Mødedato: 15.08.2006, kl. 13:00

Budgetforslag 2007 og overslagsår 2008-2010

Budgetforslag 2007 og overslagsår 2008-2010

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 15. august 2006

 

 


J.nr. ØU 301/2006

 

1. Budgetforslag 2007 og overslagsår 2008-2010

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget

 

1.      fremsender forslag til budget 2007 og budgetoverslag for 2008-2010 til Borgerrepræsentationen, således at forslaget lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandling

2.      indstiller til Borgerrepræsentationen, at budgetforslaget mellem Borgerrepræsentationens 1. og 2. behandling henvises til Økonomiudvalget

3.      tiltræder håndteringen af momsdommen på parkeringsområdet, og tager vedlagte redegørelse for de økonomiske konsekvenser af momsdommen på parkeringsområdet til efterretning.

4.      tager til efterretning at Økonomiforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde kvalificerer forudsætningerne i Børne- og Ungdomsforvaltningens oversigt over børneplanens økonomi, og fremsender resultatet til Økonomiudvalget således at det kan indgå i budgetforhandlingerne.

5.      tiltræder, at der først tages stilling til overførsel af den specialiserede ambulante genoptræning fra rammestyret område til efterspørgselsstyrede overførsler i forbindelse med budget 2008, når der foreligger en beregning af det forventede udgiftsniveau, som er baseret på Sundhedsstyrelsens ydelsesafgrænsning af specialiseret ambulant genoptræning og de fastsatte ydelsestakster for 2007.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2006

Godkendt og taget til efterretning.

Økonomiudvalget oversender vedlagte budgetforslag for 2007 og budgetoverslag for 2008-2010 til Borgerrepræsentationens behandling, idet der tages forbehold for fremsættelse af ændringsforslag frem mod 2. behandlingen af budgettet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Københavns Kommunes budgetforslag for 2007 indeholder et positivt råderum på 577 mill. kr., da indtægterne overstiger udgifterne i 2007.

 

Budgetforslaget bygger på en forudsætning om en skatteprocent på 24,0, svarende til det loft, som staten har udmeldt i forbindelse med finansieringsreformen og uændret grundskyldspromille på 34. Herudover indeholder budgetforslaget et gældsafdrag på 193 mill. kr. svarende til de af Borgerrepræsentationen vedtagne forudsætninger.

 

Udover råderummet på 577 mill.kr. er der øvrige midler, som kan indgå i de kommende budgetforhandlinger. Det drejer sig om mindreforbruget vedrørende 2005 på knap 25 mill. kr., udisponerede midler fra salget af Københavns Energi på knap 800 mill. kr., samt udisponeret midler fra masterplan vedrørende lokalisering af centralforvaltningerne mv. på knap 25 mill. kr. 

 

Kommunes budgetforslag for 2007 giver mulighed for vækst i serviceudgifterne på 1,3 pct. svarende til ca. 247 mill.kr. Rummet til realvækst skyldes fortrinsvis den interne omstilling, der er sket med indarbejdelse af prioriteringsrummet i budgetforslaget

 

De resterende midler kan anvendes til anlægsudgifter, til forbedret service på børne- og ældreområdet i overensstemmelse med kommuneaftalen, til at sætte skatten ned eller til at forhøje gældsafdraget.

 

Ved slutningen af Borgerrepræsentationens 1. behandling af budgetforslag 2007 vil Overborgmesteren fremsætte forslag om fristerne for ændrings- og underændringsforslag.


 

Til top