Høringssvar til lovforslag om miljøzoner (Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget)
Høringssvar til lovforslag om miljøzoner (Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 15. august 2006
J.nr. ØU 302/2006
5. Høringssvar til lovforslag om miljøzoner (Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget)
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Teknik-
og Miljøudvalget og Økonom
iudvalget tiltræder vedlagte foreløbige høringssvar
fra Kommunen vedrørende lovforslag om miljøzoner, samt tiltræder at Overborgmesteren
og Teknik- og Miljøborgmesteren på vegne af Kommunen sender vedlagte brev til
Miljøministeren.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 9.
august 2006
Tiltrådt.
RESUME
Miljøstyrelsen har sendt et miljøzonelovforslag i
høring, som giver de fem største kommuner i Danmark lov til at indføre en
permanent miljøzoneordning, hvor der kræves partikelfiltre på lastbilerne og
busserne. Indførelsen sker i to trin, nemlig i juli 2008 og 2010.
Forvaltningerne har udarbejdet et foreløbigt høringssvar
med følgende hovedsynspunkter:
Kommunen finder det positivt, at det nu bliver muligt
at nedbringe den tunge trafiks sundhedsskadelige partikelforurening. Set ud fra
et sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk synspunkt er der al mulig grund til at
fremskynde en fuld miljøzoneordning til 2008. En trinvis indførelse af
miljøzoneordningen er heller ikke begrundet i en ekspropriationsretslig
vurdering. Det skriver dr. jur. Henrik Zahle i en juridisk vurdering til
kommunen.
Forslaget til miljøzonelov er ikke tilstrækkelig
dynamisk til, at København sikres en luftkvalitet, hvor de fælles europæiske
grænseværdier bliver overholdt. Kommunen foreslår derfor en bemyndigelse til
ministeren, så denne i samarbejde med kommunerne kan inddrage yderlige
virkemidler som f.eks. krav til NO2-udledningen, partikeludledning
fra arbejdsmaskiner, anvendelse af renere brændstoffer.
En effektiv håndhævelse af miljøzoneordningen vil også
kræve deltagelse fra både det kommunale parkeringskorps samt politiet.
I forbindelse med høringssvaret foreslår
forvaltningerne, at overborgborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren på
vegne af kommunen sender et brev til miljøministeren om behovet for en mere
ambitiøs miljøzoneordning, end der er lagt op til i lovforslaget.
Miljøstyrelsen har fastsat
høringsfristen til den 4. august 2006. Forvaltningerne har derfor sendt
vedlagte, foreløbige høringssvar til Miljøstyrelsen, hvor der tages forbehold
for den efterfølgende politiske behandling, samt varslet, at overborgmesteren
og teknik- og miljøborgmesteren på vegne af Kommunen vil sende miljøministeren
et brev om behovet for en mere ambitiøs
miljøzoneordning.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Miljøstyrelsen udsendte den 28. juni
2006 et lovforslag i høring, der giver København, Frederiksberg, Århus, Aalborg
og Odense kommuner mulighed for at indføre en permanent miljøzoneordning inden
for de rammer, der fremgår af lovforslaget. Loven forventes at træde i kraft
den 1. januar 2007.
Miljøstyrelsen
har fastsat høringsfristen til den 4. august 2006. Forvaltningerne har
fremsendt det vedlagte, foreløbige høringssvar, hvor der tages forbehold for den
efterfølgende politiske behandling i kommunen.
Lovforslagets indhold
Lovforslaget lægger op til en permanent
kommunalt fastsat miljøzoneordning, hvor der stilles krav om, at alle lastbiler
og busser over 3,5 tons skal være monteret med et effektvivt partikelfilter,
hvis de kører inden for miljøzonen. Miljøzoneordningen indføres i to trin:
Trin 1: Alle lastbiler og busser skal
være monteret med et partikelfilter, hvis køretøjets motor er ældre end en Euro
3 godkendt motor (ældre end 1. oktober 2001). Kravet kan tidligst træde i kraft
fra 1. juli 2008, således at vognmændene får tid til at montere filtre på
køretøjerne og få filteret godkendt ved et årligt bilsyn.
Trin 2: Fra 1. juli 2010 strammes kravet til, at alle
lastbiler og busser skal være monteret med et partikelfilter, hvis køretøjets
motor er ældre end en Euro 4 godkendt motor (ældre end 1. oktober 2006).
I lovforslaget er det desuden angivet, at
miljøministeren fastsætter nærmere regler på følgende områder:
·
Den
geografisk
e afgrænsning af større sammenhængende byområder, herunder om
undtagelse af visse veje, som kommer til at gælde for et miljøzoneområde
·
Offentlig
annoncering i forbindelse med indførelse af en miljøzone
·
Hvad der
forstås ved et effektivt partikelfilter
·
Miljøzonemærker
på køretøjerne og om administration af disse, herunder om udstedelse og
inddragelse af mærker samt om tilsyn og digital indberetning
Derudover
kan miljøministeren stille regler for:
·
Inddragelse
af varebiler i en miljøzoneordning
·
Dispensation,
tidsbegrænset dispensation og om opfyldelse af eventuelle dokumentationskrav
De
udmøntende bekendtgørelser forventes sendt i høring i løbet af efteråret 2006.
