Høringssvar til lovforslag om miljøzoner (Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget)
Høringssvar til lovforslag om miljøzoner (Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 15. august 2006
J.nr. ØU 302/2006
5. Høringssvar til lovforslag om miljøzoner (Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Teknik-
og Miljøudvalget og Økonomiudvalget tiltræder vedlagte foreløbige høringssvar
fra Kommunen vedrørende lovforslag om miljøzoner, samt tiltræder at Overborgmesteren
og Teknik- og Miljøborgmesteren på vegne af Kommunen sender vedlagte brev til
Miljøministeren.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 9.
august 2006
Tiltrådt.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2006
Godkendt.
Behandling: Iværksættes.
RESUME
Miljøstyrelsen har sendt et miljøzonelovforslag i
høring, som giver de fem største kommuner i Danmark lov til at indføre en
permanent miljøzoneordning, hvor der kræves partikelfiltre på lastbilerne og
busserne. Indførelsen sker i to trin, nemlig i juli 2008 og 2010.
Forvaltningerne har udarbejdet et foreløbigt høringssvar
med følgende hovedsynspunkter:
Kommunen finder det positivt, at det nu bliver muligt
at nedbringe den tunge trafiks sundhedsskadelige partikelforurening. Set ud fra
et sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk synspunkt er der al mulig grund til at
fremskynde en fuld miljøzoneordning til 2008. En trinvis indførelse af
miljøzoneordningen er heller ikke begrundet i en ekspropriationsretslig
vurdering. Det skriver dr. jur. Henrik Zahle i en juridisk vurdering til
kommunen.
Forslaget til miljøzonelov er ikke tilstrækkelig
dynamisk til, at København sikres en luftkvalitet, hvor de fælles europæiske
grænseværdier bliver overholdt. Kommunen foreslår derfor en bemyndigelse til
ministeren, så denne i samarbejde med kommunerne kan inddrage yderlige
virkemidler som f.eks. krav til NO2-udledningen, partikeludledning
fra arbejdsmaskiner, anvendelse af renere brændstoffer.
En effektiv håndhævelse af miljøzoneordningen vil også
kræve deltagelse fra både det kommunale parkeringskorps samt politiet.
I forbindelse med høringssvaret foreslår
forvaltningerne, at overborgborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren på
vegne af kommunen sender et brev til miljøministeren om behovet for en mere
ambitiøs miljøzoneordning, end der er lagt op til i lovforslaget.
Miljøstyrelsen har fastsat
høringsfristen til den 4. august 2006. Forvaltningerne har derfor sendt
vedlagte, foreløbige høringssvar til Miljøstyrelsen, hvor der tages forbehold
for den efterfølgende politiske behandling, samt varslet, at overborgmesteren
og teknik- og miljøborgmesteren på vegne af Kommunen vil sende miljøministeren
et brev om behovet for en mere ambitiøs
miljøzoneordning.