Ansøgning om støtte til arrangementet "International Dag 2006" (Økonomiudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)
Ansøgning om støtte til arrangementet "International Dag 2006" (Økonomiudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 15. august 2006
J.nr. ØU 303/2006
11. Ansøgning om støtte til arrangementet "International Dag 2006" (Økonomiudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)
INDSTILLING
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller til
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget,
At der afsættes 0,5
mio. kr. til arrangementet "International Dag
At arrangementet
afholdes d. 16. september 2006 som beskrevet i indstillingen
RESUME
Beskæftigelses- og
Integrationsudvalgets besluttede den 22. juni 2006, at "International Dag
span>
Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget besluttede tillige at rette henvendelse til Økonomiudvalget
om planlægning af arrangementet, fordi Økonomiforvaltningen og dermed
Økonomiudvalget er en naturlig samarbejdspartner på tilsvarende vis som ved afholdelsen
af miljøtrafikugen.
Det forventes, at op mod
20.000 borgere i lighed med tidligere år vil besøge arrangementet.
Udgifterne på op til 500.000
kr. til International Dag finansieres fra 8 mill. kr.'s puljen til ekstraordinære integrationsrettede indsatser på
tværs af kommunen.
SAGSBESKRIVELSE
Københavns Kommune har de seneste tre år arrangeret International Dag ved Peblinge Dosering i sensommeren.
Den 22. juni 2006 vedtog et enigt Beskæftigelses- og Integrationsudvalg at gentage et lignende arrangement i september 2006 med et budget på kr. 500.000.(BIU126/06).
Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget besluttede tillige at rette henvendelse til
Økonomiudvalget om planlægning af arrangementet, fordi Økonomiforvaltningen og
dermed Økonomiudvalget er en naturlig samarbejdspartner i kraft af dels den erfaring,
forvaltningen har haft med planlægningen af tilsvarende arrangementer i 2003,
2004 og 2005, dels i kraft af forvaltningens kompetence inden for
informationsområdet.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen foreslår arrangementet bliver afholdt den 16. september 2006.
I lighed med tidligere skal
arrangementet finde sted ved Peblinge
Dossering, og blandt de mange tilbud vil blandt andet være boder, musik, dans,
taler og kulinariske specialiteter. Det er ligeledes planlagt, at en lang række
foreninger og organisationer inviteres til at møde op for at give de fremmødte
et indblik i deres aktiviteter, deres kultur og deres musik, og på en flydende scene skal der være musik og optræden fra hele verden,
ligesom arrangementet tillige skal indeholde udstillinger og aktiviteter for
alle aldersgrupper.
Det er
foreningerne selv, der har ansvaret for at planlægge og afvikle aktiviteterne i
de enkelte boder.
Det indgik i Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning, at "Udvalget ønsker, at International Dag 2006 får et så internationalt præg som muligt og med deltagelse af Internationale organisationer såvel som dansk foreningsliv." Der vil således blive udsendt invitationer til såvel etniske, internationale og danske organisationer og foreninger.
Arrangementet forventes gennemført i tidsrummet 12 – 18 lørdag den 16. september 2006. Der vil være opstillede telte, hvor de forskellige indbudte internationale foreninger vil være repræsenteret.
Et tidsmæssigt program kan først fastlægges, når deltagerlisten er klar.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil foretage en evaluering af arrangementet, herunder antal deltager, boder, samt en mindre tilfredshedsundersøgelse.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens eller Økonomiforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Gennemførelse af det beskrevne arrangement i fuldt omfang estimeres at udgøre op til 500.000 kr.
Med denne indstilling anmodes der
om, at der kan anvises dækning for udgiften på op til 0,5 mio. kr. på
Beskæftigelses- og integrationsudvalgets budget på konto 6.51.1 Administration,
Pulje til ekstraordinære integrationsrettede indsatser på tværs af kommunen. Eventen opfylder betingelserne for at modtage
støtte fra puljen jf. de af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 6.
april 2006 (BIU 66/2006) vedtagne retningslinjer.
Der foreslås følgende budget:
Udgifter til plakater,
foldere og program 70.000
Annoncering i pressen 15.000
Vagter 15.000
Københavns Brandvæsen
10.000
Rullegræs og udsmykning 25.000
Lyd 15.000
Renholdelse 10.000
Flydende
scene 25.000
Elektriker 15.000
Afspærring 10.000
Teltleje, borde og stole
samt toiletter mv. 100.000
Forplejning af ansatte (*) 10.000
Sceneoptræden (**) 50.000
Studentermedhjælp
(***) 20.000
Samlet 390.000
(*)Dette punkt dækker over
forplejning til de
fra kommunens forvaltning involverede ansatte
på selve dagen, samt forplejning til sceneteknikere
og andre involverede.
(**)Beløbet dækker over et fast
beløb pr.
performer på kr. 5.000 til dækning af transport mv.
(***) Til brug for selve planlægningen og arbejdet
forbundet med forberedelsen ønskes en studenter-
hjælp tilknyttet til brug for de mere rutineprægede
opgaver, telefonbetjening, kontakt og opfølgning
til diverse foreninger mv. Ansættelse fra 15. juli til
arrangementets afholdelse, cirka 2 måneder.
Budgettet er foreløbigt og skønsmæssigt
fastsat til orientering, og der må forventes at ske flere ændringer undervejs
med hensyntagen til det maksimale budgetniveau på 500.000 kr.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Integrationsrådet inddrages i planlægningen af arrangementet
ved rådets næstformand Ayfer Baykal, samt drøftelse på Integrationsrådets møder
forud for arrangementet.
Claus Juel
/ Morten Binder