Lovforslaget
lægger overordnet op til, at den miljøzonemodel, København har søgt om, først
kan implementeres i juli 2010.
Forvaltningernes bemærkninger til lovforslaget
Forvaltningerne
finder det positivt, at det nu bliver muligt at begrænse den sundhedsskadelige
partikelforurening ved at indføre miljøzoner. Som bekendt har Kommunen i en
årrække ønsket at kunne tage dette middel i anvendelse. Forvaltningerne
foreslår, at det tilkendegives, at Kommunen også gerne deltager i en dialog med
Miljøstyrelsen i forbindelse med det videre arbejde med udmøntning af regler
for indførelse af miljøzoneordning.
Miljøzoneordningen bør gennemføres
i ét trin
Det
foreslås endvidere, at Kommunen tilkendegiver, at det ikke findes rimeligt, at
partikelfilterkravet pr. 1. juli 2008 kun skal gælde for Euro 0-2 køretøjer, og
ikke for Euro 3 køretøjer, der udgør hovedparten af bilparken. Set fra et sundhedsmæssigt
og samfundsøkonomisk synspunkt er det besynderligt, at der skal gå 6-7 år fra
ansøgningstidspunktet, til kommunen kan få gennemført sin miljøzoneordning.
Forvaltningerne
har fået professor dr. jur. Henrik Zahle til at vurdere, om tidsfristerne kan
begrundes ud fra en forfatningsretlig argumentation. Dette ses ikke at være
tilfældet.
Konklusionen
på høringssvaret er, at sundheden og de samfundsøkonomiske gevinster må veje
tungest, hvorfor kravet om partikelfiltre fra den 1. juli 2008 bør gælde alle
dieseldrevne køretøjer fra før den 1. oktober 2006.
Dynamiske krav
Forvaltningerne
ser miljøzoneordningen som en del af en helhedsorienteret indsats for at
forbedre luftkvaliteten i (stor)byerne. Skal det også i fremtiden være et
effektivt middel, skal kravene i miljøzoneordningen dog være langt mere
dynamiske, og derfor suppleres med krav til NO2-udledning,
partikeludledning fra arbejdsmaskiner, anvendelse af renere brændstoffer mv.
Det er nødvendigt, hvis København skal gøre sig håb om at opfylde de
fælleseuropæiske grænseværdier for luftkvalitet.
Det er
positivt, at der måske senere bliver mulighed for at begrænse varebilernes partikeludledning,
men mulighederne bør udvides yderligere.
Håndhævelse af miljøzoneordningen
Lovforslaget
er ikke klart, hvad angår håndhævelsen af miljøzoneordningen. Grænsefladen
mellem Kommunen og politiet er ikke beskrevet særlig præcist.
Da
håndhævelsen er et afgørende element for effekten af miljøzoneordningen, er det
afgørende at politiets og kommunens roller er entydige. Det er forvaltningernes
klare anbefaling, at både kommunale parkeringsvagter og politiet får
bemyndigelse til at håndhæve ordningen, så både parkerede køretøjer og
køretøjer, der kører i byen, er underlagt kontrol.
Dispensation
Det
fremgår af lovforslaget, at der kan dispenseres fra kravet om partikelfilter af
enten tekniske årsager eller hvis indgrebet har ekspropriativ karakter.
På
baggrund af forvaltningernes dialog med Justitsministeriet om grænsen for ekspropriation
samt lovforslaget, finder forvaltningerne det meget vanskeligt at se, hvornår
der bør/kan gives dispensation.
Det
foreslås derfor, at Miljøstyrelsen opfordres til at præcisere retningslinierne
for at give dispensationer.
Sundhedsgevinster ved
miljøzoneordningen
Forvaltningerne
finder, at Miljøstyrelsens sundhedsberegninger er ret konservative, fordi
styrelsen har regnet på andre partikeltyper end det, miljøzoneordningen har til
formål at reducere. Miljøstyrelsen forventer således 15-20 færre for tidlige
dødsfald om året på landsplan. Forvaltningerne har tidligere beregnet, at
kommunens miljøzoneordning vil reducere antallet af dødsfald med ca. 150 om
året i København, hvilket svarer godt overens med Miljøstyrelsens tidligere
beregninger for udstødningspartikler.
På trods
af Miljøstyrelsens ret konservative beregninger vil miljøzoneordningen i 2008
medføre en årlig samfundsøkonomisk gevinst (sundhedsgevinst minus omkostninger
til filtre og deres vedligeholdelse) på ca. 46 mio. kr. I 2010 vil gevinsten
stige til ca. 60 mio. kr. om året.
Som supplement
til det foreløbige høringssvar anbefaler Teknik- og Miljøforvaltningen og
Økonomiforvaltningen, at Overborgmesteren og Teknik- og Miljøborgmesteren på Kommunens
vegne sender et brev til Miljøministeren om behovet for en mere ambitiøs miljøzoneordning.
Økonomi
-
Miljøvurdering
Høringssvaret er
ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens eller Økonomiforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
-
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Forvaltningernes foreløbige høringssvar til Miljøstyrelsen
Bilag 2; Juridisk notat fra professor, dr. jur. Henrik Zahle om
partikelfiltre og ekspropriationsret
Bilag 3: Forslag til brev til miljøministeren
Mette Lis Andersen Claus
Juhl