaltningen tre anlægsregnskaber fra 2021 samt for et projekt, som blev færdigt i 2019, men som er et underprojekt til et projekt, der blev afsluttet i 2021. Derved aflægger Socialforvaltningen de sidste udestående anlægsregnskaber fra 2021.
Tidligere beslutninger
Socialudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
- at vedlagte anlægsregnskaber, jf. bilag 1, godkendes.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.
Problemstilling
I henhold til Indenrigsministeriets cirkulære om budget- og regnskabssystemet for kommuner er kommunerne forpligtiget til at aflægge særskilt anlægsregnskab for alle anlægsprojekter med et budget over to mio. kr., mens regnskaber for projekter på under to mio. kr. aflægges i forbindelse med årsregnskabet.
Socialforvaltningen aflægger med denne indstilling anlægsregnskaber for tre anlægsprojekter over 2 mio. kr., som blev færdiggjort i 2021. Derudover aflægger Socialforvaltningen regnskab for projektet SOF 207 TO Medicinhåndtering, som blev færdigt i 2019, men som er et underprojekt til projektet SOF 195 TO FMK Anlæg. Derfor aflægges de to projekters regnskaber sammen. Borgerrepræsentation blev orienteret om dette i en indstilling den 3. februar 2022. Med denne indstilling regnskabsforklarer Socialforvaltningen fire færdige projekter.
Løsning
Med Socialudvalgets godkendelse af anlægsregnskaberne, afsluttes fire anlægsprojekter.
Økonomi
Indstillingen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Videre proces
Hvis indstillingen godkendes af Socialudvalget, skal den forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Mikkel Boje / Anders Johannes Kristensen
Oversigt over politisk behandling
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler:
- at vedlagte anlægsregnskaber, jf. bilag 1, godkendes.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2023
Indstillingen blev godkendt under godkendelse af dagsordenens punkt 1..
Beslutning
Dagsordenspunkt 28: Aflæggelse af anlægsregnskaber over 2 mio. kr. fra 2021 fra Socialudvalget (2021-0370588)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2023
Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.